Foderet skal sammensættes så grisene producerer optimalt, dvs. får dækket deres behov for næringsstoffer og energi til lavest mulige pris. Det skal altid nøje vurderes, om en ændring i fodersammensætningen med stigning i foderprisen til følge betaler sig tilbage i form af bedre produktivitet, bedre sundhed, mere hensigtsmæssig adfærd eller mindre arbejde (til fx sygdomsbehandlinger).

For at opnå en optimal produktivitet anbefales det at følge de gældende normer for næringsstoffer samt overholde de vejledende iblandingsprocenter for de enkelte foderstoffer.

Smågrise kan opnå gode produktionsresultater på et simpelt og billigt korn/sojaskrå-baseret foder [9], [10], [11], [12], [33] eller med en andel rapskage [39]. Sojaskrå indeholder bl.a. nogle vanskeligt nedbrydelige fibre (forgærbare oligosakkarider), som antages at kunne fremkalde diarré hos især nyfravænnede grise. Det anbefales derfor i dag, at foder til nyfravænnede grise indeholder en vis andel af sojaskrå, men også indeholder letfordøjelige råvarer såsom fiskemel, mælkepulver, sojaproteinkoncentrat eller lignende. Denne anbefaling er baseret på erfaringer fra praksis og er ikke dokumenteret i forsøg.

Sojaproteinkoncentrat er i et forsøg holdt op imod sojaskrå, hvor der ikke fandtes en bedre produktivitet ved at tildele sojaproteinkoncentrat (Medd. 1137).
Forsøg med 25% hestebønner viste forbedrede produktionsresultater i form af højere tilvækst og lavere diarreforekomst (Medd. 1002).

Brug af lav-protein blandinger kan reducere diarréudbrud i smågriseperioden, men medfører lavere tilvækst og ringere foderudnyttelse, da grisene underforsynes med livsvigtige aminosyrer [34].

Kun fire af de 11 livsvigtige aminosyrer (lysin, methionin, treonin og tryptofan) findes i fri form og kan tilsættes foderet efter behov – de resterende syv kan kun tilføres via ekstra protein.

Underforsyning med bare én livsvigtig aminosyre vil begrænse produktionsresultaterne. Det er med andre ord spild af penge at tilsætte ekstra lysin, methionin, treonin eller tryptofan for at overholde normen på disse, når indholdet af én af de andre livsvigtige aminosyrer ligger under normen (se figur 1a og 1b).

Forlang af din foderleverandør, at indholdet af tilsatte aminosyrer reduceres til lige over niveauet af den mest begrænsende aminosyre i blandingen og at foderet bliver tilsvarende billigere. Ved et indhold på 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv vil der typisk mangle 15 pct. af visse livsvigtige aminosyrer (dem fra protein) i forhold til smågrisenes behov – konsekvensen er tab i form af lavere tilvækst og ringere foderforbrug svarende til ca. 10 kr./gris.

Figur 1a. Det laveste bræt i baljens væg er begrænsende for, hvor meget baljen kan rumme – hælder man mere i baljen løber det ud, uanset hvor høje de øvrige brædder måtte være. Tilsvarende er det hos grise, hvor den af de livsvigtige aminosyrer, som er mest i underskud (i forhold til normen), vil være begrænsende for, hvor mange gram tilvækst, grisen kan opnå – uanset hvor meget, der tilsættes ekstra af de øvrige aminosyrer (fx lysin). (Kilde: Svinehold – en grundbog, billede nr. 5591).

Figur 1b. Kurven viser effekten på daglig tilvækst ved underforsyning med en af de livsvigtige aminosyrer i forhold til norm (lodret streg) (billede nr. 5592).

Såkaldte skåneblandinger anvendes udbredt for at modvirke forekomst af diarré efter fravænning. Der er udarbejdet et normsæt for skånenormer til smågrise, som kan anvendes, hvis der er problemer med diarré i smågriseperioden. Brug af dette normsæt forventes at reducere produktiviteten med ca. 3 pct. i forhold til normen for fodring af smågrise [40]. Fællesnævneren er et reduceret indhold af protein, hvilket som nævnt kan forringe produktionsresultaterne markant - dette er vist med al tydelighed i afprøvninger af skåneblandingerne "FUT" fra Axel Toft [15] og "Starline" fra DLG [16] i problembesætninger. Brug af skåneblandinger kan dog i nogle tilfælde reducere forekomsten af diarré [29], [34].

Det antages, at foder med en høj syrebindingsevne kan medvirke til, at grisene får diarré. Det skyldes antagelig, at grisene umiddelbart efter fravænning har en lav syreproduktion i maven, som bevirker, at skadelige bakterier lettere kan passere maven uskadt og etablere sig længere nede i tarmkanalen. Der er foreslået en maksimal syrebindingskapacitet på 750 meq i startfoder [7]. Syrebindingskapaciteten sænkes ved at reducere indholdet af kridt, monocalciumfosfat og råprotein eller ved at tilsætte organiske syrer. Tilsætning af organiske syrer har vist at kunne reducere antallet af diarrébehandlinger [6], [19].

Brug af tilsætningsstoffer i foderet til forbedring af produktiviteten kan være relevant. Organiske syrer er den gruppe af stoffer, som har vist de bedste resultater på produktivitet og sundhed. Der er en lang række syreprodukter samt andre typer tilsætningsstoffer på markedet til iblanding i foder, se afsnittet om tilsætningsstoffer.

