22. juni 2021
Farestier til løse søer - Staldindretning
Farestien skal tage hensyn til soens egen størrelse og bevægelse samt til pattegrisenes størrelse og antal pattegrise samt fravænningsalder og dermed pattegrisenes størrelse.
I farestier til løse søer kan soen være løs hele tiden – eller soen kan være løs mest muligt, hvor sidstnævnte er stier, hvor søerne kan begrænses af en ’fareboks’ i de første kritiske dage efter faring.
Uanset om søerne er løse hele tiden – eller løse mest muligt, så er der en række delelementer i stien:
Sokrybbe
Beskyttelse til pattegrisene (friholderbøjler og/eller skrå liggevæg)
Pattegrisehule
Evt. farebøjler og halmhæk
Alle delelementerne har indflydelse på både soen og grisene, og samspillet mellem disse delelementer skal derfor tænkes ind i indretningen.

