Mobile Logo
SoLiv_2.JPG
Tema

Inspiration og viden for øget so-overlevelse

25. februar 2025 | Opdateret/Gennemlæst 16. maj 2025

Hvordan får vi højere so-overlevelse?

Der er flere ting, du kan gøre i stalden for en højere so-overlevelse. Du skal i sær have fokus på ben- og klovskader hos dine søer, som er den hyppigste aflivningsårsag hos søer. Derudover er godt management med fokus på udvælgelse af polte og dagligt tilsyn i stierne helt afgørende for at få en højere so-overlevelse. På varme tidspunkter af året er det vigtigt at fokus på at undgå varmestress hos søerne.

En målrettet indsats og en viden om, hvorfor dine søer dør, kan gøre en forskel på at få hævet so-overlevelsen. På denne side får du viden til, hvad du skal være opmærksom på - og hvor du skal sætte ind, hvis du ønsker at hæve so-overlevelsen i din besætning.

Soliv 3.0 – Lær af de bedste

En af de personer, der har stor fokus på, at søerne trives, er Alison Bøje Due Jensen. Hun er farestaldsmedarbejder i en besætning i Uldum. Få hendes viden og tips til bedre management hos søerne i drægtighedsstalden:

No allowed iframes found or content is not permitted.

Det daglige tilsyn i stalden

Grundigt dagligt tilsyn af alle polte, gylte og søer reducerer antallet af søer, der må behandles og/eller aflives og i de fleste tilfælde vil det øge faringsprocenten.

Ved det daglige tilsyn skal medarbejdere være ekstra opmærksomme på gylte og unge søer samt dyr i stier, hvor gruppen lige er dannet.

Der skal afsættes god tid til tilsyn, og det anbefales, at to erfarne medarbejdere hjælpes ad. Tilsyn er en selvstændig arbejdsopgave, der ikke bør kombineres med andre opgaver, men meget vel kan foregå før/efter andre opgaver.

Link: Download: Dagligt tilsyn og håndtering af afvigerdyr

Link: Download: Faktaark - Tilsyn af søer i drægtighedsstalden

No allowed iframes found or content is not permitted.

Når soen er syg: Sygesti og journal

Polte, gylte eller søer, der f.eks. har skuldersår, udskudt endetarm, er skadet eller halte, skal opstaldes i sygesti.

For at kunne gennemføre en effektiv behandling af syge dyr skal der være rigelig med gode sygestier. Der bør føres journal for hver syg so, så det er muligt at følge og vurdere, om soen bliver bedre.

Hvis behandling af dyret foretages rettidig/tidligt i sygdomsforløbet, er der store chancer for, at dyret kan forblive eller hurtigt kan returnere til sin sti.

Link: Download: Den korrekte sygesti

Link: Download: Faktaark - Sygestier til søer

Link: Download: Brug sygejournal

No allowed iframes found or content is not permitted.

Udvælg de rigtige polte

Uanset om du producerer polte i dit eget sohold eller indkøber polte, skal de ved løbning være egnede som avlsdyr. Løbende selektion og styring af tilvækst og rygspæktykkelse er afgørende for, at poltene forbliver i soholdet og får mange kuld.

Dit fokus skal rettes mod benstilling, klove, bevægelse, sår og skader samt vægt i forhold til poltens alder.

Link: Download: Egen produktion af polte indtil 60 kg

Link: Download: Egenkontrol af polte over 60 kg (indkøb og egenproduktion)

No allowed iframes found or content is not permitted.

Forebyg ben- og klovskader hos dine søer

Ben- og klovproblemer er den hyppigske aflivningsårsag - især blandt gylte og unger søer. Halthed opstår ofte i forbindelse med gruppering af dyrene. Er der problemer med rangorden i drægtighedsstalden, anbefales det at gå fra dynamiske til stabile grupper.

No allowed iframes found or content is not permitted.

Kloveforandringer

Mange klovforandringer kan forebygges - vi har samlet de gode råd i en klovplakat, som også giver gode forslag til en målrettes indsats afhængig af klovskade.

Link: Download: Klove med skader - forslag til indsatser

Link: Download: Gode ben og klove

Hvis der er mange søer med ben- og klovproblemer, skal der udarbejdes en strategi i samråd med rådgiver/dyrlæge.

En god benstilling, ensartede klove med tilpas længde og en ubesværet gang er afgørende for dyrets overlevelse. Det er vigtigt at vide hvordan en sund klov ser ud samt have kendskab til mulige årsager til klovforandringer.

Tema_soliv_klovens_opbygning_sund_plov.jpgHvis du ved, hvordan den sunde klov ser ud og hvilke dele, den består af, er det også nemmere at spotte klovskader hos grisen.

Vurder soens ben og klove i forbindelse med flytning eller omkring faring

Det er lettest at vurdere et dyrs ben og klove i forbindelse med flytning, eller når soen f.eks. ligger i farestien.

No allowed iframes found or content is not permitted.

Når søerne pludselige dør

Søer kan dø uden forudgående varsling. Hyppige årsager for pludselig død hos søer er:

  • Organdrejning

  • Gaspustersyndrom

  • Tilbageholdte fostre

  • Varmestress

  • Overfald

Obduktion er en mulighed for at få et bedre grundlag for mulige tiltag.

Erfaringsmæssigt vil et øget fokus på hygiejne i fodersystemet, formalingsgrad og antal daglige fodringer kunne forebygge, at søer dør uventet.

Hold ekstra øje med dine grise på varme dage

Hvis udetemperaturen er høj, skal du holde øje med, om der er tegn på, at dine søer har det for varmt:

  • For at nedkøle sig vil grisen forsøge at øge kontakten med underlaget ved at lægge sig i udstrakt sideleje.

  • Grisen vil forsøge at søle, så fordampningen fra kroppens overflade nedkøler den.

  • Grisen vil øge åndedrætsfrekvensen, hvilket er en energikrævende proces og dermed en betydelig ”omkostning” for dyret.

  • I meget varme perioder kan grisen skifte døgnrytme, så den er aktiv om natten i stedet for om dagen.

Link: Dansk Faktaark: Sommer i drægtighedsstalden

Link: Engelsk faktaark: Sommer i drægtighedsstalden

Link: Dansk faktaark: Sommer i farestalden

Link: Engelsk Faktaark: Sommer i farestalden

No allowed iframes found or content is not permitted.