I tabel 2 er vist de vejledende anbefalinger for sammensætning af foder til smågrise.

Tabel 2. Anbefalinger for sammensætning af foder til smågrise.

Standardblandinger		Skåneblandinger
Følg de vejledende normer for næringsstoffer (især livsvigtige aminosyrer) eller vurder fordele/ulemper ved underforsyning.		Vurder fordele/ulemper ved underforsyning (bedre sundhed kontra produktionstab). Bestem på forhånd, hvor stor en nedgang i resultaterne, du vil acceptere. Kontroller, hvordan det går og juster evt. foderets indhold af næringsstoffer.
Energiindhold:		Energiindhold:
Maksimal foderoptagelse (9,5-31 kg): 1,17 FEsv / kg foder Højeste tilvækst (9,5-31 kg): 1,12 FEsv / kg foder Læs meddelelse 1034		Maksimal foderoptagelse (9,5-31 kg): 1,17 FEsv / kg foder Højeste tilvækst (9,5-31 kg): 1,12 FEsv / kg foder Læs meddelelse 1034
Proteinindhold:		Proteinindhold:
Fordøjelig: 135-143 g/FEsv ved 6-9 kg / 141 - 154 g/FEsv ved 9-30 kg Læs normer for næringsstoffer		Fordøjelig: 118 - 131 g/FEsv ved 6-9 kg / 135 - 148 g/FEsv ved 9-30 kg Læs normer for næringsstoffer
Råvarer:		Råvarer:
Korn Maks. 10 pct. sojaskrå i fase 1 (6 – 9 kg) Maks. 20 pct. sojaskrå eller 5% rapskage i fase 2 + 3 (9 – 30 kg) Justér blandingen med frie aminosyrer Øvrige proteinkilder skal være letfordøjelige (fiskemel, sojaproteinkoncentrat, kartoffelproteinkoncentrat, vallepulver, skummetmælkspulver o.lign.) Overhold de vejledende iblandingsprocenter		Korn: mindst 20 pct. byg eller afskallet havre 0-7 pct. sojaskrå i fase 1 + 2 (6 – 15 kg) 0-14 pct. sojaskrå i fase 3 (15 – 30 kg) Hovedsageligt letfordøjelige proteinkilder: (fiskemel, sojaproteinkoncentrat, kartoffelproteinkoncentrat, vallepulver, skummetmælkspulver o.lign.) Justér blandingen med frie aminosyrer ift. den mest begrænsende livsvigtige aminosyre Ingen foderkridt (erstat med fx Ca-formiat) Tilsæt mindst 1 pct. organisk syre (fx mælke- +myresyre) eller 0,5% benzoesyre.
Undgå følgende råvarer:		Undgå følgende råvarer:
Rug Solsikkeskrå Roepiller Ærter		Rug Solsikkeskrå Roepiller Ærter

Struktur og formalingsgrad

Foderets struktur påvirker i mindre grad mave-tarm-sundheden hos smågrise og produktionsresultaterne end hos slagtesvin. Det er derfor primært et spørgsmål om, hvilken foderstruktur, der er lettest at håndtere i besætningen.

Smågrise udnytter stivelse i valset hvede - hvor flagerne er maks. 1 mm tykke - lige så godt som i fint formalet hvede. Produktionsresultaterne påvirkes således ikke negativt ved en grovere formaling/valsning[17], [18]. Indholdet af stivelse i gødningen vil dog stige, jo grovere kornet formales [17] - jf. beskrivelse under Foder og sundhed.

En anden afprøvning indikerer, at der kan forekomme produktionstab, når smågrisefoderet har en meget grov struktur (valset/dampet hvede kontra hammermølle formalet pelleteret foder) [20]. Yderligere retningslinjer for optimal struktur og formalingsgrad findes i afsnittet om Formaling og foderstruktur .

Om smågrise fodres med piller eller mel har tilsyneladende ikke den helt store betydning. Forsøg tyder på, at melfoder giver lidt ringere produktionsresultater, men også lidt mindre diarré [23] lige efter fravænning – jf. resultater under Hjemmeblanding kontra færdigfoder. De målte forskelle skyldes antagelig forskellig konsistens af maveindholdet ved de to typer foder (se foto 1 og 2).

Foto 1. Grise fodret med fint formalet pelleteret foder har tyndtflydende maveindhold (foto: Christian F. Hansen, billede nr. 5560).

Foto 2. Grise fodret med groft formalet melfoder har grødlignende maveindhold med højere indhold af mælkesyrebakterier og organiske syrer (bakteriedræbende) (foto: Christian F. Hansen, billede nr. 5562).

Betydningen af pillernes størrelse for foderoptagelsen hos nyfravænnede grise er antagelig begrænset. En udenlandsk undersøgelse viste ingen forskel i foderoptagelse ved pillediameter fra 1,8 til 5,0 mm [31]. Betydningen af pillernes hårdhed for foderoptagelsen hos nyfravænnede grise kendes ikke.

Smågrise

Om fodring af smågrise

Råvarer og næringsstoffer

Tørfoder/opblødt foder eller vådfoder?

Fodringsstrategi

Referencer