Som hovedregel har man i Danmark valgt at dimensionere ventilationsanlæg til 300 m3/time for det antal grise, der har en total varmeproduktion på 1.000 W.

Ventilationsanlæggets luftydelse bestemmes af staldens varmebalance (figur 1):

Tilført varme via grises varmeproduktion og evt. varmeanlæg.
Varmetab via "transmission", fordampning af vand og ventilation.

Figur 1. Et ventilationsanlægs luftydelse bestemmes af staldens varmebalance.
I en velisoleret stald sker det største varmetab med ventilationsluften. Hvis der er
store fugtige flader kan varmetabet ved fordampning af vand overstige transmis-
sionstabet gennem bygningsfladerne (tegning: Nils Krog, billede nr. 6888)

Luftskiftet afpasses, så ventilationsluften fjerner overskudsvarmen. Ved lille temperaturforskel mellem ude og inde (sommer) kræves der et stort luftskifte, mens der kun kræves et lille luftskifte ved stor temperaturforskel (vinter), se figur 2.

Figur 2. Luftydelse, m³/time pr. stiplads i relation til udetemperaturen. Slagtesvinestald
med en staldtemperatur på 20 °C. (figur: Poul Pedersen, billede nr. 6880)

Idet ventilationsanlægget luftydelse varierer i takt med udeklimaet, fokuseres der specielt på yderpunkterne minimumsventilation og maksimumsventilation.

Krav

I området mellem minimumsventilation og maksimumventilation er kravet til luftydelse opfyldt, hvis den ønskede staldtemperatur opretholdes.

Kravet til maksimumsventilationen er, at der kun tillades en lille overtemperatur i stalden i forhold til udeklimaet, normalt en overtemperatur på 4-5 °C ved en udetemperatur på 20 °C. En overtemperatur på 5 °C svarer til at ventilere 300 m³/time pr. varmeproducerende enhed (1.000 W totalvarme).

Kravet til minimumsventilation er, at den kan opretholdes en acceptabel luftkvalitet. Normalt fastsættes minimumsventilation ud fra fugtbalancen, således at minimumsventilationen er den luftmængde, der kan fjerne grisenes fugtproduktion ved udetemperatur på ÷5 °C samt opretholde den ønskede temperatur og luftfugtighed inde i stalden [1].

Tabel 1. Krav til ventilationsydelsen

Staldtype		Vægtinterval kg	Min. Ventilation m³/time pr. stiplads	Max. ventilation m³/time pr. stiplads
Smågrise	Holddrift	7 - 20	3	25
	Holddrift	7 - 30	3	40
Ungsvin	Kontinuerlig	30 - 50	8	40
	Holddrift	30 - 50	6	50
Slagtesvin	Kontinuerlig	30 - 95	15	75
	Holddrift	30 - 95	8	100
	Kontinuerlig	30 - 120	15	100
	Holddrift	30 - 120	8	125
Søer	Drægtige	-	15	100
	Diegivende + 10 grise á 5 kg kontinuerlig	-	30	250
	Diegivende 5 ugers fravænning holddrift			400

Ved dimensionering af ventilationsanlæg i farestalde med varmeplader skal der tages højde for den varmeafgivelse, som sker fra varmepladerne, idet varmepladerne modsat andre varmekilder også afgiver varme i de varmeste perioder. Den ekstra ydelse kan beregnes ud fra følgende formel:

Ekstraydelse, m³/time =	Varmeafgivelse, W × 3.600 s/time
	1.200 J/m³/°C × 5 °C

Eks.:
Hvis varmepladen afgiver 150 W, så skal ventilationsanlæggets kapacitet øges med 90 m³/time pr. stiplads.

Ved dimensionering af luftydelser samt vurdering af minimums- og maksimumsventilationens betydning for staldklimaet, kan det anbefales at bruge dimensioneringsprogrammet "Staldvent version 5,0” [2].

Kontrol

Ventilationsanlægget luftydelse varierer i takt med udeklimaet. Hvis den ønskede staldtemperatur kan overholdes, er det kun nødvendig at kontrollere luftydelsen ved minimumsventilation og maksimumsventilation.

Maksimumsydelsen er som tommelfingerregel tilstrækkelig, når der kan overholdes en staldtemperatur på 25 °C ved en udetemperatur på 20 °C. Da det vejledende dimensioneringsgrundlag for slagtesvin er lidt højere end for andre dyregrupper, må der maksimalt være en overtemperatur på ca. 4 °C i slagtesvinestalde.

Om minimumsydelsen er tilstrækkelig, kan vurderes på luftfugtigheden eller på andre luftkvalitetsparametre, fx via koncentrationen af ammoniak og kuldioxid. Hvis staldluften føles "stram", bør minimumsventilationen hæves.

Specielle forhold

En højere maksimumsventilation giver kun en meget begrænset reduktion af overtemperaturen i stalden. Ulempen ved en højere maksimumsydelse er dels et større energiforbrug, dels et anlæg, hvor luftfordelingen er vanskelig at styre korrekt i det lave ventilationsområde, figur 3.

Figur 3. Staldtemperatur i en slagtesvinestald i relation maksimal luftydelsen.
Udetemperatur på 20 °C (figur: Poul Pedersen, billede nr. 6881)

Årsag og håndtering af problem

Dårlig luftkvalitet samt dårlige sundheds- og produktionsresultater

En dårlig luftkvalitet kan medføre ringere produktivitet. Luftkvaliteten bestemmes i høj grad af luftydelsen ved minimumsventilation.

Minimumsventilationen kan forbedres ved at:

tilføre varme
efterisolere bygningen, hvis den er dårligt isoleret
sænke staldtemperaturen (figur 4)

Undgå unødig vandfordampning:

Stalden skal tørres fuldstændig efter vask
Undgå vandspild fra vandforsyning og krybbe
Korrekt hældning på fast gulv mod gødningsområde
Udbedre skader på fast gulv, evt. nyt vandtæt slidlag

Figur 4. Luftydelse i en slagtesvinestald i relation til staldtemperaturen
(figur: Poul Pedersen, billede nr. 6889)

Referencer

[1]	Bartussek, H. (1984). Report of working group on climatization of animal houses. CIGR 1984
[2]	Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997). StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp.

Ventilationskapacitet