Procedurerne ved produktion af sæddoser og kvalitetskontrollen af disse sikrer, at sæddoserne har en god kvalitet, der giver optimal reproduktion.

En dansk soholder kan vælge at indkøbe sæddoser fra en af DanBreds KS-stationerne. Hos KS-stationerne fremstiller sæddoser og har opstaldet godkendte DanBred orner.

Det er også muligt at have egne orner opstaldet og benytte dem til intern KS. Dvs. at soholderen selv producerer sæddoser.

Produktion af sæddoser på KS-stationerne

Det anslås at over 90 pct. af de sæddoser, som benyttes i Danmark produceres af DanBreds KS-stationer. I nedenstående afsnit kan du læse, hvordan sæddoserne produceres.

Opsamling af sæd

Foto 1. Tapning af orne.
(Foto: Ernæring og reproduktion, billede 9203)

Som springunderlag for ornen benyttes et fantom. Fantomet skal være polstret så ornens brystben beskyttes, når det hviler mod fantomet. Fantomet skal rengøres minimum en gang dagligt. Derfor skal materialerne være lette at rengøre og overtrækket må fx ikke have revner, hvori urenheder kan gemme sig eller som kan beskadige ornen.

Sædopsamlingen skal foretages, således at sæden ikke forurenes af sekreter fra forhuden, urin eller andet fra stalden eller ornen.

Til opsamling af sæden bruges en styrophorkasse eller en anden isolerende beholder foret indvendig med en plastikpose, der er krænget ud over beholderens kant. Da ornesæd indeholder en del gelatinøse partikler, der skal filtreres fra, lægges et til flere lag gaze over opsamlingsbeholderens åbning. Foringspose og gaze holdes på plads med en kraftig elastik.

På den hånd, som skal holde penis, bæres to handsker. Lige inden sædopsamling fjernes den yderste handske og sædopsamlingen kan nu ske med den rene indvendige handske. Handskerne skal være godkendt til sædopsamling, da visse plastikmaterialer kan beskadige sæden.

Ornen introduceres for fantomet enten i en sti indrettet til sædopsamling eller i ornens egen sti. Det at tappe en orne kræver øvelse, samtidig skal ornen trænes og have lært at springe på fantomet. En trænet orne vil frivilligt springe på fantomet. Efter ornens opstigning på fantomet, men inden selve sædopsamlingen, presses forhuden lidt bagud, hvorved denne tømmes for forhudssekret. Herefter fjernes den yderste handske.

Når ornen skafter ud, gribes bag spidsen af penis. Ved bedækning vil ornen skrue penis fast i folderne i børhalsen. Det er en fordel at holde hånden således, at ornen selv fører penis ind i hånden. Ornen vil selv skrue spidsen af penis fast, og der holdes på det stykke af penis, som er skruet med et passende konstant tryk fra fingrene. Efter et kort stykke tid afsættes sæden.

De første 10-15 ml sæd indeholder kun få sædceller og bør ikke opsamles. Ved at kassere de første 10-15 ml ”skylles” urinrøret, således at det er rent til den opsamlede sæd. Når sæden begynder at blive mere mælkehvid, er det et tegn på, at indholdet af sædceller bliver større. Den sidste del af den opsamlede sæd indeholder mere gel en tidligere i opsamlingen. Hele ejakulatet, med undtagelse af de første 10-15 ml, bliver opsamlet til produktion af sæddoser. Det er desuden vigtigt, at ornen tappes helt færdig indtil han selv stiger ned fra fantomet.

Vurdering af sædens kvalitet på KS-stationen

Reproduktion_saeddoser_Produktion_saeddoser_billede2.jpg

Figur 2. Mikroskopisk undersøgelse af ornesæd.
(Foto: Claus Hansen)

Sæden skal undersøges og fortyndes hurtigst muligt efter sædopsamling. Sædkvalitetsvurderingen udføres trinvis; vurdering uden mikroskop, mikroskopisk vurdering og koncentrationsbestemmelse.

