Mælkeanlæg er en måde at håndtere store kuld. Danske DanBred-søer føder flere grise end de har funktionelle patter. Dette giver et øget behov for kuldudjævning, løbende flytning af grise og brugen af ammesøer. Tildeling af supplerende mælk i mælkekopper kan reducere disse ekstra opgaver, da soen kan passe flere af sine egne grise.

Hvorfor bruge et mælkeanlæg?

Brug af mælkeanlæg i farestalden kan grundlæggende give følgende muligheder:

1. En øget pasningsevne hos søerne
2. En højere kuldtilvækst
1. 1. Danske søer føder mange grise. I en afprøvning blev 14, 16, 18 henholdsvis 20 grise sat til søerne ved kuldudjævning. Søerne havde i gennemsnit 14,5 patter og gik enten i kassestier eller kombistier. Grisene havde adgang til mælkekopper. Undersøgelsen viste, at det er muligt at lægge flere grise til søerne med en overraskende lav pattegrisedødelighed i forhold til kuldstørrelse. I kassestierne kunne 81 pct. af søerne fravænne flere end 14 grise [5]. Andre studier har efterfølgende vist at søerne kunne passe op til 17 grise pr. kuld, hvis grisene havde adgang til en mælkekop [16], [17].
  
  I stier til løse diegivende viste forsøget [5] en øget dødelighed sammenlignet med kassestierne, men placeringen af mælkekoppen i løsdriftsstien gjorde det svært for pattegrisene at få det fulde udbytte af mælkekoppen.
  
  Brug af mælkekopper kan herved øge soens pasningsevne, så søerne kan passe flere grise end de har patter til. Det reducerer behovet for ammesøer.
  I kassestier er anbefalingen ved kuldudjævning er at sætte 1-2 ekstra grise til soen end den har patter, når grisene har adgang til en mælkekop. I løsdriftsstier, hvor er der mere plads til grisene helt frem til fravænning, er det muligt at sætte 2-4 ekstra grise til hver so, når der er adgang til mælkekop.
2. 2. Brug af mælkekopper øger kuldtilvæksten, idet søerne bliver i stand til at passe flere grise, men fravænningsvægten pr. gris reduceres, når der sættes flere grise til soen, end den har patter [16], [17]. Hvis antallet af grise ved kuldudjævning afstemmes efter patteantallet, vil brug af mælkekopper øger den individuelle fravænningsvægt sammenlignet med samme kuld uden adgang til mælkekopper [2]. Litteraturen peger på at fravænningsvægten kan øges med 0,52 til 1,79 kg ekstra fravænningsvægt pr. gris ved brug af mælkeerstatning i forhold til en kontrol uden mælkeerstatning [1], [2], [3].

Pasning af anlæg og grise

Der skal være stort fokus på management og hygiejne for at få et positivt udbytte af et mælkeanlæg. Derudover skal der være ressourcer til at styre og rengøre anlægget.

For at opnå flere fravænnede grise pr. fravænning skal rutiner angående flytning af grise overvejes. Det skaber uro og reduceret vækst, når pattegrise flyttes mellem kuld. Uanset kuldstørrelse er der dog grise, der falder fra også ved brug af mælkekopper.

Mælkekopper er et supplement til soens egen mælk. Sammensætningen og prisen på pulveret gør, at soens egen mælk altid er at foretrække. Mælkeerstatning kan ikke reducere pattegrisedødeligheden i besætninger, der har et uhensigtsmæssigt management.

Tildeling af mælkeerstatning giver ikke en højere tilvækst og overlevelse hos de mindste grise i farestalden [18]. Derfor skal der selvfølgelig tages hånd om disse grise. Der skal være en helt klar strategi for, hvordan de mindste grise håndteres, hvor følgende punkter anbefales opfyldt:

De skal have varme og energi.
De skal lægges til en mindsteamme, der stadig producerer råmælk og har små patter.
Hvis der gives mælk, skal mælken trykkes ud i koppen efter rengøring/opblanding mm.

Anvendelse af mælkekopper medfører en del management, der skal tilpasses de øvrige opgaver i besætningen. Det er tilrådeligt først at tænde for mælken, når de første søer har faret. Dette er primært for at undgå spild, da det tyder på, at grisene benytter koppen i begrænset omfang de første et til to døgn [12]. Yderligere er det vigtigt, at alle grise optager råmælk og antistoffer, hvilket ikke kan erstattes af mælkepulver. Det forventes, at indtaget af supplerende mælk stiger gennem diegivningsperioden.

