Udfodring af vådfoder kræver tilsyn og kontrol for at sikre, at alt forløber planmæssigt. Vådfodringsanlæg giver alarmer, hvis der sker deciderede fejl i udfodringen, men for at sikre, at grisene får den rigtige foderblanding i den rette mængde er det nødvendigt at foretage kontrol af blandeanlægget.

Vejecellerne under blandetanken bruges ikke kun ved indvejning af foder i tanken med også ved udfodring til de enkelte stier. Vejecellerne bør kontrolleres ca. en gang om måneden.

Kontrol af udfodring

Udfodringen kontrolleres ved at sammenligne blandet og udfodret mængde både på sektionsniveau og på ventilniveau. Kontrollen bør udføres med ca. ½ års mellemrum [5].

Inden udfodring skal foderet i rørstrengene recirkuleres to gange til blandetanken for at fjerne luftlommer og for at sikre en homogen opblanding af frisk foder i tanken med foderet i rørstrengene.

Forgrening og forgreningsventiler

Forgrening af foderrørene til de enkelte stalde bør ske umiddelbart efter pumpen. Derved minimeres restmængden fra den foregående blanding. Forgreningen bør udføres med en forgreningsventil, da den giver mindre modtryk og dermed større gennemstrømningshastighed igennem transportrøret. Forgreningen kan udføres med en foderventil, men den har et større modtryk og vil dermed mindske gennemstrømningshastigheden.

Blændeventiler / frekvensstyring

Når der bruges centrifugalpumper, kan det være relevant at anvende en elektronisk reguleret blændeventil/frekvensstyring. Dette sikrer, at foderet udfodres med samme hastighed, uanset om der fodres først eller sidst på rørstrengen. Blændeventilen styres af styringsautomatikken, der er programmeret til at tage hensyn til rørstrengens længde, doseringsmængden og størrelsen på den krybbe, foderet udfodres i. Alternativt kan der etableres en fast neddrosling i de rørstrenge, hvor ydelsen skal reduceres.

Foderrør

Foderrørene er oftest udført i trykafprøvet PVC med en udvendig diameter på 63 eller 50 mm. Rørene skal monteres vandret og bør etableres med færrest mulige bøjninger og skarpe knæk, da det vil øge modtrykket og dermed mindske anlæggets kapacitet – især ved brug af centrifugalpumper. Rørene bør understøttes for hver ca. 2 m, for at de kan modstå de ryk, der opstår, når pumpen starter og stopper ved udfodring via ventilerne.

Foto 1. Kontrol af doseringsnøjagtigheden er let at
foretage, når der ikke er søer i farestien. Fx som her ved
at opsamle den udfodrede mængde i en pose og efterfølgende
veje den (billede nr. P11418141560).

Foderventilerne er membranventiler, der oftest monteres direkte på foderrøret. Foderventilerne åbnes og lukkes ved hjælp af en magnetventil og en trykluft-styret membran. Trykluften holder ventilen lukket, og den styres elektronisk via styringsautomatikken. Når der skal fodres, bliver der lukket for trykluften ved hjælp af en magnetventil, hvorved foderets tryk kan åbne ventilen, og foderet kan strømme ud.

Ved ad libitum fodring er det en elektronisk føler, der et forudbestemt antal gange om dagen registrerer, om der er foder i krybben. Hvis den registrerer, at der ikke er foder omkring føleren, vil den "kalde" på foder. Mængden af foder, der udfodres pr. gang, er ligeledes bestemt på forhånd.

Det er vigtigt at kontrollere nøjagtigheden ved dosering af små mængder foder. Små mængder vil sige under 5-10 kg, som typisk er aktuelt i den første periode af søers ophold i farestalden. En undersøgelse har vist, at der kan være meget stor forskel på den doserede mængde vådfoder i forhold til den forventede mængde [5].

Nedløbsrør

Fodernedløbsrør kan være udformet i PVC eller stål. Røret er forsynet med en bøjning eller et T-stykke til fordeling i en eller to retninger. I lange krybber bør man bruge en Y-forgrening, også kaldet et "buksestykke", for at opnå en hurtigere fordeling af foderet.

Kompressor

Alle betjeningsfunktioner af ventiler foregår ved trykluft. For at sikre en korrekt og hurtig funktion bør kompressoren være dimensioneret til at kunne klare det aktuelle behov.

Ekstra tanke

Forskellige blandinger kan holdes adskilt ved etablering af ekstra tanke. Dermed bliver foderblandingerne mere korrekt sammensat til de pågældende svin. De ekstra tanke kan enten være blandetanke, udfodringstanke eller resttanke. Hvis der anvendes resttanke, pumpes den restmængde, der findes fra den tidligere blanding, over i resttanken til næste gang, blandingen skal anvendes.