Sæden undersøges rutinemæssigt for:

Rumfang (ml eller g); kan variere fra cirka 80-600 ml.
Farve; kun sæd med normal farve må anvendes. Misfarvet sæd (rødlig eller brunlig: blodtilblanding, skal kasseres.
Lugt; sæd med urinagtig, ammoniakagtig lugt skal kasseres. Sæd skal have en neutral, ikke ubehagelig lugt.
Mikroskopisk undersøgelse af motilitet (sædens bevægelighed) og morfologi (sædens defekter).
Koncentrationsbestemmelse.

Den mikroskopiske vurdering foretages i et fasekontrastmikroskop med varmeplade på 37 °C ved 200-400 ganges forstørrelse. Vurderingen sker, ved at en lille dråbe ufortyndet sæd (råsæd) lægges på et objektglas, der er blevet varmet på mikroskopets varmeplade, hvorefter der lægges et dækglas på skråt fra den ene side. I mikroskopet vurderes sædens motilitet. Motiliteten fastsættes ud fra sædcellernes bevægelighed tilsammen med andelen af defekte sædceller (morfologi).

90 i motilitet gives til sæd hvor bevægeligheden af stort set alle sædcellerne er i orden og det er vanskeligt at finde sædceller med defekter.
80 i motilitet gives til sæd hvis det kan erkendes at der er lidt flere sædceller end normalt der ligger stille, ELLER der i mikroskopet forholdsvis let kan findes sædceller med defekter.
70 i motilitet gives til sæd hvor det nemt kan erkendes at sædceller mangler bevægelighed ELLER der let kan findes sædceller med defekter.
< 70 i motilitet gives til sæd hvor bevægeligheden er stærkt påvirket eller det tydeligt kan erkendes at sædcellerne i stor udstrækning har defekter.

Sæd med motilitet under 80 procent må ikke anvendes til KS medmindre særlig aftale foreligger.

Morfologi er en beskrivelse af den enkelte sædcelles form og opbygning. I en sædprøve vil der altid kunne påvises unormale (defekte) sædceller, uden at dette nødvendigvis har betydning for sædens frugtbarhed. En hyppigt forekommende defekt i ornesæd er den såkaldte halekrølle eller distaldråbe. Sædceller med halekrøller bevæger sig ikke normalt og vil derfor ikke kunne befrugte et æg. Sædprøver med "halekrøller" har derfor nedsat motilitet. Af andre hyppigt forekommende defekte kan nævnes sædceller med proksimal- eller distaldråbe og løse hoveder. Se billeder nedenfor - foto 3.

Reproduktion_saeddoser_Produktion_saeddoser_billede3.jpg

Foto 3. Billeder af de hyppigst forekommende former for defekte sædceller i ornesæd.
(Foto: Claus Hansen)

På grundlag af den mikroskopiske undersøgelse er det muligt at udpege orner, der ikke er egnede til KS, fordi nedsat frugtbarhed ikke kan udelukkes. For orner, som ved undersøgelsen skønnes at have normal sædkvalitet, kan der stadig i få tilfælde være risiko for lav frugtbarhed. Dette vil skyldes fejl i sæden, som ikke kan opdages med det blotte øje. Undersøgelsen giver således ingen garanti for frugtbarhed.

Fortynding af sæd på KS-stationen

Sæden fortyndes med en fortynder indeholdende en kombination af antibiotika svarende til 100 µg amoxicillin og 100 µg gentamycin pr. ml færdigfortyndet sæd.
Fortyndingen udføres ved at tilsætte fortynder trinvis. I første trin fremstilles en initialfortynding ved at fortynde råsæden med cirka 28-32 °C varm fortynder senest 1 time efter opsamling.

I andet fortyndingstrin tilsættes fortynder til et slut-rumfang på 80-85 ml pr. dosis. Temperaturen i den tilsatte fortynder i andet fortyndingstrin må ikke være lavere end 20 °C.

Sæden skal fortyndes, således at der sigtes efter, at 95 procent af samtlige doser indeholder mere end 1,75 mia. motile sædceller med et rumfang på 80-85 ml. Det skal tilstræbes, at ingen sæddoser indeholde mindre end 1,5 mia. motile sædceller.

Intern produceret sæd

Ved intern KS forstås opsamling af sæd fra en besætningsorne til brug ved inseminering af søer i egen besætning. Det er ikke tilladt at udveksle sæd mellem forskellige CHR numre, medmindre sæden er opsamlet på godkendt KS-station.

