Konserveringsstoffer bruges til at forlænge holdbarhed af let fordærvelige varer, fortrinsvis i levnedsmiddelindustrien. Stofferne bruges også i landbruget til foder og råvarer: foderet tilsættes syreprodukter, valle tilsættes myresyre, og korn kan behandles kemisk med fx propionsyre. Organiske syrer tilsættes ofte smågrisefoder, bl.a. for at konservere og sænke foderets syrebindingskapacitet. Organiske syrer bruges også til slagtesvinefoder som en del af indsatsen mod Salmonella.

Gruppen af konserveringsstoffer omfatter en lang række syrer og syresalte. For nogle af stofferne er der begrænsning med hensyn til dosering og tildelingsperiode - jf. beskrivelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stoffernes virkning beror på en hæmning af væksten for uønskede mikroorganismer i foder og mave.

Et enkelt syreprodukt, Formi TM, er i EU godkendt som en vækstfremmer med doseringen 0,6-1,8 % til smågrise; 0,6 % til slagtesvin og 0,8 % til søer.

Formodet virkningsmekanisme af konserveringsstoffer - syreprodukter

Organiske syrer reducerer pH i foder og vand, og har i modsætning til uorganiske syrer en bakteriedræbende virkning. De organiske syrer er mere effektive end de uorganiske syrer ved samme pH. Det kan ikke anbefales at tilsætning af uorganiske syrer til foder (eller vand) som fx saltsyre (HCl), da det hæmmer grisenes vækst og er stærkt korrosivt.

Visse organiske syrer tilsættes smågrisefoderet for at øge foderets holdbarhed og nedsætte syrebindingskapaciteten. Nyfravænnede grise (3-5 ugers alderen) har en forholdsvis lille saltsyreproduktion i mavesækken, og derfor kan en lav syrebindingskapacitet i foderet eller tilsætning af organiske syrer hjælpe til at sænke pH i mavesækken, og dermed danne en god barriere mod skadelige bakterier. Tilsætning af organiske syrer til foderet medfører et lavere pH i mavesækken og kombinationen af et lavt pH og en organisk syre har en bakteriehæmmende eller -dræbende effekt. Resultater fra en dansk undersøgelse viser, at tilsætning af 2,8 % mælkesyre signifikant reducerede populationen af coliforme bakterier i tynd-, blind- og tyktarm [1]. Det formodes, at syrer kan virke bakteriedræbende ved at trænge igennem bakteriernes cellevægge og ind i cellerne og derved skabe en ubalance inde i bakterierne.

Da det proteolytiske enzym pepsin, der udskilles med mavesaften, har optimal effekt ved pH 2, kan det tænkes, at tilsætning af organiske syrer til foderet forbedrer proteinudnyttelsen. Dette har dog ikke kunnet dokumenteres i en dansk undersøgelse, hvor foderet blev tilsat op til 2,8 % mælkesyre eller 1,4 % myresyre til smågrisefoderet, og enzymaktiviteten i mave og tyndtarm blev analyseret [1].

Foderets syrebindingskapacitet kan formindskes ved enten at tilføre syre eller ved at undlade foderstoffer med en høj syrebindingskapacitet, som fx kridt. Virkningen på smågrise af at sænke foderets syrebindingskapacitet er kun undersøgt i begrænset omfang i Danmark [2], [3], [4].

Syresalte ændrer ikke foderets pH og er ikke korrosive. Først når saltet opløses i grisens mave har det en pH-sænkende effekt.

Danske resultater med konserveringsstoffer - syreprodukter

Der er gennemført danske forsøg med en række organiske syrer og blandinger heraf til smågrise og slagtesvin, og der var stor variation i resultaterne, jf. tabel 4. En af årsagerne til den store variation er formentlig, at effekten af at anvende de forskellige syrer varierer og at der har været en stor variation i doseringen og syrekoncentrationen af de afprøvede produkter. Resultaterne af de enkelte tests med syreprodukter ses i tabel 5. Ved brug af syreprodukter og konserveringsstoffer viste 19 forsøg med smågrise og 4 forsøg med slagtesvin en statistisk sikker effekt på produktionsværdien.

Generelt gælder det, at de produkter, der er doseret med 1 % af en ren syre eller derover har givet en signifikant effekt på produktionsværdien. Ved valg af syreprodukt bør man være opmærksom på, at koncentrationen af syre varierer imellem syreprodukter, og hvis syrekoncentrationen i et produkt er lavere end de 80 % som i ren mælkesyre eller 85 % som i ren myresyre, skal der doseres tilsvarende mere for at opnå et indhold, der svarer til 1 % af den rene syre. Specielt tørre syreprodukter har en lavere syrekoncentration (50-60 % eller lavere).

