Osteochondrose er en ikke-infektiøs ødelæggelse af dannelsen af ledbrusk. Både smågrise, slagtegrise og avlsdyr kan udvikle ledskader som følge af osteochondrose.

Osteochondrose kan udvikles hos grise, der vokser og er en af de væsentligste årsager til benproblemer [1].

Hvad er Osteochondrose?

Osteochondrose er en ikke-infektiøs lidelse der forårsager skader i ledbrusk og ledbruskens vækstslag, kaldet den proliferative zone. En medvirkende årsag til osteochondrose er, at væksten i ledbruskens vækstlag er langsommere end nedbrydningen i ledbruskens overflade, kaldet ossifications overfladen [2].

Både smågrise, slagtegrise og avlsdyr kan udvikle ledskader som følge af osteochondrose.

Typiske symptomer og observationer i stalden

Osteochondrose kan betyde, at grisen får en ændret benstilling og stiv bevægelse [3-5], og ændret benstilling tidligt i grisens liv kan have en sammenhæng til osteochondrose [4]. Ledskaderne kan give sig udslag på benstillingen på både for og bagben, og der er en statistisk sikker sammenhæng mellem både stiv gang og skæve ben og osteochondrose [5]. De typiske observationer er:

Korte skridt eller stærkt slingrende bagpart
Ændret benstilling
Stærkt ømbenede eller stiv gang
Halthed, i forskellige grader
Ingen hævelse omkring leddene
Normal kropstemperatur

Differentialdiagnoser: Hvad kan osteochondrose forveksles med?

Ledskader forårsaget af osteochondrose kan meget nemt forveksles med:

Ledbetændelse
Knoglebetændelse
Skader i muskler/sener

Behandling af syge grise med Osteochondrose

Grise med alvorligere ledskader forårsaget af osteochondrose er ofte halte, de har smerter og kan ikke klare sig blandt raske grise. Der kan kun gives lindrende behandling, idet antibiotika ingen effekt har på osteochondrose. Indsatsen omfatter:

Flytning til sygesti
Behandling med smertestillende middel

De milde tilfælde af osteochondrose ledskader vil blive helet over nogle uger.

Grise, der får et længere sygdomsforløb, skal aflives. Studier viser imidlertid, at søer med selv alvorligere grader af osteochondrose ikke nødvendigvis er halte [6], og derfor vil osteochondrose ofte være et obduktionsfund uden forudgående symptomer.

Forebyggelse af osteochondrose

Forebyggelse af osteochondrose gennem fodring

Da højere daglig tilvækst øger forekomsten af osteochondrose er ad libitum fodring med til at øge forekomsten af osteochondrose [19,20].

Ved fodring med samme daglige forsyning med alle næringsstoffer, men hvor den daglige mængde energi blev reduceret 30 %, blev der i et enkelt studie fundet, at dette kunne reducere forekomsten og alvoren af osteochondrose [20]. Denne sammenhæng konstateres dog ikke altid [21-23], og derfor kan f.eks. reduktion af foderets energikoncentration ikke bruges til med sikkerhed at reducere forekomsten af osteochondrose når der fodres ad libitum [22]. Ad libitum fodring har dog også vist sig generelt at medføre flere problemer med bensundheden [23]. Restriktiv fodring efter 10-ugers alderen har vist sig at kunne reducere forekomsten af osteochondrose, mens restriktiv fodring fra fravænning til 10-ugers alderen ikke har indflydelse på forekomsten af osteochondrose [19].

