Mund- og Klovesyge er en særdeles smitsom virussygdom, der kan ramme grise og andre klovbærende dyr. Sygdommen hører til blandt de mest smitsomme sygdomme hos husdyr - og ved mistanke om Mund- og Klovesyge i besætningen skal besætningsdyrlægen altid kontaktes.

Alle arter af kvæg, grise, vilde drøvtyggere, får, geder, elefanter og kameler er modtagelige for mund- og klovsyge.

Mund- og klovsyge hedder på engelsk foot- and mouth disease (FMD), hvilket er den betegnelse der anvendes i internationale sammenhænge.

Symptomer på Mund- og Klovesyge hos grise

De hyppigste symptomer for grise er:

Pludselig lammelse
Voldsom halthed
Blærer på klovrand, kløft og hæl – blærer kan strække sig hele vejen rundt om kloven, så hornet adskilles
Blærer kan udvikles på tryne, tunge og læberand
At grisen foretrækker at ligge ned
At grisen skriger højt ved bevægelse

Sygdommen giver ikke nødvendigvis selv en forhøjet dødelighed, men dyr, der overlever sygdommen, ender ofte med varige mén.

Vær opmærksom på, at der er forskel på symptomerne afhængigt af dyreart.

Sådan smitter Mund- og Klovesyge

Mund- og klovsyge er en virussygdom forårsaget af det meget lille picornavirus. Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer, nemlig A, O, C, SAT-1, SAT-2, SAT-3 (Southern African Territories) og Asia-1. Inden for disse hovedtyper findes adskillige undertyper.

Fra et dyr er smittet, og til det udviser symptomer, går der to til otte dage, men dyret kan udskille virus og smitte andre dyr op til fire dage, før symptomerne viser sig.

Smitte sker gennem alle sekreter og ekskreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin, og særligt grise udskiller også meget virus gennem udåndingsluften. Virus kan overleve i mange timer uden for dyr, og grundet størrelsen kan det bæres over lange afstande med vinden.

Mennesker og ikke klovbærende dyr kan overføre smitte fra inficerede dyr til modtagelige dyrearter ved direkte og indirekte kontakt (f.eks. via tøj).

På trods af at mund- og klovsyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den én af de mest alvorlige husdyrsygdomme, der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén.

Mund- og klovsyge kan ikke smitte til mennesker.

Mund- og klovsyge kan ikke klinisk skelnes fra andre sygdomme, der giver blærer. Andre sygdomme med blærer hos grise omfatter:

Smitsomt blæreudslæt (SVD)
Vesikulært stomatit
Vesikulært eksantem

Overhold karantæneregler

Vær opmærksom på karantæneregler efter besøg i udlandet og ved besøg af udenlandske gæster.

Download: Smittebeskyttelsesregler

Har du været i en besætning med mistanke om Mund- og Klovesyge, må du tidligst komme i andre besætninger efter 48 timer. Efter udgang fra besætningen skal du skifte alt tøj og tage et brusebad. Tøjet må ikke fjernes fra besætningen, og du skal køre direkte til dit hjem og forholde dig der, til karantænetiden er udløbet. Har du klovbærende dyr, må du ikke komme i kontakt med dem de første 48 timer efter besøget.

I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovsyge.

Mistanke om Mund- og Klovesyge: Hvad sker der?

Kan besætningsdyrlægen ikke afvise en mistanke om Mund- og Klovesyge, kontaktes en dyrlæge fra den lokale fødevareregion straks. Kan denne ikke afvise mistanken, sættes besætningen under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Statens Serum Institut (SSI). Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing, og eventuelle kontaktbesætninger sættes også under offentligt tilsyn.

Diagnose stilles ved påvisning af virus i udtaget prøvemateriale. Indsendelse af prøvemateriale foretages af Fødevarestyrelsen og kan bestå af vævsmateriale med blærer, blære-væske, næsesvabre/-skrab, mundsvab, og evt. blodprøver.

Ved en positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger slås ned, hvilket sker under ansvar af Fødevareregionen.

Der oprettes tre kilometer beskyttelseszoner og ti kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.

Udbredelse af Mund- og Klovesyge

Der er forekomst af sygdommen i store dele af verden, og afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande oplever stadig store problemer med at kontrollere sygdommen. I Europa forekommer der sporadiske udbrud, hvor de seneste har været i Bulgarien (2011), UK (2003 og 2007), Tyskland (2025) og Ungarn og Slovakiet (2025).

Danmark har været fri af mund- og klovsyge siden 1983.

Mund-og klovesyge hos grise

Anmeldepligtig sygdom