Tabel 4. Gennemsnitlig effekt af testede konserveringsstoffer - syreprodukter, procentvis ændring i produktionsresultater.

	Smågrise	Slagtesvin
Antal forsøg	58	20
Daglig tilvækst	+5,2	+1,7
Foderudnyttelse	÷1,3	÷0,7
Antal forsøg med signifikant effekt på produktionsværdien	19	4

Tabel 5. Danske forsøg med konserveringsstoffer - syreprodukter, procentvis ændring i produktionsresultater.

Syreprodukt	Dosering, %	Daglig tilvækst	FEsv/kg tilvækst	Prod. værdi	Meddelelse, nr., år
Smågrise
Calprona	1,4/1,2¹	+10,7	÷5,8	*	LU, nr. 364, 1997
Calprona	1,4/1,2¹	÷4,7	÷0,6	-	LU, nr. 364, 1997
Fra-acid	<0,75/0,5¹	+6,8	÷1,1		LU, nr. 365, 1997
Myresyre i drikkevand	0,2	+8,0	÷3,1	*	LU, nr. 342, 1996
Myresyre i drikkevand	0,2	÷0,8	+2,7	-	LU, nr. 342, 1996
Fumarsyre	1,5	÷2,7	+2,7	-	LU, nr. 73, 1985
Fumarsyre	1,5	+5,0	÷2,1	-	LU, nr. 73, 1985
Acid Lac	0,5	+3,6	÷3,3	-	LU, nr. 322, 1995
Acid Lac dry	0,5	+2,9	0,0	-	LU, nr. 384, 1998
Bio Add	0,5	÷0,6	÷1,1	-	LU, nr. 322, 1995
Aciprol Micropearls	0,2	+7,8	÷3,9	*	LU, nr. 371, 1997
Nutricid	0,4	+5,0	÷2,8	tendens	LU, nr. 371, 1997
Probicid	0,8	+16,9	÷3,5	*	LU, nr. 396, 1998
Bio-pro	0,2	+15,3	÷2,3	*	LU, nr. 396, 1998
Calcium formiat	1,25	+16,4	÷6,9	*	LU, nr. 396, 1998
Bolifor FA 2000S	0,65	+18,5	÷5,2	*	LU, nr. 396, 1998
Selacid	0,5	+4,8	÷2,3	-	LU, nr. 384, 1998
Luprocid	0,6	+8,8	÷1,2	*	LU, nr. 409, 1999
Lafeed 80	2,0/1,0	+5,5	÷2,9	*	LU, nr. 428, 1998
Zoolac - (g/gris)	6,4/12,8	÷1,1	÷1,2	-	LU, nr. 407, 1998
Eroacid LFPA	0,4	+6,8	÷0,6	-	LU, nr. 441, 1999
Greenacid LBF	0,4	+7,8	÷2,3	-	LU, nr. 441, 1999
Calcium formiat	1,25	+3,6	÷6,0	tendens	LU, nr. 445, 1999
Sorbinsyre	2,0	+8,7	÷5,5	*	LU, nr. 445, 1999
Bolifor FA 2000L	0,3	+5,2	÷1,7	-	LU, nr. 461, 2000
Bolifor FA 2000L	0,7	+2,5	÷3,3	-	LU, nr. 461, 2000
Mælkesyre	0,7	0	+2,3	-	LU, nr. 469, 2000
Mælkesyre	1,4	+4,8	÷0,6		LU, nr. 469, 2000
Mælkesyre	2,8	+3,8	+0,6	-	LU, nr. 469, 2000
Myresyre	0,7	+5,8	÷1,8	-	LU, nr. 469, 2000
Myresyre	1,4	+3,6	÷0,6		LU, nr. 469, 2000
Luctacid HC	0,2/0,2	+3,1	+0,5	-	LU, nr. 474, 2000
Luctacid Piglets	0,3/0,3	+5,7	÷1,6		LU, nr. 474, 2000
Mastercid 90	0,5/0,5	÷2,6	÷0,5	-	LU, nr. 474, 2000
AciForm	0,6/0,5	+1,5	÷5,0	tendens	LU, nr. 477, 2000
AciForm	1,2/1,0	+3,5	÷5,0	*	LU, nr. 477, 2000
Mælkesyre+myresyre	0,7/0,7	+7,4	÷2,6	*	LU, nr. 490, 2000
Benzoesyre (ikke lovlig dosis)	2,0/1,0	+13,1	÷3,1	*	LU, nr. 490, 2000
HSK 2000	1,2/0,6	+2,3	+0,5	-	LU, nr. 492, 2000
HSK 2000	1,2/1,2	+3,7	+2,7	-	LU, nr. 492, 2000
HSK 2000	1,8/1,2	+0,2	+8,7	-	LU, nr. 492, 2000
Myresyre	0,7	+4,8	÷2,6	tendens	LU, nr. 519, 2001
SoftAcid II	1	+4,8	÷1,6	-	LU, nr. 537, 2001
SoftAcid II	1,5	+5,9	÷2,7	-	LU, nr. 537, 2001
SoftAcid II	2	+2,1	÷0,5	-	LU, nr. 537, 2001
