Målet med blanding af vådfoder er at opnå en vådfodersuppe, der indeholder de råvarer og dermed næringsstoffer, som optimeringen foreskriver.

Foto 1. Vådfodertanke udført i glasfiberarmeret polyester (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 8941).

Et anlæg til fremstilling af vådfoder består primært af en blandetank, hvor alle råvarer samles og blandes før det udfodres. Vådfoderet kan stå i støb i denne tank eller en særlig fermenteringstank, før det anvendes. Blandetanken står på vejeceller, der anvendes, når der skal doseres råvarer til tanken. Efter blanding og eventuelt støbtid pumpes foderet ud til grisene ved hjælp af en pumpe. I staldene sidder der over hver enkelt gris eller over en sti med flere grise en ventil, der åbner, så den mængde foder, der er beregnet til grisene, strømmer ud i krybben.

En væsentlig forudsætning for dette fodringsprincip er at kontrollere anlægget med jævne mellemrum. Selv om anlægget styres af en blandecomputer, der anvender vejeceller til at styre dosering af råvarer og dosering af vådfoder, kan der ske fejl, der fører til, at grisene ikke får foder med det forventede indhold af næringsstoffer eller ikke får foder i de forventede mængder.

Blandetanken

Blandetanken består af en lukket beholder udført i rustfrit stål eller glasfiberarmeret polyester (foto 1) for at modvirke rustangreb eller tæring. Blandetankens bund er ofte udformet med en fordybning en ’sump’, der mindsker restmængden i tanken, når den skal tømmes. I denne sump kan der ligeledes samle sig sten og andre fremmedlegemer. Blandetankens låg er forsynet med et mandehul, som bruges ved tilsyn og rengøring.

Råvarerne bør fyldes i vådfodertanken gennem et nedløb i toppen af tanken. Dette er en fordel med hensyn til rengøring, da nedløbet kan lukkes effektivt, når det ikke er i brug, fx i forbindelse med blanding eller recirkulering af foder.

Foto 2. Blandetank med mandehul til rengøring og inspektion samt et nedløbsrør toæ råvarer, der skal i blandetanken (billede nr. PA1615030830).

Blandetanken er forsynet med et omrørersystem, der er udført i rustfrit stål. Det er vigtigt, at omrørerens vinger er konstrueret, så indholdet blandes effektivt, uanset hvor meget der er i blandetanken. Når der anvendes flydende foderstoffer, skal der bruges en omrører, der er specielt udformet til dette. For at undgå tæring anbefales det, at omrøreren er af rustfrit stål - især ved brug af valle.

Blandetanke findes i størrelsen fra 1.000 til 10.000 liter. Tanke til fermentering af vådfoder kan være optil 20.000 liter.

Blandetankens energiforbrug er 0,03 til 0,05 kWh pr. hkg blandet foder. Energiforbruget afhænger af transportlængde mellem blandetank og udfodringsventil, råvarer, støbsætning og pumpetype.

Vægtsystem og "flowmåler"

Blandetanken er sædvanligvis ophængt i eller står på en eller flere vejeceller, der er tilsluttet styringsautomatikken. Vejeceller kan fås med forskellig opløsning også kaldet delinger. I praksis registreres ind- og udvejning med en opløsning på 1 kg, men det er muligt at opnå en opløsning ned til 100 gram. Vejecellerne bruges både til indvejning af råvarer før selve blandingen af foderet, og i forbindelse med at foderet udfodres.

Flowmåler eller et flowmeter bruges til elektronisk udmåling af den gennemstrømmende fodermængde. Flowmåleren bruges primært i ældre anlæg til udmåling af foderet efter rumfang.

Se i øvrigt i afsnit om Intern og ekstern logostik og styring.

Styringsautomatik

Foto 3. Vådfodercomputer, der anvendes til at blande og tildele vådfoder
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 2490).

Afhængig af fabrikat og model kan styringsautomatikken (foto 3) arbejde med de enkelte blande/vejesystemer helt uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at der kan blandes våd- og tørfoder på samme tid. Andre kan kun arbejde med et blandesystem ad gangen.

Vådfodringsstyringen er i forhold til beskrivelsen under styringssystemer udbygget med en udfodringsdel, hvor antal og størrelse/alder på grisene - ud fra en forudbestemt kurve - er bestemmende for blandingens sammensætning, mængde, fodringstidspunkter mm.　