Videooptagelse har vist, at de små grise har svært ved at trykke mælk ud i koppen [12]. Ved rengøring tømmes kopperne for mælk. For at sikre at unge grise hurtigt har adgang til mælk efter rengøring bør koppen fyldes ved, at hver ventil påvirkes manuelt.

Brug af blandinger i mælkeanlægget

Der anvendes typisk én blanding i diegivningsperioden. Hvis der anvendes to blandinger, anbefales det at benytte startpulveret fra faring og indtil dag ti til 14 afhængig af mærke. Herefter anvendes blanding 2 typisk indtil fravænning.

Nogle typer af anlæg har mulighed for at lave fasefodring med overgang fra et produkt til et andet. Desuden er der mulighed for at anvende et mini-vådfoder-anlæg (MVA-anlæg), som både kan udfodre mælkeerstatning og vådfoder i farestalden. Det er dog endnu ikke særlig udbredt i praksis. Tidligere erfaring fra SEGES viser, at der ikke var forskel i tilvækst på at bruge mælkeanlæg og benytte et MVA-anlæg og fodre med vådfoder efter dag 14.

Opblandingen sker manuelt eller automatisk i de fleste anlæg. Ved opblanding af pulveret anvendes generelt vand med en temperatur mellem 45 og 55 grader. Det er vigtigt at følge producentens anvisning. Er vandet for koldt, er det svært at få opløst pulveret, hvilket kan give problemer såsom klumper i mælken og tilstoppede rør. For varmt vand kan påvirke indholdet af næringsstoffer.

Opblanding af mælkepulver

Temperaturen skal være korrekt, følg anvisning på sækken (oftest: 45 til 55 °C).
For koldt vand giver klumpet mælk.
For varmt vand ødelægger næringsstoffer.

Pulveret bør opblandes i den koncentration, som angives på produktet. Det er muligt at opblande med en større andel vand og gøre blandingen tyndere. Det sparer på mælke-pulveret, men forringer den mængde af næringsstoffer som grisene optager.

Valg af mælkepulver

Ved valg af mælkepulver er det vigtigt at overveje mælkepulverets indhold, ingredienser og pris. Det mælkepulver, som sælges til mælkeanlæg er ”supplerende mælk”. Det er ikke produceret for at kunne erstatte soens mælk. Soens mælk har den ideelle sammensætning for pattegrise, hvilket er relevant i forhold til valg af mælkepulver.

I figur 3 er illustreret sammensætningen af somælk på dag 2, 12 og 20 i laktationen sammenlignet med to tilfældige mælkepulvere, der anvendes i den pågældende periode [13]. Laktoseindholdet er ikke opgivet for de to mælkepulverprodukter.

Figur 3. Indholdet af næringsstoffer i somælk (dag 2, 12 og 20 i laktationen) sammenlignet med mælkepulver (to tilfældige produkter) [13]

Generelt er indholdet af fedt lavere i mælkepulver end i somælk. Fedtet i mælken bidrager især med energi. Der er dog stor variation i fedtindholdet mellem forskellige mælkepulverprodukter. Pattegrisen skal derfor drikke en større mængde mælk fra mælkekoppen for at få den samme mængde fedt som fra somælken. Fedtmængden indikerer ikke den totale mængde af energi, som grisen indtager. Det oplyses ikke, hvor meget energi der er i mælkepulverprodukterne.

Sammensætningen og valget af råvarer har betydning for grisenes evne til at fordøje mælkepulveret. Pattegrise kan fordøje mælkeproteiner (f.eks. kasein), laktose og fedt. Ofte indeholder mælkepulveret fedt fra vegetabilske produkter. Det kan være svært for grisen at fordøje, da længden og strukturen på de enkelte fedtkæder adskiller sig fra somælk [14]. Palme- og kokosfedt har dog en fedtsyreprofil, der minder mere om soens eget mælkefedt og er derfor velegnede ingredienser i mælkepulver [14].

Protein i mælkepulver stammer typisk fra skummetmælkspulver og vallepulver. Derudover kan der være tilsat forskellige koncentrater fra blodplasma, soja, hvede eller kartoffel.

