Svinedysenteri er en smitsom tarmlidelse, der giver forandringer af slimhinden i blind- og tyktarm. I Danmark er dysenteri en sjælden sygdom i de indendørs besætninger, mens sygdommen forekommer noget hyppigere i frilandsbesætninger. Dysenteri er omfattet af SPF systemet.

Svinedysenteri er i kronisk inficerede besætninger en typisk slagtegrisesygdom. Diarréen er først grålig, cementfarvet, for senere at blive blod- og slimtilblandet. I ubehandlede tilfælde medfører dysenteri en relativ høj dødelighed.

På trods af behandling af klinisk syge grise medfører dysenteri et højere foderforbrug og en lavere daglig tilvækst.

Symptomer på dysenteri

Det helt overvejende symptom er blod (friske stænk) og slimtilblandet diarré, specielt blandt ung- og slagtegrise (se billede 1 og 2). Blandt de største grise i smågrisestalden kan der i enkelte tilfælde ses de første tegn på blodig diarré.

Diarréklatter fra grise med dysenteri

Billede 1 og 2. Blodige diarreklatter fra grise med dysenteri. Nogle af diarreklatterne er helt rødfarvet pga. frisk blod og der ses desuden slim tilblanding. Foto: Mette Gade

Hos grise med dysenteri ses der desuden:

Øget dødelighed
Manglende foderoptagelse
Afmagrede og dehydrerede grise (se billede 3).

Gris med dysenteri

Billede 3. Gris med voldsom diarré i besætning med dysenteri. Læg mærke til at grisens øjne ser indsunkne ud pga. dehydrering. Foto: Mette Gade.

I forbindelse med reinfektion i SPF og tidligere sanerede besætninger kan der i starten ses diarré med blod og slim hos stort set alle aldersgrupper af grise i besætningen, men det sker langt fra hver gang. Derfor er der mulighed for, at infektionen kan snige sig ind i en ellers fri sobesætning, uden der ses typiske symptomer.

Når først infektionen er introduceret i en slagtegrisestald, spredes den hurtigt med afføringen til resten af stalden, hvor typisk 30 % af grisene vil vise symptomer. Efter overstået sygdom udvikler slagtegrisene som regel antistoffer mod infektionen.

Det kan være meget svært at afsløre infektionen i en kronisk inficeret sobesætning uden slagtegrise. Her har søerne dannet antistoffer mod infektionen, som gives videre til pattegrisene via råmælken (passiv immunitet) med et meget lavt smittepres til følge.

Specielt i sobesætninger med salg af 7 kg's grise vil det være helt almindeligt, at der aldrig ses symptomer på infektionen, selv om den er til stede.

Håndtering af grise med dysenteri

Dysenteri kan forårsage betydelige kliniske symptomer hos grise, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med voldsomt smerte/ubehag for grisene. Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika, ligesom stifæller bør behandles præventivt med henblik på at forhindre udbrud blandt flere dyr.

Ved akutte udbrud bør massiv medicinering af hele sektioner overvejes. Vandmedicinering er at foretrække frem for fodermedicinering. Grise, som ikke kan klare sig i stien, skal flyttes til en sygesti. Grise, som ikke begynder at rette sig i løbet af en uges behandling i sygesti, bør ud fra såvel en velfærds- som en produktionsøkonomisk betragtning aflives.

Der findes ingen effektive vacciner mod dysenteri. Der er kun én rimelig måde at håndtere denne lidelse på - nemlig via sanering. Specielt taget i betragtning, at alle avlsdyr i Danmark er fri for dysenteri, og man altså ikke løber nogen nævneværdig risiko for reinfektion ved indkøb af disse.

Der er to måder at sanere på:

Sanering til SPF
Medicinsk sanering

Sanering til SPF

Sanering til SPF er meget sikker, og bør vælges, hvis besætningen også lider af andre belastende sygdomme f.eks:

Smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis)
Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae)
Almindelig lungesyge (Mycoplasmalungesyge)
PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome)

Råd og vejledning til sanering: Manual om saneringsmanagement

Medicinsk sanering

Medicinsk sanering kan foretages i sobesætninger, men ikke i slagtegrisebesætninger. Gennemførelsen af medicinske saneringer skal altid planlægges nøje sammen med besætningsdyrlægen.

Alle avlsdyr, patte- og smågrise medicineres i mindst 14 dage ved fodermedicinering og mindst 7 dage ved vandmedicinering samtidig med, at pattegrisene behandles med injektion på dag 0, 7 og 14. Grisenes miljø gennemgås i samme periode med daglig rensning og desinfektion.

Foran smågrisene laves en smittebarriere af passende størrelse og helst en hel stald ad gangen. Denne tømmes, renses, desinficeres og udtørres inden ibrugtagning af dysenterifri grise.

Medicinsk sanering kræver omhyggelig planlægning, og den skal i hvert enkelt tilfælde indrettes efter staldforholdene, der jo aldrig er ens.

Selve udgiften til medicin er normalt ikke stor, medens tabt dækningsbidrag på grund af tomme stalde (ung- og slagtesvinestalde) er en væsentlig udgift.

