Drægtige søer skal fodres efter huld, så de er ensartede gennem hele cyklus. Tilførsel af næringsstoffer via foderet skal tilpasses søernes behov, selvom søerne generelt har en stor tolerance, og soens depoter fungerer som buffer ved moderat mangel på næringsstoffer [1].

Det anbefales at fodre drægtige søer individuelt eller i grupper med samme huld. Herved sikres det, at søerne er i ensartet huld og dermed har 14-17 mm rygspæk, som er anbefalet rygspæktykkelse ved faring [2]. 

Efter fravænning skal fodringen sikre, at søerne hurtigt kommer i brunst og udviser tydelig brunst.

Når søerne er løbet, skal fodringen sikre implantation af de mange befrugtede æg og sikre reetablering af soens huld - optimalt set indenfor de første fire uger efter løbning.

I sen drægtighed skal fodringen tilgodese fostrenes vækst samt yverudviklingen, hvilket stiller krav til foderstrategierne [1,3]. 

Søer skal ofte indhente et vægttab fra diegivningsperioden, og disse søer har et øget foderforbrug på mere end 100-200 FEso pr. årsso.