Forberedelser og grov rengøring

Rengøringsprocessen begynder allerede to dage før grisene udleveres - gyllekummerne skal nemlig tømmes! Herved undgår man at medarbejderne, som skal gøre rent, skal gå i en sky af ammoniak under arbejdet. Når gyllen sluses ud, stiger koncentrationen af ammoniak i stalden.

Husk at tømme foderautomater/-rør samt evt. halmautomater før stalden sættes i blød. Ikke alle foderrør og halmautomater er lette at skille ad eller rengøre. Man skal sikre, at der ikke sidder gammelt og fordærvet foder/halm tilbage i rørene/automaterne til det nye hold grise.

Løsdele afmonteres og lægges eventuelt i blød i en balje.

Inden iblødsætning er det en god idé at afmontere og rengøre løsdele særskilt. Er der meget beskidt i stalden (løs gødning/strøelse osv.) bør det fjernes manuelt.

Iblødsætning

Iblødsætning af stalde forud for vask reducerer vasketiden betydeligt, f.eks. reduceres vasketiden for farestier med op til 50 procent ved grundig iblødsætning. Et mindre tidsforbrug til højtryksrensning giver et bedre arbejdsmiljø, da risikoen for at inhalere partikler indeholdende endotoksin mindskes.

Iblødsætning foretages bedst med et stationært anlæg (evt. et overbrusningsanlæg med rørføring til hhv. iblødsætning samt køling, se billede med overbrusningsanlæg), idet dette giver den største effekt og det laveste vandforbrug. Vandforbruget til iblødsætning varierer mellem 3-6 l pr. m2 med et stationært anlæg, afhængig af om det er en fare- eller slagtesvinestald. Til sammenligning varierer vandforbruget ved brug af en havevander mellem 7-29 l pr. m2.

Iblødsætning af smågrise-, slagtesvine- og sostalde indledes med en sammenhængende overbrusningsperiode på en halv time efterfulgt af intervaller på 5 min. hver halve time over et halvt døgn (min. 6 timer). Vand- og tidsforbruget til iblødsætning afhænger af, hvor snavset det pågældende areal er. Det er væsentligt, at det snavsede areal holdes konstant fugtigt. Dysernes placering skal sikre, at alle overflader bliver befugtet.

Brug af sæbe til iblødsætning kan ikke anbefales.

Tabel 1. Vejledende anbefalinger vedrørende iblødsætning

Lavtryksanlæg/højtryksanlæg	Smågrisestald/slagtesvinestald/farestald
Varighed	12 timer
Hyppighed, minutter	20 minutter kontinuerligt - herefter 5 minutter hver halve time
Overbrusningsområder	Placering af dyser midt i sti

Grov vask

Grov vask betyder at der fjernes cirka 80% af det synlige snavs. Grov vasken udføres med højtryksrenser.

Før du starter højtryksrenseren, er det vigtigt, at ventilationen sættes i gang, så dråber og ophvirvlede gødningspartikler ventileres væk.

Vask stier og inventar systematisk - alt synligt snavs skal fjernes. Træskillevægge, revner og sprækker, kroge og hjørner kræver særlig grundighed. Vær især opmærksom på kagedannelser i og under krybberne.

Stalden vaskes med højtryk i denne rækkefølge:

Gulve
Vægge
Inventar
Foderautomater
Vandkopper og ventiler
Gulvet vaskes endnu engang
Alt afskylles med lavtryk til sidst

Skidt der sidder fast, løsnes bedst med en skrå stråle, som også mindsker mængden af aerosoler (bitte små vanddråber) med ophvirvlet støv og skidt.

Varmt eller koldt vand?

Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Alle forsøg med grundig iblødsætning før vask giver ingen forskel ved vask med varmt eller koldt vand ved højtryksrensning [4]. Ved højtryksrensning med varmt vand kan der i kolde perioder dannes en tæt tåge i staldrummet, hvilket kan være generende for den som vasker stalden.

Tågedannelsen kan ikke hindres, selv om ventilationsanlægget bliver indstillet til maksimalt luftskifte.

Hedtvandsrensning kan også medføre, at overfladebehandlede materialer, fx epoxybehandlede betonoverflader, revner som følge af, at materialerne udvider sig med forskellig hastighed [4]. Men det er trods alt ikke rart at stå i mange timer og arbejde med koldt vand, så det kan være en fordel med varmt vand. Alternativt kan man købe en varmeveksler og sætte på koldvandsrenseren. Anvendes varmt vand må temperaturen på vandet ikke være højere end 50 grader C. når det rammer fladen. Dette er for at proteiner i fedtstofferne ikke skal ”brænde” fast på fladerne.

Vandtryk

Vælg så lavt vandtryk som muligt! Ved brug af højtryksrenseren kan man vælge forskelligt vandtryk og forskellig vandmængde pr. minut (vandflow).

Jo højere tryk, jo mindre vand er det nødvendigt at bruge. Men et højt vandtryk øger belastningen på medarbejderen, der vasker, og giver også et højere støjniveau.