Effekt af næringsstoffer og fodertilskud

Et studie, hvor forskellige foderblandinger blev anvendt, viste, at forekomsten af osteochondrose var lavere hos grise på 24 uger end hos grise på 12 uger, men gav ikke et klart svar på om tiltag i foderet i form af enten energikoncentration, ekstra lysin, calcium og fosfor eller pelletering havde en positiv eller negativ effekt på hverken forekomst eller graden af osteochondrose [24]. Tilsætning af fiskeolie indeholdende omega-3, ekstra aminosyrer i form af methionin og treonin, prolin og glycin, eller de forgrenede aminosyrer Isoleucin, leucin og valin, zeolit (et lermineral) samt en kombination af mangan og kobber er undersøgt i et mindre studie med få grise pr. behandling. Kun anvendelsen af et lermineral, kombinationen af kobber og mangan samt kombinationen af methionin og treonin så ud til at have indflydelse på alvorsgraden af osteochondrose [25] og understreger, at ernæringen kan have en indflydelse. I et review konkluderes det, at mangan er vigtigt i forbindelse med dannelsen af ledbrusk [26], mens et andet review peger på, at kilden til mikromineraler kan have indflydelse på forekomsten af benproblemer, dog uden specifikt at fokusere på osteochondrose [27], mens en stor dansk undersøgelse af to typer af organiske mikromineraler viste, at disse ikke påvirkede forekomsten eller alvoren af halthed hos søer [28], hvilket understreger, at ernæringen kan have betydning for udvikling af osteochondrose, men at sammenhængene ikke er kendt fuldt ud.

Betydningen af fodring under opvækst hos polte

Et tidligere dansk studie med søer viste, at sandsynligheden for ikke at blive udsat på grund af benproblemer fra første til ottende kuld var statistisk sikkert lavere for søer, der som polte var blevet fodret med enten maksimalt 1,9 eller 2,5 kg foder pr. dag sammenlignet med tilnærmet ad libitum, her var osteochondrose ikke den eneste udsætterårsag, da studiet omfattede benproblemer helt generelt [29]. Studiet understreger, at høj tilvækst som polt kan være en risikofaktor i forhold til holdbarhed som so.

Forebyggelse i forhold til at sikre at avlsdyr ikke udvikler osteochondrose kan dermed være at sikre, at den daglige tilvækst under poltenes opvækst ikke bliver for høj, hvilket sker ved at styre tilvæksten ved brug af aminosyrenormer, der er lavere end hos slagtegrise.

Læs mere om fodring af polte under opvæksten

Transportegnethed hos grise med osteochondrose

For at være transportegnet skal dyrene gå normalt og tage ligeligt støtte på alle fire ben.

Læs mere om halthed og transportegnethed

Sådan stilles en diagnose på osteochondrose

Diagnosen osteochondrose som en ledforandring baseres på sygdomstegn og obduktionsfund. Grisenes gang og halthed er dog ikke en parameter, som sikkert kan afgøre, om der er osteochondroe eller ej, da der alene på vurdering af grises gang overses alvorlige tilfælde af osteochondrose [17].

Undersøgelse af albueled og knæled på slagtede grise kan underbygge en antagelse om osteochondrose ledskader i en besætning. Der findes ingen hurtig eller nem test til undersøgelse af levende grise, men mere alvorlige ledskader forårsaget af osteochondrose ses på røntgenbilleder [3,20], og mindre alvorlige skader kan ses ved CT-scanning ved brug af kontrastvæske eller ved MR-scanning [9].

Årsager til Osteochondrose

Når grisen vokser, sker der dannelse af knogler og brusk i leddene. De biologiske processer er komplicerede processer, og ikke alle elementer samt samspillet mellem dannelsen af knogler og ledbrusk er fuldt klarlagt.

Osteochondrose er en ikke-infektiøs lidelse, som forårsager degenerering eller ødelæggelse af ledbrusken [2]. Skaderne er ikke altid permanente, idet undersøgelser af led viser, at der i nogen grad kan ske opheling efter osteochondrose [5].

Osteochondrose opstår, mens grisene vokser [1,2,7,8]. En medvirkende årsag til osteochondrose er, at væksten i ledbruskens vækstlag, den proliferative zone, er langsommere end nedbrydningen i ledbruskens overflade, også benævnt ossifications overfladen [2]. Et review angiver, at den mest sandsynlige årsag til, at osteochondrose opstår er, at blodforsyningen i ledbrusken ikke er optimal og forårsager vævsskader i dele af brusken [2], hvilket understøttes af konklusioner i et andet og nyere review af litteraturen [9].