Styringerne kan ud fra indkodede data udregne energiindhold, tørstofindhold, kontrollere siloindhold mm. Disse informationer kan fås på forskellige niveauer fx pr. dyr eller sti, for sektioner eller totalt. Informationerne kan overføres til databehandling i pc'en, så de direkte kan indgå i besætningens effektivitetsberegning.

Alle firmaer leverer en udførlig instruktion og vejledning (manual) for betjening af styringsautomatikken. Denne betjeningsvejledning er sat ind i styringsautomatikken, så det er muligt at kalde netop den information frem på skærmen, som man har brug for.

Firmaerne har også sammen med svineproduktionsrådgivere og Videncenter for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer, lavet nogle minimanualer, der på en let måde beskriver de enkelte funktioner i anlægget og hvordan de styres. Disse kan rekvireres via firmaerne. Flere generelle anbefalinger vedrørende anvendelse af vådfoder og vådfodringsanlæg findes i Vådfodermanagement [1].

Energiindhold

Energiindholdet i vådfoder til diegivende søer, smågrise og slagtesvin bør være højt, da tynd suppe kan reducere foderoptagelsen, tabel 1. Til drægtige søer kan foderet med fordel have et lavere energiindhold, da det medfører en mere jævn foderoptagelse hos søerne – specielt hvis de bliver fodret i en langkrybbe, hvor hurtigt ædende søer kan æde foderet fra søer, der ikke er så hurtige.

Ulempen ved vådfoder med et højt energiindhold er, at det gør vådfodersuppen mere vanskelig at pumpe gennem rørstrengen og den fordeler sig ikke jævnt i krybben. Foderstoffer som valle, fedt og fermenteret korn gør det lettere at pumpe koncentreret foder. Roepiller suger meget væske og gør det vanskeligt at pumpe koncentreret foder.

Tabel 1. Minimumindhold af energi og tørstof i vådfoder i relation til dyregruppe.

Dyregrupper	Min. FEsv/FEso pr. kg	Min. tørstof, pct.	Bemærkning
Drægtige søer	0,20 FEso	17	Tynd suppe giver mere ens foderoptagelse ved flere søer pr. ventil
Diegivende søer	0,30 FEsv	24	Så energirigt som muligt
Smågrise	0,33 FEsv	25	Så energirigt som muligt
Slagtesvin	0,30 FEsv	24	Suppen skal være så energirig som muligt, uden at det giver problemer med fordeling af suppen i krybben

Råvarer og råvarekvalitet

Melasse opløses godt i vådfoder, hvorimod tilsætning af fedt eller olier kan give problemer med opblanding. Fedt/olie skal tilsættes som første komponent efter tilsætning ag valle eller vand. Det skal tilsættes i en tynd stråle under kraftig omrøring. Husk, at der altid skal være emulgatorer i fedt til vådfoder. Når der anvendes pelleterede råvarer (fiskemelspiller, roepiller) bør støbtiden øges. Roepiller kræver fx 5-6 gange mere væske end ikke-pelleterede råvarer.

Nedenstående er der angivet forslag til maksimalt indhold af fiskepulp og roepiller (tabel 2) samt valle (tabel 3) og gærfløde (tabel 4) i fodersuppen.

Tabel 2. Forslag til maksimalt indhold af fiskepulp og roepiller i fodersuppen, pct. af fodersuppen [1]

Dyregruppe	Fiskepulp	Roepiller
Drægtige søer	2-3	2-3
Diegivende søer	3-4	2-3
Smågrise	5-6	-
Ungsvin	3-4	-
Slagtesvin	Må ikke anvendes	1-2

Tabel 3 viser forslag til maksimal mængde valle i vådfoder. Der er tale om erfaringer med valle i praksis - derfor variationen [1]. Derudover kan der suppleres med vand til det ønskede tørstofniveau til de enkelte dyregrupper.

I mange tilfælde kan drægtige søer og slagtesvin fodres med vådfoder, hvor valle alene udgør væskedelen.

Der bør generelt tilsættes ca. 3 pct. vand i alle blandinger, ellers kan vådfoderanlægget ikke kompensere for skylle- og spulevand.

Tabel 3. Forslag til maksimalt indhold af A- og B-valle [1].