Et eksempel på en typisk arbejdsbelastningen, er følgende:

Vandflow: 17 liter pr. minut
Vandtryk: 180 bar
Arbejdsbelastning = vandflow × vandtryk = 17 × 180 = 3.060

Dette er en meget hård belastning. Maksimumbelastningen for rengøringspersonalet på slagterier er under 1.000. Det anbefales derfor at øge vandflowet og mindske trykket samt justere trykket under arbejdsprocessen. Et større vandflow giver et øget vandforbrug, men reducerer også tidsforbruget til rengøring.

Dyse

Til højtryksrenseren skal man også vælge dyse type, der er følgende at vælge mellem:

Punkt dyse
Lavtryks dyse
Flad dyse (spredevinklen er ca. 15-25 grader)
Roterende dyse
Turbo dyse

Der er ingen forskel på arbejdsforbruget om man vælger flad, roterende eller turbodyse.

Vasketiden og dermed vandforbruget påvirkes i høj grad af materialevalget i forbindelse med stibund, inventar og indvendige vægoverflader. Beton har en ru overflade og er derfor vanskeligere at rengøre end materialer med glat overflade, som fx plastik og metal.

Højtryksrensning medvirker til at sprede smittekim og endvidere afkøle stalden. Man bør derfor kun højtryksvaske, når der ikke er dyr i stalden, eller de er beskyttede af vaskemure og evt. vaskedug.

Der benyttes ikke sæbe under grov vasken.

Udlægning af og vask med sæbe

Selvom man synes, at der er rent, sidder der fortsat en tynd fedthinde på mange flader samt skidt i revner og sprækker, som kan løsnes ved hjælp af sæbe. Bakterier danner biofilm for at beskytte sig. Denne biofilm gør at snavs fra staldmiljøet hæftes fast om bakterierne til overfladerne i stalden. Sæbe virker ikke bakteriedræbende, men hjælper med at fjerne biofilmen og fedtrester. Fjernes biofilmen og fedtrester ikke vil desinfektionsmidlet miste sin effekt på bakterierne.

figur 3.jpg

En støvsuger, der kan tåle vand, er et godt redskab til at tømme foderautomater.

figur 4.jpg

Foderrørene er tømt manuelt for foder. Man skal sikre sig, at der ikke sidder gammelt og fordærvet foder tilbage i rørene til det nye hold grise.

figur 2.jpg

Overbrusningsanlæg i slagtesvinestald med rørføring til henholdsvis iblødsætning og støvbinding (360 graders dyser placeret centralt over stien) samt køling/renholdelse (180 graders dyser placeret over gødearealet), [3].

figur 5.jpg

Vaskearbejdet lettes, hvis stalden sættes iblød inden højtryksrensning.

figur 7.jpg

Det er let at se på manden her, hvor meget der ophvirvles af aerosoler (bitte små vanddråber) med støv og skidt, under højtryksrensning. Anvend derfor støvmaske (hvis luftfugtigheden er høj eller der dannes aerosoler, skal der anvendes et kombineret gas- og partikelfilter af en type der kan tåle fugt). Således, at de farlige partikler ikke ryger ned i lungerne. Skidt der sidder fast, løsnes bedst med en skrå stråle, som også mindsker mængden af aerosoler.

Udlægning af sæbe

Kort efter grov vasken udlægges sæbeopløsning på alle overflader. Dette kan eksempeltvist gøres via. en kemiinjektor eller en færdigblandet opløsning der bringes ud via højtryksrenseren. Sæben virker ikke bedre hvis den skummer, men det er lettere at se hvor man er nået til. Hver opmærksom på at sæben får lov til at virke i den tid som er angivet for produktet.

Vask med sæbe

Det er nødvendigt at vaske sæben væk med højtryksrenseren for at få snavet løsnet. Benyt samme fremgangsmåde som ved grovvasken.

Varmt vand øger ikke vaskens kvalitet, da den sæbe som benyttes i stalde, har en markant højere pH-værdi end den vi benytter i køkkenet. Dette betyder, at sæben ”aktiveres” automatisk og dermed binder sig til snavs uanset temperatur og mekanisk påvirkning.

HUSK, at anvende åndedrætsværn ved udlægning af sæbe samt ved den efterfølgende vask, idet der er risiko for at sæben ophvirvles og inhaleres. I afprøvninger er der blevet registreret op til 60 ppm ammoniak efter udsprøjtning af sæbe, da sæben var meget basisk, og ammoniak fordamper hurtigere med stigende "pH". Jf. Arbejdsmiljø, værnemidler, APV mm. ved rengøring og desinfektion

Skyld efter med lavt tryk

Til sidst skyldes alt ved lavt tryk, start i det ene hjørne og arbejd oppe fra og ned. Vær særlig opmærksom ved krybber og vandtrug. Efter skylning fjernes eventuelle vandpytter.

Rengøring og desinfektion

Hvorfor rengøring og desinfektion?

Rengøring i tomme stalde

Vask

Desinfektion

Valg af sæbe og desinfektionsmiddel