I større besætninger kan antallet af fodringer og blandinger betyde, at anlægget er i brug en stor del af døgnet. Det er især tilfældet i besætninger, hvor smågrise fodres ad libitum. Det kan give problemer med restmængder, og at grisene bliver fodret på tidspunkter, hvor de ikke er motiverede for at æde, fx sent om aftenen. I disse situationer bør man etablere en ekstra blandetank. En anden mulighed er fx at anvende en tank til at blande foderet i og en tank til at udfodre foderet fra. Denne løsning vælges oftest, når der er stor afstand mellem blandetanken og udfodringsstedet.

Restløs vådfodring

Principskitse over et anlæg til restløs vådfodring
(billede nr. vådfodermanagement_c1375).

Vådfodringsanlæg uden restmængder i rørstrengene anvendes primært til smågrise og diegivende søer, da der i anlæg til disse dyregrupper kan være lange rørstrenge med store restmængder af vådfoder, der kan fermentere og føre til tab af syntetiske aminosyrer [6]. Restløs vådfodring kan anvendes til smågrise lige fra fravænning [9].Der er forskellige opbygninger af denne type anlæg. I de fleste anlæg tømmes rørene i forbindelse med hver fodring ved at skubbe foderblandingen ud af rørstrengen til de sidste ventiler med vand tilsat syre, valle, eller fermenteret korn. Skubbemediet indgår i de næste blandinger, der skal laves.

Et almindeligt vådfodringsanlæg kan ændres til restløs vådfodring og derved forbedrer man kvaliteten af vådfoderet [7]. Det er sandsynligt, at det forbedrer ædelysten, men det er ikke undersøgt i forsøg.

En ’før’ / ’efter’ undersøgelse i tre besætninger viser, at vådfoder i restløse anlæg har et lavere indhold af organiske syrer, biogene aminer og mikroorganismer end vådfoder i almindelige anlæg med restmængder [11]. Der blev ikke anvendt våde fodermidler med lav pH i de tre besætninger i denne undersøgelse. Det lavere indhold af organiske syrer kræver stor fokus på rengøring af tanke og tilførselsrør i restløse anlæg, og anvendes der vand som skubbemedie, skal det være tilsat syre, f.eks. 0,2 % myresyre, for at undgå vækst af uønskede mikroorganismer. Tabet af tilsatte syntetiske aminosyrer begrænses også ved tilsætning af myresyre eller benzoesyre (Medd. 1150 og medd. 1156). Sidstnævnte kan dog hæmme gær og mælkesyrebakteriers overlevelse (Medd. 1156).

Vådfoderkvaliteten i restløse anlæg sammenlignet med vådfodringsanlæg med restmængder er karakteriseret ved:

et lavere indhold af mælkesyrebakterier
et lavere indhold af mælkesyre og andre organiske syrer
et lavere indhold af ethanol
et lavere indhold af biogene aminer (kvælstofholdige stoffer dannet ved mikrobiel nedbrydning af aminosyrer), især cadaverin
risiko for høje indhold af skimmel, enterobakterier og Cl. Perfringens
risiko for stor variation i indhold af tørstof, protein, calcium og fosfor.

Disse ændringer viser, at der som ventet er en mindre fermentering og dermed færre nedbrydningsprodukter, herunder organiske syrer, i restløse anlæg. Dette kan påvirke grisenes ædelyst i positiv retning, men den mindre fermentering betyder samtidig, at risikoen for vækst af uønskede mikroorganismer som f.eks. skimmel og enterobakterier øges.

Kontrol af udfodring ved restløs vådfodring

Det er væsentligt løbende at kontrollere, at der ikke udfodres skubbemedie i stedet for foder ved nogle af ventilerne eller at foderet ikke fortyndes med skubbemedie ved nogle af ventilerne. For at sikre dette, skal foderets vægtfylde måles og indtastes i vådfodercomputeren [4].

Efter indtastning/ændring af vægtfylde i vådfodercomputeren skal det kontrolleres, at udfodringen foregår korrekt, så der ikke udfodres skubbemedie.

