For at opnå maksimal vækst og produktion skal grise have dækket deres behov for bestemte aminosyrer, men hvis en aminosyre i et foder er tilstede i en lavere mængde end grisenes behov, kaldes det den begrænsende aminosyre, og denne mangel kan begrænse udnyttelsen af de øvrige aminosyrer.

Siden 2002 er det danske proteinvurderingssystem baseret på den standardiserede fordøjelighed af protein og af de enkelte aminosyrer, hvilket betyder, at der er en fordøjelighed pr. aminosyre pr. fodermiddel. Proteinfordøjeligheden regnes hovedsageligt efter internationale tabelværdier, dog beregnes proteinfordøjeligheden på korn (bortset fra rug) samt enkelte andre fodermidler ud fra aktuelt råproteinindhold og in vitro analyser af fodermidlet.

Ved sammensætning af foderblandinger med proteinindhold under de anbefalede minimumsgrænser vil det – afhængigt af råvarevalget – være nødvendigt at fokusere på alle de livsnødvendige aminosyrer. Her kan der fx vælges imellem disse to strategier:

At nedsætte kravene til lysin, methionin, treonin og tryptofan forholdsmæssigt til reduktionen af råproteinindholdet under anbefalingerne. Således undgås spild af tilsatte aminosyrer som følge af mangel på de sidste seks livsnødvendige aminosyrer. Her forventes grisenes produktionsresultater at blive ringere end deres potentiale, men med de nuværende prisrelationer kan denne strategi være den optimale – det vil sige det bedste økonomiske resultat.
At overholde normerne for alle 11 livsnødvendige aminosyrer enten via dyrt råvarevalg og/eller dyr tilsætning af isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og valin. Her forventes grisenes produktionsresultater at blive på højde med deres potentiale, og her vil der kunne opnås maksimal – men ikke nødvendigvis optimal produktivitet.

Husk, at du kan finde de opdaterede aminosyrenormer i Normer for Næringsstoffer.

Beskrivelse

Protein består af en eller flere polypeptidkæder, som indeholder op til flere hundrede aminosyrer. I alt er der kun 20 forskellige aminosyrer, hvoraf 11 er livsnødvendige (essentielle). De øvrige aminosyrer kan frit dannes ud fra andre aminosyrer i organismen. Grise har ikke behov for selve proteinet, men derimod for de aminosyrer, der enten er bundet i foderprotein eller tilsat som frie aminosyrer.

Tabel 1. Livsnødvendige aminosyrer

Lysin	Leucin
Methionin	Valin
Cystin*	Fenylalanin
Treonin	Tyrosin
Tryptofan	Histidin
Isoleucin

*Cystin og methionin kan delvis erstatte hinanden, hvorfor cystin ikke er livsnødvendigt, hvis der er tilstrækkeligt methionin.

For alle foderstoffer angives indhold af "råprotein". Råprotein omfatter både protein og andre stoffer i foderet, som indeholder kvælstof (amidstoffer).

Mængden af råprotein i foder er defineret som mængden af kvælstof × 6,25. Det er dog kun det egentlige protein, der kan udnyttes af dyrene.

Kvalitet

Proteinkvalitet er et udtryk for foderets indhold og sammensætning af aminosyrer. For at opnå maksimal vækst og produktion skal grise have dækket deres behov for bestemte aminosyrer, men hvis en aminosyre i et foder er tilstede i en lavere mængde end grisenes behov, kaldes det den begrænsende aminosyre. Ved sammensætning af foder skal man derfor have et godt kendskab til de enkelte råvarers indhold af aminosyrer og protein samt dets fordøjelighed.

Proteinkvalitet kan vurderes ud fra følgende:

Indhold af aminosyrer måles ved analyse
Tilsyneladende fordøjeligt råprotein (TF) = råprotein i foder ÷ råprotein i gødning. Korrigeres for indhold af råprotein i gødning, der stammer fra fordøjelsessekreter, findes den sande fordøjelighed, også kaldet den standardiserede fordøjelighed (SF).
Biologisk værdi (BV) er et mål for sammensætning af aminosyrer i fordøjet råprotein.

