Blodøre ses især hos fravænnede grise, ungsvin og slagtesvin, og skyldes en blødning i øret. Grise med blodører er ikke transportegnet.

Blodører ses især hos fravænnede grise, ungsvin og slagtesvin. Oftest ses kun enkelte tilfælde i besætningen, men det kan være et besætningsproblem.

Symptomer med blodøre hos grise

Øret hos grise med blodøre hæver pludseligt op og bliver spændt og væskefyldt (figur 1).

Figur 1. Blodøre kan skyldes slag eller træk i ørerne. Oftest bliver kun det ene øre ramt. (Foto: Audrey Dedeurwaerdere, billede nr. 4658)

Hævelsen skyldes blod fra en sprængt blodåre inde i øret. Blødningen opstår formentlig som følge af en fysisk påvirkning, f.eks. bid, slag eller tråd fra andre grise, klemning mod inventar eller stærk hovedrysten på grund af irritation i øregangen.

Grisen vil ofte være generet af det tunge øre og have skæv hovedholdning.

Når øret heler igen, dannes der i løbet af nogle uger arvæv, som giver øret et krøllet udseende (krøløre / blomkålsøre).

Figur 2. Når et blodøre afheles, trækker arvævet sig sammen, og grisen får et krøllet øre (blomkålsøre).
(Foto: Audrey Dederurwaerdere, billede nr. 4657)

I nogle tilfælde kan der komme infektion med bakterier i øret, fx som følge af bidsår. Ved infektion med bakterier ses stærk rødme, hævelse og ømhed af det ydre øre samt ved roden af øret. Grisen kan være sløv og have nedsat ædelyst.

Ved obduktion ses en blodig væske i det ydre øre. Hvis øret er inficeret med bakterier, er indholdet brunligt/gulligt og har en stinkende lugt.

Behandling af grise med blodøre

Blodøre kan i ukomplicerede tilfælde lades ubehandlet. Efterhånden som blødningen bliver større, øges trykket i øret, og det bevirker, at blødningen oftest stopper af sig selv inden for et par dage.

Hvis grisen er generet af det tunge øre (fx holder hovedet meget skævt), skal den flyttes til en sygesti. Hvis grisen ikke flyttes til en sygesti, kan den få svært ved at klare sig i konkurrencen om foder og vand. Desuden vil fred og ro i en sygesti medføre, at blødningen i øret hurtigere standser, og at risikoen for infektion med bakterier bliver mindre.

Hvis der er tegn på infektion med bakterier i øret (rødme og ømhed i øret, sløvhed, nedsat ædelyst), bør grisen behandles med antibiotika i 2-3 dage efter dyrlægens anvisninger. Hvis grisen er almenpåvirket (sløvhed, nedsat ædelyst) i mere end tre dage, skal den aflives.

Det må frarådes at behandle blodøret ved at skære hul på det, da det øger risikoen for infektion og forsinker afhelingen af blodøret. Det er i øvrigt kun dyrlæger, som må udføre dette indgreb.

Forebyggelse af blodøre

Hvis blodører er hyppige i besætningen, bør man forsøge at finde årsagen til det og rette op på forholdet. Følgende forhold kan sandsynligvis medføre en høj forekomst af blodøre:

Stiinventar, som kan beskadige grisenes ører, f.eks. drikkeventiler eller foderautomater, som grisene kan støde ørerne på
At grisene fanges eller løftes i ørerne
Slagsmål på grund af sammenblanding af grise
Skab, hvilket kan medføre kraftig hovedrysten på grund af kløe i øret
Muligvis arvelige forhold (undersøg om de angrebne grise er i familie/kuld med
hinanden)

Transport og slagtning af grise med blodøre

En gris med et væskefyldt udspilet blodøre er ikke transportegnet. Hvis grisen ikke kan gå normalt eller ikke har normalt almenbefindende, må den heller ikke transporteres. En gris med krøløre, normalt almenbefindende og normal gang må gerne transporteres.

Blodører og krølører har oftest ingen betydning for, om grisen godkendes ved slagtning.

Yderligere vejledning om transport af grise med øreskader

Blodøre hos grise