Gustor	0,3	+0,7	÷1,0	-	LU, nr. 544, 2002
Benzoesyre	0,5	+9,5	÷5,5	*	LU, nr. 577, 2003
Citronsyre	4,5/1¹	÷1,7	+1,6	-	LU, nr. 615, 2003
Mælkesyre+myresyre	0,6+0,6/ 0,3+0,3¹	+10,1	÷1,8	*	LU, nr. 622, 2003
CHO1-141	0,3/0,3¹	+3,6	0,00	-	LU, nr. 666, 2004
CHO1-141	0,6/0,6¹	+3,4	÷0,6	tendens	LU, nr. 666, 2004
CHO1-141	0,9/0,9¹	+4,7	÷0,6	-	LU, nr. 666, 2004
CHO1-186	0,6/0,6¹	+6,5	÷2,3	*	LU, nr. 666, 2004
Benzoesyre	1/1	+9,7	0	*	LU, nr. 677, 2004
Mælkesyre+myresyre	0,5+0,5/0,5+0,5	4,0	÷2,4	*	LU, nr. 677, 2004
Formi og myresyre	0,6+0,6/0,6+0,6	3,2	÷1,1	*	DSP, nr. 803, 2007
Butirex VFA C4	0,3	+7,3	÷2,4	*	VSP, nr. 971, 2013
Slagtesvin
Acid Lac	0,3	+1,8	÷2,9	-	LU, nr. 341, 1996
Bioacid	0,3	÷1,8	0	-	LU, nr. 318, 1995
Bactacid	0,2	+1,0	+0,4	-	LU, nr. 318, 1995
Bactacid	0,3/0,25	÷0,1	÷0,7	-	LU, nr. 402, 1998
Modificeret Bactacid	0,3/0,25	+0,7	+1,5	-	LU, nr. 402, 1998
LA-Mix	0,5	÷0,6	+1,2	-	LU, nr. 415, 1999
Genex	0,2	+1,1	+0,4	-	LU, nr. 450, 1999
Formi^®LHS	0,6	÷0,2	+1,2	-	LU, nr. 489, 2000
Formi^®LHS	1,0	÷0,5	+0,8	-	LU, nr. 489, 2000
Acid one	2,0	+2,5	+0,4	-	LU, nr. 489, 2000
Luprocid, norm Ca og P	0,5	+4,0	+0,7	-	LU, nr. 473, 2000
Luprocid, lav Ca og P	0,5	+4,0	+1,4	-	LU, nr. 473, 2000
Benzoesyre	1	+5,9	÷0,7	*	LU, nr. 738, 2006
Benzoesyre	1	+5,7	÷5,4	*	LU, nr. 738, 2006
Benzoesyre	1	+2,5	÷2,1	*	VSP, nr. 858, 2010
Benzoesyre	0,5	+4,5	÷2,6	*	VSP, nr. 947, 2012
Benzoesyre	1	+4,4	÷2,9	*	VSP, nr. 947, 2012
Benzoesyre	1/0,5	+5	÷2,9	*	VSP, nr. 947, 2012
Benzoesyre	1	+3,8		*	VSP, nr. 948, 2012
Benzoesyre	1	+7,1		*	VSP, nr. 948, 2012

* Statistisk sikker forskel i produktionsværdien i forhold til kontrol (P <0,05).
Tendens: Tendens til forskel i produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen (P <0,10).
Produktionsværdi: Værdien af produktet på grisens produktivitet svarer til dækningsbidrag 1 under forudsætning af samme foderpris for alle blandinger.
- Hverken tendens eller statistisk sikker forskel på produktionsværdien.
1) Ved angivelse af to doseringer, angiver det første tal doseringen i fravænningsblanding (4-6 uger) og det andet tal doseringen i smågriseblanding (6-10 uger). Ved slagtesvin angives doseringen i perioden 30-60 kg og 60-100 kg.
LU: Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
SH: Danmarks JordbrugsForskning (Statens Husdyrbrugsforsøg).
DSP: Dansk Svineproduktion. VSP: Videncenter for Svineproduktion.

Tilsætningsstoffer

Antibiotika

Antioxidanter

Aromastoffer og planteekstrakter

Konserveringsstoffer - syreprodukter

Enzymer

Mikroorganismer

Bindemidler, antiklumnings- og koaguleringsmidler

Kostfibre, ammoniakbindere og andre produkter

Blandingsprodukter

Referencer