Influenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper i besætningen. Hvis en gris ikke tidligere har været udsat for den specifikke type af influenza, vil den kunne smittes. Virus kan altså ramme alle ikke beskyttende (immune) dyr i en besætning.

Symptomer på influenza hos grise

Influenza præsenterer sig enten akut eller kronisk i besætningen.

Akut forløb

Besætninger med et flertal af grise uden antistoffer mod den influenza, som de smittes med, kan risikere et akut influenzaudbrud. Her ses sygdommen som en akut luftvejslidelse, der angriber op til alle dyr i løbet af få dage til uger, afhængigt af den interne smittebeskyttelse og graden af immunitet. De fleste grise udskiller virus i cirka en uge, og den individuelle gris er oftest rask igen efter en sygdomsperiode på omkring en uge. Efter det akutte kliniske udbrud, vil virus ofte blive i besætningen, men give anledning til færre kliniske tegn, da besætningsimmuniteten er høj.

Sygdommen ledsages i sin ukomplicerede form sjældent af dødsfald, men det er beskrevet. Influenza angriber primært de øvre luftveje (næse-hals), men kan også give lungebetændelse i den forreste del af lungerne. Derudover svækkes grisens immunsystem og cellerne i luftvejene ødelægges, hvilket kan give anledning til mere alvorlige lungebetændelser, som kan øge dødeligheden. Da grisene ofte får feber, har de også nedsat ædelyst, som kan påvirke deres vækst.

De væsentligste symptomer på akut influenza hos grise er:

Høj feber med 41-41,5 °C
Nysen
Hoste og hosteanfald
Næseflåd og øjenflåd
Lungebetændelse i den forreste del af lungen, som kan blive yderligere kompliceret med tilstødende infektioner.

Mistanken styrkes, når lidelsen opstår pludseligt og udbredes hurtigt i besætningen. Yderligere symptomer omfatter:

Manglende ædelyst
At dyrene klumper sig sammen og nødigt bevæger sig
Anstrengt vejrtrækning med en øget hastighed og tydelig brug af bugmuskulaturen
Muskelsvaghed og generel ømhed
Tydeligt vægttab

Angribes soholdet, ses symptomer, der sandsynligvis alene er afledt af den høje feber. Symptomerne er således:

Omløbninger, såvel regelmæssige som uregelmæssige
Aborter
Stigning i antallet af dødfødte eller svagfødte grise
Små kuld.

Kronisk forløb

Ofte vil influenza forblive i besætningen og vedvarende give problemer. Årsagen er, at der i forbindelse med faringerne hele tiden introduceres nye dyr i besætningen, som er modtagelige for influenzavirus og at virus konstant ændre sig, så den kan omgå besætningsimmuniteten. Disse modtagelige dyr bevirker, sammen med få andre dyr, som udskiller virus i længere tid, at det akutte forløb udvikler sig til en kronisk forekomst af influenza i besætningen. Her vil influenzavirus cirkulere konstant i besætningen og vil kunne påvises året rundt.

I kronisk smittede besætninger vil der primært ses symptomer hos de ældste pattegrise og i de første uger efter fravænning, når mængden af antistoffer, som grisene har fået fra råmælken falder. Virus giver anledning til lette luftvejssymptomer, og der kan med jævne mellemrum ses mere akutte symptomer på luftvejslidelse i forbindelse med, at grisene bliver stressede af f.eks. andre sygdomme, fugtighed, temperaturudsving mm.

Hvis en besætning bliver smittet med en ny influenzavirustype, vil de første dyr vise tegn på sygdom inden for en til tre dage. Har besætningen ikke tidligere været smittet med den pågældende influenzatype, bør man forvente, at alle aldersgrupper rammes. Sygdommen rammer altså alle ikke immune dyr i besætningen, og hvis der i forvejen er andre bakterielle luftvejslidelser og/eller PRRSV og/eller PCV2 i besætningen, vil influenza øge problemernes omfang og betydning.

Sådan bliver grise smittet med influenza

En ny influenzatype kan komme ind i besætningen via mennesker, men besætninger smittes primært via indkomne smittede dyr. Nogle studier har også påvist influenza i luften udenfor besætningen, hvorved luftsmitte kan være en risiko.

Et studie fra 2024 har fundet at en gris i gennemsnit smitter 8.6 grise i en besætning uden immunitet (kontakttal (R₀) = 8,65). Dette er et meget højt kontakttal og indikerer, at influenza er ekstremt smitsom og kan sprede sig lynhurtigt gennem besætningen. Det forklarer også, hvorfor det er meget svært, måske umuligt at udrydde influenza fra besætningen.

I besætningen smitter influenza primært via kontakt mellem smittede og usmittede dyr, da virus findes i sekret fra næse, nys og host. Derudover kan udstyr og mennesker have virus på deres overflade og derved hjælpe til at sprede influenza virus inde i besætningen. Virus kan også findes i luften, hvilket komplicerer smittekontrollen yderligere.

