Formålet med DanBred-avlsprogrammet er at minimere omkostningerne ved produktionen af et kg grisekød for den danske griseproducent. Dette opnås ved at maksimere avlsfremgangen i det samlede avlsmål.

Avlsmålet fastsættes for hver af de tre DanBred racer af bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Gris og består af de økonomisk set vigtigste arvelige egenskaber i griseproduktionen, vægtet med deres relative økonomiske værdi for griseproducenten. Avlsmålet revideres ca. hvert 3. år eller efter behov.
Den økonomiske værdi er den værdi, som en avlsmæssig forbedring af egenskaben forventes at medføre, alt andet lige. Forbedringer af egenskaberne i avlsmålet er primært omkostningsreducerende – enten i soholdet eller i slagtegriseholdet.

En avlsmålsegenskab skal opfylde følgende krav:

Den skal have økonomisk betydning.
Den økonomiske værdi af egenskaben skal kunne fastlægges.
Den skal være arvelig og udvise genetisk variation.
Den skal kunne måles direkte eller indirekte i stor skala.

DanBred avlsmålet indeholder følgende egenskaber og deres økonomiske vægt angivet i danske kroner:

Egenskab	Økonomisk vægt, DKK	Enhed	Race
Patte- og smågrise tilvækst	0,11	kr./g per dag	LL, YY, DD
Patte- og smågrise tilvækst, mor-effekt	0,21	kr./g per dag	LL, YY
Slagtegrisetilvækst	0,11	kr./g per dag	LL, YY, DD
Fodereffektivitet	-145	kr./FEsv per kg	LL, YY, DD
Kødprocent	9,0	kr./%	LL, YY, DD
Slagtesvind	-5,1	kr./kg	LL, YY, DD
Styrke	2,2	kr./point	DD
So-overlevelse	541	kr./procentpoint	LL, YY
Kuldstørrelse, mor-effekt	13,2	kr./gris	LL, YY
Kuldstørrelse, orne-effekt	13,2	kr./gris	DD
Pattegriseoverlevelse, mor-effekt	396	kr./procentpoint	LL, YY
Pattegriseoverlevelse, grise-effekt	198	kr./procentpoint	LL, YY, DD

Egenskaber i avlsmålet

Tilvækst

Avl for daglig tilvækst forkorter produktionstiden frem til slagtning, og forbedringer er dermed omkostningsbesparende.

Daglig tilvækst er opdelt i ’Patte- og smågrisetilvækst’ og ’Slagtegrisetilvækst’, da egenskaberne er biologisk og genetisk forskellige samtidig med, at omkostningerne er forskellige i de to perioder. Patte- og smågrisetilvæksten måles fra 0 til 30 kg og indeholder tilvækst i både fare- og klimastalden. For den økonomiske værdi tages der derfor bl.a. højde for eventuelle ændringer i fødselsvægt og tilvækst i farestalden. Med andre ord øges den økonomiske værdi af avlsfremgang for patte- og smågrisetilvækst, når fødselsvægten og dermed tilvæksten i farestalden og fravænningsvægten falder. Mor-effekten på patte- og smågrisetilvæksten reflekterer soens genetiske potentiale for at øge afkommets tidlige tilvækst.

Den økonomiske værdi for slagtegrisetilvæksten fra 30-118 kg påvirkes bl.a. af slagtevægten, da den påvirker slagtegriseomkostningerne. Jo tungere grisen skal være, jo længere tid skal den være i slagtegrisestalden, og dermed vil den økonomiske gevinst ved en forbedring af den daglige tilvækst på 1 gram blive mere værd.

Fodereffektivitet

Avl for fodereffektivitet skal forbedre grisens foderoptag og spare på produktionsomkostningerne. Den første afprøvningsstation blev etableret i 1908, hvor avlskandidater fra de forskellige avlsbesætninger blev indsat og fik målinger for foderoptag. I 1992 blev de første automatiske fodermaskiner installeret på afprøvningsstationen Bøgildgård, der skulle måle grisenes præcise foderoptagelse hver dag. Fodereffektivitet måles fortsat ved hjælp af automatiske fodermaskiner på Bøgildgård.

Den økonomiske værdi for fodereffektivitet angiver værdien af en ekstra FEs pr. kg tilvækst i slagtegriseperioden. Derfor er værdien negativ, da den økonomiske gevinst findes i at bruge færre FEs pr. kg tilvækst. Den økonomiske værdi af en forbedring i fodereffektivitet er især afhængig af foderprisen, hvor højere foderpriser resulterer i en højere (mere negativ) økonomisk værdi af fodereffektivitet.

Kødprocent

Kødprocent er vigtig, da den har en afsætningsmæssig betydning for griseproducenten.
Kødprocenten afhænger bl.a. af slagtevægten, hvor det tidligere er vist, at ét kg højere slagtevægt kan antages at medføre 0,1 procentpoint lavere kødprocent. Ved i fremtiden at slagte ved en højere vægt end i dag forventes altså en lavere kødprocent og en højere økonomisk værdi af kødprocent.