Dyregruppe	A-valle		B-valle
	Liter/kg tørfoder	% af fodersuppe	Liter/kg tørfoder	% af fodersuppe
Drægtige søer	2,5-4	60-80	2,5-5	60-83
Diegivende søer	1-1,5	25-40	1-3	25-75
Smågrise, 15-30 kg	1-1,5	25-40	1-2,5	25-70
Slagtesvin	2,5-3	60-75	2,5-3	60-75

Tabel 4. Forslag til maksimalt indhold af NOVO-gærfløde [1].

Dyregruppe	Liter/kg tørfoder	% af fodersuppen	% af tørfoder og gærfløde
Drægtige søer	0,4-0,8	10-15	30-45
Diegivende søer	0,5	15	30-35
Smågrise	0,33	10	25
Ungsvin	0,8	20	40-45
Slagtesvin	1	25	45-50

Der skal stilles krav til, at mineralerne kan opløses/opslemmes i vådfoderet, uden at de bundfældes i rørene. Foderkridt opløses ikke i vådfoder. Fint formalet kridt anbefales, da det holder sig opslæmmet i suppen i længere tid, før det bundfælder. Bundfældning af mineraler mv. vil medføre en ujævn fordeling af næringsstoffer til grisene.

Der er i en afprøvning i seks besætninger ikke konstateret væsentlige problemer med afblanding af vådfoder [2].

Der bør optimeres efter generelle normer, dog kan det anbefales at lægge en sikkerhedsmargin ind på aminosyrer eller mineraler, hvor der bruges råvarer med stor variation, og for at kompensere for tab af aminosyrer i forbindelse med fermentering.

Der kan anvendes flydende komponenter bestående af vitaminer, mineraler, aminosyrer mv. i stedet for mineralske foderblandinger eller tørre forblandinger. Flydende komponenter anvendes i så små mængder, at det kræver et særligt anlæg til dosering af disse komponenter - jf. emnet Opbevaring og håndtering af flydende råvarer.

Støbtid

Pelleteret foder bør stå i støb i mindst 20 minutter for at undgå, at pelleteret foder suger væske, kvælder op og giver propper i rørstrengen.

Meget lang støbtid vil føre til, at vådfoderet begynder at fermentere, med risiko for, at mikroorganismer i vådfoderet forbruger de syntetiske aminosyrer - jf. afsnittet Fermenteret vådfoder.

Restmængder

Blanding af små mængder vådfoder bør undgås, da restmængder fra tidligere blandinger - minimum 50 kg + 2,75 kg pr. meter rørledning kan have stor indflydelse på den næste blandings sammensætning. Dette undgås ved installering af buffertanke eller ved at ændre anlægget til restløs vådfodring. Samtidig kan restmængden i rørstrengen reduceres ved at anvende en rørstreng med en diameter på 50 mm i stedet for de almindelige rørstrengen på 63 mm.

Restløs vådfodring

Principskitse over et anlæg til restløs vådfodring (billede nr. vådfodermanagement_c1375). (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 8941).

Der er forskellige opbygninger af denne type anlæg. I de fleste anlæg tømmes rørene i forbindelse med hver fodring ved at skubbe foderblandingen ud af rørstrengen til de sidste ventiler med vand tilsat syre, valle, gærfløde, fermenteringssuppe eller trykluft. Skubbemediet indgår i de næste blandninger, der skal laves.

Denne type anlæg anvendes primært ved fodring af diegivende søer eller smågrise, da der i anlæg til disse dyregrupper kan være lange rørstrenge med store mængder restfoder, der kan fermentere og føre til tab af syntetiske aminosyrer [4]. Ændring af almindelige vådfodringsanlæg til restløs vådfodring kan forbedre vådfoderkvaliteten og dermed søers ædelyst [5].

Recirkulering

Foderet skal recirkuleres inden udfodring for at fjerne luftlommer og sikre en homogen blanding med det nyblandede foder. Recirkuleringstiden indstilles, således at foderet i rørstrengene udskiftes to gange inden udfodringen starter.

Recirkuleringstiden er 1,5-6 sekunder pr. meter rørstreng afhængig af pumpens ydelse og kapacitet. Alle omløb med samme blanding skal recirkuleres inden udfodringen starter. Der står normalt 2,5-2,7 liter suppe pr. meter rør med en diameter på 63 mm.

Foderpumpe

Der bruges enten centrifugalpumpe eller snekkepumpe (Monopumpe).

