Svinelus er en SPF-sygdom og ses sjældent i moderne dansk svineproduktion.

Syptomer på lus hos grise

Symptomerne på lus varierer fra mild til intens kløe. Intens kløe kan dernæst føre til hudlæsioner, fordi grisen vil forsøge at komme kløen til livs ved at gnubbe sig op af inventar. I mange tilfælde vil man også kunne se små sår i øret, dér hvor lusene hæfter sig fast for at suge blod [1,2].

Ved pattegrise med lus kan der ses blodmangel ved voldsomme angreb.

Der er påvist dårligere foderudnyttelse og nedgang i daglig tilvækst på op til 50g/dag ved ungsvin med lus [1,2].

Hvordan skal grise med svinelus behandles?

Til behandling af lus kan anvendes de samme antiparasitære midler som til behandling af skab. Sanering for skab bør igangsættes, hvis besætningen har problemer med skab. Derved udryddes lusene også i besætningen.

Lus kan kun komme ind i en besætning, hvis der indsættes grise med lus. Smitte fra gris til gris er nemlig den eneste måde, hvorpå lus kan introduceres til en besætning. Skadedyr har ikke betydning i forhold til lus, da lusene kun kan leve på grise.

Eftersom symptomerne varierer i styrke, varierer det også, hvor påvirket grisen er. Det kan spænde fra ingen påvirkning overhovedet, til svær påvirkning med intens kløe og store selvinducerede sår.

Pattegrise vil desuden være stærkt påvirkede med risiko for blodmangel. Grisene bør i alle tilfælde behandles, da lusene ellers vil fortsætte med at formere sig og smitte fra gris til gris.

Hvorfor får grise lus?

Svinets lus kaldes Haematopinus suis. Den er værtsspecifik, hvilket betyder, at den kun kan leve på grisen. I det omkringliggende miljø vil lusen kun kunne overleve i 2- 3 dage.

De voksne lus er omkring 5 mm. og brunsorte i farven. De har 6 ben og et langt, snævert hoved. De kan nemt ses med det blotte øje mellem hårene på grisens hud (Se figur 1). De findes ofte omkring ørerne, ved kæber, på flanker, på indersiden af lemmerne og i hudfolder [1]. Æggene er hvide og vil være ca. 1,5-2 mm. i størrelse [2].

Svinelus

Figur 1. Lus hos svin - Haematopinus suis. (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 3008)

Grise, der kløer sig meget eller fremstår med hudlæsioner ved halsen og flanken, bør undersøges for lus.

Diagnosen på svinelus stilles herefter ved undersøgelse af grisen, hvor man vil kunne finde lus og luseæg med det blotte øje. De vil især være til at få øje på ved grisens ører [1,2].

Hvordan smitter lus mellem grise?

Spredning af lus fra gris til gris foregår på baggrund af direkte kontakt eller via miljøet.

Hunlusen lægger 3-4 æg hver dag i op til 25 dage. Æggene klæbes fast til grisens hår og igennem flere nymfestadier udvikles de voksne lus, hvilket tager 3-5 uger. I denne periode lever de af grisens blod, som primært suges fra grisens øre. I slemme tilfælde kan lusene medføre blodmangel hos pattegrise. Svinelus kan desuden bidrage til spredning af svinekopper (en virussygdom) [1,2].

Tilfælde af svinelus ses sjældent i dansk svineproduktion, da sanering mod skab også rammer lusene.

Referencer

[1]	Taylor, D. J. (2006): Pig Diseases. 8th ed. Suffolk: st. Edmundsbury Press Ltd, p. 287
[2]	Brewer, M. T., Greve, J. H. (2019). External Parasites In: Diseases of Swine. 11th ed. Wiley Blackwell Ltd., p. 1009-1010

Svinelus hos grise