Indretning på stald- og stiniveau
En smågriseproduktion med høj kvalitet af grisene, kræver også en høj kvalitet af indretningen både ved nybygning og ved renovering af bygningerne. Staldene skal være lette at rengøre og holdene skal holdes sektionerede.
OBS
Stierne skal tilpasses grisenes behov og lette et godt management. Hav gerne 2 vandstrenge, så du har mulighed for at tildele antibiotika på sti niveau.
Sektionering i smågrisestalden
Sørg for at smågrisestalden er sektioneret. Det forhindrer at sygdom fra grisene overføres til de nyfravænnede grise.
OBS
Sektioneret drift optimeres ved at have redskaber og fodtøj til hver sektion, så du ikke er med til at sprede smitten.
Sektioneret drift kræver, at stalden tømmes helt. Herefter skal sektionen rengøres, desinficeres og udtørres inden næste hold indsættes.
INGEN tilbageflytning af grise ved tømning af stalden. Grise som ikke kan sælges ved udtagning kan samles i bufferstalde, så de ikke smitter de efterfølgende hold.
Lyset skal tænde klokken 7.00 og slukke klokken 22.00, så grisene er aktive og æder i flest mulige timer. Det gælder især de første dage efter fravænning.
Indretning på stiniveau
Stien skal indrettes, så det er let for grisene at opdage og anvende stiens forskellige zoner til hvile, aktivitet, æde- og drikke og til at gøde og urinere.
Indret også stien, så det er let at overskue grisene fra staldgangen, og at håndtere de enkelte grise.
Tjekliste indretning
Overdækning.
Overdækningen er placeret i ca. 70 cm højde.
Overdækningen er tæt i siderne for at undgå træk.
Overdækningen er forsynet med 10 cm nedadbukket forkant.
Der er et lodret bræt på gulvet på tværs af stien til at afgrænse lejet, så træk langs gulvet undgås.
Overdækningen dækker 0,08 m2/gris.
Mindst halvdelen af stiarealet er fast eller drænet gulv.
Der er riste i gødearealet, da det sikrer en god gødningsgennemgang.
Stiens længde-/breddeforhold er 2:1.
Stiadskillelser mellem hver 2. sti bør være tætte så der ikke skubbes gødning mellem stierne.