Proteinvurkeringssystemet

Siden 2002 er det danske proteinvurderingssystem baseret på den standardiserede fordøjelighed af protein og af de enkelte aminosyrer, hvilket betyder, at der er en fordøjelighed pr. aminosyre pr. fodermiddel.

De relevante aminosyrefordøjeligheder kan findes på to måder. Den første metode er at korrigere tilsyneladende fordøjeligheder fundet i forsøg med grise for det basale endogene tab, hvorved man får tabelværdier for den standardiserede fordøjelighed af råprotein og de enkelte aminosyrer for hvert fodermiddel. Den anden metode er at tage udgangspunkt i den in vitro bestemte reelle fordøjelighed og derfra trække det fodermiddelspecifikke ekstra endogene tab.

Tabelværdier som basis

Der findes flere internationale tabelværker over standardiserede fordøjeligheder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en dansk Ph.D.-afhandling ved Carsten Pedersen, Danmarks JordbrugsForskning, 2001. I denne afhandling er dels samlet resultater fra de andre tabelværker, dels er der lavet et selvstændigt bud ud fra de originale tilsyneladende fordøjeligheder ved at tage hensyn til, at der er forskel i det endogene tab ved forskellige teknikker til bestemmelse af tyndtarmsfordøjelighed. Sidstnævnte tabelværdier betragter vi som de pt. bedste bud på tabelværdier.

Fordelen ved at basere systemet på sådanne tabelværdier ud fra griseforsøg er, at der automatisk tages hensyn til specielle faktorer for det givne fodermiddel, som fx at lysin sidder i skaldelen af korn og derfor fordøjes dårligere end gennemsnitlig protein fra korn.

Ulempen ved kun at basere systemet på tabelværdier er, at der ikke kan tages hensyn til, at fordøjeligheden afhænger af proteinindholdet i det givne fodermiddel.

Dette er specielt et problem for korn, hvor der er det problem, at fordøjelsesforsøgene er udført med korn med højere proteinindhold end dansk korn. Herved vil de internationale tabelværdier overvurdere fordøjeligheden i forhold til dansk korn. I det danske fodervurderingssystem beregnes aminosyreindholdet udfra regressionsstigninger med basis i råproteinindholdet [38] [39].

Protein- og fodervurderingssystemet er beskrevet i detaljer i rapport nr. 30 [29].

Ideel sammensætning af aminosyrer

Grisen bruger ikke aminosyrerne enkeltvis, men derimod som en blanding af livsnødvendige og ikke-livsnødvendige aminosyrer med det formål at danne protein. Hvis blot en af de livsnødvendige aminosyrer ikke findes i tilstrækkelig mængde udnyttes proteinet dårligere, ligesom underskud (eller overskud) af en aminosyre i forhold til de øvrige aminosyrer reducerer udnyttelsen af protein – jf. figur 1.

Figur 1. Sammenhæng mellem sammensætning og udnyttelse af fordøjeligt protein (tegning: Videncenter for Svineproduktion, billede nr. 6407).

Den reelle værdi af foderprotein bestemmes ud fra indhold af den mest begrænsende aminosyre i forhold til idealproteinets indhold af den pågældende aminosyre.

Proteinets ideelle sammensætning af fordøjelige aminosyrer ses i procent af lysin i Normer for Næringsstoffer.

Frie aminosyrer

Fem aminosyrer fremstilles kommercielt til brug i foder og forhandles som L-lysin, HCL; L-treonin; L-tryptofan, DL-methionin og L-valin. Syntetisk methionin findes udover som DL-methionin også i form af en methioninanalog. En rapport fra Holland angiver, at den relative værdi mellem DL-methionin og methioninanalogen er 72 procent på produktbasis [35]. De øvrige aminosyrer fremstilles primært til humant brug (fx kosttilskud til bodybuildere) og prisen for disse er ofte 10 til 40 gange højere end prisen for L-lysin.

Nogle aminosyrer (fx lysin, treonin og tryptofan) produceres ved mikrobiel forgæring. Produktionen sker ud fra specielle bakteriers evne til at omsætte sukkersubstrat til aminosyrer. Andre aminosyrer (fx methionin) fremstilles ved en kemisk proces. Disse frie aminosyrer tilsættes typisk foderet for at opnå et optimalt niveau af livsvigtige aminosyrer samt for at forbedre den biologiske værdi af foderblandingens protein. Brug af aminosyrer er især aktuel i foderblandinger med et lavt indhold af råprotein.

