Lawsonia er en smitsom lidelse, der invaderer tarmcellerne i tyndtarmen og nedsætter deres evne til at optage næring fra foderet, hvilket koster tilvækst og øge foderforbruget. Sygdommen kan give forskellige sygdomsbilleder, som inddeles i en akut, kronisk og subklinisk (skjult) form.

Lawsonia findes i alle griseproducerende lande [1] og i stort set alle danske besætninger [2, 18]. Ubehandlet kan Lawsonia reducere den daglige tilvækst betydeligt både i smågrise perioden og i slagtesvineperioden [2].

Hvordan viser Lawsonia sig?

Lawsonia viser sig typisk enten ved en af disse tre former:

En akut form (PHE - Porcine Haemorrhagic Enteropathy), som optræder hos ældre modtagelige dyr med voldsom blødning i tyndtarmen, der ofte medfører døden i løbet af kort tid.
Kronisk form (PIA - Porcine Intestinal Adenomatosis ) hos smågrise/unge slagtegrise med diarré, der medfører reduceret tilvækst, forringet foderudnyttelse og i nogle tilfælde afmagring.
En subklinisk form, hvor det eneste symptom er en reduceret tilvækst og forringet foderudnyttelse, og hvor grisen ikke nødvendigvis viser tegn på diarre.

Den akutte form (PHE)

Den akutte form (PHE) viser sig ved:

En blodig ildelugtende diarré. I nogle tilfælde ses en sort og tjæreagtig diarré, og den ses især hos grise større end 50 kg, som ikke tidligere har været inficeret med bakterien.
At grisene er blege, trætte og mister appetit.
Akutte dødsfald

En obduktion, hvor man i det akutte stadie ofte ser frisk størknet blod (blodkoagler) i den sidste del af tyndtarmen samt blodfarvning af indhold i tyk- og blindtarm (figur 1) og muskulaturen er bleg. Blødninger kan dog også påvises i tyktarmen.

Figur 1. Akut Lawsonia. A: Tyndtarmen lige før indmunding i blindtarmen. Tarmen er kraftig fortykket. Det er herfra blødningen stammer. B: Blindtarm og tyktarm er blodfyldte som følge af blødninger i tyndtarmen. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6314)

Den kroniske form (PIA)

Den kroniske form har forskellige grader:

Ved den milde kroniske form er der blot tale om en fortykkelse af slimhinden uden andre forandringer i form af vævsdød (nekroser) eller fortykkelse af muskellaget i tarmen. Denne form kaldes PIA-formen (Porcin intestinal adenomatose).
Ved den mere alvorlige kroniske form optræder der samtidigt vævsdød i slimhinden. Denne form kaldes den nekrotiserende form - optræder der massive blødninger fra den fortykkede slimhinde, taler man om den blodige form.

Den kroniske form viser sig ved:

Forskellige grader af diarré, lige fra en grødet diarré (figur 1) evt. med blodtilblanding til en mere vandig diarré hos grise fra 4-5 ugers alderen og opefter.
At der er nedsat tilvækst og i enkelte tilfælde vil grisen afmagre. Selv om mange grise angribes af Lawsonia er dødeligheden som regel mindre end 1
%.
En obduktion, hvor man finder vekslende grader af fortykkelse i tarmvæggen samt evt. vævsdød i slimhinden (figur 3).

Figur 2. Grødet diarré fra gris med Lawsonia. (Foto: Peter Høgedal, billednr. 6313)

Figur 3. Kronisk Lawsonia med stærk fortykket tyndtarm. A: Tyktarmen er skåret op og viser den fortykkede slimhinde med vævsdød. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6328) og Snit af farm. Kronisk Lawsonia. A: Tværsnit af tyndtarm. Slimhinden er kraftigt fortykket. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6329)

Smitteveje ved Lawsonia

Den største smittespredning med Lawsonia sker blandt grisene efter fravænning, men pattegrise kan også smittes i farestalden, og Lawsonia kan derfor påvises i gødningen hos nogle nyfravænnede grise. Den væsentligste smitte-spredning foregår dog mellem grisene efter fravænning, da smittepresset i farestalden normalt ikke er særligt stort.

I smågrisestalden kan der påvises Lawsonia i gødningsrester [12], og smitten kan således også komme fra bakterier i miljøet, som har overlevet rengøring og desinfektion.

Derudover kan Lawsonia overføres mellem holdene, hvis sektionen ikke har været utilstrækkeligt rengjort inden et nyt hold grise indsættes.

Forekomsten af Lawsonia er lavest blandt avlsdyr og stiger med alderen hos smågrise, og slagtegriseo i kronisk smittede besætninger [3].

