Kvalitetskrav

Kvaliteten af det vand, grisene tildeles, svarer til de krav, der stilles til tekniske anlæg. Men det er en god ide at tilstræbe, at vandet til grisene har samme kvalitet, som det, der bruges til menneskers drikkevand, som fremgår af "Miljøministeriets bekendtgørelse".

I drikkevand skal man specielt være opmærksom på stofferne nitrat, nitrit, ammonium, jern samt totalt antal kim og coliforme bakterier i vandet.

Nitrat forekommer næsten altid i grundvandet i større eller mindre grad. Nitrat er ikke i sig selv giftigt. Nitrat og jernforbindelser i vandet kan imidlertid fungere som næringsmedie for bakterier, hvoraf nogle kan danne toksiner [4], [5], [6].

Nitrit er derimod meget giftigt. Stoffet binder sig til de røde blodlegemer i stedet for ilt og medfører i værste fald kvælning og død. Ved akut nitritforgiftning er symptomerne øget vejrtrækning, øget udskillelse af spyt og urin, svaghed, ukontrollerede bevægelser og kramper.

Figur 3. Aftapning af "gammelt" vand i smågrisestalde
(foto: Jens Ove Hansen, billede nr. 8196).

Hvis der er ammonium i drikkevandet tyder det på, at der løber overfladevand til vandkilden (brønden). Ammonium indikerer, at vandforsyningen er forurenet, og at der kan være iblandet andre skadelige stoffer i drikkevandet.

Konstateres der coliforme bakterier eller et højt kimtal i drikkevandet, er det tegn på, at vandet er forurenet og der er risiko for infektioner hos grisene. I staldens vandrør er der risiko for forurening af drikkevand. Bakterier trænger ind i systemet via drikkeventiler, via støv i åbne vandbeholdere eller via diverse doseringsudstyr. En høj temperatur i staldene samt en relativ lav gennemstrømningshastighed ved indsættelse af nyfravænnede grise samt i nattetimerne giver gode betingelser for vækst af bakterier. Ved holddrift kan drikkevandet i rørene være op til 14 dage gammelt, inden grisene begynder at drikke. Det er derfor altid en god ide at sørge for, at det "gamle" vand er tappet af rørene både i farestalden (pattegrisenes drikkeventiler) og i smågrisestalden inden indsættelse af nyfravænnede grise. En simpel metode er brug af klemmer.　

En undersøgelse har vist, at høje kimtal og forekomst af coliforme bakterier i drikkevandet var højest i besætninger med diarréproblemer i smågrisestalden sammenlignet med en gruppe besætninger uden problemer med diarré [17].

Referencer

[4]	Sørensen, Martin Tang; Poulsen, Hanne Damgaard & Jensen, Bent Borg (1989): Nitratholdigt drikkevand til unge grise. Meddelelse nr. 750, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[5]	Jensen, Bent Borg; Sørensen, Martin Tang & Poulsen, Hanne Damgaard (1990): Nitrat til grise - 1. Den mikrobielle aktivitet i forskellige tarmafsnit hos unge grise tildelt nitratholdigt drikkevand. Meddelelse nr. 764, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[6]	Jensen, Bent Borg; Poulsen, Hanne Damgaard; Sørensen, Martin Tang; Geest, Torben & Cox, Raymond P. (1990): Nitrat til grise - 2. Mikrobiel reduktion af nitrat og nitrit i forskellige tarmafsnit hos unge grise tildelt nitratholdigt drikkevand. Meddelelse nr. 765, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[17]	Callesen, Jes & Matthiesen, Connie (2002): Vandkvalitet og diarré efter fravænning. Notat nr. 0223, Landsudvalget for Svin.

Vandkvalitet