Frie aminosyrer anses for at have en fordøjelighed på 100 procent. Frie aminosyrer fås enten som ren vare eller som en forblanding med hvedeklid, hvedestrømel eller almindelig kridt, hvori en aminosyre indgår med forskellig koncentration. Aminosyren indgår typisk med 30, 40 eller 50 procent. Opblandingen mindsker risikoen for stor blandeusikkerhed i forbindelse med hjemmeblanding.

Tabel 2. Frie aminosyrer

Aminosyre	Indhold af ren aminosyre, pct.
L-Lysin 99, HCl	78% L-Lys
Biolysin 70	54,6%
DL-Methionin 99	99%
Methioninanalog, Alimet 72	72%
L-Treonin 98,5	98%
L-Tryptophan 98	98%
L-Valin 96,5	96,5%

Ved brug af frit lysin skal man huske, at der angives indhold af lysinchlorid og ikke indhold af den rene aminosyre, hvorfor det rene indhold af lysin kun udgør ca. 78 procent.

I fermenteret vådfoder sker der et tab af de frieaminosyrer - læs mere i afsnittet om Fermenteret vådfoder.

Iblanding i foder

Ved iblanding af frie aminosyrer, bør der bruges forblandinger med en koncentration på 40-50 procent, da der ofte kun iblandes 0,1-0,2 procent aminosyre i et foder. Der kræves ingen speciel beskyttelse ved håndtering af frie aminosyrer. Det anbefales dog at anvende handsker.

Specielle forhold

Hvis grise har god udnyttelse af protein i foder, reduceres foderforbruget og samtidig mindskes udledningen af kvælstof til naturen. Udnyttelsen af protein øges ved: 1) at vælge proteinråvarer med høj fordøjelighed (fx sojaskrå frem for kokoskager) og/eller ved 2) at tilsætte frie aminosyrer.

Et særligt problem med protein er udledning af kvælstof til naturen. For eksempel udnytter slagtesvin mellem 39 til 43 procent af foderproteinerne til at producere kød, fedt og knoglevæv, mens det ufordøjede råprotein udskilles via gødningen. Desuden udnytter grisen ikke alle de absorberede aminosyrer, da disse er i overskud i forhold til grisenes behov. Disse nedbrydes i leveren og udskilles som urinstof via urinen.

Udledning af kvælstof via gødning eller urin reduceres hos slagtesvin ved at sænke indholdet af protein i foderet og samtidig forbedre proteinkvaliteten [27]. Forløbige resultater fra en stor afprøvning og en omregning af resultaterne fra meddelelse 467 [40] til det nuværende fodervurderingssystem viser dog, at reduktion af proteinindhold, fx fra 130 til 120 g standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv, vil betyde forringelse i kødprocent og foderudnyttelse uanset, at aminosyrenormerne er overholdt. Brug af fasefodring og cafeteria-fodring [28] kan ligeledes reducere udledningen af kvælstof ca. 5 procent. Forsøg har dog vist, at både fasefodring og cafeteria-fodring kan give et ringere økonomisk resultat. Følgende øvrige kilder omtaler udskillelse af kvælstof: [17], [20], [23], [31].

Rotter og svin fordøjer de fleste foderstoffer næsten ens, og derfor kan resultater af målinger på rotter overføres på svin. Denne sammenhæng illustreres ved, at der i forsøg er fundet en korrelation på 0,91 (1 = perfekt sammenhæng). Dertil hører, at fordøjelighedsforsøg med rotter både er hurtigere og billigere at udføre end forsøg med svin.

Et højt indhold af protein i foder giver i visse tilfælde fordøjelsesforstyrrelser [19], [21].

Modsat kan et lavt proteinindhold i foder medføre underskud af en eller flere af de livsnødvendige aminosyrer i forhold til behov, hvilket giver sig udslag i nedsat tilvækst, øget foderforbrug, lavere kødprocent eller lavere mælkeydelse.