Arvelighed og forekomst i forskellige led

Der er en lav til moderat grad af arvelighed for udvikling af osteochondrose [7,10,11], mens der er en lav genetisk korrelation mellem osteochondrose og benstilling [12,13]. Der kan ses meget lette forandringer i leddene hos mere end halvdelen af alle grise, i nogle studier findes lettere forandringer hos alle grise, både ved 12-ugers alderen og ved 95% af grisene ved 24-ugers alder [14], men det er kun et fåtal, der udvikler sygdomstegn. Nogle studier finder, at graden af osteochondrose oftest er mere alvorlige i knæleddet end i albueleddet [10,13].

Miljømæssige faktorer og opstaldning

Belastninger som følge af opstaldning og/eller ved slagsmål i forbindelse med gruppering antages også at have betydning. Type af stibund og belægningsgraden i stien ser dog ikke ud til at have direkte indflydelse på forekomsten af osteochondrose, selvom det kan påvirke den generelle bensundhed [15].

Et studie har fundet, at økologiske grise, som under opvæksten har adgang til udendørs løbegård, havde en statistisk sikkert højere forekomst af osteochondrose (69 % versus 50 %) samt grise med osteochondrose -forandringer karakteriseret som moderate eller alvorlige (33 % versus 16 %) i albueleddet sammenlignet med konventionelle grise [16], hvilket indikerer, at mere plads og mulighed for bevægelse i sig selv ikke reducerer forekomsten af osteochondrose. Når forekomsten af osteochondrose blev sammenholdt med grisenes halthed, så havde grise med alvorlig osteochondrose mere påvirket gang, men de økologiske grise var ikke påvirket mere af halthed end de konventionelle på trods af en øget forekomst af osteochondrose [17].

Foderets rolle i udviklingen af osteochondrose

Foderets sammensætning er ikke i sig selv dokumenteret som direkte årsag til osteochondrose, men angives at kunne gøre grise mere disponerede for at udvikle osteochondrose [18].

Høj daglig tilvækst giver en højere frekvens af ledskader forårsaget af osteochondrose [1,8,19,20], og særligt i de første tre måneder af grisenes liv fandt et studie, at høj tilvækst øgede forekomsten af osteochondrose [1], og et studie med norske orner viste tilsvarende, at der i perioden fra fødsel og ind til 30 kg var den stærkeste korrelation mellem tilvækst og forekomst af osteochondrose, hvorefter denne sammenhæng blev svagere i de efterfølgende perioder, og fra 90-100 kg var sammenhængen ikke statistisk sikker [7]. Et andet dansk studie viste imidlertid, at der ikke var en sammenhæng mellem daglig tilvækst og forekomst af osteochondrose hos orner [21]. Et dansk studie viste, at hos både smågrise og slagtegrise blev forekomsten af osteochondrose øget med ca. 20 % for hver gang den daglige tilvækst steg med 100 g [8]. Det er f.eks. vist, at et øget proteinniveau i foderet gav en numerisk højere gennemsnitlig score for osteochondrose i både knæ- og albueled, når grise fik foder med højt (18,5 %) proteinindhold sammenlignet med lavt (13,1 %) proteinindhold [13]. Ændringer i foderet som øger den daglige tilvækst kan dermed potentielt påvirke forekomsten af osteochondrose i negativ retning, men et review konkluderer, at en reduktion af tilvæksten ikke med sikkerhed reducerer forekomsten af osteochondrose [2].

Prognose og holdbarhed hos avlsdyr

Ledforandringer forårsaget af osteochondrose kan ophele [5], når dyret er udvokset, men deformering af ledflader og knogler kan medføre kronisk halthed, som gør dyrene ikke bør anvendes til avl, særligt ikke når der er en lav til moderat arvelighed af osteochondrose [7,10,11].

