For at opretholde det ønskede klima i grisenes nærmiljø, skal der ske en fornyelse af luften i stalden.

For at opretholde klimaet i en stald, skal der hele tiden fjernes lige så meget varme og vanddamp som der produceres. Varmen afgives dels ved varmetab igennem bygningernes yderflader (transmissionsvarmetab) og del ved udskiftning af luften (ventilationsvarmetab). Vanddampe fjernes også ved udskiftning af luften.

Kuldioxidindholdet i staldluft er normalt acceptabelt lavt, når temperaturen og luftfugtigheden er tilfredsstillende.

Friskluftsbehovet i en stald varierer både i løbet af døgnet og året. Ved dimensionering af et ventilationsanlæg til en given stald, bliver man derfor nød til at tage stilling til indenfor hvilke temperaturgrænser og variationer i besætningsstruktur et bestemt indeklima til skal kunne opretholdes. Når det er fastlagt kan ventilationsanlæggets minimumskapacitet (vinter) og maksimumkapacitet sommer fastlægges.

Ved lav udetemperatur og svag belægning er ventilationsbehovet mindst, svarende til hvad der er nødvendigt for at fjerne den vandamp dyrene producerer. Ventilationsbehovet under disse omstændigheder kaldes minimumsventilation. Ved lav udetemperatur og lav belægning kan der ved minimumsventilation blive for koldt i stalden, og der er derfor behov for at tilføre ekstra varme.

Ved høj udetemperatur og høj belægning er det største ventilationsbehov bestem af den højeste temperatur der kan accepteres i stalden. Ventilationsbehovet under disse omstændigheder kaldes maksimumsventilation.

Ventilationsanlæg kan hovedinddeles i undertryks-, ligetryks- og overtryksanlæg. De forskellige afsnit under Luftfordeling og ventilation fortæller mere om de forskellige principper for luftbevægelse/luftfordeling og ventilation.