Vær opmærksom på, om produktet indeholder blodplasma, og om det er produceret af DANISH godkendte producenter. Der findes oftest både en variant med og uden blodplasma.

Se liste over DANISH-godkendte leverandører

Udover fedt bidrager kulhydrater med energi.

Pattegrisens enzymproduktion er især designet til at nedbryde laktose, som er det primære kulhydrat i mælk. Det er derfor fordelagtigt, hvis mælkepulver også indeholder en stor andel laktose, f.eks. fra skummetmælk eller mælkebiprodukter.

Pattegrise kan først fordøje stivelse fra de er to til fire uger gamle. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan vegetabilske næringsstoffer som f.eks. stivelse påvirker grisen, når den ikke kan fordøje det. Det vides heller ikke om mængden af optaget stivelse kan påvirke dens enzymaktivitet og øge fordøjelsen heraf. Mængden af vegetabilske kulhydrat- samt proteinkilder bør nok holdes på et minimum i startblandingen. Indholdet kan dog øges løbende for at sænke omkostningerne og i praksis er blanding 2 rig på råvarer såsom hvede og soja.

Figur 4. Sammenhæng mellem det typiske prisniveau, indhold af vegetabilske råvarer og mængde af disse i produkterne.

Det endelige valg af mælkepulver bør derfor afhænge af prisen og næringsstof-sammensætningen. Et mælkepulver, som skal give høj tilvækst, skal indeholde:

Meget energi
En høj andel mælkeprodukter = laktose
Høj fedtprocent

Kig derfor altid på indlægssedlen.

Alt det praktiske om anlægget

På det danske marked anvendes automatiske mælkeanlæg med tilhørende mælkekopper. Derudover er der også anlæg, der kan fasefodre og udfodre vådfoder.

Billede 1. Et mælkekopanlæg med luftpumper.

Størrelsen på soholdet afgør, hvorvidt der skal bruges et eller flere anlæg. Alle anlæg består af en eller flere tanke, hvor mælken opblandes. I store besætninger kan der installeres en tank/et anlæg pr. sektion, da pumperne skal kunne levere nok tryk til hele rørstrengen.

Ønskes to mælkeblandinger, hvilket er det mest udbredte ved mælkekopper, er der behov for to tanke pr. anlæg. Mælken transporteres via et rørsystem, der kan eftermonteres over eller under spaltegulvet. I stien installeres en drikkekop, der aktiveres af grisene via en envejsventil. Ventilen sikrer mod spild og tilbageløb.

Rengøring af anlægget

Gode rengøringsprocedurer er ekstremt vigtige for sikring af god hygiejne i mælkean-lægget og dermed for grisens sundhed. Følg derfor altid anbefalingerne fra fabrikan-ten. Selve koppen spules dagligt med vand. Dette kan blandt andet gøres ved hjælp af en påmonteret forlænger på en vandslange. Ved at anvende en forlænger er det ikke nødvendigt at gå ind i stien. Det er med til at forhindre, at smitstoffer bliver spredt rundt mellem forskellige stier og sektioner. Start i sektionerne med de yngste grise.

Det samlede tidsforbrug i store besætninger (1.000 til 2.000 årssøer) pr. uge til rengøring af kopper, slanger og tank blev i 2017 målt til omkring 7,5 timer i besætninger med mælkeanlæg [7]. God hygiejne i både kopper, rør og tanke er meget vigtig, da urenheder og bakterievækst kan øge forekomsten af diarré. Overvej om ansvaret for rengøring af anlægget, skal tildeles én person, så det sker på samme, vis hver gang.

Sluk for anlægget, hvis du har mistanke om, at anlægget giver en forringet sundhed blandt grisene. Anlægget bør først tændes, når problemet er udredt.

Manuel tildeling af supplerende mælk

Det er selvfølgelig muligt at tildele mælkeblandingerne manuelt i trug. Mælken skal dog holdes frisk, og der skal være mælk ad libitum for at svare til et mælkeanlæg.

Manuel tildeling ad libitum er kun relevant i mindre sohold, da arbejdsforbruget til opblanding, tildeling og rengøring ellers er urealistisk stort.