Erkendelse af problem

Kødprocenten hos slagtesvin falder pludselig.
Utrivelige pattegrise og lav fravænningsvægt hos søer i farestalden.
Resultatet fra en foderanalyse (protein, aminosyrer) afviger fra de forventede niveauer.

Håndtering af problem

Check, at det rigtige foder udfodres til den rigtige dyregruppe.
Sørg for, at det rigtige foder leveres i de rigtige siloer ved tydelig mærkning af siloer, indblæsningsrør, indstilling af fordelingshoveder ol.
Hjemmeblanding: kontroller anlæggets blandesikkerhed samt om der sker væsentlig afblanding.
Foretag en løbende kontrol af råvarerne. Justér/optimér fodersammensætning ud fra analyser.
Bestem indhold af tørstof, råprotein og evt. lysin, methionin, cystein og treonin.
Check at gældende normer overholdes.
Vær opmærksom på risiko for tab af syntetiske aminosyrer i vådfoder.

Referencer

[1]	Meding, J.H., Nielsen, H.E. (1977). Forskellige proteinnormers indflydelse på frugtbarheden hos orner, der anvendes til kunstig sædoverføring. Meddelelse nr. 175, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[2]	Hansen, V., Bresson, S., Jensen, A. (1979). Opfodring af sogrise og galte hver for sig eller 2 sogrise og 2 galte pr. sti - forskellig foderstyrke og forskelligt proteinniveau til slagtesvin. Meddelelse nr. 276, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[3]	Laursen, B. (1980). Forskelligt proteinniveau i foderet til slagtesvin af dansk landrace eller yorkshirerace. Meddelelse nr. 312, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[4]	Madsen, A., Mortensen, H.P., Larsen, A.E. (1975). Forskellige foder- og proteinnormer til svin slagtet ved henholdsvis 90 og 120 kg levendevægt. Meddelelse nr. 31, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[5]	Danielsen, V., Larsen, A.E., Linnemann, F., Nielsen, H.E. (1981). Forskellig proteintildeling i en del eller hele drægtighedsperioden til søer af ren race eller krydsning. Meddelelse nr. 398, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[6]	Nielsen, H.E., Danielsen, V. (1983). To energinormer og to proteinnormer til drægtige søer. Meddelelse nr. 461, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[7]	Danielsen, V., Larsen, A.E., Linnemann, F., Nielsen, H.E. (1981). Forskellig proteintildeling i drægtigheds- og diegivningsperioden til søer med 5 ugers fravænning. Meddelelse nr. 399, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[8]	Rasmussen, O.K., Just, A., Hansen, H.L. (1976). Fodermidlernes værdi til svin - 5. Proteinkoncentrationens indflydelse på foderværdien. Meddelelse nr. 103, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[9]	Danielsen, V., Nielsen, H.E. (1976). Forskelligt proteinindhold i tilskudsfoder til pattegrise. Meddelelse nr. 147, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[10]	Eggum, B.O., Chwalibog, A., Danielsen, V. (1987). Behov for protein og aminosyrer til grise fra 8 til 20 kg legemsvægt. Meddelelse nr. 681, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[11]	Danielsen, V. (1992). Treonin til smågrise. Meddelelse nr. 812, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[12]	Danielsen, V. (1992). Lysin til diegivende søer. Meddelelse nr. 817, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[13]	Danielsen, V., Jørgensen, H., Eggum, B.O. (1989). Lysin, methionin og treonin til fravænnede smågrise. Meddelelse nr. 739, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[14]	Hansen, B.I. (1990). Aminosyreniveauer til smågrise.Meddelelse nr. 192, Landsudvalget for Svin.
[15]	Sørensen, G. (1992). Stigende lysinindhold i sofoder. Meddelelse nr. 237, Landsudvalget for Svin.
[16]	Kjeldsen, N. (1992). Aminosyrer til hangrise. Meddelelse nr. 221, Landsudvalget for Svin.
[17]	Sørensen, G. (1995). Aminosyrenorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 298, Landsudvalget for Svin.