Fremgangsmåden ved intern KS er stort set den samme som på KS-stationerne. Der er dog som oftest ikke de samme rammer omkring produktionen af sæddosen. De mest betydende forskelle er beskrevet nedenfor:

Nødvendigt udstyr

Det nødvendige udstyr omfatter en hensigtsmæssig arbejdsplads, som skal indrettes med en bordplade, en vask med koldt og varmt vand, et klimaskab, et køleskab og et vandbad. Arbejdspladsen til produktion af sæddoser indrettes i et separat rum, således at det er nemt at holde rent og rimeligt støvfrit.

Et brugbart mikroskop skal være med fasekontrastlinse, så man tydeligt kan se de enkelte sædceller. Derudover er en opsamlingsbeholder, et termometer, diverse beholdere til fortynding samt eventuelt et fantom en nødvendighed.

Sædkoncentration og mængdebestemmelse

Sædkoncentrationen kan bestemmes ved brug af fotometer. Alternativt kan koncentrationen af sædceller vurderes ud fra sædens farve (jo mørkere mælkehvid jo tykkere).

Volumen af sæden måles enten i måleglas eller vejes (1 ml ufortyndet sæd vejer i gennemsnit 1,02 gram).

Fortynding

En sædopsamling skal inden en time efter opsamling fortyndes mindst 1½ gang (fx tilsættes 300 ml fortynder i 200 ml råsæd), og hver inseminationsdosis skal indeholde mindst 2 mia. sædceller, hvor der tilsættes 10 eller 20 pct. ekstra for henholdsvis motilitet 90 eller 80 i et volumen på 80-85 ml. Fortyndingen afhænger af det opsamlede volumen, koncentrationen af sædceller og den fastsatte motilitet.

Beregning af doser

Antallet af doser kan udregnes på baggrund af nedenstående eksempel:

En orne giver 250 ml sæd med en koncentration på 310 mio. sædceller pr. ml, der bedømmes til motilitet 80.

Dette giver 250 (volumen) × 310.000.000 (koncentration) × 0,80 (motilitet) / 2 mia. pr. dosis = 31 doser. Fortynderen skal tilsættes til sæden gradvist og langsomt.

Da sædcellerne bundfældes hurtigt, skal sæden blandes op (ikke rystes voldsomt da det skummer) ved rolige cirkelbevægelser før fortynding og ophældning, for at der kan komme omtrent lige mange sædceller i hver dosis.

For at undgå varme- eller kuldebeskadigelser af sædcellerne skal fortynderen have samme temperatur som sæden ved sammenblandingen (30 °C).
Fortynderen skal være fri for mikroorganismer. Dette opnås dels ved at bruge fortynderen så hurtigt som muligt efter åbning, dels ved at tilsætte antibiotikum.

Det anbefales at anvende EDTA-fortynderen tilsat amoxicillin og gentamycin (100 mikrogram aktivt stof pr. 1 ml færdigfortyndet sæd). Vær opmærksom på, at fortynder i pulverform oftest indeholder antibiotika.

Fortynderen skal opbevares køligt, efter at beholderen er åbnet. Udløbsdato for uåbnet fortynder skal være påskrevet beholderen.

Sædcellernes kontakt med omverdenen

Vær opmærksom på, at sædcellerne er meget temperaturfølsomme. Derfor skal alle varmeledende materialer (termoflasker, glasbeholdere etc.), som sæden kommer i kontakt med, forvarmes til cirka 35 °C, så materialets og sædens temperatur ikke afviger væsentligt fra hinanden.

Sædceller er meget følsomme og beskadiges let af for eksempel rengøringsmidler og som tidligere nævnt plastik eller gummi. Brug derfor så vidt muligt kun engangsmaterialer og sørg for rengøring med grundig skylning i rent vand, således at der ikke findes rester af rengøringsmidler. Skoldning af genbrugsmaterialer kan anbefales.

Kontrol af sæddoserne

Da hygiejne og håndtering ikke er under samme kontrol som på KS-stationerne, bør sæddoserne bruges senest 24 timer efter opsamling.
Det er en god idé at undersøge sæden, lige inden den anvendes. Derved har man gjort, hvad man kan for at sikre sig mod fejl ved tapning, fortynding og opbevaring.