International litteratur har vist, at også manuel tildeling af mælkeerstatning kan lede til højere tilvækst i kuld med op til 12 grise [1], [2], [3], [9] og et studie fandt også en reduceret dødelighed [3]. Derimod har et ældre dansk forsøg vist, at der ikke var øget tilvækst eller reduceret dødelighed ved manuel tildeling af mælketilskud [10].

Overvejelser ved etablering af anlæg

Det er vigtigt at forventningsafstemme og aftale succeskriterier for brug af anlægget sammen med firmaet. Overvej også muligheder for udvidelse, hvis der senere ønskes f.eks. en tank pr. sektion eller fasefodring. Det er muligt at kontakte uvildige vvs/pumpe/flow-rådgivere for at vurdere beregningsgrundlaget for længder/bøjninger og valg af pumper.

Antallet af blandetanke afhænger af, hvor mange mælkeblandinger, der skal anvendes. De fleste fodrer med to typer i perioden. Antallet af faresektioner pr. tank afhænger af størrelsen på den enkelte sektion. Forbruget af mælk skal være stort, også mens grisene er unge. Samtidigt skal rørføringen ikke blive for lang.

Når mælkeanlægget installeres, bør placering af både kopper/trug og blandetanke overvejes.

Grisene skal have nem adgang til kopperne. Dette er især relevant i stier til løsgående søer, hvor farebøjlen kan reducere adgangen til koppen, når denne åbnes, og koppen kan blive placeret så langt væk fra pattegrisehulen, at grisene ikke finder den - inden det er for sent.

I kassestier placeres koppen typisk på spaltegulvet tæt på det faste gulv i samme side som pattegrisehule. Sørg for at soen ikke kan sparke til koppen. Dette er især et problem i sidevendte farestier.

Billede 2. Faresti til løse søer. Det eneste sted koppen kan placeres er desværre længst væk fra hulen.

Blandetanken bør placeres, så der er tilstrækkeligt varmt vand tilgængeligt til opblanding af mælkepulveret. Derudover er det fordelagtigt med et afløb under tanken i forbindelse med rengøring. Hvis anlægget placeres på et gangområde, skal det afskærmes.

Ved etablering bør kvaliteten af anlæggets pumper tages i betragtning. Levetiden på pumperne er forskellig og afhængig af prisen. Nogle anlæg har en pumpe pr. sektion, mens andre har en pumpe pr. tank. Der anvendes typisk centrifugalpumper eller luftpumper. En væsentlig faktor ved valg af pumper er, hvorvidt de kan levere det korrekte tryk i rørene. Trykket i anlægget skal være tilstrækkeligt til, at mælken når ud til den fjerneste kop, men heller ikke så højt, at grisene tættest på pumpen får problemer med at trykke mælken ud. Det afhænger i høj grad af, hvordan anlægget installeres. Installeres slanger/rør hen over det eksisterende inventar, skal mælken transporteres længere, hvilket stiller større krav til pumpernes kapacitet. Installeres rør og slanger i stedet under spalterne, kan mælken transporteres den korteste vej og pumpes rundt med en mindre pumpe. Det anbefales at udføre rørføringen så simpelt som muligt med færrest mulige knæk og samlinger.

Anlæg til fasefodring og vådfodring

Mælkepulver indeholder generelt dyre råvarer.

Hvis grisene kan optage en større mængde vegetabilske ingredienser, f.eks. i den sidste periode inden fravænning, er der mulighed for at tildele en blanding med et højere tørstofindhold, som mere minder om vådfoder.

Vådfoderblandinger er sværere at udfodre i mælkekopper, da det ikke kan transporteres igennem ventilen. Derfor er der udviklet flade plastiktrug, som kan sidde i skillevæggen. Denne type af anlæg minder meget om et vådfodringsanlæg, hvor opblandingen af foder er automatisk. Rengøring kan både foregå med syre og sæbe, og det er muligt at fasefodre. Der kan f.eks. benyttes i alt fem blandinger over diegivningsperioden ved hjælp af tre produkter, hvoraf det sidste produkt kan være et decideret pattegrisefoder. Disse anlæg er en del dyrere i indkøb.

Vand og mælk

Alle grise skal ifølge lovgivningen have adgang til rent og friskt vand [11]. Dette lovkrav gælder også pattegrise fra de er to uger gamle.

