Når en tilsyneladende rask gris pludselig bliver overfaldet af sine stifæller, er det udtryk for, at dyrene er overbelastede. Fænomenet kan i kortere eller længere perioder opleves - ofte med døden til følge.

Figur 5. Pludselige overfald kan medføre alvorlige læsioner og eventuel død for den gris, der angribes (foto: Bjarne K. Pedersen, billede nr. 8807).

Årsagen til de pludselige overfald, hvor en gris uden synlig grund overfaldes af flere af sine stifæller, kan i mange tilfælde afsløres ved at foretage en grundig analyse af forholdene i besætningen.

Aggressiv adfærd er en del af svinets normale reaktionsmønster og har til formål at bevare rangordenen, herunder ret til ressourcer. I naturen fortrænges de underordnede individer af de mere dominerende og angrebene standser. Mulighed for flugt er derimod begrænset i et produktionssystem med et relativt lille stiareal. Derfor kan aggressionerne fortsætte, indtil det jagede svin dør af udmattelse.

Pludselige overfald er et udtryk for, at dyrene er overbelastede. Som for halebid kan der være en eller flere faktorer, der udløser adfærden. Årsagen til overfaldene kan være knaphed på ressourcer, såsom foder, vand og leje. Miljøfaktorer, herunder overbelægning, træk, uhensigtsmæssig stiindretning mv. kan også være udløsende faktorer [2] [3] [7] [8] [11].

Stifællerne opdager hurtigere end driftslederen, hvis en gris adskiller sig fra resten af flokken, f.eks. hvis den har akut tarmblødning, lungesyge eller er sprunget over fra nabostien. I nogle tilfælde er det imidlertid uforklarligt, hvorfor der i kortere eller længere perioder observeres gentagne overfald.

Udover de angivne problemer kan der være en række andre forhold i besætningen - eller et samspil af faktorer - der er årsag til de pludselige overfald. Derfor bør besætningen altid gennemgås for at kortlægge potentielle årsagsforhold. Desuden kan det være en fordel, at besætningsejeren skriver en dagbog for besætningen, indeholdende data for i hvilke stier overfaldene finder sted, hvornår i vækstperioden det finder sted, hvornår det sker i forhold til foderskift eller nye foderleverancer, hvilke leverandører grisene kommer fra etc.

Der bør altid foretages obduktion af grisene, da dette kan afsløre en dødsårsag, som ellers – ud fra en subjektiv vurdering af det døde dyr - ville blive fejldiagnosticeret.

Referencer

[2]	Saunders, W.B. (1987): Farm animal behaviour. Veterinary Clinics of North America.
[3]	Environmental management in animal agriculture. The Iowa State University Press, 1983.
[7]	Indretning af Stalde til Svin. Tværfaglig rapport. Landbrugets Rådgivningscenter, 1993.
[8]	Hjarvad, B. & Jensen, K.H. (2006): Der er ikke kun den halebidende gris, der er stresset. Hyologisk, Årgang 28 nr. 3, s. 44-46, Publ. 15.
[11]	Petersen, Lisbeth Broggard (1997): Pludselige overfald i slagtesvinestier - manual til besætningsanalyse og prøblemløsning. Notat nr. 9718, Landsudvalget for Svin.