En ammeso passer overskydende grise fra søer, der har fået større kuld end de selv kan passe. Når du laver en ammeso, skal du også bruge en mellemso og en mindsteamme.

For at sikre, at alle grise får den nødvendige mælk, anvendes ammesøer, der modtager overskydende pattegrise fra andre kuld.

Tre typer af søer til at amme pattegrise

Der skelnes mellem tre typer af søer til at amme pattegrise, når du laver en ammeso:

Ammeso:
Dette er en ung so i middel huld, der har faret for 4-8 dage siden og har pæne grise. Ammesoen modtager typisk nyfødte overskudsgrise fra et nyt faringshold og får dermed en forlænget laktationsperiode.

Mellemso:
Dette er en so, der efter at have fravænnet sine egne grise, modtager et kuld grise fra sidste faringshold, typisk 1-2 uger gamle. Mellemsoen har en laktationsperiode, der er en eller to uger længere end en normal so.

Mindsteamme:
Dette er en specialiseret ammeso, der modtager de mindste grise (under 1 kg) fra andre kuld. Mindsteammen er typisk en ung so med små patter, der har faret færdig for ca. 12 timer siden eller er ved at fare. Denne type so er særligt egnet til at tage sig af de svageste grise, som ellers ville have svært ved at klare sig i deres oprindelige kuld.

2-trins og 1-trins ammeso

2-trins ammeso

Arbejdsgangen til en 2-trins ammeso kræver to ammesøer, som navngives mellemso (første trin) og ammeso (andet trin)

Når der laves en ammeso, laves der som regel også en mindste-amme:

Se film om ammeso i to trin.

1-trins ammeso

Hvis soens grisene er over 20 dage gamle kan de fravænnes, og soen bliver derefter amme for nye grise. Hvis grisene ikke er over 20 dage gamle, må der findes et kuld grise, der er over 20 dage gamle, og i stedet etableres en 2-trins ammeso. Grise opfostret ved en 1-trins ammeso har højere dødelighed og lavere fravænningsvægt end grise opfostret ved en 2-trins ammeso [5].

Den optimale ammeso har født sit andet kuld, og har passet grisene godt [6]. Den skal have et passende huld og aktive patter nok til det antal grise, der lægges til. En ammeso, der har passet sine egne grise i 4-8 dage er bedst til at tage imod et nyt kuld små grise [2].

Ammegrisene falder typisk til ro i smågrisehulen efter 15-30 minutter. Ammesoen er ofte interesseret i de fremmede grise, men lægger sig sjældent for at lade dem die i de første 3-6 timer. De første diegivninger er sjældent vellykkede, og afbrydes for det meste af ammesoen. Når diegivningen afbrydes, søger grisene ofte ind i hulen igen, men dette betyder ikke, at de har fået mælk. Der går ofte 6-12 timer, før ammesoen giver grisene mælk [5].

Perioden fra grisene tages fra soen, og til den accepterer det nye kuld kan være lang nok til (3-12 timer), at ammesoen kommer i brunst. Dette kan skabe uro i farestien, og efterfølgende medføre, at soen ikke kommer i brunst umiddelbart efter fravænning. Især opsamlingssøer er udsatte for komme i brunst i farestalden [7].

Det kan påvirke soen på flere måder at have været ammeso:

Soen er ofte længere om at komme i brunst end de øvrige søer i fravænningsholdet, enten pga. huldtab eller pga. brunst i farestalden [8].
Soen har tendens til lavere faringsprocent i det efterfølgende kuld, fordi overgangen til at være ammeso medfører at soen ikke er diegivende i 3-12 timer og det kan være nok til at sætte en fravænningsbrunst i gang [9].
Kuldstørrelsen påvirkes ikke negativt i det efterfølgende kuld. Især 1-trins ammesøer opnår med stor sandsynlighed en højere kuldstørrelse i det efterfølgende kuld [8].
Ammesøer og mellemsøer er ikke mere stressede end de øvrige søer i farestalden [10].

