Sammendrag

Behovet for nettoenergi (FEs) til vedligehold hos svin af Dansk Landrace er belyst, dels ved et balance-slagteforsøg omfattende 36 slagtesvin, der dagligt blev tildelt fodermængder svarende til henholdsvis 100, 94, 88, 82, 76 og 70 pct. af normen for moderat fodring, dels ved statistisk analyse af data omfattende ialt 1104 fordøjeligheds- og balanceforsøg samt 288 dissekerede og analyserede slagtesvin.

Resultaterne viser, at svinenes vedligeholdsbehov for nettoenergi i forhold til levendevægten udgør omkring 0,62 MJ pr. kg 0,6 eller 0,076 FEs pr. kg EXP 0,6. En reduktion af den daglige fodermængde med 30 pct. forøgede foderforbruget fra 2,84 FEs til 2,97 FEs pr. kg tilvækst og forøgede kødindholdet i slagtekroppen fra 55 til 59 pct.

Indledning

En stor del af de FEs, svinene æder, bruges til at dække deres vedligeholdsbehov for energi. Vedligeholdsfoderet resulterer ikke direkte i nogen produktion og må derfor betragtes som en nødvendig omkostning, der principielt bør være så lille som muligt. For slagtesvin betyder det, at en stor daglig foderoptagelse og en stor daglig tilvækst er ønskelig, men slagtekroppens indhold af spæk forøges, og foderforbruget pr. kg tilvækst tenderer til at stige med stigende daglig foderoptagelse, hvilket i nogen grad begrænser muligheden for at spare vedligeholdsfoder.

Vedligeholdsfoderet kan defineres som den energimængde, der dagligt skal tilføres for at bevare energibalancen (energibalancen = 0) indenfor det termoneutrale område eller i praksis som det antal FEs, et svin dagligt skal have tilført for at bevare levendevægten konstant.

I praksis påvirkes vedligeholdsbehovet af flere forhold såsom arvelige anlæg og frivillig aktivitet, ligesom temperaturen (luftskifte, fugtighed m.m.) ikke altid er indenfor det termoneutrale område.

Tidligere undersøgelser beskrevet i 162., 170. og 186. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg viste, at svinenes vedligeholdelsesbehov udgjorde fra ca. 0,5 FEs pr. dag ved 20 kg til ca. 1,2 FEs pr. dag ved 90 kg levendevægt.

Formålet med det foreliggende projekt var at belyse størrelsen af svinenes behov for energi til vedligehold samt den daglige foderoptagelses indflydelse på foderforbrug og kødindhold i slagtekroppen.

Materiale og metoder

Der blev udført et forsøg med seks forskellige daglige fodermængder. Forsøget omfattede seks kuld à syv grise. En gris fra hvert kuld blev aflivet ved forsøgets begyndelse (19-20 kg), og de øvrige seks blev fordelt på seks hold jævnfør forsøgsplanen i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsplan
Hold	1	2	3	4	5	6
Dagligt foder, pct. af norm	100	94	88	82	76	70
Antal sogrise	3	3	3	3	3	3
Antal galtgrise	3	3	3	3	3	3

Gennem vækstperioden 20-90 kg blev der udført tre fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med hver gris ved henholdsvis 25, 50 og 80 kg.

Ved ca. 90 kg levendevægt blev svinene aflivet, dissekeret i seks fraktioner, der hver for sig blev formalet og analyseret. Udførelse af sådanne kombinerede balance-slagteforsøg er nærmere beskrevet i 37. og 39. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Svinene blev fodret med en foderblanding sammensat af byg (76,0 pct.), sojaskrå (14,4 pct.), kødbenmel (2,0 pct.), animalsk fedt (2,8 pct.), sukker (1,2 pct.), lysin- og metioninblanding (1,0 pct.) samt mineraler og vitaminer (2,6 pct.) i henhold til gældende norm. Da svinenes behov for livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs er størst i begyndelsen af vækstperioden, blev foderblandingen suppleret med en protein-, mineral- og vitaminblanding, der indeholdt sojaskrå (91,5 pct.), kødbenmel (2,0 pct.), animalsk fedt (2,6 pct.), sukker (2,0 pct.) samt mineraler og vitaminer (1,9 pct.). Det daglige tilskud af denne blanding udgjorde 15 pct. af foderet ved 20 kg og blev gradvist reduceret til nul ved ca. 65 kg levendevægt.

Foderets (foderblanding + tilskudsfoder) gennemsnitlige kemiske sammensætning er anført i tabel 2.

