Aujeszkys sygdom er en herpesvirusinfektion i centralnervesystemet, der har dødelig udgang for de smittede grise. Sygdommen er en liste 2 sygdom og er anmeldepligtig.

Symptomer på Aueszkys sygdom hos grise

Symptomerne på Aueszkys sygdomer afhængige af grisenes alder og af den enkelte virustypes anslagskraft. Det alvorligste forløb ses hos grise under fire ugers alderen.

Ved akutte udbrud angribes så godt som alle grise, og der ses en dødelighed på op til 100 % i løbet af en til to dage. Symptomerne begynder med nedstemthed og ophørt dielyst. Hurtigt udvikles hjernesymptomer, grisene får en usikker og stiv gang med nedsat orienteringsevne på grund af blindhed

Figur 1. Typisk synes grisene stumme som følge af lammelse af stemmebåndene. Hurtigt i forløbet udvikles voldsomme kramper og vejrtrækningsbesvær. Aujeszkys sygdom – pattegris med bevægelsesforstyrrelser (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 2960).

pattegris med kramper

Figur 2. Aujeszkys sygdom – pattegris med kramper (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 2963).

Hos ældre grise og slagtesvin ses et noget mildere forløb med få, ukarakteristiske symptomer udover feber. Sygeligheden er typisk på 10-20 % af grisene, hvoraf under 50 % dør. Hos de angrebne ses slingerhed i bagparten, usikker gang, lette kramper (Figur 3), opkastninger og nedsat ædelyst. Symptomerne forveksles let med influenzasymptomer.
slagtesvin med moderate kramper

Figur 3. Aueszkys sygdom – slagtesvin med moderate kramper. Bemærk, at hovedet holdes højt, og at ørerne ligger fladt bagud. (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 0002964).

Drægtige søer aborterer eller føder dødfødte grise. Diegivende søer kan få feber, nedsat ædelyst og forstoppelse. Efter et akut udbrud ses ofte voldsomme reproduktionsproblemer, og endvidere synes immunbalancen at være "væltet" med udbrud af andre i besætningen forekommende sygdomme til følge.
Kløe, som er et karakteristisk symptom hos kvæg, ses ikke hos svin.

Overvågning af Aujeszkys sygdom

For at overvåge, at der ikke sker ny smitte til landet, udtages blodprøver til undersøgelse for Aujeszkys sygdom af orner og søer inden slagtning eller eksport. Endvidere skal enhver, der ved jagt eller nedskydning nedlægger vildsvin, lade udtage og indsende blodprøver af disse til undersøgelse for Aujeszkys sygdom. Det er forbudt at vaccinere i Danmark.

I udlandet vaccineres der i stor stil, og det er i dag muligt at foretage udryddelse ved hjælp af vaccination [3], idet det er muligt at skelne serologisk mellem antistoffer forårsaget af naturligt forekommende virus og antistoffer forårsaget af vaccination. Sådanne udryddelseskampagner er begyndt i bl.a. Tyskland og Holland.

Læs hele bekendtgørelsen på

retsinformation.dk

.

Sådan diagnosticeres Aujeszkys sygdom hos grise

Diagnosen kan kun stilles med sikkerhed ved laboratoriemæssig påvisning af virus eller påvisning af antistoffer i blodprøver. Påvisning af virus sker lettest i næsesvaberprøver, lungemateriale eller i efterbyrder og i døde fostre eller pattegrise.

Obduktionsfundene er ikke særlig karakteristiske bortset fra 2-3 mm hvide områder med vævsdød i lever og evt. milt hos pattegrise op til tre ugers alderen. Hudlæsioner, som følge af kramper, ses ofte. Ellers er fundene meget tilfældige, afhængigt af hvad der i øvrigt findes af sygdomme i besætningen.

Hvad er Aujeszkys sygdom, og hvor udbredt er sygdommen?

Aujeszkys sygdom, også kaldet pseudorabies, skyldes en infektion i centralnervesystemet med et herpesvirus. Lidelsen er udbredt overalt i verden. I Danmark har sygdommen været udryddet siden 1991.

Lidelsen angriber grise i alle aldersgrupper, men symptomerne varierer afhængigt af aldersgruppen. Det er ikke muligt at behandle eller kurere inficerede dyr. Aujeszkys sygdom er en liste 2 sygdom og anmeldepligtig.

Aujeszkys sygdom er vidt udbredt i svinebesætninger verden over [1].

Første gang, at sygdommen blev konstateret i Danmark, var i 1931 hos kvæg, men først i 1962 blev sygdommen konstateret serologisk hos grise, som viste sig at være hovedvært for sygdommen. Andre dyrearter kan blive smittet af Aujeszkys ved kontakt med inficerede grise, f.eks. kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hunde, katte, ræve, mink og gnavere.

Svin, der smittes og overlever infektionen, vil huse virus i kroppen resten af livet, og ved tilfældig stresspåvirkning vil der med mellemrum kunne ske udskillelse af virus og dermed smitte.

Kliniske tilfælde hos svin blev først konstateret i 1964. I 1969 var sygdommen udryddet i avlsbesætningerne, og gennem en kampagne, der begyndte i 1980, betalt af svineproducenterne og understøttet af offentlige bekendtgørelser, blev Aujeszkys sygdom totalt udryddet i Danmark i 1986. Dog forekom reinfektion, specielt i det sønderjyske område indtil 1991, som følge af "indflyvning" af virus fra tyske svinebesætninger [2]. Disse reinfektioner stoppede via et samarbejde med tyske myndigheder, hvor vaccination blev påbudt (betalt af Danske Slagterier) i en 50 km bred zone i Sydslesvig og senere også total udryddelse af sygdommen i Sydslesvig.

Sygdommen kan forårsage store økonomiske tab specielt i akutte tilfælde.

Overvågning er reguleret af Bekendtgørelse om Aujeszkys sygdom.

Referencer

[1]	Diseases of Swine, 10th Edition, 2012: 342-434.
[2]	Christensen, L.S.; Mortensen, S.; Bøtner, A.; Strandbygård, B.S.; Rønsholt, L.; Henriksen, C.A. & Andersen, J.B. (1993). Further evidence of long distance airborne transmission of Aujeszky's disease (pseudorabies) virus. Vet. Rec. March 27: 317-321.
[3]	van der Valk, P.C. (1991). Eradikation der Aujeszkyschen Krankheit in schweinedichten Gebieten, Der praktiche Tierarzt 4: 316-322.