Vagabonderende strømme: Få styr på uønsket strøm, der vandrer rundt i din stald
Der er en risiko for, at der er vandrende strømme i dit staldsystem, som giver dårlig trivsel hos dine grise. Her på siden får du gode råd til krybestrøm og til at lokalisere et eventuelt problem og efterfølgende løse det.
”Vagabonderende strøm”. Det er fagudtrykket for strøm, der af den ene eller anden uønskede grund er at finde rundt om i dit staldsystem hos grisene. Det er et spøjst ord, og selve problemet er også forbundet med meget mystik og uvished. For strømmen er ikke til at se og mærke, og det er heller ikke altid til at vide, hvorfor den er der.
Ikke desto mindre kan vagabonderende strømme give store problemer i din stald. Derfor kan vi her på siden give dig den relevante viden om vagabonderende strøm, du har brug for som griseproducent.