Sådan behandler og forebygger du influenza hos grise

Influenza kan ikke behandles med antibiotika. Supplerende antibiotikabehandling kan dog komme på tale ved et forhåndskendskab til andre alvorlige problemer med andre luftvejslidelser i besætningen eller ved obduktionsfund på eventuelt døde grise, der peger i retning af bakterielle komplikationer til influenzaen.

Det vil være meget svært at fjerne influenzavirus fra besætningen, men man kan bryde smittekæderne ved at øge den interne smittebeskyttelse og følge Mc Rebel reglerne. Det er vigtigt at undgå at have fravænnede grise i farestalden, at grise flyttes frem og tilbage i systemet, og at nyfødte og dyr uden beskyttelse udsættes for smitte fra allerede smittede grise. Da grisene er afhængige af antistoffer fra råmælken for at være beskyttede mod tidlig smitte med influenza, er det vigtig at sikre en tilstrækkelig råmælkstildeling og mindske stress ved fx kuldudjævning i det første 1-2 døgn.

En generel god hygiejne for både medarbejderne og udstyr er også essentiel, da de ligeledes kan føre smitten med rundt i staldene. Håndvask og håndsprit er ligeledes vigtige forholdsregler, når forskellige aldersgrupper håndteres af den samme medarbejder.

Alle personer, som har kontakt til grise anbefales vaccineret hvert år mod influenza for at mindske risikoen for at medarbejdere smitter grisene med menneskeinfluenza.

Naturlig beskyttelse

Influenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper i besætningen. Hvis en gris ikke tidligere har været udsat for den specifikke subtype af influenzavirus, har den utilstrækkelig immunitet imod infektionen, og vil derfor blive syg med de nævnte influenzasymptomer. Hvis dyret tidligere har været smittet med den pågældende influenza-subtype eller har været vaccineret imod influenza, kan den stadig blive smittet med influenzavirus, men bliver ikke syg i samme grad, fordi immunforsvaret hurtigt aktiveres.

Hvis influenzavirus har cirkuleret i besætningen i længere tid, vil en vis besætningsimmunitet blive opbygget. Søerne vil udvikle antistoffer mod influenzavirus, som kan gives videre til pattegrisene via råmælken. Disse råmælks-antistoffer kan give en vis grad af beskyttelse af pattegrisene og medføre, at man først ser smitten senere i grisens liv (ofte omkring fravænning).

Vaccination

Influenzavirus kan komme ind med nye avlsdyr. Derfor bør polte indsættes via en karantænestald og vaccineres mod den type der cirkulerer i soholdet. Dette baseres på næsesvabere fra patte- og klimagrise. De nuværende vacciner går primært på at beskytte søerne mod smitte og på at forøge mængden af råmælksantistoffer, der kan gives videre til pattegrisene. Flere årlige blitz-vaccinationer af søer og gylte kan være det optimale valg, hvis der hovedsageligt opleves problemer i soholdet. Effekten af vaccinen varierer fra besætning til besætning, hvilket formentligt skyldes, at vaccinestammen kan være mere eller mindre identisk med den stamme, som findes i besætningen. Derfor er det også vigtigt at have fokus på at bryde smittekæderne ved samtidig at øge den interne smittebeskyttelse (se ovenfor).

Den enkelte besætnings vaccinationsstrategi bør udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Beskyttelse mod human influenza

For at undgå tilførsel af nye influenzavirus subtyper til grise anbefaler SEGES, at mennesker, der færdes i grisestalde, er vaccineret mod influenza og ikke har kontakt med grise, hvis de har influenzasymptomer. Vi skal gøre alt for at undgå at smitte grise med influenza. Derfor har vi udarbejdet en tekst, der kan sættes ind i besætningens smittebeskyttelsesplan:

Input til zoonotiske smittebeskyttelsesplan vedrørende influenza

Influenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper af grise i besætningen. Når grise får influenza, kan det være os mennesker, som smitter grisene. Hvis et influenza-virus fra et menneske bliver overført til en gris, som i forvejen har en griseinfluenza-virus i kroppen, kan det i få tilfælde mutere og skabe en ny subtype af influenza. Sådan en ny subtype kan smitte tilbage til mennesker og evt. skabe en ny pandemi med influenza. Sandsynligheden for dette er dog meget lille, men det vil få store konsekvenser, og derfor skal vi alle være med til at forebygge det.

Derfor bør alle, der kommer i svinebesætninger, følge to generelle råd: Bliv vaccineret, og bliv hjemme når du er syg med symptomer på influenza.

Alle, der kommer i grisebesætninger, bør vaccineres forebyggende mod influenza. Du kan blive vaccineret fra omkring d. 1. oktober. Vær opmærksom på, at en vaccination mod influenza kun beskytter dig for et år ad gangen, og du bør derfor gentage en vaccination én gang årligt.