Det kan kontrolleres, at der udfodres den rigtige foderblanding ved alle ventiler på følgende måder:

Hvis der bruges vand eller valle om skubbemedie kan kontrollen foretages ved at udtage hele fodermængden ved en af de første ventiler og sidste ventil i en fodringssekvens. Der skal udfodres 3-4 kg, hvilket svarer til fodermængden ved en ventil i en farestald lige efter faring. Prøverne skal udtages i gennemsigtige beholdere. Det procentviste bundfald efter ca. 1 times henstand skal være ens. Det er en hurtig og nem metode.
En anden metode til at kontrollere udfodringen er at tilsætte farvestof, f.eks. rødt farvestof, i tanken med skubbemediet inden udfodringen starter. De to efterfølgende fodringer skal følges rundt til alle ventiler i stalden. Hvis der kommer rødt foder i nogle af krybberne ved den første fodring er vægtfylden sat for højt. Hvis der kommer rødt foder i nogle af krybberne ved den anden fodring, og der ikke er anvendt farvet skubbemedie til at blande foderet, er vægtfylden sat for lavt.
Hvis der bruges vand eller valle som skubbemedie kan grænsen mellem foder og vand/valle kontrolleres i gennemsigtige rør, der skal være monteret før sidste ventil i et omløb.
Hvis der bruges fermenteret korn som skubbemedie, kan pH måles i vådfoder udtaget fra første og sidste ventil i en udfodringssekvens. pH skal være ens i de to prøver og højere end i fermenteret korn.

Foderhygiejne

Vådfodertanke og tilførselsrør skal rengøres henholdsvis hver og hver anden uge.

Mikrofloraen i et vådfoderanlæg er påvirket af den restmængde, der altid vil findes i systemet. Ofte har fermentering af foderet en positiv virkning, idet det sænker pH-værdien i foderblandingen. pH-værdien i vådfoder bør kontrolleres med jævne mellemrum, f.eks. en gang om måneden. pH i almindeligt vådfoder med restmængder i rørstrengene i krybben bør være mellem pH 4,5 og 5,0 (Se afsnittet: Fermenteret vådfoder). I restløst vådfoder er pH højere (5,0-6,0), hvis der ikke anvendes våde fodermidler med lav pH som f.eks. valle eller fermenteret korn. pH måles lettest med pH-strips, der dyppes i vådfoderet, hvorefter farvereaktionen aflæses på en farveskala. En mere nøjagtig måling af pH kan foretages med pH-meter, der eventuelt kan være indbygget i vådfodertanken. Det er vigtigt at bemærke, at alle pH-metre jævnligt skal kalibreres med buffere med kendt pH.

Ved problemer med Salmonella er det især vigtigt at kontrollere pH-værdien. pH bør være omkring 4,5 for at få Salmonella-problemet under kontrol (se afsnit om Salmonella).

pH-værdien i almindeligt vådfoder med restmængder i rørstrengene kan indirekte sænkes ved at tilsætte myresyre eller syreprodukter, der indeholder blandinger af organiske syrer og syresalte. Myresyre bør ikke indgå med mere end 0,2 % af foderblandingen. Myresyren sænker ikke pH væsentligt, men har en hæmmende effekt på uønskede bakterier.

Hvis der er fejlfermentering i almindeligt vådfoder, så foderoptagelsen bliver for lav eller der opstår voldsomme diarréproblemer, kan det være nødvendigt at tømme og rengøre anlægget. Der bør foretages en mikrobiologisk analyse inden der træffes beslutning om rengøring af anlægget. Rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg bør kun foretages, når mikrobiologiske analyser viser, at der er behov for dette [10]. En let rengøring af anlægget kan ske ved at skylle rørstrengene igennem med koldt vand indtil det er rent vand, der kommer ud af returrøret i blandetanken. Hvis problemet ikke er løst efter denne rengøring kan det være nødvendigt med en kraftigere rengøring, hvor der anvendes et basisk rengøringsmiddel i opvarmet vand efterfulgt af en desinfektion [2]. Ved brug af basisk rengøringsmiddel fjernes fedtbelægninger i rørene. Vær opmærksom på, at plasticrørene ikke kan tåle meget varmt vand, så vandet bør ikke opvarmes til mere end 40 °C. Efter rengøring af anlægget kan man tilsætte foderet 0,2 % myresyre i den første uge indtil pH er faldet til under 5,0. Anlægget kan podes med mælkesyrebakterier ved at fermentere korn eller færdigfoder. Bland formalet korn eller færdigfoder med opvarmet vand (ca. 30 °C) i en spand og lad det stå i et par dage ved stuetemperatur inden det hældes i vådfodertanken. Derved får man fermenteringsprocessen hurtigere i gang.

I restløst vådfoder er der stor risiko for vækst af skadelige mikroorganismer, hvis der bruges skubbevand uden tilsætning af syre. Det anbefales derfor at tilsætte syre f.eks. 0,2 % myresyre til skubbevandet. Der skal desuden være større fokus på rengøring af vådfodertanke end i almindelige vådfodringsanlæg med restmængder i rørstrengen.

Vådfodring

Om vådfodring

Udfodring af vådfoder

Udtagning og analyse af prøver

Restriktiv vådfodring af slagtesvin

Ad libitum vådfodring af slagtesvin

Vådfoder til søer

Ad libitum vådfodring af smågrise

Vådfoder til FRATS-grise

Referencer