Centrifugalpumpen bruges oftest, fordi den er billigst i indkøb og vedligeholdelse. Centrifugalpumpen har en stor kapacitet ved et lavt modtryk, som er tilfældet ved korte rørstrenge og blandinger med meget væske - blandingsforhold 1 del tørstof til 3 dele væske eller derover. Ved store transportlængder og lavt indhold af væske - blandingsforhold minimum 1:2,7 - falder kapaciteten væsentligt. Kapaciteten ligger på cirka 6 liter pr. sekund faldende til næsten 0 liter pr. sekund.

Snekkepumpen er velegnet til vådfodringsanlæg, fordi dens ydelse ikke påvirkes ret meget af rørstrengens længde eller foderets blandingsforhold. Snekkepumpen har en kapacitet på cirka 3 liter pr. sekund. Den falder kun til cirka 2 liter pr. sekund selv ved store transportafstande og lavt væskeindhold (1:2,3). Pumpen er imidlertid sårbar over for hårde og skarpe genstande som sten eller metalstumper. Dette skyldes, at snekkepumpen indeholder en gummimanchet, der kan ødelægges af hårde eller skarpe genstande.

Indholdet af tørstof i vådfoder med forskelligt forhold mellem vand i tørfoder fremgår af figur 1. Der er regnet med et tørstofindhold i tørfoder på 88 procent.

Figur 1. Indholdet af tørstof i vådfoder med varierende forhold mellem vand og tørfoder. Der er regnet med, at indholdet af tørstof i tørfoder er 88 pct. (tegning: Brian N. Fisker, billede nr. 5579).

Fermentering

Undersøgelser har vist, at det kan være gavnligt at fermentere kornet i særlige fermenteringstanke før det blandes med de øvrige råvarer i blandetanken - jf. afsnittet Fermenteret vådfoder.

Hygiejne

Foto 4. Belægninger på indersiden af vådfodertanken (låget til mandehullet) (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 5511).

Tanken vaskes hver uge indvendigt for at fjerne eventuelle belægninger af foder, skimmelsvampe mv. (foto 4). Dette gælder specielt for den del af tankens inderside, der ikke dækkes, når der blandes foder. Det er ikke tilstrækkeligt kun at anvende det indbyggede spulesystem.

Foderindløb til tanken rengøres hver 14. dag for eventuelle dannelser af kager, bestående af våde rester af råvarer. Skylle-/spulesystemets funktion kontrolleres. Utætte pakninger/membraner skiftes. Stenopsamleren tømmes. Udover det nævnte, bør alle alarmer kontrolleres og eventuelle fejl afhjælpes.

Ved regelmæssig rengøring af tank og rørledninger samt passende støbsætningstid er der som regel ikke kritiske forhold omkring foderhygiejne. Bl.a. på grund af lav pH, der bør ligge mellem 4,5 og 5,0.

Kontrol af blandeanlægget

Foto 5. Dosering af små mængder af en bestemt råvaren (under 10 kg) bør foretages med en særskilt vægt og ikke via vådfodringsanlæggets vejeceller (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 5510).

Selv om vådfodringsanlægget er styret af en computer, der via bl.a. vejeceller kontrollerer hele blandeprocessen, kan der opstå fejl eller uoverensstemmelser.

FEsv og FEso pr. kg vådfoder skal være korrekt beregnet i vådfodercomputeren, da det er afgørende for korrekt udfodring i forhold til foderkurven. Hvis FEsv eller FEso pr. kg vådfoder er forkert, kan det skyldes indtastningsfejl i blanderecepten eller i data for de enkelte råvarer. Når der ændres i recepten skal FEsv, FEso og tørstof kontrolleres for alle råvarer.

Indvejning af råvarer bør kontrolleres over en periode ved at sammenligne computerens registreringer for de enkelte råvarer med indkøbte mængder af fx mineralsk foderblanding, sojaskrå og fedt, eller via silokontrollen.

Kontroller at der kun indtages én råvare ad gangen i blandetanken og at den indvejede mængde af hver råvare svarer til recepten. Kontroller at fællessnegle og lignende kører tom mellem hver råvare, det vil sige, at efterløbstiden er lang nok.

Der bør ikke indtages under 10 kg af en given råvare, hvis denne afvejning sker via vejeceller (foto 5). Det skyldes, at der kan være for stor usikkerhed på doseringsnøjagtigheden. Ved indvejning af små mængder råvarer fx mineralske foderblandinger skal omrøringen standses, da det giver en mere sikker vejning.

Foto 6. Kontrol af vejeceller kan foretages med vanddunke, der hænges på blandetanken (billede nr. 0142).