Slagtesvind

Slagtesvind blev indført i avlsmålet i 1996. Data for slagtesvind opsamles på slagteriet og sendes til DanBred databasen. Den økonomiske værdi for slagtesvind er værdien af en forøgelse af slagtekroppens andel af den levende vægt med ét procentpoint, der efterfølgende bliver omregnet til antal kg slagtesvind per slagtegris.

Omkostningerne til at producere et slagtesvin er de samme uanset slagtesvindet, men der produceres flere kg kød for samme omkostninger, hvis slagtesvindet falder.

Styrke

Styrke er en egenskab, der kombinerer subjektive karakterer med hver 3 kategorier for henholdsvis grisens for- og bagben, ryg samt en helhedsscore af grisens ben, ryg og holdning. Helhedsscoren for styrke blev indført i avlsmålet i 1995, og den blev i 2018 ændret til den nuværende kombinerede egenskab. Formålet med styrkeegenskaben er at mindske både slagtegrisens og soens risiko for afgang pga. ben- og/eller rygproblemer. Styrke måles for alle tre DanBred racer og har en økonomisk vægtning i avlsmålet for DanBred Duroc ved metoden ”ønsket avlsfremgang”. Styrke bruges som informationsegenskab, da den blandt andet er korreleret til so-overlevelse i avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire.

So-overlevelse

So-overlevelse er en moderegenskab, som udtrykkes gennem DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. So-overlevelse dækker hele soens liv fra første løbning til faring og igen fra faring til næste løbning – frem til 8. læg. So-overlevelse blev indført i avlsmålet i 2024 og erstattede egenskaben Holdbarhed. Datamålinger til so-overlevelse opsamles i produktionsbesætninger med Kernestyring® og er derfor målinger på krydsningssøer. Her registreres alle udsættelser af søer uanset årsag. Data bruges i den genetiske model for so-overlevelse. So-overlevelse er altså en egenskab, der repræsenterer soens produktive livslængde.

Kuldstørrelse

Kuldstørrelse måles som antal fødte pattegrise pr. kuld.

Kuldstørrelse som mor-effekt angiver soens genetiske potentiale for antal fødte pattegrise og er en reproduktionsegenskab, der er en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, som udgør hundyrlinjerne til krydsningssoen (YL/LY). Kuldstørrelse som orne-effekt er ornens genetiske påvirkning af antal fødte pattegrise og er en del af avlsmålet for DanBred Duroc, som er handyrlinjen til slagtegrisen.

Pattegriseoverlevelse

Pattegriseoverlevelse er overlevelsesraten indtil dag 5 efter fødsel.

Pattegriseoverlevelse, grise-effekt, er pattegrisens eget genetiske potentiale for at overleve. Pattegriseoverlevelse, mor-effekt, er soens genetiske potentiale til at få sine pattegrise til at overleve. Det betyder, at DanBred avlsmålet tager højde for begge genetiske komponenter for pattegriseoverlevelse. Pattegriseoverlevelse blev indført i avlsmålet i 2022, og erstattede sammen med kuldstørrelse, egenskaben LG5 (antal levende pattegrise på dag 5 efter faring), som var en del avlsmålet fra 2004 til 2022. Pattegriseoverlevelse er en del af avlsmålet af to væsentlige grunde. For det første er der en større økonomisk værdi af at få en ekstra gris på dag 5 gennem øget overlevelse end gennem øget kuldstørrelse. Ved at have pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse adskilt kan vi selektere avlskandidater ud fra forskellige økonomiske værdier, som egenskaberne har, hvor LG5 var sammensat af kuldstørrelse og overlevelse. Den anden grund er, at de genetiske sammenhænge – som blev opdaget i arbejdet ved et større projekt for avl for højere pattegriseoverlevelse – viser sig at være forskellige til de andre egenskaber i avlsmålet for henholdsvis pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse. Denne ændring i 2022 har givet DanBred avlsmålet et øget fokus på robusthed og dermed også direkte øget tryk for pattegriseoverlevelse.

Den økonomiske værdi af pattegriseoverlevelse angiver værdien af, at pattegrisedødeligheden reduceres med 1 procentpoint. Det betyder, at alle inputparametre, der påvirker omkostninger til soens faring og pattegrisen indtil fravænning, har indflydelse på den økonomiske værdi for pattegriseoverlevelse.

Det danske svineavlsprogram

Avlsarbejdet er et omfattende arbejde, hvor målinger på flere dyr, genomisk selektion og et grundigt data- og analysearbejde ligger bag en genetik i verdensklasse.

Avlsmål

Avlsfremgang

Udvælgelse af dyr i avlskernen

Racer og krydsningsprodukter

Avlsstrategier