Tabel 2. Fodertørstoffets kemiske sammensætning
Hold	1	2	3	4	5	6
Råprotein, pct.	21,2	21,2	21,2	21,1	21,1	21,0
Stoldt fedt, pct.	5,9	5,9	5,9	5,9	5,9	5,9
Træstof, pct.	4,8	4,8	4,8	4,8	4,8	4,8
NFE, pct.	62,1	62,2	62,2	62,3	62,3	62,3
Energi, MJ/kg	18,9	18,9	18,9	18,9	18,9	18,9

Betydningen af det daglige foders størrelse for absorptionen af næringsstoffer i tyndtarmen og blind-tyktarmen blev undersøgt ved fordøjelighedsforsøg med tyndtarmsfistulerede sogrise. Udførelse af forsøg med fistulerede grise er nærmere beskrevet i 433. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Forsøgene med tyndtarmsfistulerede grise blev udført som et 3x3 romersk kvadrat (latin square) forsøg i vækstperioden fra 50 kg til 70 kg.

Desuden blev der udført statistiske analyser på resultaterne fra en række balance-slagteforsøg, der er omtalt i 381. beretning og i meddelelserne nr. 94, 95, 96, 103, 164, 209, 210 og 433 med henblik på at beregne svinenes behov for energi til vedligehold. I alt omfattede disse analyser 1.104 fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg samt 288 dissekerede og analyserede slagtesvin.

Resultater

Svinenes sundhedstilstand i forsøget med forskellig daglig foderoptagelse var tilfredsstillende, og ingen blev udsat. Nogle af resultaterne er anført i tabel 3.

Tabel 3. Betydningen af det daglige foders størrelse
Hold	1	2	3	4	5	6
Fodertørstof, kg/dag	1,55	1,46	1,44	1,37	1,31	1,26
Daglig tilvækst, g*)	648	649	612	602	552	518
FEs pr. kg tilvækst	2,84	2,73	2,81	2,75	2,89	2,97
Vægt af slagtekrop, kg	73,5	74,2	74,7	73,9	72,5	71,8
Kød i slagtekrop, pct.	55	56	56	57	59	59
Afl. prot. g/dag	100	102	97	97	90	85
Fordøjelighed
Råprotein, pct.	79	80	80	81	82	83
Energi, pct.	82	83	82	83	83	83
Energiudnyttelse
Oms. energi, MJ/kg tørstof	14,76	14,97	14,80	14,96	15,07	15,08
Afl. energi, MJ/kg tørstof	5,31	5,27	5,10	5,13	4,69	4,47
Oms. energi, pct. af fordøjelig	96	96	96	96	96	96
Afl. energi, pct. af omsættelig	36	35	35	34	31	30
*) Korrigeret til 25 pct. slagtesvind

Slagtekroppens indhold af kød og råproteinets fordøjelighed steg (P <=0,05) med faldende daglig foderoptagelse. Indholdet af omsættelig energi pr. kg fodertørstof steg lidt, og aflejring

en af energi faldt betydeligt, både pr. kg tørstof og i procent afomsættelig energi, med faldende daglig foderoptagelse.

Resultaterne af forsøgene med tyndtarmsfistulerede svin viste, at den daglige foderoptagelse ikke havde nævneværdig indflydelse på absorptionen af energigivende stoffer fra henholdsvis tyndtarm og blind-tyktarm. Ved daglige foderoptagelser på henholdsvis 1,68 kg, 1,26 kg og 0,84 kg tørstof blev 21-22 pct. af den fordøjelige energi i alle tilfælde optaget fra blind-tyktarmen.

Foderets indhold af nettoenergi er lig med aflejret energi plus energi anvendt til vedligehold. Vedligeholdsenergien beregnes som en funktion af levendevægten opløftet til eksponenten P som vist ved ligningen:

Nettoenergi, MJ/dag = aflejret energi, MJ/dag + X MJ · levendevægt, kg EXP P

De søgte ubekendte variable er således konstanten X samt eksponenten P til levendevægten. Matematisk kan dette gøres på mange forskellige måder. Den simpleste er at finde den X- og P-værdi, der giver den mindste variation i foderets indhold af nettoenergi i procent af omsættelig energi.

Udenlandske undersøgelser med udvoksede dyr har vist, at vedligeholdsbehovet for dyr af vidt forskellig størrelse (fra mus til elefanter) bedst udtrykkes i forhold til levendevægten opløftet i 3/4 potens. Det er derfor vedtaget at regne med denne potensfunktion. Det er imidlertid et spørgsmål, om levendevægten opløftet i 3/4 potens også er det rigtigste mål for voksende svin.

De undersøgelser, der er beskrevet i 170. beretning, viste, at den bedste tilpasning til forsøgsresultaterne blev opnået med eksponenten 0,57. Nyere undersøgelser i Østtyskland, Svejts, Holland, England og Canada tyder ligeledes på, at eksponenter omkring 0,6 passer bedre til voksende svin end eksponenten 3/4 for udvoksede dyr. Det bør også bemærkes, at det er vanskeligt at opnå en eksakt bestemmelse af vedligeholdsbehovet, fordi det afhænger af svinenes arvelige anlæg og påvirkes af deres frivillige aktivitet, ligesom eventuelle forskelle i mave-tarmindhold påvirker levendevægten.

