Der er forskellige principper til uddosering af foder alt efter, om der doseres foder til en enkelt gris eller en gruppe af grise, om grisene fodres restriktivt via en krybbe eller ad libitum via foderautomater.

Volumendoserer

Foto 9. Volumendoserer til fodring af drægtige søer
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 387).

Restriktiv fodring kan udføres efter et volumendoseringssystem (foto 9), hvor vægtfylden af foderet skal være kendt, for at man kan vide, hvor meget foder der tildeles, figur 1. Dette princip for tildeling af foder bruges i farestalde, i stalde, hvor søer er individuelt opstaldet – fx i løbestalde og drægtighedsstalde med individuel opstaldning, samt i stalde til løsgående søer med fodring i ædebokse.

Vægtfylden bestemmes ved at veje en liter foder. Vægtfylden bør bestemmes på foder udtaget først, midt og sidst på rørstrengen. Slidtage af formalingsudstyret vil fx ændre vægtfylden og afblanding vil medføre, at vægtfylden ikke er den samme fra den ene ende af rørstrengen til den anden – med mindre der anvendes anlæg med ventiler eller lignende.

Er foderets vægtfylde fx 0,5 kg pr. liter skal volumendosereren indstilles til 6 liter, for at soen får 3 kg foder, jf. figur 1. Er vægtfylden 0,7 kg pr. liter skal volumendosereren indstilles til knapt 4,5, for at soen får 3 kg foder.

Figur 1. Fodermængde i relation til vægt eller volumen
(billede nr. 4277).

Volumendoserer er oftest udformet i et plastmateriale. Det er vigtigt, at der anvendes foderkasser udformet i gennemsigtigt materiale, da det gør det lettere at se, om der er foder i volumendosereren. Røret fra rørstrengen til volumendosereren bør ligeledes være lavet af gennemsigtige rør, så det er let at se, om dette rør er stoppet. Rumindholdet kan reguleres ved fx at hæve/sænke et teleskoprør i kasserne eller ved at hæve/sænke bunden.

Runde volumendoserer med en enkel reguleringsanordning og tømmefunktion bør foretrækkes. De bør desuden være nemme at skille ad for at lette rengøringen af den indvendige side. Dermed undgås gamle foderrester, hvor der kan vokse bakterier, der kan forringe foderets kvalitet.

Foto 10. Volumendoserer anvendt i stier til løsgående
drægtige søer, der får foderet tildelt på gulvet (foto:
Brian N. Fisker, billede nr. 230).

Volumendoserer anvendes også i løsdriftssystemer til løsgående, drægtige søer med tildeling af tørfodring på gulv. Ved dette fodringsprincip kan der anvendes foderkasser som vist i foto 9, men det er muligt at få foderkasser, der kan rumme cirka 20 liter foder (foto 10). Ved dette fodringsprincip er det ikke muligt at styre, hvor meget foder den enkelte so æder jf. afsnittet Fodring af søer.

Elektroniske foderstationer

Elektronisk sofodring via foderstationer er en af de fodringsprincipper, der gør det muligt at gennemføre en styret og individuel fodertildeling til løsgående drægtige søer – jf. princippet elektronisk sofodring. Søerne identificeres via en responder i øremærket og tildeles en mængde foder svarende til den foderkurve, driftslederen har sat den til i computeren.

Foto 11. Elektronisk foderstation til fodring af
drægtige søer (billede nr. 8285).

Mængden af foder, som soen får pr. minut, kan justeres af driftslederen og således tilpasses, alt efter om det er en gammel eller ung so, da de kan have forskellige ædehastigheder. Det er vigtigt at kontrollere, at der rent faktisk kommer det foder ud af foderstationen, som computeren er indstillet til.

En undersøgelse har vist, at der kan være stor afvigelse mellem den doserede mængde fra station til station, og fra dag til dag med den samme foderstation [12] [15]. Det kan medføre, at søer får for lidt at æde i implantationsperioden, hvor det kan mindske antallet af totalfødte grise pr. kuld – jf. afsnittet: Fodring af søer.

