Vacciner fungerer ved at øge dyrets forsvar eller immunitet mod en bestemt infektion.

Vacciner fungerer alene ved at øge dyrets forsvar eller immunitet mod en bestemt infektion.

Modstandskraften mod infektioner kaldes også immunitet, hvoraf der er to former:

Uspecifik immunitet
Specifik immunitet

Uspecifik immunitet består af kroppens almindelige forsvarsreaktioner mod udefra kommende fremmede stoffer og mikroorganismer. Uspecifik immunitet er ikke rettet mod nogen bestemt sygdom, men er en medfødt egenskab, der danner kroppens første barriere mod sygdom.

Specifik immunitet supplerer den uspecifikke immunitet ved at danne modstandskraft mod en bestemt mikroorganisme (f.eks. bakterie eller virus).

Sådan virker vacciner

Vacciner virker i kroppen på samme måde, som hvis grisen fik den naturlige infektion. Vacciner stimulerer kroppen til at danne et forsvar imod infektionen. Hvide blodlegemer og antistoffer som dannes i kroppen, er en del af forsvaret. De dannede hvide blodlegemer og antistofferne reagerer på præcis den infektion, vaccinen er rettet imod.

Vaccinerne indeholder hele bakterier, virus eller de særlige antigener dele af bakterien eller virusset. For eksempel indeholder en vaccine mod almindelig lungesyge de mykoplasmer, som normalt fremkalder sygdommen.

De fleste vacciner, der bruges i griseproduktionen, er dræbte vacciner. De injicerede antigener er aktive i kroppen i relativ kort tid, så det er oftest nødvendigt at vaccinere dyret to gange med mindst 2-3 ugers mellemrum for at sikre at kroppen danner en passende mængde antistoffer. Der kommer dog flere og flere vacciner som kun skal gives én gang f.eks. mykoplasma-, PCV2-, lawsonia- og ødemsygevacciner.

Ved første indsprøjtning "lærer" de hvide blodlegemer antigenet at kende, og ved anden indsprøjtning provokeres de samme hvide blodlegemer til at danne antistoffer i så stor mængde, at dyret har en passende modstandskraft.

En korrekt diagnose

Den rette diagnose er en væsentlig faktor for at opnå effekt af en given vaccination.

Det er vigtigt, at de problemer, man ønsker at vaccinere imod, er grundigt beskrevet, så der er den bedst mulige sikkerhed for, at den valgte vaccination kan betale sig.

Korrekt brug af vacciner

Alle vacciner skal gives under huden, i muskulaturen eller i munden. Omryst vaccinen grundigt før brug. Det er vigtigt, at vaccinen ikke bliver sprøjtet ind i fedtlaget, da det giver en dårlig effekt af vaccinen - og dermed risiko for udbrud af sygdommen. Derfor er det vigtigt at bruge den korrekte størrelse kanyler, som til pattegrise er 0,8 x 10 mm, smågrise op til 15 kg 1,1 x 25mm, slagtesvin 1,6 x 25 mm og søer 1,6 x 35 mm.

Vaccinen skal opbevares med 2-8 °C i køleskab. Ved brug af vacciner, skal der være en god hygiejne.

Vaccinationsteknik

Det er en fordel at følge nedenstående vaccinationsteknik:

Vask hænder og håndter vaccinen hygiejnisk.
Vaccinér kun raske dyr.
Bland ikke forskellige vacciner medmindre de er godkendte til dette.
Tag vaccinen ud af køleskabet i god tid før brug, så den opnår stuetemperatur.
Omryst vaccinen grundigt før brug.
Sæt en ny engangskanyle i vaccinens gummiprop. Kanylen anvendes alene til at trække vaccinen op i sprøjten og fjernes efter brug.
Sprøjten skal være ren og uden rester af anden medicin eller desinfektionsmidler.
Anvend en ny engangskanyle til vaccination.
Vaccinen skal indsprøjtes bag øret på grænsen mellem den løse, foldede hud og den stramme hud samt dybt i halsmuskulaturen.
Følg dyrlægens anvisning af vaccinationstidspunkt og dosis.