Efter at grisen har optaget bakterierne, etablerer disse sig i tarmslimhindens celler. Efter 10 dage ses forandring i tarmen (den sidste del af tyndtarmen samt tyktarmen) i form af øget celledannelse. De inficerede celler forbliver umodne, hvilket betyder, at der ikke dannes slimproducerende celler. Ca. 20 dage efter smitte er den øgede celledannelse så tydelig, at man kan se en fortykket slimhinde. Efter optagelsen af bakterien sker der en opformering af bakterien i tarmen og der udskilles store mængder af bakterier med gødningen. Derfor spredes smitten normalt hurtigt i en sti. [12]. Inficerede grise kan være langvarige smitteudskillere (op til 10 uger).

Diagnose af Lawsonia

Da Lawsonia bakterien findes i de fleste danske besætninger [2], er en simpel påvisning af bakterien i gødning ikke nok til at stille diagnosen i besætningen. Bakterien kan påvises i gødning ved kvantitativ PCR (Polymerase Chain Reaction), som er en metode til påvisning af bakteriens DNA eller ved påvisning af Lawsonia i tarmvæv ved mikroskopi (immunhistokemi)

Mistanke om sygdommen opstår ofte som følge af de kliniske symptomer i en besætning, men sygdommen kan forveksles med:

Dysenteri (svinedysenteri)
Ballongris (universel tarmblødning)
Salmonellose hos svin
Piskeorm (Trichuris suis)
Mavesår hos svin

Andre årsager til diarre ved smågrise og slagtesvin som E. coli, uspecifik tyktarmsbetændelse (intestinal spirochaetose) og foderbetinget diarre.

Diagnosen stilles dels ved at udelukke andre sygdomme og skal altid bekræftes enten via obduktion, eller via påvisning af høje niveauer af Lawsonia i gødningsprøver. Ved obduktion skal der påvises den typiske fortykkelse af tarmvæggen med eller uden blodigt indhold samt påvises Lawsonia ved at indsende tarmvæg til undersøgelse på laboratoriet.

Blodprøver kan i besætninger, hvor diagnosen er stillet, også bruges til at fastlægge tidspunktet for sygdommens optræden i besætningen. Lawsonia kan som regel påvises i blodprøver 14 dage efter det tidspunkt, hvor Lawsonia kan påvises i gødningen ved PCR [4], [5]. Resultatet af blodprøver skal altid vurderes i forhold til evt. medicinske behandlinger af de undersøgte grise da antibiotika kan udskyde tidspunktet hvor grisene smittes og der kan påvises antistoffer grisene.

Behandling af Lawsonia

Lawsonia kan i akutte tilfælde forårsage betydelige sygdomstegn hos grise, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med voldsomt smerte/ubehag for grisene. I kronisk smittede besætninger uden tydelige kliniske tegn er et stort antal grise smittede, og dette må også antages at være til ubehag for grisene.

Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika, ligesom stifæller bør behandles præventivt med henblik på at forhindre spredning til flere dyr. Ved akutte udbrud bør medicinering af hele sektioner overvejes.

Grise, som ikke kan klare sig i stien, bør flyttes til en sygesti.

Grise, som efter et par ugers behandling i en sygesti ikke retter sig, skal ud fra såvel en velfærds- som en produktionsøkonomisk betragtning aflives.

Vaccination med Lawsonia

I besætninger med dokumenterede Lawsonia problemer kan vaccination bruges til at kontrollere sygdommen. Vaccination fjerner kun diarré og nedsat produktivitet, som skyldes Lawsonia, men ikke andre årsager til diarré. Vaccination kan derfor ikke i alle besætninger erstatte antibiotikabehandling mod diarré.

Behandling af Lawsonia med antibiotika

Sygdommen kan behandles effektivt med forskellige antibiotika. Der kan ikke laves resistensbestemmelse. Flokmedicinering anbefales først startet op, når over 10-15 % af grisene har diarre, hvilket svarer til, at der i gennemsnit er 1-3 diarréklatter pr. sti i en sektion (gælder ved 18-50 grise pr. sti) [10].

Ved for tidlig og intensiv behandling er der en risiko, at mange af grisene ikke bliver immune mod sygdommen, og de kan blive smittet på et senere tidspunkt, hvilket øger risikoen for, at grisene rammes af den alvorligere akutte form for Lawsonia (PHE).

Besætninger, hvor gentagne behandlinger for Lawsonia er nødvendige, behandler måske sygdommen for tidligt før grisene har mødt smitten. I sådanne besætninger kan tidspunktet for infektionen fastlægges ved blod- eller gødningsprøver. Det kan dog være vanskeligt at ramme det optimale tidspunkt for en behandling, hvilket et studie underbygger. Her blev forekomsten af Lawsonia-bakterier i tarmen på tidspunktet for et diarré-udbrud undersøgt, og i gennemsnit udskilte kun halvdelen af grisene i holdet Lawsonia-bakterier, mens den anden halvdel af grisene testede negative [19]. Og som bekendt virker behandling kun, hvis der er en infektion til stede at behandle på.