Vejesystemet bør kontrolleres cirka en gang om måneden. Kontrollen foretages med mindst 100 kg ved tom, halv fyldt og fyldt tank ved fx at lægge to lodder á 50 kg eller 4 lodder a’ 25 kg op på tanken. Lodderne skal fordeles jævnt på tanken så alle celler påvirkes (foto 6). Vejesystemet skal undersøges af en tekniker fra det firma, der har leveret vådfodringsanlægget, hvis vejesystemet ikke kan veje lodderne med en afvigelse på under 2 procent (det vil sige hvis computeren ikke viser en vægt i intervallet 98 til 102 kg).

Doseringsnøjagtigheden kan kontrolleres (når vejesystemet er kontrolleret) ved at sammenligne computerens registreringer af forbruget af de enkelte råvarer over en periode i forhold til blanderecepten. Forskellen bør ikke overstige 5 procent for hver råvare. Husk at korrigere for erstatningskomponenter og eventuel manuel dosering af råvarer. Kontrollen udføres kvartalsvis fx i forbindelse med opgørelse til P-kontrol.

Blandetanken og transportanlægget skal holdes adskilt via en gummimembran, der holder transportsystemet tæt, uden at vægten fra transportanlægget påvirker vejecellerne (foto 7).

Der skal være en udluftningsventil fra blandetanken, hvis der anvendes en hammermølle, der blæser den formalede råvare til vådfodertanken. Uden denne udluftning vil lufttrykket påvirke vejecellerne under tanken og dermed føre til forkert dosering af formalede råvarer.

Foto 7. Den fleksible forbindelse mellem transport- anlægget og vådfoderblandetanken holder anlægget støvtæt uden at transportanlægget hviler på tanken og dermed påvirker vejecellerne (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 4493).

Det er vigtigt at kontrollere nøjagtigheden ved dosering af små mængder foder. Små mængder vil sige under 5-10 kg som typisk er aktuelt i den første periode af søers ophold i farestalden. En undersøgelse har vist, at der kan være meget stor forskel på den doserede mængde vådfoder i forhold til den forventede mængde [6]. Kontrollen bør udføres med cirka ½ års mellemrum. Fejl i udfodringen kan skyldes defekte ventiler eller unøjagtige vejeceller. Defekte ventiler findes ved at trykke luftslangen sammen forskellige steder på omløbet. Stiger trykket, er defekten længere væk fra kompressoren og omvendt. Hold også øje med om kompressoren kører i anlægget, når der ikke fodres grise, hvilket kan være tegn på lækage. Defekte ventiler kan bl.a. findes ved at aktivere dem manuelt via styringen.

Nedenstående er der givet forslag til kontrol- og hygiejneforanstaltninger, der skal foretages dagligt, hver uge, en gang om måneden eller hvert kvartal / når anlægget tages i brug.

Følgende bør kontrolleres hver dag

Fungerer alle foderventiler og sektionsventiler
Giver computeren alarm, skal årsagen til dette undersøges og afhjælpes

Følgende bør kontrolleres og evt. rengøres hver uge

Rengøring af blandetank og røret, der fører til blandetanken
Tømning af stenopsamler

Foto 8. Kontrol af doseringsnøjagtighed er let at foretage, når der ikke er søer i farestien. Fx som her ved at opsamle den udfodrede mængde i en pose og veje den (billede nr. P11418141560).

Følgende bør kontrolleres og eventuelt rengøres hver måned

Vejesystemet bør kontrolleres. Kontrollen foretages med mindst 100 kg ved tom, halv fyldt og fyldt tank ved fx at lægge to lodder á 50 kg eller 4 lodder a’ 25 kg op på tanken
Check efterløb fra snegle og pumper (vand, valle, fedt mm.). Kan eventuelt kontrolleres på vægtdisplay
Kompressorens oliestand kontrolleres, kondensudskiller og -tank tømmes
Vedligeholdelse af pumpe, lejer for omrøreaksel, omrører og øvrige driftsmotorer jævnfør firmaets retningslinier
Ventilmembramer skal checkes og eventuelt skiftes. Vær især opmærksom på hovedventiler. Følg en fodring - lyt efter usædvanlige lyde fra anlægget fx luft der suser
Check Y-formede foderudløb. I stier med få dyr og dermed små foderportioner kan det ene udløb stoppe til
Tanken skal tømmes. Samtidig undersøges pumpesump/bundudløb og urenheder fjernes. Er der mange urenheder, bør sump og stenopsamler renses oftere. Omrører og bundlejer undersøges ved samme lejlighed. Husk at afbryde strømmen til tanken
Undersøg om pumpe, omrøremotor, kompressor og øvrige driftsmotorer er i orden (se betjeningsvejledning)