Svigtende effekt af vaccine

Der kan være mange årsager til, at en vaccination ikke virker efter hensigten. Det der primært bestemmer graden af succes er:

Vaccinationstidspunkt og smittepres.
Injektionsteknik og håndtering af vaccinerne.
Svigt i dyrets immunforsvar, der kan have forskellige årsager. Forkert diagnose

Hos søerne skal tidspunktet for vaccination sikre den bedst opnåelige koncentration af antistoffer i råmælken. Den første vaccination gives derfor midt i drægtigheden og den anden vaccination 2-3 uger før forventet faring.

Andre modeller kan vælges, men et vaccinationsprogram i en besætning bør altid være det bedste kompromis mellem, hvad der er ønskeligt, og det der er praktisk muligt eller overkommeligt.

Et vaccinationsprogram, der ikke passer ind i besætningens øvrige arbejdsrutiner, vil altid være i fare for ikke at blive overholdt, hvilket kan have konsekvenser for besætningens sundhed.

I nogle situationer kan vaccinens effekt synes dårlig, hvis smittepresset i stalden er for højt. Der er en balance mellem mængden af antistoffer og den mikroorganisme, de er rettet mod. Er smittetrykket mod en sygdomsfremkaldende mikroorganisme meget højt, kan antistofferne ikke ”holde stand” mod angrebet, og grisen udvikler sygdom trods regelret vaccination. Dette kan f.eks. ses ved opstart af et vaccinationsprogram.

Injektionsteknik og håndtering af vaccinerne er også af stor betydning for effekten af et vaccinationsprogram. Hvis vaccinen ikke deponeres det rigtige sted i kroppen, bliver virkningen usikker, det gælder f.eks. hvis vaccinen indsprøjtes i fedtvæv.

Vacciner - som primært indeholder stoffer af proteinnatur - er meget følsomme for ydre påvirkninger. Derfor er det afgørende, at vaccinerne opbevares korrekt, dvs. ved den rigtige temperatur (normalt 2-8 °C) og i rene omgivelser.

Der kan være andre grunde til svigtende effekt af vacciner. Der er dyr, der giver et utilstrækkeligt antistofsvar, trods korrekt vaccinationsteknik.

Derfor vaccineres soen

Mange af de vacciner, der bruges til søerne, er for at beskytte hendes afkom. Det gælder f.eks. vaccination mod tarmbrand, colidiarré hos spædgrise og smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis). Derudover gives nogle vacciner både for at beskytte soen samt hendes afkom. Det gælder f.eks. rødsyge-, Glässer og PCV2-vacciner. Vaccination af soen gennemføres derfor ikke alene for at beskytte hende mod den pågældende sygdom, men for at øge indholdet af antistoffer i soens råmælk.

Råmælken indeholder store mængder antistoffer og er livsnødvendig for den nyfødte gris. Når det er så vigtigt, skyldes det at grisefostre under drægtigheden ikke får overført antistoffer gennem moderkagen. Så den modstandskraft andre dyrearter kan være født med, findes ikke i blodet hos pattegrise. Derfor er det helt afgørende, at de indenfor de første ca. 12 timer efter fødsel får råmælk.

Der er stor variation fra sygdom til sygdom for, hvor længe afkommet er beskyttet af råmælks-antistofferne, men for de fleste bakteriesygdomme drejer det sig om 6-8 uger. For virussygdomme varer beskyttelsen ofte noget længere.

Ophør med vaccination

Det kan medføre store omkostninger at ophøre med et vaccinationsprogram fra den ene dag til den anden. For at sikre sig mod et større sygdomsudbrud er det hensigtsmæssigt i første omgang f.eks. at undlade vaccination af et helt eller et halvt ugehold, for derefter at fortsætte vaccination indtil de uvaccinerede grises forløb er kendt.