Doseringsnøjagtighed kan kontrolleres ved at opsamle den mængde foder, der doseres pr. enhed. En enhed er som regel en omdrejning for snegl eller ’kop’, som bruges til at bringe foderet fra opbevaringsbeholderen over foderstationen til krybben foran soen. Denne kontrol bør foretages én gang om måneden.

"Fit-mix"

Fit-mix fungerer, med hensyn til identifikation af den enkelte so, i princippet på samme måde som det er tilfældet i elektronisk foderstationer [5].

Figur 2. Principskitse over opbygningen af en Fit-mix foderstation (billede nr. 4276).

Foderstationen er 0,50 m bred og 1,22 m lang (figur 2 og foto 12). Stationen er udstyret med et foderrør, som soen skal have i munden under udfodring. Inden soen kan tage røret i munden, skal den skubbe til pladen, som åbner og lukker for foderrøret. Ved dosering af foderet blandes det med vand. Doseringen sker først, når soen er blevet identificeret, og computeren har kontrolleret, at soen har foder til gode.

Foto 12. Fit-mix foderstation til fodring af løsgående, drægtige søer. Til venstre en Fit-mix station, hvor der nederste er monteret en skråplade til opsamling af foderrester. På hver side af stationen er der monteret plader, som skal beskytte søerne mens de æder foderoptagelsen. Til højre ses en so, der har foderrøret helt inde i munden (foto: Nina Gamby, billede nr. 507 og nr. 492).

Når soen har ædt sin foderration eller fjerner munden fra røret, stopper udfodringssneglen. En plade lukkes ned over røret for at begrænse foderspildet.

Via Fit-mix er det muligt at anvende forskellige foderkurver, og det er muligt at tildele en procentmæssigt større eller mindre fodermængde til én eller flere søer.

Søer, der æder i en Fit-mix foderstation, er ikke beskyttet overfor andre søer, som det er tilfældet ved elektronisk foderstation.

Biologisk fiksering

Biologisk fiksering (biofix) er et fodringsprincip med delvis styret fodertildeling, der bruges ved fodring af søer i flok – jf. afsnittet Biofix. Foderet tildeles, i det tempo søerne æder. I praksis vil der ved hver ædeplads drysse foder ud foran soen i en mængde svarende til cirka 125-150 g i minuttet. Mængden af foder skal tilpasses søernes ædehastighed. Foderet tildeles fra en traditionel volumendosere, der fx fyldes med et rørstrengsanlæg. Udfodringen sker via en wire eller snegl, der er placeret i bunden af volumendoseren. Ved regulering af transportanlæggets hastighed er det muligt at begrænse mængden af foder, der falder ned foran soen.

Fodermængden kan reguleres i volumendosererne som beskrevet ovenfor, men alle volumendosere i en sti skal være indstillet til samme mængde foder, da man ikke kan være sikker på, at en given so æder ved den samme ædeplads hver gang.

Foderautomater

Ad libitum fodring af smågrise, slagtesvin eller drægtige og diegivende søer etableres ved at lade foderet falde ned i en foderautomat via et rør. Automaten fyldes et forudbestemt antal gange i løbet af dagen ved hjælp af en timer.

Ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer kan føre til, at søerne er mere rolige og mindre aggressive [9]. Fodringsprincippet medfører, at foderforbruget bliver meget stort og søerne bliver meget fede, hvilket kan give problemer ved faring. Endvidere viste en afprøvning, at antal totalfødte grise pr. kuld reduceres, når drægtige søer fodres ad libitum [9]. Foderforbruget begrænses ved at fodre søerne med foderblandinger, der indeholder store mængder fibre, primært fibre fra roepiller [10].

Tørfodring

Om tørfodring

Tørfoder via rørstreng

Tørfoder via flexsnegl

Tørfoder via andre typer anlæg

Afblanding af tørfoder

Tildeling af tørfoder

Foderspild

Anvendelighed

Foderhygiejne

Referencer