Glässers syndrom er en behandlingskrævende og smitsom sygdom. Det er hyppigst grise i alderen 10-20 uger, som får sygdommen. Som oftest er det enkelte grise, der angribes. Sygdommen er ikke en SPF-sygdom.

Grise med Glässers syndrom vil ofte have stærke smerter og vil ikke kunne klare sig blandt raske stifæller. Syge grise skal derfor overflyttes til en sygesti, hvor de syge dyr får optimerede opstaldningsforhold med tilførsel af varme eller tilstrækkelig strøelse samt nem adgang til vand og foder.

Glässers syndrom kaldes også transportsyge, men optræder også uden forudgående transport.

Glässers syndrom skyldes infektion med bakterien Glaesserella (tidligere Haemophilus) parasuis. Bakterien findes i forskellige varianter (serotyper), som kan være mere eller mindre sygdomsfremkaldende.

Symptomer på Glässers syndrom

Glässers syndrom viser sig ved ét eller flere af disse sygdomstegn hos grisene:

Ophører med at æde
Får høj feber, 41-42 °C
Er ømbenede/halte
Hoster, har vejrtrækningsbesvær
Skriger
Hjernesymptomer

Der kan være enkelte dødsfald, uden at sygdom er observeret. Hjernesymptomer er tegn på hjernehindebetændelse. Symptomerne er:

Grisene begynder at sitre i huden
Falder om på siden
Ligger på siden med sparkebevægelser
Har stift bagoverbøjet hoved

Hvordan forebygges og behandles transportsyge?

I dag vaccineres poltene i mange besætninger to gange mod Glässer i karantænestalden inden de flyttes ind i soholdet. Hvis der er problemer med Glässer hos pattegrisene er det en god strategi, at vaccinere søerne 2-4 uger før faring mod Glässer for at opnå overførsel af flest mulige antistoffer i råmælken.

Vaccination af grise mod Glässer er ikke særlig udbredt, men praktiseres i enkelte besætninger, hvor Glässer volder problemer hos vækstgrisene.

Syge grise skal behandles med et egnet antibiotikum. Der er ikke set resistensudvikling hos G. parasuis bakterien.

Helbredelse af Glässers syndrom kan forventes at indtræde efter nogle dages behandling. Grise, der udvikler et langvarigt sygdomsforløb, skal aflives.

Smitte med Glässers syndrom

Smitte sker gennem direkte kontakt og forekommer ofte ved indkøb af dyr. Alle aldersgrupper kan blive smittet ved en nyintroduktion i besætningen.

Nyintroduktion af sygdommen kan enten være introduktion af Glaesserella Parasuis i en ikke tidligere smittet besætning eller introduktion af en anden, evt. mere sygdomsfremkaldende, variant af bakterien.

Søer i smittede besætninger kan bære bakterien uden at vise symptomer og udskille den i perioder, f.eks. mens hun er diegivende. De fleste pattegrise er beskyttet af råmælken, men en mindre andel af grisene, som kommer direkte kontakt med bakterien, kan selv udvikle sig til bærer.

Diagnose på Glässers syndrom

Diagnosen Glässer baseres på sygdomshistorie i besætningen, sygdomstegn og indes typisk ved undersøgelse af bughinde, hjertesæk, lungehinde, led og hjernehinde, hvor man på én eller flere overflader finder belægninger med et klart/pus tilblandet, trådtrækkende betændelsesprodukt (fibrin) i obduktionsfund. Påvisning af bakterien Glaesserella parasuis kan være vanskelig.

Det er vigtigt at indsende helt friskt materiale til Laboratorium for Svinesygdomme, hvis man ønsker at få påvist bakterien ved dyrkning, som tager tre til seks dage.

Bakterien kan også påvises uden dyrkning med PCR analyse. På ekternt laboratorium i Tyskland er det desuden muligt at serotypebestemme den isolerede Glaesserella-bakterie.

Transportsyge - Glässers syndrom