Behovet for vand kan hos pattegrise ikke sikres opfyldt ved at tildele mælkeerstatning. Dels fordi ikke alle grise drikker den supplerende mælk og fordi det ikke kan sikres, at grisenes tørst slukkes pga. det høje tørstofindhold.

På videooptagelser fra farestier med mælkekopper kan det ses, at grisene ofte drikker vand, også selvom de lige har indtaget mælk. Det er derfor meget vigtigt, at grisene har adgang til frisk og rent vand senest fra dag 14 og gerne lige efter fødslen.

Tildeles mælkeerstatningen via drikkejernsanlægget skal grisene have adgang til vand ved siden af.

Drikkejern og mælk

Benyttes drikkejern skal drikkejernet tilføjes i vandet og IKKE i mælkeerstatningen. Dette skyldes, at et videostudie har vist, at 20 pct. af pattegrisene slet ikke drikker mælkeerstatning og en del af grisene vil derved ikke få jern [12]. Desuden viser erfaring, at grisene ikke vil drikke mælk tilsat jern, og det kan heller ikke afvises, at kalk eller andre stoffer i mælken binder jernet, så grisene ikke kan optage det. Så hvis grisenes drikkejernskopper er fyldt med mælk, skal I give jern via injektion, pasta eller strøjern.

Pattegrises brug af mælkekop

En afprøvning, som sammenlignede 14 eller 20 grise pr. so, har vist at der er stor variation i, hvor meget mælkekoppen bliver anvendt både indenfor kuld og imellem kuld. Antallet af grise, som benytter koppen stiger i løbet af laktationen og forsøget viste, at 80 pct. af grisene benyttede koppen på dag 21 og at der er grise, som slet ikke benytter koppen [12].

En højere kuldstørrelse ved kuldudjævning øger generelt brugen af koppen. Øger du kuldstørrelsen skal du derfor være mere opmærksom på, at der altid er adgang til mælk og på forbruget af mælkepulver.

Kigger man på døgnvariationen i brugen af koppen kan det fra figur 5 ses, at koppen generelt benyttes mest i løbet af dagen med et tydeligt toppunkt klokken 15 og to mindre punkter klokken 8 og 11 [12].

Figur 5. Gennemsnitligt total brug af koppen/kuld for de tre observationsdage (dag 1,7 og 21), fordelt over døgnet og efter gruppe.

Eftersom rengøring af koppen og anlægget kræver, at der slukkes for mælketilførslen til stien, bør dette så vidt muligt, planlægges på andre tidspunkter, end der hvor koppen bruges hyppigst.

Afprøvningen viste ligeledes, at grisene benytter koppen forskelligt. Nogle grise benyttede mælkekoppen ofte, andre sjældent. Brug af koppen blev registreret i forhold til soens mælkenedlægninger. Disse registreringer viste, at koppen primært blev anvendt i perioden omkring diegivning (fem minutter før til fem minutter efter mælkenedlægning). Ved nogle diegivninger er der grise, som kun drikker af kop.

På andre tidspunkter kunne det observeres, at grisene både besøger yver og kop.

Grisene foretrækker fra naturens side at æde samtidigt, hvilket påvirker måden mælkekoppen bliver anvendt. Ofte forsøgte flere grise at anvende koppen samtidigt.

I den pågældende afprøvning blev grisene observeret dag to, syv og 21 i diegivningen. Den adfærd grisene udviste i forbindelse med brug af mælkekoppen var oftest den samme i hele laktationen. Det betyder, hvis der anvendes mælkekopper, skal der stadig være fokus på at finde og tage hånd om de grise, der ikke har tilstrækkelig adgang til mælkekoppen eller soen i forbindelse med diegivning.

Hvad koster det at bruge et mælkeanlæg?

For at dække omkostninger til anlæg og mælkepulver skal der fravænnes flere grise pr. faresti.

Beregninger baseret på erfaringer fra ti besætninger, viste at brug af mælkeerstatning øgede omkostningerne med ca. 12,50 kr./gris. Omkostningerne varierede dog meget mellem sobesætninger. 80 til 90 pct. af omkostningerne kunne relateres til forbruget af mælkeerstatning [7].

Det kan godt betale sig at afsøge markedet og være ekstra opmærksom på prisen samt næringsindholdet i mælkepulveret. Betydningen af næringsindhold og næringskilder kan læses længere nede.

