Det er ornens alder, der har betydning for, om ornen er kønsmoden - og kun i mindre grad ornens vægt.

Pubertet

Ornen er kønsmoden, når den er villig til opspring og kan gennemføre bedækning. Det sker tidligst i 6-7 måneders alderen. Kønsmodning er bestemt af ornens alder og kun i mindre grad af ornens vægt. Krydsningsorner er i gennemsnit tidligere kønsmodne end renracede orner.

En orne til KS bør kun springe på fantom. Hvis man lader en orne bedække kan det være sværere at tappe sæd fra ornen, når den springer på fantom.

Såfremt ornen ikke vil bedække, når den er cirka ni måneder gammel, er det tegn på unormal adfærd, som kan skyldes benproblemer eller sygdom, og ornen bør undersøges af en dyrlæge.

Brug af besætningsornen

Ornen kan enten bruges til bedækning eller sæden kan tappes til KS. Derudover har ornen en væsentlig funktion som dufteorne foran soen ved brunstkontrol.

Bruges ornerne til KS, skal de selvfølgelig lade sig tappe uden problemer.

Sædproduktion

Produktionen af sædceller begynder, når ornen bliver kønsmoden. Produktionen af sædceller er mindre for unge orner, end for fuldvoksne orner, hvorfor de ældre orner kan anvendes oftere (se tabel 1). Årsagen til den lavere sædproduktion hos unge orner er, at testiklerne ikke er helt udviklede endnu, testiklerne er således mindre hos unge orner end ældre orner. Sædproduktionen hænger stærkt sammen med størrelsen på testiklerne.

Tabel 1. Hyppighed for brug af orne

Alder	Spring pr. uge
8-9 måneder	2
12 måneder	5
Ældre	6-7

Sædcellerne dannes i testiklerne. Det tager cirka 35 dage at danne en sædcelle i testiklen. Efterfølgende transporteres sædcellen til bitestiklen, hvor den er cirka 10 dage undervejs i bitestiklen, før sædcellen er moden, og ligger klar til ejakulationen i bagenden af bitestiklen. Sædcellen kan ligge her og holde befrugtningsevnen i cirka to måneder.

Når sæden ejakuleres ved sædtapning eller bedækning, transporteres sædcellerne fra bitestiklen, gennem sædlederen til urinrøret. Inden sæden ejakuleres gennem penis, blandes sædcellerne i urinrøret med sædplasma fra de sekundære kønskirtler. Denne blanding af sæd og sædplasma udgør ejakulatet.

Ejakulationen (udløsningen) tager cirka 10-20 minutter. Selve ejakulationen er faseopdelt, så indholdet i ejakulatet er ikke ens gennem hele ejakulationen. Den første del af ejakulatet indeholder hovedsageligt et vandigt sekret fra prostata, lidt gel og få sædceller. Denne portion renser urinrøret og livmoderhalsen. Næste del af ejakulatet indeholder de fleste af sædcellerne. Slutteligt ejakuleres en fraktion, der indeholder meget gel, og som ikke indeholder ret mange sædceller. Det antages, at gelfraktionen skal gøre det sværere for en fremmed orne, der springer på soen lige efter at den første orne har bedækket denne, at befrugte soen.

Kontrol af orne

Inden en ny orne tages i brug til KS eller bedækning i en besætning bør sædkvaliteten kontrolleres jvf. Manual om løbemanagement. Sæden skal undersøges med mikroskop og der skal gennemføres 20-50 renløbninger med ornen, således at ornens frugtbarhed kan vurderes. En orne godkendes efter denne fremgangsmåde:

Løb 10 søer, som hverken er polte, fravænnede ammesøer eller omløbere.
Hvis mindst 7 af søerne bliver drægtige, er ornen ”betinget godkendt” til Intern KS. Hvis mindre end 7 søer er drægtige kan ornen ikke godkendes endnu og yderligere 10 søer insemineres.
Hvis mindst 7 af søerne bliver drægtige denne gang, er ornen betinget godkendt, ellers skal ornen slagtes.
Når ornen er betinget godkendt til Intern KS udføres yderligere renløbninger til der samlet er udført 20-50 renløbninger.
Faringsprocenten og kuldstørrelsen sammenlignes med P-kontrollen.

Manglende springlyst

Der kan være flere årsager til, at orner ikke vil springe på en so eller et fantom. Generelt vil alle faktorer, der medfører nedsat trivsel eller stress for ornen, medføre nedsat springvillighed. Heraf kan nævnes generelle sygdomme, hvor ornen har feber og alle smertevoldende tilstande fx dårlige ben eller hårdhændet håndtering af ornen eller høj temperatur i stalden. Ved nedsat springvillighed kan årsagen til problemet undersøges ved konsultation med dyrlægen eller rådgiver.

Nedsat eller manglende frugtbarhed

Lav kuldstørrelse eller faringsprocent for en enkelt orne kan enten være medfødt eller pludseligt opstået, og årsagerne til den nedsatte frugtbarhed vil her være meget forskellige. Ved mistanke om nedsat frugtbarhed skal sæden undersøges ved mikroskopi for at se, om sæden har en stor andel af sædceller med defekter. I regler for avl, drift og smittebskyttelse for KS-stationer beskrives sædanalysen. Her kan du se beskrivelse af de enkelte defekter på sædcellerne, og hvorledes sæden skal vurderes.

Pludselig opstået fald i frugtbarheden kan skyldes sygdom hos ornen. Feber hos ornen er tilstrækkelig til at skade sædcellerne, mens de bliver dannet i testiklerne. Det gælder også ved feber opstået i forbindelse med vaccination. Der er sandsynligvis tale om en kombineret effekt af, hvor høj feberen er, og hvor længe ornen har feber, inden der ses problemer. Der kan derfor ikke defineres, hverken hvor høj feberen må være, eller hvor lang tid feberen må stå på, før man med sikkerhed ved at ffrugtbarheden er reduceret. Generelt anbefales det at vente to måneder med at bruge en orne efter en periode med feber.

Ved mistanke om nedsat frugtbarhed for en orne bør den udsættes. Forinden kan man fx rådføre sig med en autoriseret inseminør, KS-rådgiver eller besætningens dyrlæge, om hvorvidt mistanken er berettiget, og om det er relevant at udsætte ornen på det foreliggende grundlag.

Ornens reproduktion