Referencer

[1]	van Grevenhof, E.M.; Heuven, H.C.M.; van Weeren P.R.; Bijma, P. (2012): The relationship between growth and osteochondrosis in specific joints in pigs. Livestock Science. 143:85-90.
[2]	Ytrehus, B.; Carlson C.S.; Ekman, S. (2004): Etiology and Pathogenesis of Osteochondrosis. Veterinary Pathology.44:429-448.
[3]	Jørgensen, B.; Arnbjerg, J.; Aaslyng, M. (1995): Pathological and Radiological Investigations on Osteochondrosis in Pigs, Associated with Leg Weakness. Journal of Veterinary Medicine Series A. 42:489-504.
[4]	de Koning, D.B.; van Grevenhof, E.M.; Laurenssen, B.F.A.; Hazeleger, W.; Kemp, B. (2015): Associations of conformation and locomotive characteristics in growing gilts with osteochondrosis at slaughter. Journal of Animal Science. 93:93-106.
[5]	Kirk, R.K.; Jørgensen, B.; Jensen, H.E.; (2008): The impact of elbow and knee joint lesions on abnormal gait and posture of sows. Acta Veterinaria Scandinavica. 50:5.
[6]	Crenshaw, T.D.; Schneider, D.K.; Carlson, C.S.; Parker, J.B.; Sonderman, J.P.; Ward, T.L.; Wilson, M.E. (2013): Tissue mineral concentrations and osteochondrosis lesions in prolific sows across parities 0 through 7. Journal of Animal Science. 91:1255–1269.
[7]	Aasmundstad, T.; Kongsro, J.; Wetten, M.; Dolvik, N.I.; Vangen, O. (2013): Osteochondrosis in pigs diagnosed with computed tomography: heritabilities and genetic correlations to weight gain in specific age intervals. Animal. 7:1576-1582.
[8]	Busch, M.E.; Wachmann, H. (2011): Osteochondrosis of the elbow joint in finishing pigs from three herds: Associations among different types of joint changes and between osteochondrosis and growth rate. The Veterinary Journal. 188:197-203.
[9]	Olstad, K.; Ekman, S.; Carlson, C.S. (2015): An Update on the Pathogenesis of Osteochondrosis. Veterinary Pathology.52:785-802.
[10]	Lundeheim, N. (1987): Genetic Analysis of Osteochondrosis and Leg Weakness in the Swedish Pig Progeny Testing Scheme. Acta Agriculturae Scandinavica. 37:159-173.
[11]	Luther, H.; Schwörer, D.; Hofer, A. (2007): Heritabilities of osteochondral lesions and genetic correlations with production and exterior traits in station-tested pigs. Animal. 1:1105-1111.
[12]	Aasmundstad, T.; Gjerlaug-Enger, E.; Grindflek, E.; Vangen, O. (2014): Genetic trends of conformation traits and genetic correlations to osteochondrosis in boars. Animal. 8:1045-1052.
[13]	Stern, S.; Lundeheim, N.; Johansson, K.; Andersson, K. (1995): Osteochondrosis and leg weakness in pigs selected for lean tissue growth rate. Livestock Production Science. 44:45-52.
[14]	Tóth, F.; Torrison, J.L.; Harper, L.; Bussieres, D.; Wilson, M.E.; Crenshaw, T.D.; Calrson, C.S. (2016): Osteochondrosis prevalence and severity at 12 and 24 weeks of age in commercial pigs with and without organic-complexed trace mineral supplementation. Journal of Animal Science. 94:3817-3825.
[15]	Jørgensen, B. (2003): Influence of floor type and stocking density on leg weakness, osteochondrosis and claw disorders in slaughter pigs. Animal Science. 77:439-449.