For so-vaccinationernes vedkommende vil ophør med brug af vaccinen til et eller flere hold ældre søer være en passende prøveklud. For en del af so-vaccinationerne er det uklogt at ophøre med vaccination af de nye avlsdyr.

Vaccinationsprogram skal laves specifikt til den enkelte besætning

Formålet med vaccinationsprogrammet i so-holdet er at undgå udsving i produktionen på grund af uro i virale eller bakterielle infektioner. En god immunisering af poltene inden de kommer i kontakt med søerne er krumtappen til opnåelse af dette.

Efterhånden som den gennemsnitlige so-besætning er blevet større øges kravene til en korrekt immunisering af poltene inden introduktion i løbeafdelingen. Tidligere blev naturlig smitte af nye polte, fra udsættersøer eller slagtesvin, ofte brugt. Dette viste sig dog at være en usikker strategi, så i stigende grad anvendes vacciner og indslusning af polte gennem et karantænerum. I karantænerummet går poltene ofte i en periode på 8-12 uger, hvor de vaccineres ved indsættelse. Formålet med karantæneperioden er at nedsætte risikoen for at nye avlsdyr bringer smitte med ind i besætningen.

I mange besætninger er standarden, at poltene vaccineres to gange i karantænen mod både Rødsyge, PPV, PCV2, Glässer og influenza. Alt afhængig af besætningssundhedsstatus vaccineres der også i nogle besætninger mod leptospirose, mykoplasma, lawsonia og ondartet lungesyge.

Det er vigtigt at lave et specifikt vaccinationsprogram for hver enkelt besætning i samarbejde med den praktiserende dyrlæge.

Forsikringsvaccination

Vaccination mod f.eks. knuderosen (rødsyge), smitsom fosterdød (PPV) og tarmbrand regnes af mange for såkaldte forsikringsvaccinationer. Det skyldes, at de tre nævnte sygdomme alle er udbredt i danske grisebesætninger, og et udbrud af dem kan have særdeles store omkostninger. Derfor vælger mange at vaccinere mod de tre sygdomme, også selvom de ikke er set som et problem i besætningen i mange år.

Antistoffer

Når kroppens hvide blodlegemer møder noget ukendt som f.eks. en bakterie, et virus, eller en forandring på celler i kroppens overflade, vil blodlegemerne reagere på bestemte dele af det fremmede. De dele af bakterier, virus o. lign., der kan fremkalde sådan en reaktion kaldes antigener.

Når de hvide blodlegemer har mødt antigenerne, oparbejder de en slags hukommelse, og hvis de på et senere tidspunkt atter møder de samme antigener, er de i stand til at danne specifikke antistoffer.

Specifikke antistoffer er en gruppe stoffer, som er i stand til at binde og til dels uskadeliggøre f.eks. bakterier på en måde, så andre af kroppens hvide blodlegemer kan træde til og omdanne eller ligefrem fortære den indtrængende mikroorganisme.

Levende vacciner

Levende vacciner indeholder det smitstof (vira eller bakterier), der normalt fremkalder sygdommen, i en svækket form. I Danmark har vi forskellige levende vacciner bl.a. mod PRRS type 1 og type 2, E.coli og Lawsonia.

Man skal være opmærksom på at grise som vaccineres med levende vacciner vil kunne smitte andre grise med vaccine-varianten af agens. Især ved brug af MLV (Modified Live Virus) PRRSV-vacciner skal der tages højde for dette. Grise vaccineret med MLV PRRSV-vacciner kan således have en virusudskillelse i op til 8-12 uger efter vaccination. I den periode kan uvaccinerede grise, som kommer i kontakt med de vaccinerede grise, smittes.

For at mindske risikoen for, at MLV PRRSV-vacciner rekombinerer til nye vira frarådes dyrlæger og landmænd at anvende forskellige MLV PRRSV-vacciner samtidig. Det var netop brugen af to forskellige levende PRRS-vacciner inden for kort tid i den samme besætning, som skabte en ny PRRS-variant i sommeren 2019.

Vaccination af grise

Information om vacciner