Mellemørebetændelser er en almindelig forekommende lidelse i de danske grisebesætninger og ses primært hos patte- og klimagrise. De typiske symptomer er varierende grader af utrivelighed og evt. skæv hovedholdig [1]. Faktorer som stresser grisene kan øge forekomsten af mellemørebetændelser herunder infektioner med PCV2, influenza og/eller PRRSV, eller hvis grisenes nærmiljø er for fugtigt og koldt.

Symptomer på mellemørebetændelse

Et typisk symptom vil være, at angrebne grise hælder med hovedet til den ene eller anden side og går i cirkler – se figur 1. Symptomerne bliver især tydelige, når man stresser eller provokerer grisen. I langt de fleste tilfælde ser man dog ikke andre symptomer end utrivelighed [1].

Figur 1. Gris med mellemørebetændelse – et hældende hoved er et typisk symptom (foto: Laboratorium for Svinesygdomme)

Der kan påvises varierende grader af betændelse i trommehulen, som er en knogleudhvælving lige under kraniet (se figur 2). Betændelsen kan variere fra en ganske let irritationsproces med væskeophobning og intakt knoglestruktur, til en voldsom betændelse med henfald af den indre knoglestruktur og pusdannelse (se figur 3).

Figur 2. Et åbent kranie - gris med en normal trommehule. A: Hjernekiste; B: Trommehule med normal netværksagtig knoglestruktur (foto: Birgitta Svensmark, billede nr. 5747) og
Figur 3. Et åbent kranie - gris med en trommehule fyldt med pus (A) (foto: Laboratorium for Svinesygdomme, billede nr. 5748)

En diagnose stilles på baggrund af de kliniske symptomer og obduktionsfund. Da de karakteristiske cirkelbevægelser ikke altid forekommer, kan det derfor være nødvendigt at obducere en række grise for at afgøre, om mellemørebetændelse er et problem i besætningen.

Hvordan skal grise med mellemørebetændelse behandles?

Det er vigtigt at behandle grise med mellemørebetændelse tidligt i forløbet, da det forandrede knoglevæv ikke vil kunne gendannes. Behandlingen består af behandling med et egnet antibiotikum, som aftales med dyrlægen. Eftersom lidelsen formentlig er forbundet med smerter, kan det være en fordel samtidig at give smertestillende behandling.

Grise med skæv hovedholdning og cirkelbevægelser skal isoleres i sygesti under behandlingen, da de ikke kan klare sig blandt sine raske stifæller. Hvis der ikke ses forbedring af tilstanden i behandlingsperioden, som er aftalt med dyrlægen, skal grisen aflives.

Der findes ingen effektiv forebyggelse af mellemørebetændelse. Det er vigtigt at styrke grisenes generelle modstandskraft ved at sikre en god råmælksforsyning, undgå tilbageflytning og sørge for et godt nærmiljø. Derudover er det vigtigt at have de virusinfektioner, som er i besætningen under kontrol, bl.a. med PCV2, influenza og/eller PRRS.

Hvilken betydning har mellemørebetændelse for besætningen?

Infektionen introduceres formentlig via det eustakiske rør (kanal der løber fra svælget ind til mellemøret) [1]. Podning med Mycoplasma hyorhinis i næsehulen har således vist, at infektionen hurtigt etablerer sig i det eustakiske rør, hvor den fremkalder en betændelsestilstand [5].

Ved sekundære infektioner med f.eks. pasteurella bakterier udvikles en alvorligere betændelsestilstand med pus og henfald af knoglestrukturen i trommehulen. Fra mellemøret kan infektionen sprede sig til det indre øre og via hørenerven til hjernehinderne [1,5]. Infektionen kan formentlig også opstå i det ydre øre for herefter at sprede sig til mellemøret [4].

Grise med mellemørebetændelser er almindeligt forekommende i de danske besætninger. Enkelte besætninger kan opleve større problemer med mellemørebetændelser, hvis der er forskellige faktorer som stresser grisene f.eks. store temperaturudsving, fugtigt nærmiljø eller forskellige virusinfektioner, som kan nedsætte grisens immunforsvar.

Mellemørebetændelse medfører økonomiske tab i form af utrivelige grise, medicinske behandlinger og eventuelle dødsfald, hvis grisene ikke kan reddes.

Hvorfor får grise mellemørebetændelse?

I studier er der fundet flere forskellige agens, som kan være årsag til mellemørebetændelse. Der er tale om bakterier som Pasteurella multocida, E. coli, Streptococcus suis, Actinobacillus pleuropneumoniae (ondartet lungesyge) og Glaesserella (tidligere Haemophilus) parasuis (Glässers syge) [1,2,3,4,5,6]. Mycoplasma hyorhinis er også et hyppigt fund ved bakteriologisk undersøgelse af mellemørebetændelse. Den er dog også et hyppigt fund hos raske grise. Den menes derfor at have opportunistisk karakter, hvilket betyder, at den kun medfører sygdom, hvis der er andre faktorer tilstede, såsom et nedsat immunforsvar hos grisen eller andre bakterier eller vira [4].

Referencer

[1]	A Pathological and Bacteriological Study on Otitis Media in Swine. Vet. Pathol. 29: 337-342.
[2]	DANMAP (2017): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN 1600-2032.
[3]	Kazama, S. et al. (1994.. Isolation of Mycoplasma hyorhinis and Mycoplasma arginini from the ears of pigs with otitis media. Research in Veterinary Science 56: 108-110.
[4]	Madson, D. M. et al. (2019). Nervous and Locomotor system In: Diseases of Swine. Straw, B.E., Zimmerman J.J., D’Allaire, S., Taylor, J.D. (eds.), Wiley Blackwell Ltd., p. 354.
[5]	Morita, T. et al. (1999). Intranasally inoculated Mycoplasma hyorhinis causes eustachitis in pigs. Veterinary-Pathology. 1999, 36: 2, 174-178; 14 ref.
[6]	Taylor, D. J. (2006): Pig Diseases. 8^th ed. Suffolk: st. Edmundsbury Press Ltd, p.192; 213

Mellemørebetændelse hos grise