Kontroller følgende tre måneder efter ibrugtagning - samt hvert halve år

Blandingens tørstofindhold kontrolleres efter en grundig omrøring og recirkulering (to gange)
Det kontrolleres, om den udfodrede mængde svarer til det forventede. Dette gennemføres ved at opsamle alt det foder der doseres ved den pågældende ventil. Opsamles eventuelt i en pose, der holdes for udløbet. Posen vejes efterfølgende

Anbefalinger vedrørende vådfodringsanlæg

Blandetankens indvendige side skal være glat og uden skarpe hjørner
Blandetankens størrelse bør ikke vælges væsentligt større, end at den kan rumme den største blanding, som anvendes
Af hensyn til senere udvidelse bør blandetanken kunne forsynes med mellemringe
Rør mellem blandetank og pumpe samt pumpen bør være udformet i rustfrit stål, PVC eller lignende holdbare materialer
Omrøreren bør være udformet i rustfrit stål eller lignende holdbare materialer
Vådfodertanken skal kunne afbrydes fuldstændigt i forbindelse med tilsyn, rengøring og reparation
Ved fyldning af små mængder (under 10 kg) skal omrøreren stoppe. Dette gælder også ved udfodring af små mængder færdigblandet foder
Forkert fodersammensætning som følge af store restmængder kan delvist løses ved at pumpe foderet til fx smågrisene over i en mindre beholder, hvorfra det udfodres via en separat rørstreng eller ved at anvende restløs vådfodring
Pumpekapaciteten skal være tilstrækkelig stor. Ved tyk fodersuppe med højt energiindhold, lange rør og mange bøjninger kan der være behov for to centrifugalpumper eller en snekkepumpe
Der skal bruges en cyklon samt en snegl eller cellesluse, hvis råvarerne blæses ind i blandetanken fx efter formaling med hammermølle, således at der ikke bliver overtryk i tanken. Overtryk i blandetanken vil kunne give fejl ved indvejningen af foderet
Ventilen, der regulerer tilførelsen af flydende komponenter, skal anbringes så tæt ved blandetanken som mulig
Flydende foderstoffer skal fyldes i fra oven, og rør, der fører disse varer frem, skal have hældning imod blandetanken
Blandetanken skal være forsynet med et rengøringssystem, der skyller/spuler mellem hver blanding
Der bør anbringes en separat stensamler mellem udløbet fra blandetanken og foderpumpe
Ved styringssvigt er det en fordel, hvis foderventilen kan betjenes manuelt (trykluft)
Kompressoren skal mindst være forsynet med en 50 liter tank
Kompressorens ydelse bør være mindst 100 liter pr. minut
Alle trykluftledninger på over 50 meter bør ringforbindes eller forsynes med trykudligningsbeholder i modsat ende af ledningen i forhold til kompressoren
En håndterminal kan fx lette arbejdet med at ændre foderstyrken på de forskellige foderventiler
Der bør være kompatibilitet mellem styreprogrammet og andre programmer, der ønskes brugt
Blandecomputeren skal kunne styre blanding via våd- og tørfoderblander samtidig - hvis der er behov for det.

Referencer

[1]	Vils, Else (2008). Vådfodermanagement. Info Svin, Dansk Svineproduktion.
[2]	Fisker, Brian N. og Astrid K. Sørensen (2009). Afblanding af vådfoder. Meddelelse nr. 834, Dansk Svineproduktion.
[3]	Fisker, Brian N. og Inga Riber Kristiansen (2008). Dosering af små mængder vådfoder. Erfaring nr. 0808, Dansk Svineproduktion.
[4]	Pedersen, Anni Ø. (2001). Fermenteret vådfoder til smågrise. Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin.
[5]	Fisker, Brian N., Lisbeth Jørgensen og Anja Varmløse Hansen (2009). Almindelig kontra restløs vådfodring - diegivende søer. Erfaring nr. 0905, Dansk Svineproduktion.

Foderfremstilling og opbevaring

Blanding af tørfoder

Blanding af vådfoder

Formalingsgrad

Formalingsudstyr