Får du symptomer på influenza skal du lade være med at komme i stalden. Symptomerne på influenza er høj feber, ondt i kroppen og snue.

Der er en række virus og bakterier, udover allergi, der kan give snue og nys/hoste. Har du kun snue og evt. hoste kan det være svært at afgøre om du har influenza. Derfor bør du altid hoste og nyse i dit ærme og vaske og desinficere hænder ofte. I influenzasæsonen fra november-april (begge måneder inkl.) kan det være en god ide at bære maske/mundbind i stalden, når du har snue uden det giver anledning til at blive ude af stalden.

For at beskytte at grisene ikke smittes af besøgende, bør alle nødvendige gæster der kommer i stalden, eks dyrlæger og håndværkere, også være vaccineret. Øvrige besøgende, eks skoleklasser og i forbindelse med åbent landbrug-arrangementer, bør ikke besøge besætningen i influenzasæsonen.

Ved besøg bør man så vidt muligt undgå at have direkte kontakt med grisene.

Sådan diagnosticeres influenza

Påvisning af influenzavirus

Influenzavirus kan påvises i enten næsesvaberprøver, spytprøver, yversvaber eller lungevæv ved PCR. Næsesvaberprøver kan med fordel lægges sammen (pooles) af fem dyr fra stier med påvirkede grise. Ofte tages prøver af de ældste grise i farestalden samt de yngste klimagrise, da det er her influenza-virus vil cirkulere i en kronisk smittet besætning.

Abortmateriale er ikke egnet til at påvise influenza, da aborten er fremprovokeret af den høje feber og ikke af, at influenzavirus inficerer børen.

Hvad viser en obduktion af grise med influenza?

Ved obduktion kan der i lungerne ses skarpt afgrænsede partier med en mørkerød farve i de forreste lungelapper og i hjertelappen. Lungernes lymfeknuder er forstørrede og blodfyldte. Der kan ses væske- og luftansamling i lungernes bindevævsdrag samt en let øget mængde væske i brysthulen, som kun yderst sjældent ses med tilblanding af fibrin og kun i små mængder. Fundet adskiller sig væsentligt fra fundet ved almindelig eller ondartet lungesyge men kan derudover ikke entydigt skelnes fra andre typer af virale lungeinfektioner såsom PRRS eller PCV2.

Årsag til influenza hos grise

Influenza hos grise skyldes influenzavirus A. Influenzavirus er et RNA-virus bestående af otte segmenter. To af segmenterne koder for overfladeproteinerne; hæmagglutinin (H/HA) og neuraminidase (N/NA), og de resterende seks segmenter er interne gener. Der er beskrevet 17 forskellige H-typer og ni N-typer. Subtypen betegner kombinationen af H og N som f.eks. H1N1 eller H3N2.

Influenzavirus navngives både ud fra overfladeproteinerne, H og N, men navnet skal også indeholde årstal, vært, geografisk sted samt et unikt id og subtype.

Navnet for et influenza A-virus påvist hos grise i Danmark i 2019 med subtypen H1N2 og laboratoriejournalnummer 12222 vil således være: A/svin/Danmark/19/12222 (H1N2).

Da der er stor variation inden for de enkelte H- og N-typer, anvendes også en mere uofficiel betegnelse. I Danmark er der f.eks. to H1-typer, der er meget forskellige og kaldes hhv. H1av (av for avian-like, da dette H-gen kommer fra fugle) samt H1pdm09 (dette H1 kommer fra den humane pandemiske stamme fra 2009).

Når influenzavirus danner kopier af sig selv (replikation), opstår der ofte mindre fejl (mutationer), som giver ændringer i H- eller N-overfladeantigenerne. Da influenzavirus er en RNA-virus, sker der ingen korrekturlæsning af disse mutationer, hvormed de nemt kommer ud i miljøet. Dette kaldes antigen drift. Der kan stadig være en vis immunitet mod den tidligere subtype, at den nye subtype ikke fører til større udbrud.

Overvågning af influenza i Danmark

I Danmark har vi en passiv overvågning af influenza A-virus hos grise. Den inkluderer alle prøver indsendt fra danske grisebesætninger til Laboratoriet i Kjellerup og SSI, hvor der er påvist influenza. Alle prøverne testes for pandemisk H1 Influenza A-virus (H1pdm09 variant). Subtypning og genetisk karakterisering gennemføres på udvalgte prøver.

Resultater offentliggøres månedligt på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Gratis online kursus: Smittebeskyttelse i besætninger

SEGES Innovation har et gratis online kursus i smittebeskyttelse, der handler om, hvordan du undgår at få smitte ind og ud af besætningen, hvordan du hjælper med at holde influenza ude af besætningen, og hvordan du kan minimere og helst forhindre smitte i at sprede sig i og mellem staldafsnit.

Kurset varer cirka 20 minutter, og du afslutter det med en test.