[18]	Kjeldsen, N. (1989). Aminosyrenormer til ungsvin. Meddelelse nr. 156, Landsudvalget for Svin.
[19]	Hansen, B.I. (1992). Let tilgængelige aminosyrer i foder til smågrise. Meddelelse nr. 223, Landsudvalget for Svin.
[20]	Madsen, A., Mortensen, H.P., Bejerholm, C., Barton, P. (1992). Reduceret protein til svin uden og med tilskud af lysin, treonin og methionin. Meddelelse nr. 830, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[21]	Nielsen, H.E., Danielsen, V., Eggum, B.O., Chwalibog, A. (1983). Foder med lavt proteinindhold og med tilskud af aminosyrerne lysin og methionin til fravænnede grise. Meddelelse nr. 489, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[22]	Nielsen, H.E., Danielsen, V., Eggum, B.O., Chwalibog, A. (1984). Tilskud af aminosyrerne lysin, methionin og treonin til foderblandinger med lavt proteinindhold til fravænnede grise. Meddelelse nr. 545, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[23]	Sørensen, G. (1994). Reduceret indhold af råprotein i sofoder. Meddelelse nr. 283, Landsudvalget for Svin.
[24]	Linnemann, F., Danielsen, V., Laursen, B., Nielsen, H.E. (1978). Animalsk protein sammenlignet med vegetabilsk protein samt to niveauer af protein med tilskud af lysin og methionin til søer. Meddelelse nr. 229, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[25]	Jørgensen, H., Fernández, J.A. (1988). Byg og hvede suppleret med frie aminosyrer eller sojaskrå til svin. Meddelelse nr. 702, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[26]	Madsen, A., Mortensen, H.P. (1981). Overskud af lysin og/eller methionin til slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[27]	Nielsen, N.O. (1995). Nedsat proteinindhold i slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 307, Landsudvalget for Svin.
[28]	Nielsen, N.O., Callesen, J. (1996). Fasefodring efter cafeteria-princippet. Meddelelse nr. 326, Landsudvalget for Svin.
[29]	Tybirk, P., Strathe, A.B., Vils, E., Sloth, N.M., Boisen, S. (2004). Det danske fodervurderingssystem til svinefoder. Rapport nr. 30, Dansk Svineproduktion.
[30]	Sloth, N.M. (1998). Slagtesvinefoder med reduceret kvælstofindhold og forhøjet indhold af livsvigtige aminosyrer. Meddelelse nr. 379, Landsudvalget for Svin.
[31]	Sloth, N.M., Tybirk, P., Dahl, J., Christensen, G. (1998). Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin.
[32]	Olsen, L.E., Callesen, J., Tybirk, P. (2001). Naturligt indhold af methionin i slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 498, Landsudvalget for Svin.
[33]	Maribo, H. (2002). Afprøvning af treonin til smågrise. Meddelelse nr. 549, Landsudvalget for Svin.
[34]	Sloth, N.M., Maribo, H. (2004). Lysin- og treoninforsyning til slagtesvin. Meddelelse nr. 659, Landsudvalget for Svin.
[35]	Jørgensen, L. (2004). Methionin-analoger. Notat nr. 0440, Landsudvalget for Svin.
[36]	Sloth, N.M., Jørgensen, L. (2005). Lavproteinfoder til smågrise. Meddelelse nr. 688, Landsudvalget for Svin.
[37]	Sloth, N.M, Jørgensen, L. (2005). Indhold af leucin og protein i smågrisefoder. Meddelelse nr. 689, Landsudvalget for Svin.
[38]	Sloth, N.M., Tybirk, P. (2001). Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindholdet. Notat nr. 0150, Landsudvalget for Svin.
[39]	Tybirk, P., Sloth, N.M. (2007). Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Notat nr. 0717, Dansk Svineproduktion.
[40]	Pedersen, A.Ø. (2000). Reduceret proteinindhold i slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 467, Landsudvalget for Svin.

Næringsstoffer

Et foder skal dække grisenes behov for næringsstoffer til vedligehold og til produktion (vækst og mælkeproduktion) og skal sikre en økonomisk optimal fodring. Fodringen er desuden med til at sikre en god sundhed hos grisene og til at undgå unormal adfærd.

Normer for næringsstoffer

Vitaminer

Mineraler

Stivelse og sukker

Fibre

Protein og aminosyrer