Du forebygger skuldersår hos søer ved at reducere soens liggetid og være opmærksom på de søer, der er i særlig risiko. Ved de første tegn på skuldersår bør soen have en måtte at ligge på, og du bør fravænne søen, inden såret udvikler sig.

Skuldersår kan udgøre et velfærdsmæssigt problem i besætningen. Overfladiske skuldersår medfører muligvis kun lidt smerte, men meget alvorlige skuldersår medfører betydelig smerte og risiko for følgesygdomme, herunder blodforgiftning og bylder.

Skuldersår på en so

Et skuldersår starter med at huden bliver rød og varm. Her skal soen have et blødt underlag (foto: Marianne Kaiser, billede nr. 1936)
So med skuldersår (foto: Marianne Kaiser, billede nr. 1937)

Man skal tage hånd om en so så snart skuldersåret opdages. Dyret skal aflastes, og såret skal behandles. Soen bør leveres til slagteri umiddelbart efter sårheling eller inden det bliver alvorligt, da der er stor risiko for, at soen udvikler skuldersår i de efterfølgende læg.

Sådan opstår skuldersår hos søer

Skuldersår hos søer kan sammenlignes med tryksår hos mennesker. Tryksår opstår efter et langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation. Mangel på blod til det pågældende væv, vil betyde mangel på ilt og næringsstoffer. I værste fald vil vævet dø.

Trykskader opstår hyppigst over knoglefremspring. Her er trykket 3-5 gange så stort i forhold til vævsområder udenfor et knoglefremspring. Hos søer er skulderbladet meget fremstående og et typisk sted, hvor tryksår kan opstå (Figur 1). Hvis soens underlag også har en meget lille overflade, som f.eks. på et spaltegulve, bliver trykket på huden ganske betydeligt.

Gris med fokus på skulderbladsknude

Figur 1. Skulderbladsknuden giver et stort tryk på huden. Det kan give skuldersår. (Billedenr. 6501)

Udvikling af skuldersår afhænger ikke alene af trykkets størrelse og varighed. Hvis huden samtidig er mindre robust, f.eks. som følge af fugt eller tidligere skader, øges risikoen yderligere.

Skuldersår hos grise har betydning for velfærden hos dyrene og kan medføre økonomiske tab som følge af øgede udgifter til behandling, spildfoderdage og evt. aflivning af søerne.

En hurtig og rettidig indsats vil derfor medføre:

Bedre velfærd
Bedre holdbarhed af soen
Færre alvorlige skuldersår
Mulighed for generelle produktionsforbedringer

Vurdering af skuldersår på levende søer

Til vurdering på levende søer er der udviklet en klinisk skala, som opdeler sårene i tre kategorier:

Ingen eller små skuldersår
Ingen hudforandringer eller hudforandringer og sår, der på det bredeste sted måler mindre end 2 cm.
Lette skuldersår
Et tilnærmelsesvist rundt sår med veldefinerede kanter, der på det bredeste sted måler mindst 2 cm, men som ikke er et svært skuldersår.
Svære skuldersår
Et tilnærmelsesvist rundt sår med veldefinerede kanter, der på det bredeste sted måler mindst 5 cm, og er omgivet af en fortykket rand.

Vurdering af skuldersår på døde søer

Ved obduktion af døde søer opdeles skuldersår i grader fra 0 til 4. Grad 1 og 2 anses for at være ”mindre skuldersår”, hvorimod grad 3 og 4 betragtes som ”alvorlige skuldersår”. De alvorlige skuldersår er uacceptable jf. Dyreværnsloven.

Definitionerne på de fem grader, der anvendes ved obduktion:

Grad 0
Ingen skuldersår eller sår der sandsynligvis er forårsaget af slagsmål.

Grad 1
Skuldersår der kun inddrager overhuden, og hvor der kun ses en moderat sårskorpe.

Grad 2
Skuldersår der inddrager overhuden, og hvor der kan være omfattende sårskorpe og/eller ringe arvævsdannelse.

Grad 3
Skuldersår der går i ind i underhuden, og hvor der ses voldsom arvævsdannelse.

Grad 4
Skuldersår der går helt ind i muskulaturen og eventuelt med blotlagt skulderbladsknogle.