Medicinske saneringer udføres bedst i sommerhalvåret, da B. hyo.'s evne til at overleve i miljøet er stærkt reduceret ved temperaturer omkring og over 20 °C.

Medicinske saneringer af slagtegrise lykkes stort set aldrig, hvilket skyldes et stort smittepres i disse afdelinger, som medfører evig reinfektion fra miljøet.
Slimhindeforandringer i slagtesvinenes tarme kompromitterer også effekten af den medicinske behandling, så man ikke kan forvente, at B. hyo. fjernes totalt herfra.

Tidligere anbefalede Fødevarestyrelsen Tiamulin eller Valnemulin til behandling af dysenteri. I en undersøgelse fra 2018, hvor resistensforhold hos 18 danske isolater af B. hyo blev undersøgt, var der høje resistensniveauer overfor især tylosin (11/18) og tiamulin (8/18), mens forekomsten af resistens overfor doxycyklin (2/18) var mindre [5]. Andre antibiotika kan eventuelt også være virksomme, men under alle omstændigheder må en medicinsk sanering aldrig påbegyndes, uden der foreligger en bekræftende laboratoriediagnose samt resistensbestemmelse.

Årsag til dysenteri hos grise

Lidelsen skyldes infektion med den spiralformige bakterie Brachyspira hyodysenteriae (B. hyo) [1].

B. hyo. overlever dårligt udtørring (indenfor ganske få timer), mens den i fugtigt miljø som gylle og møddinger i fugtigt vejr kan overleve i to måneder ved en temperatur på 5 ºC. I laboratorieforsøg kan bakterien i gødning overleve 112 dage ved en temperatur på 10 ºC [1]. Ved højere temperaturer falder overlevelsestiden drastisk. Rotter, mus, hunde og katte angives at kunne huse B. hyo. i op til to måneder, og skadedyr kan derved sprede sygdommen i besætningen. Især mus er et problem, da de kan blive inficeret med B. hyo og udskille bakterien i op til 180 dage efter infektionen.

B. hyo. smitter ved direkte gødningskontakt og redskaber (støvler), men den er ikke luftbåren. Efter introduktion af bakterien i en fri besætning går der, afhængig af dosis/antal bakterier, fra 7-14 dage, før symptomerne viser sig. B. hyo. forårsager læsioner og senere henfald af tarmslimhinden i blind og tyktarm, hvilket medfører blødning og slimtilblanding til tarmindholdet, der samtidig bliver mere flydende i form af vandig diarré.

Brachyspira hyodysenteriae forekommer ikke i SPF-besætninger eller i konventionelle avlsbesætninger. Dette er en meget unik situation for Danmark. Kun få andre lande har en lignende mulighed for at indkøbe avlsdyr med garanti for frihed for denne infektion.

I økologiske- og frilandsbesætninger er det ikke helt så usædvanligt at stille diagnosen dysenteri.

Diagnose på dysenteri

Dysenteri er primært en klinisk og patologisk diagnose. Det betyder, at påvisning af B. hyo på den ene eller anden måde kan støtte op om diagnosen, men må aldrig stå alene.

Kliniske symptomer, obduktionsfund og ringe produktionsresultater skal sammenholdes med laboratoriemæssig påvisning af B. hyo.

I mavesækkens kirtelholdige del ses meget ofte øget blodfylde til blødninger i slimhinden. I blind- og stortarm er slimhinden sæde for henfald (dvs. celledød, nekrose), så overfladen minder om ost. Indholdet i denne del af tarmen er blod og slimtilblanding.

Blodet er ikke sort, men ligger som "friske" blodstænk i tarmindholdet. Har infektionen stået på i længere tid, vil grisen derudover være afmagret og dehydreret - se billederne 4-6.

Obduktion af svinedysenteri i tyktarmen

Svinedysenteri - akut med grynet og blodtilblandet tarmindhold i tyktarm

Billeder 4-6. Svinedysenteri - perakut med en blodfyldt tyktarm (foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6310), svinedysenteri - med vævsdød i tyktarmens slimhinde (foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6311 og svinedysenteri - akut med grynet og blodtilblandet tarmindhold i tyktarm (foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6312).

Referencer

[1]	Hampson, D.J. ; Fellström, C.; Thomson, J.R. (2006). Swine Dysentery. . I: Diseases of Swine. Straw, B.E., Zimmerman J.J., D’Allaire, S., Taylor, J.D. (eds.), Blackwell Science Ltd.: 785-800.
[2]	Lorenzen, Bjørn. (2021). SEGES Sundhedsstyringen, (Personlig meddelelse)
[3]	Stege, H.; Jensen, T.K.; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2000). Prevalence of intestinal pathogens in Danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 46:279-292.
[4]	Hassing-Hvolgaard, Anne-Grete. (2021). SEGES, Laboratorium for Svinesygdomme, (Personlig meddelelse)
[5]	Karl Pedersen, Katja Ann Kristensen, Charlotte Mark Salomonsen & Vibeke Frøkjær Jensen (2020). Resistensforhold hos danske isolater af Brachyspira hyodysenteriae. DVT 2020 nr. 10.

Dysenteri hos grise