Opdateret/Gennemlæst 18. maj 2013

Luftrensning

Lugt og ammoniak fra svinestalde sendes ud til det omkringliggende miljø via ventilationsafkast.

Montering af effektive, driftsikre og økonomisk realistiske luftrensningssystemer i tilknytning til ventilationsanlæg er en metode til begrænsning af lugt- og ammoniakemissionen.

Overordnet betragtet er der to typer luftrensningssystemer. Det ene er biologisk luftrensning og det andet er kemisk luftrensning.

Biologisk luftrensning

Fælles for de systemer, der går under betegnelsen biologisk luftrensning er, at staldluften ledes gennem et fugtigt filtermateriale, hvorpå der er en biofilm bestående af bakterier, som omsætter og nedbryder ammoniak og lugtstoffer. En biologisk liftrenser kan derfor især anbefales til de stalde, hvor der er strenge reduktionskrav til både ammoniak og lugt.
Samtidigt har denne teknologi vist at have en støvreducerende effekt. På nuværende tidspunkt er der to biologiske luftrensere, som er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste:

Farm AirClean BIO Flex 2-trin med en maksimumkapacitet på 3600 m³ luft m^-2 front areal h^-1

Ammoniakreducerende effekt på 88 %
Lugtreducerende effekt på 74 %
Total støvreducerende effekt på 70 %
Støv, PM2,5 reducerende effekt på 87 %
Støv, PM10 reducerende effekt på 79 %

Farm AirClean BIO Flex 3-trin med en maksimumkapacitet på 2100 m³ luft m^-2 front areal h^-1

Ammoniakreducerende effekt på 87 %
Lugtreducerende effekt på 81 %
Total støvreducerende effekt på 73 %

Farm AirClean BIO Flex 3-trin er således optaget på Teknologilisten med en lavere luftydelse pr. kvadratmeter frontareal af filtret. Den vil således kræve en større og dermed dyrere luftrenser end 2-trinsmodellen, selvom der på lugtdelen kan opnås en marginal højere effekt.

Biologisk luftrenser fra SKOV A/S (Foto: SKOV A/S)

Kemisk luftrensning

Foto 1. Decentral luftrenser fra MHJ Airclean.

Fælles for de systemer, der går under betegnelsen kemisk luftrensning er, at staldluften ledes gennem en renser, hvor der sker en kemisk reaktion, som bevirker at forureningsstofferne opsamles.

I de kommercielt tilgængelige kemiske luftrensere til svinestalde vaskes afgangsluften enten gennem et filter, der overrisles med fortyndet svovlsyre med en pH-værdi på 2-4, eller i en dråbetåge af fortyndet svovlsyre. Den forsurede væske er meget effektiv til at omdanne ammoniak til ammonium.

Der har været testet flere anlæg, som har kunnet reducere ammoniak-koncentrationen med 90-95 pct., og den opsamlede kvælstof lænses bort som et gødningsprodukt. De effektive rensere har ikke været velegnet til at reducere lugt målt ved olfaktometri. Analyser af enkeltstoffer viser, at renseren reducerer en stor del af nogle lugtstoffer, men de mest betydende lugtstoffer reduceres ikke.

Flere af de kemiske luftrensere, hvor luften vaskes med svovlsyreopløsning, er på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Den nævnte type renser er godkendt af myndighederne til at reducere ammoniak. Dermed kan den anvendes med henblik på at erhverve en ny miljøgodkendelse i forbindelse med en udvidelse.

Firmaet ScanAirclean A/S var først på det danske marked med en kemisk luftrenser, der overrislede lameller med en svovlsyreopløsning. I starten benyttede de sig af decentrale rensere ved hvert enkelt ventilationsafkast og cirkulation af svovlsyreopløsning mellem en tank og de enkelte rensere. I 2006 startede de på at importere INNO+ luftrensere fra Holland.

Foto 2. Vertikal kemisk luftrenser fra Munters A/S.

I stedet for at have decentrale rensere ved hvert enkelt ventilationsafkast blev luften samlet i et kanalsystem og ledt til INNO+ luftrenseren, inden den blev sendt ud til det fri. ScanAirclean benyttede sin egen styring til regulering af renseren. ScanAirclean gik konkurs i 2008. Produkterne forhandles og serviceres af MHJ Agroteknik A/S under navnet MHJ Airclean.

Munters A/S har i 2010 udviklet en vertikal kemisk luftrenser uden filter, hvor luften vaskes i en tåge af dråber af fortyndet svovlsyre. Luftrenseren har en kapacitet på 25.000 m3 luft pr. time.

Siden 2012 har Munters A/S desuden haft en horisontal luftrenser efter samme princip uden filtre, den er dog endnu ikke optaget på teknologilisten.

Flere andre firmaer arbejder på udvikling af kemiske luftrensere, bl.a. med brug af base til lugtreduktion.

Du kan læse uddybende baggrundsmateriale i nedenstående publikationer.

Miljøstyrelsens Teknologiliste
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER, meddelelse nr. 1009
AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING, meddelelse nr. 1006
FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD, erfaring nr. 1513
TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK, erfaring nr. 1512
STØVREDEUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR, meddelelse nr. 927
Afprøvning af kemisk lufrenser fra Bioscent Technology, erfaring nr. 1014.
Biofilter kombineret med kemisk luftrenser fra ScanAirclean A/S, erfaring nr. 0907.
Central luftrenser fra ScanAirclean A/S afprøvet i en kombineret smågrise- og poltestald, meddelelse nr. 842.
Ammoniakreduktion og driftsomkostninger ved Bovema S-air ét-trins luftrenser i en smågrisestald, meddelelse nr. 820.
Delrensning med to-trins Bovema S-air luftrenser i en slagtesvinestald, meddelelse nr. 775.
Rensning af staldluft med udstyr fra Scan-Airclean ApS, status oktober 2003, notat nr. 0346.
Meddelelserne 827, 870, 898, 915, 925, 930, 966 samt 1056.
Erfaring 807.