Det er vigtigt, at sæden reaktiveres inden man undersøger den igen, så den har optimal motilitet. Reaktivering foregår, ved at et par ml af den færdigfortyndet sæddosis anbringes i en ny beholder, der varmes i et varmebad ved 37-39 °C i cirka 10 minutter. Undervejs vendes sædprøven et par gange, så alt bliver varmet igennem.

Ornerne

Når en orne bruges til intern KS, vil den komme til at præge besætningsresultaterne i langt højere grad, end hvis den kun blev brugt til bedækning, da langt flere søer insemineres med sæd fra den pågældende orne. Derfor skal ornen udvælges omhyggeligt på grundlag af avlsværdi. Indkøbte orner bør have et avlsindeks så højt som muligt og bør udskiftes efter maksimum et års brug. Såfremt ornerne produceres i egen besætning, er en ukendt avlsværdi én af de risikofaktorer, der bør indgå i overvejelserne omkring intern KS. Reproduktionsresultaterne kan vurderes på baggrund af renløbninger med ornen, hvor først omløberprocenten og senere også faringsprocenten og kuldstørrelsen gøres op. På baggrund af 20-25 kuld er det muligt at vurdere en ornes gennemsnitlige afvigelse fra de øvrige orner i besætningen.

Hvis en orne pludselig giver flere defekte sædceller end tidligere, at ornen har været syg indenfor de sidste otte uger.

Unge orner (8-9 måneder) bør kun tappes to gange pr. uge, mens ældre orner kan tappes hyppigere. Dog er det vigtigt med et par dages pause imellem tapningerne.

Såfremt der samme dag opsamles sæd fra flere orner af samme race, anbefales det at sammenblande sæden fra to og helst tre eller flere orner. Sammenblandingen foretages bedst efter den første fortynding af sæden.

En afprøvning har vist, at der ikke er forskel i totalfødte grise pr. kuld eller på faringsprocenten mellem sæd produceret på en KS-station eller internt i besætningen [1].

Blandingssæd versus enkelt ejakulat

Sæddoser produceret på KS-station og som benyttes til produktion af slagtesvin indeholder altid blandingssæd. Dette vil sige, at der er sæd fra flere orner i sæddosen. Sæddoser indkøbt til avl indeholder kun sæd fra en specifik orne.

En afprøvning har vist, at blandingssæd øger frugtbarheden i form af højere kuldstørrelse [2]. Dette vil også være tilfældet ved intern KS. Derfor er det en fordel at tappe flere orner på tappedagen og blande sæden.

Opbevaring af sæddoser

Reproduktion_saeddoser_Produktion_saeddoser_billede4.jpg

Foto 4. Min/max termomenter i sædskab.
(Foto: Ernæring og reproduktion, billede 7505)

Færdigfortyndede sæddoser skal opbevares ved 16-18 °C. Dette sker lettest ved at opbevare sæddoserne i sædskab.

For at kunne kontrollere udsving i temperaturen er det vigtigt, at man har et maks.-/min.-termometer i sædskabet. Termometeret bør tjekkes hver gang man åbner sædskabet – tjek det og nulstil termometeret igen.

Sædceller er meget temperaturfølsomme, hvilket betyder, at der sker uoprettelige skader på sædcellerne, hvis temperaturen kommer under 15 °C eller over 38 °C. I intervallet mellem de 18 °C og 38 °C bruger sædcellerne meget energi.

Da det er vigtigt, at energireserverne i sædcellerne først bliver brugt efter inseminering og dermed i befrugtningsøjemed, skal sæddoserne opbevares ved 16-18 °C, for her er sædcellerne energisparende eller i dvale.

Referencer

[1]	Hedeboe, Anne Marie (2002). Intern produceret sæd kontra indkøbt sæd. Meddelelse nr. 552, Landsudvalget for Svin.
[2]	Pedersen, Marie Louise (2013). Blandingssæd giver bedre frugtbarhed end sæd fra kun en orne. Meddelelse nr. 969, Videncenter for Svineproduktion.

Løbning af søer

Hormoner

Brunst og kontrol af søer

Brunst og kontrol af polte

Fremstilling af sæddoser

Inseminering

Bedækning

Huldvurdering