Flytning af syge grise til sygestier kan nedsætte smittepresset i stien og give de syge grise bedre forhold.

Hygiejniske foranstaltninger er vigtige

Brug af alt-ud alt-ind systemer med rengøring og desinfektion før indsætning kan bidrage til at nedsætte smittebelastningen, men det kan næppe fjerne smitten. [7], [8], [9].

[1]	McOrist, S. & Gebhart, C.J. (2006). Porcine Proliferative Enteropathies. I: Diseases of Swine. Straw, B.E., Zimmerman J.J., D’Allaire, S., Taylor, J.D. (eds.), Blackwell Science Ltd.: 727-735.
[2]	Stege, H.; Jensen, T.K.; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2000). Prevalence of intestinal pathogens in Danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 46:279-292.
[3]	Møller, K.; Jensen, T.K. & S.E. Jorsal (1998). Detection of Lawsonia intracellularis, in endemi-cally infected pig herds. Proc. 15th IPVS, Birmingham, England: 63.
[4]	Vestergaard, K. & Stege, H. (2003). Lawsonia intracellularis (LI): Smittedynamik i integrerede so/slagtesvinebesætninger. Meddelelse nr. 590, Landsudvalget for Svin.
[5]	Walters, D.; Gebhart, C.; Kroll, J.; Holck, J.T. & Chittick, W.J. (2004). Serological profiling and vaccination timing for Lawsonia intracellularis. Swine Health Prod 12 (6): 310-313.
[6]	Præparatkendskab
[7]	Stege, H.; Jensen, T.K; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2001). Risk factors for intestinal pathogens in danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 50:153-164.
[8]	Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H. & Møller, K. (2005). Melfoders effekt på regio-nal tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr. 596, Landsudvalget for Svin.
[9]	Johansen, M. (2002). Status på saneringsforsøg for Lawsonia intracellularis ved medicinering i 9 nyop-rettede sobesætninger. Notat nr. 219, Landsudvalget for Svin.
[10]	Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H. & Møller, K. (2005). Melfoders effekt på Lawsonia, diarré og produktivitet. Meddelelse nr.685, Landsudvalget for Svin.
[11]	Johansen, M.; Bækbo, P; Nielsen M.F. (2010). Lawsonia vaccination giver øget tilvækst. Meddelelse nr. 867. Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.
[12]	Johansen, M.; Brøgger, M.; Kristensen, P.J.; Ahrens, P.; Bækbo, P; (2010). Lawsonia smittespredning i danske besætninger. Meddelelse nr. 868. Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.
[13]	Okholm Nielsen, E. (2010): Behandling af Lawsonia-diarre – 20 dyrlæger bedst erfaringer. Erfaring nr. 1011 Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.
[14]	Johansen, M.; Friis Nielsen M,; Dahl, J.; Svensmark, B.; Bækbo, P.; Sonne Kristensen, C., Hjulsager, C.K., . Jensen, T.K., Staahl,M:; Larsen, L.E.; Angen, Ø. (2011). Betydningen af Lawsonia og PCV2 virus for daglig tilvækst hos slagtesvin. Meddelelse nr. 902, Videncenter for Svineproduktion.
[15]	Pedersen, K.S., Skrubel, R., Stege, H., Angen, Ø., Ståhl, M., Hjulsager, C., Larsen, L.E., Nielsen, J.P. (2012): Association between average daily gain, faecal dry matter content and concentration of Lawsonia intracellularis in faeces. Acta Veterinaria Scandinavica, 54:58.
[16]	Musse, S.L. Effect of intramuscular Lawsonia intracellularis vaccination on production parameters, antimicrobial consumption and mixed-pathogen intestinal infections in grower pigs, PhD-projekt.
[17]	Musse, S.L.; Nielsen, G.B.; Stege, H.; Weber, N.R.; Houe, H. (2023). Effect of intramuscular vaccination against Lawsonia intracellularis on production parameters, diarrhea occurrence, antimicrobial treatment, bacterial shedding, and lean meat percentage in two Danish naturally infected finisher pig herds, Prev. Vet. Med.
[18]	Arnold et al. (2019), Prevalence of Lawsonia intracellularis in pig herds in different European countries. Porcine Health Management; 5:31.
[19]	Larsen & Nielsen (2016): Epidemiological characteristics of Lawsonia intracellularis faecal shedding at onset of diarrhoea in different herds and batches and possible predictors for the presence of enteropathy in a batch of pigs. In: Inge Larsen (2016): Efficacy of antimicrobial treatment strategies for Lawsonia intracellularis infection in nursery pig herds. PhD Thesis, 2016, 134 p.