[16]	Etterlin, P.E.; Ytrehus, B.; Lundeheim, N.; Heldmer, E.; Österberg J.; and Ekman, S. (2014): Effects of free-range and confined housing on joint health in a herd of fattening pigs. BMC Veterinary Research. 10:208.
[17]	Etterlin, P.E.; Morrison, D.A.; Österberg, J.; Ytrehus, B.; Heldmer, E.; Ekman, S. (2015): Osteochondrosis, but not lameness, is more frequent among free-range pigs than confined herd-mates. Acta Veterinaria Scandinavica. 57:63.
[18]	Grez-Capdeville, M.; Gross, N.; Baker, J.C.; Shutter, J.A.; Haas, A.R.; Wilson, M.E.; Crenshaw, T.D. (2020): Alleged predisposing dietary factors fail to increase the incidence of osteochondrosis-like lesions in growing pigs at 14 and 24 wk of age, Journal of Animal Science. 98:skaa103.
[19]	de Koning, D.B.; van Grevenhof, E.M.; Laurenssen, B.F.A.; van Weeren, P.R.; Hazeleger, W.; Kemp, B. (2013): The influence of dietary restriction before and after 10 weeks of age on osteochondrosis in growing gilts. Journal of Animal Science. 91:5167-5176.
[20]	Carlson, C.S.; Hilley, H.D.; Meuten, D.J.; Hagan, J.M.; Moser, R. L. (1988): Effect of reduced growth rate on the prevalence and severity of osteochondrosis in gilts. American Journal of Veterinary Research. 49:396-402.
[21]	Ytrehus, B.; Grindflek, E.; Teige, J.; Stubsjøen, E.; Grøndalen, T.; Carlson, C.S.; Ekman, S. (2004): The Effect of Parentage on the Prevalence, Severity and Location of Lesions of Osteochondrosis in Swine. Journal of Veterinary Medicine Series A. 51:188-195.
[22]	Chapel, N.M.; Dennis, R.L.; Marchant-Forde, J.N.; Richert, B.T.; Lay, D.C. (2016): 0070 Slow doesn't win the race: Reduced energy diets did not improve sow articular cartilage. Journal of Animal Science. 94:32–33.
[23]	Jørgensen, B. (1995): Effect of different energy and protein levels on leg weakness and osteochondrosis in pigs. Livestock Production Science. 41:171-181.
[24]	Baker, L.; Grez, M.; Shutter, J.A.; Wilson, M.E.; Crenshaw, T.D. (2017): 184 Alleged predisposing factors in diets fail to increase the incidence of osteochondrosis lesions in growing pigs at 12 and 24 weeks of age. Journal of Animal Science. 95:88.
[25]	Frantz, N.Z.; Andrews, G.A.; Tokach, M.D.; Nelssen, J.L.; Goodband, R.D.; Derouchey, J.M.; Dritz, S.S. (2008): Effect of dietary nutrients on osteochondrosis lesions and cartilage properties in pigs. American Journal of Veterinary Research. 69:617-24.
[26]	Taskozhina, G.; Batyrova, G.; Umarova, G.; Issanguzhina, Z.; Kereyeva, N. (2024): The Manganese-Bone Connection: Investigating the Role of Manganese in Bone Health. Journal of Clinical Medicine. 13:4679.
[27]	Wedekind, K.; Huard, M.; Vazquez-Anon, M. (2021): Rôle de la nutrition sur les boiteries de la truie. Journées Recherche Porcine. 53:151-162.
[28]	Bruun, T.S.; Willkan, M.; Pelck, J.S.; Strathe, A.V. (2023): Effekt af to forskellige typer organiske mikromineraler til søer. Meddelelse nr. 1290, SEGES Innovation.
[29]	Jørgensen, B.; Sørensen, M.T. (1998): Different rearing intensities of gilts: II. Effects on subsequent leg weakness and longevity. Livestock Production Science. 54:167-171.

Osteochondrose hos grise