Estimater viser, at mælkeforbruget stiger markant jo flere grise, der er i stien [8] og at forbruget varierer meget fra besætning til besætning (se figur 1) [7]. Derfor skal du konstant optimere ud fra omkostningerne.

Figur 1. Opgjort forbrug af mælkepulver angivet som g/fravænnet gris.

Hvis du overvejer at etablere et mælkeanlæg eller allerede har et anlæg, kan regnearket "Beregn økonomisk konsekvens af mælkeanlæg" hjælpe med at udregne den økonomiske konsekvens i din besætning. I regnearket kan egne forudsætninger indtastes.

Download regneark Beregn økonomisk konsekvens af mælkeanlæg

Referencer

[1]	Azain M.J; Tomkins, T.; Sowinski, J.S.; Arentson, R.A.; Jewell, D.E. (1996). Effect of supplemental pig milk replacer on litter performance: Seasonal variation in response. J. Anim. Sci., 74, pp. 2195-2202.
[2]	Wolter, B.F.; Ellis, M.; Corrigan, B. P.; DeDecker, J. M. (2002): The effect of birth weight and feeding of supple-mental milk replacer to piglets during lactation on preweaning and postweaning growth performance and carcass characteristics. J. Anim. Sci., 80 (2), pp. 301-308.
[3]	Novotni-Dankó, G.; Balogh, P.; Huzsvai, L.; Gyori, Zs. (2015). Effect of feeding liquid milk supplement on litter performances and on sow back-fat thickness change during the suckling period. Arch. Anim. Breed., 58, pp. 229-235.
[4]	Novotni-Dankó, G.; Balogh, P.; Huzsvai, L.; Gyori, Zs. (2015). Effect of feeding liquid milk supplement on litter performances and on sow back-fat thickness change during the suckling period. Arch. Anim. Breed., 58, pp. 229-235.
[5]	Pedersen, M.L. & Nielsen, M.B.F. (2017). Konsekvenser af en øget kuldstørrelse i farestier med mælkekopper. Meddelelse nr. 1116, SEGES Svineproduktion.
[6]	Thorup, F. (1998): Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten. Erfaring 9804, Landsudvalget for svin og Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning.
[7]	Christiansen, M.G. & Pedersen, M.L. (2017). Erfaringer med brug af mælkeerstatning til pattegrise fra 10 sobe-sætninger. Erfaring nr. 1708, SEGES Svineproduktion.
[8]	Petersen, L.B. (2014): Supplerende mælk i farestien med 18 grise pr. kuld. Meddelelse nr. 1409, Videncenter for Svineproduktion.
[9]	Van Oostrum, M.; Lammers, A.; Molist, F. (2016). Providing artificial milk before and after weaning improves postweaning piglet performance. J. Anim. Sci., 94, pp. 429-432.
[10]	Thorup, F.; Hansen, L. (2006): Mælketilskud til diende pattegrise. Meddelelse 732, Landsudvalget for svin og Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning.
[11]	Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 17 af 07/01/2016.
[12]	Sørensen,T. (2017). Pattegrises brug af mælkekopper. Meddelelse nr. 1111, SEGES Svineproduktion.
[13]	Hurley, W.L. (2015): Composition of sow colostrum and milk in the gestating and lactating sow, Farmer C., Ed. Wageningen Academic Publishers pp. 193-218.
[14]	Gu, X.; Li, D. (2003): Fat nutrition and metabolism in piglets. Animal Feed Science and Technology ,109, pp. 151-170.
[15]	Thaker, M.; Bilkei, G. (2005): Lactation weight loss influences subsequent reproductive performance of sows. Anim. Reprod. Sci., 88, pp. 309-318.
[16]	Willard et al. (2023): Effect of Providing Liquid Milk Replacer During Lactation to Litters of Different Size on Piglet Pre-Weaning Performance. J. Anim. Sci Vol. 101, Suppl. S2.
[17]	Kobek-Kjeldager et al. (2020): Effect of litter size, milk replacer and housing on production results of hyper-prolific sows. Animal (2020), 14:4, pp 824–833.
[18]	Pedersen, M. L. M.; Nielsen, M. B. (2020): Mælkekopper hos de mindste pattegrise. Medd. 1125. SEGES Svineproduktion.

Mælkeerstatning til pattegrise i mælkekopper