Mykoplasma lungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er den mest udbredte luftvejssygdom hos grise. Sygdommen er en mild lungebetændelse forårsaget af bakterien Mycoplasma hyopneumoniae, hvor hoste er det typiske symptom. Almindelig lungesyge er en SPF sygdom.

Når grisene er smittet med almindelig lungesyge, øges risikoen for, at de også bliver inficeret med andre lungepatogener, både bakterier og vira. Dette giver et mere kompliceret forløb og øger sygdommens økonomiske betydning.

Symptomer på mykoplasma lungesyge hos grise

Et typisk symptom ved ukompliceret almindelig lungesyge er tør hoste. Når grisene jages op, kan de have varierende grader af vejrtrækningsbesvær (pusten). Overladt til sig selv virker grisene alment upåvirkede, ædelysten synes normal, og de har ikke feber.

Ved nysmitte kan alle aldersgrupper angribes. I kronisk smittede besætninger ses normalt kun sygdom i aldersgruppen fra 25–100 kg.

Hoste konstateres ofte fra 8–14 dage efter indsætning i slagtesvinestalden. Stress som følge af flytning til nye stier, opdeling i en ny social rangorden og eventuel overgang til et nyt foder eller fodringssystem kan bevirke, at infektionen lettere etablerer sig.

Mykoplasma infektionen i lungerne åbner meget tit vejen for andre smitstoffer, såkaldte følgeinfektioner eller sekundære infektioner. Hvis mykoplasma infektionen er kompliceret af andre bakterier, bruges ofte betegnelsen kompliceret almindelig lungesyge eller enzootisk pneumoni.

Følgeinfektionerne forværrer sygdommen; sygeligheden og dødeligheden øges, grisene får feber, ædelysten nedsættes, og grisene får besvær med at trække vejret i hvile. Selvom grisene behandles med antibiotika, bliver en del af dem utrivelige. De kan have problemer med at klare konkurrencen ved fodertruget, og nogle grise vil desuden blive udsat for overfald fra stifæller.

Bærer en gris præg af at være overfaldet, skal den straks flyttes til sygesti. Grise, der ikke klart bedres efter én dags antibiotikabehandling, skal ligeledes flyttes til sygesti. Hvis grisene ikke er væsentligt bedre efter 5 dage, skal de aflives.

Smittepresset og typen af bakterien ved følgeinfektionen er afgørende for problemets størrelse i den enkelte besætning. Også stald og produktionsforhold har betydning. Den mest almindelige følgeinfektion ses med bakterien Pasteurella multocida, men også andre smitstoffer kan give problemer, bl.a. PRRS, PCV2 og ondartet lungesyge.

Mykoplasma er ofte en del af et større kompleks af luftvejssygdomme (PRDC) hos grise.

Få mere information om PRDC - vækstgrisens lungekompleks

Behandling og forebyggelse af mykoplasma-lungesyge hos grise

Behandling af den ukomplicerede almindelige lungesyge kommer sjældent på tale, da grisene ikke er syge bortset fra, at de hoster. Følgeinfektioner (sekundære infektioner) med bakterier skal naturligvis behandles med antibiotika i samråd med besætningsdyrlægen.
En del antibiotika virker mod både mykoplasmerne og bakterierne. Præparater indeholdende stoffer som ampicillin, lincomycin, sulfa/trimethoprim, tetracyklin og tiamulin anses som egnede til behandling af følgeinfektionerne til almindelig lungesyge.

Almindelig lungesyge kan forebygges på flere måder:

Ved sanering af besætningen
Ved omlægning af driften
Ved vaccination

Sanering

Det er vigtigt, at alle former for sanering eller delsanering skræddersyes til den enkelte besætning og udføres i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Sanering for almindelig lungesyge kan gennemføres på to måder, enten:

Ved totalsanering (SPF-sanering)
Ved delsanering

Få mere viden om sanering - både total- og delsanering

Driftsomlægning

Sygdommen kan også kontrolleres ved omlægning af driften til holddrift efter alt ind–alt ud princippet. Effekten forbedres yderligere, hvis fravænnede grise flyttes til en anden lokalitet, fx i multisite produktion. Herved begrænses smitten mellem søerne og slagtegrisene. Også FRATS produktion vil være en produktionsform, der begrænser forekomsten og betydningen af almindelig lungesyge.

Vaccination

Der har siden begyndelsen af 1990’erne været vacciner mod almindelig lungesyge. Der er i dag flere forskellige mykoplasma vacciner på markedet i Danmark. De fleste mykoplasma vacciner på markedet er såkaldte one shot vacciner, men flere kan også gives som two shot.

Ved two shot vaccinerne vaccineres grisene to gange i farestalden, normalt første gang i 1 ugersalderen og anden gang omkring fravænning. Denne metode er således mere arbejdskrævende, hvorfor langt hovedparten af besætningerne vælger at vaccinere grisene med en one shot vaccine.

Besætningsdyrlægen udarbejder et vaccinationsprogram, som er tilpasset den enkelte besætning og tager højde for, hvornår smitten sker, og hvornår sygdommen begynder at optræde.

Ingen vaccine giver en fuldstændig beskyttelse mod almindelig lungesyge. Vaccinerne kan typisk halvere forekomsten af grise med almindelig lungesyge. Samtidig ses i gennemsnit en stigning i den daglige tilvækst på omkring 20 gram, svingende fra 10 til 40 gram i forskellige besætninger.

Sådan stilles diagnose på mykplasma-lungesyge

Den kliniske diagnose kræver en omhyggelig undersøgelse og er alligevel ofte vanskelig at stille med sikkerhed. Det skyldes, at symptomerne kan være svage, og at det eneste sikre og erkendelige symptom er hoste. Diagnosen stilles ved laboratorieundersøgelse af lunger eller blodprøver.

Blodprøveundersøgelser er en meget følsom og præcis metode. Hvis blodprøverne er positive, er der ingen tvivl om, at besætningen er smittet.

I tilfælde med voldsommere symptomer (pusten, feber, nedsat ædelyst) som tegn på kompliceret lungesyge bør der foretages laboratorieundersøgelse for at få en resistensbestemmelse af de andre smitstoffer, der er på spil. Herved kan det rette antibiotikum vælges til behandling.

Udvidet undersøgelse på slagteriet af lunger, såkaldt lunge‑USK, kan også benyttes til at vurdere sygdommens omfang i den enkelte besætning. Lunge‑USK bør, som tommelfingerregel, foretages på lunger fra mindst tre leverancer à 20–30 slagtegrise.

Hvad viser en obduktion af grise med mykoplasma-lungesyge?

I det akutte stadie er de angrebne områder i lungerne blårøde (figur 1B). I det mere kroniske stadie er de angrebne områder mere grålige, og ved indsnit i det forandrede lungevæv ses rigeligt med slim og grågulligt betændelsessekret (mukopurulent).

Forandringerne som følge af almindelig lungesyge ses hovedsageligt i lungens nedre dele (hjerte og spidselapperne).

Figur 1A. En sund lunge fra slagtegris uden betændelse. (Foto: Poul Bækbo, billednr. 6581).
Figur 1B. En syg lunge fra slagtegris. Betændelsen ses i de øverste indrammede dele af lungen. (Foto: Poul Bækbo, billednr. 6580).

Mykoplasma lungesyge hos grise