Mindsteamme

Mindsteammen er en 2. kulds ammeso, der modtager de mindste grise. Hun skal have et godt pattesæt, som de små grise let kan komme til.

Mindsteammen laves på samme måde som en to-trins ammeso, men ammesoen er en ung so med små patter, der har faret færdig for ca. 12 timer siden eller er ved at fare [2].

Mindste-ammen skal være rolig, så de små pattegrise kan komme til yveret.

Mindsteammen skal have faret samme dag eller dagen før den eller de søer, som hun skal modtage grise fra.

Mindste-ammen skal have små patter, som er nemme at komme til.
De små grise hos mindste-ammen kan ofte have behov for ekstra varme. Her kan en hundehulsplade være en god idé.

Det er vigtigt, at mindsteammen lægges op med de mindste grise (< 1 kg) fra andre kuld, som er levedygtige, men ville have dårlige chancer for at klare sig i eget kuld med større søskende. Det er vigtigt at sikre at både mindsteammens egne grise og ammegrisene sikres råmælk [3].

Almindelige to-trins ammesøer kan alternativt bruges, når det ikke er muligt at lave en mindsteamme, men to-trins ammesoen har større risiko for at udvikle farefeber, som ellers normalt kun ses 1-2 døgn efter faring. Den forhøjede risiko for farefeber ved den almindelige to-trins ammeso kan skyldes, at grisene ikke er i stand til at aftage tilstrækkelige mængder af den producerede mælk fra ammesoen, resulterende i stress på grund af mælketryk eller infektion i én eller flere mælkekirtler [4].

Faktaboks

Kan man springe det ene trin over, når der skal lave en ammeso?

Nej, hvis du laver en ammeso i 1 trin, skal en so, der fravænner sine egne grise, modtage nyfødte grise, og der vil være stor risiko for, at soen kommer i brunst, da grisenes ’træk’ på yveret er meget mindre.

Når du laver en ammeso, er det vigtigt, at du flytter ammesoen til sektionen med faringer.
Ammesoen modtager det samme antal nyfødte grise, som den har afleveret til mellemsoen.
Mellemsoen er en so i middel huld med grise over 21 dage.
Mellemsoen flytter du til de 4-8 dage gamle grise og justerer 2 FEso ned.
Mellemsoens egne grise fravænner du.

Referencer

[1]	Håndbogsblad H9 – Ammesoen
[2]	Thorup, F. & M.L. Andersson (2012): Sammenligning af en tidlig og en almindelig mindste-ammeso. Meddelelse nr. 944. Videncenter for Svineproduktion.
[3]	Håndbogsblad H10 – Mindste-amme
[4]	Thorup, F. (2013): Brug af en to-trins ammeso til små nyfødte pattegrise. Meddelelse nr. 968. Videncenter for Svineproduktion.
[5]	Thorup, F. & A.K. Sørensen (2005): Et- og to-trins ammesøer. Meddelelse nr. 700. Videncenter for Svineproduktion.
[6]	Thorup, F. (2005): Optimal alder for et-trins-ammesøer. Meddelelse nr. 696. Videncenter for Svineproduktion
[7]	Thorup, F. (2008): Brunst i diegivningsperioden. Meddelelse nr. 816. Videncenter for Svineproduktion
[8]	Bruun, T.S., J. Vinther, M. Schop, C.A. Williams, A.B. Strathe & C.F. Hansen (2015): Dataanalyse: Ammesøers efterfølgende reproduktion. Meddelelse nr. 1029. Videncenter for svineproduktion.
[9]	Thorup, F. (2007): Effekt af at en so har været ammeso. Meddelelse nr. 793. Videncenter for Svineproduktion.
[10]	Sørensen, G. & V.A. Moustsen (2017): Søerne bliver ikke stressede af at være ammesøer. Notat nr. 1708. Seges.

Ammeso og mindsteamme