Resultaterne af statistiske analyser viste, at vedligeholdsbehovet udtrykt i forhold til levendevægten i 3/4 potens udgjorde 0,35 MJ/kg EXP 3/4 (standardafvigelse på nettoenergi = 2,92), og i forhold til levendevægten i 0,6 potens udgjorde vedligeholdsbehovet 0,63 MJ/kg EXP 0,6 (standardafvigelse på nettoenergi = 2,83). Sidstnævnte funktion, der må anses for at være den rigtigste, er illustreret i figur 1.

Figur 1.

Forholdet mellem vedligeholdelsesenergi pr. kg EXP 0,6 og standardafvigelserne på nettoenergi i procent af omsættelig energi

Om størrelsen af dette vedligeholdsbehov også er det fysiologisk rigtige kan diskuteres, dels fordi svinenes frivillige aktivitet forøges, når den daglige foderoptagelse falder, dels fordi nogle forskere mener, at vedligeholdsbehovet (varmedannelsen) stiger med stigende indhold af kød eller protein i grisene.

Som vist i tabel 3 steg kødindholdet fra 55 til 59 pct. med den faldende foderoptagelse. Endvidere må 36 svin og 108 balanceforsøg betragtes som et spinkelt grundlag for bestemmelse af svinenes vedligeholdsbehov. Derfor blev datamaterialet fra samtlige udførte balance-slagteforsøg (1.104 balanceforsøg og 288 svin) adderet og analyseret statistisk som vist ved ligningen (gennemsnit for vækstperioden fra ca. 20 kg til ca. 90 kg):

Aflejret energi, MJ/dag = 0,51 omsættelig energi, MJ/dag + 0,20 omsættelig energi, MJ/kg tørstof - 6,66

Sb = 0,04 og 0,02, CV = 6,3, R² = 0,87

Vedligeholdsbehovet for energi beregnes herefter ved at dividere det daglige vedligeholdsbehov (6,66 MJ) med den gennemsnitlige levendevægt ((vægt ved forsøgets begyndelse + vægt på midterste forsøgsdag + vægt ved slagtning) / 3) opløftet til potensen 0.6 (53,65 EXP 0,6 = 10,91), hvilket giver et vedligeholdsbehov på 0,61 MJ pr. kg EXP 0,6. Ved forsøget med forskellige daglige foderoptagelser blev vedligeholdsbehovet beregnet til 0,63 MJ pr. kg EXP 0,6, hvilket som før nævnt kan være lidt for højt. På den anden side var variationerne på levendevægten i det store materiale meget begrænsede.Det skønnedes derfor at være mest rigtig at regne med gennemsnittet af de to beregnede værdier ((0,63 + 0,61) / 2), dvs. at vedligeholdsbehovet for nettoenergi i forhold til levendevægten udgør omkring 0,62 MJ pr. kg EXP 0,6 eller ca. 0,076 FEs pr. kg EXP 0,6.

Diskussion

Som tidligere omtalt er vedligeholdsbehovet for FEs en nødvendig omkostning, der principielt bør formindskes så meget som muligt. Vedligeholdsbehovet i sig selv har kun ringe praktisk interesse, og det er derfor et spørgsmål, om det for nærværende er rimeligt at anvende flere ressourcer for at opnå en mere sikker og nøjagtig bestemmelse af vedligeholdsbehovet end det foreliggende resultat for svin af Dansk Landrace.

Det vil derimod være af stor interesse at opnå mere kendskab til Yorkshiresvins vedligeholdsbehov. Yorkshiresvin har hidtil haft et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst end svin af Dansk Landrace. Det må mest sandsynligt bero på, at de enten har et lavere vedligeholdsbehov for energi eller et højere indhold af vand i kroppen. Undersøgelser til belysning af disse forhold er påbegyndt.

Det beregnede behov for FEs til vedligehold ved forskellige levendevægte er anført i tabel 4. For at opnå en sammenligning med tidligere forsøgsresultater blev vedligeholdsbehovet også beregnet som beskrevet i 170. og 186. beretning.

Tabel 4.	Skøn over Landracesvins behov for FEs til vedligehold (0,076 FEs pr. kg levendevægt exp 0,6)
Levendevægt		Levendevægt	Vedligeholdsbehov
kg		kg exp 0,6	FEs pr. dag	*170. og 186. beretning)**
5		2,63	0,20	0,24
10		3,98	0,30	0,35
20		6,03	0,46	0,51
40		9,15	0,70	0,75
60		11,67	0,89	0,94
80		13,86	1,05	1,10
100		15,85	1,20	1,25
150		20,21	1,54	1,56
200		24,02	1,83	1,83
*) Beregnet som skandinaviske foderenheder

Resultaterne fra 170. og 186. beretning tyder på, at vedligeholdsbehovet er lidt større for smågrise end fundet ved denne undersøgelse. Til praktiske formål er de to sæt resultater sikkert lige anvendelige.

Svinenes behov for fes til vedligehold samt foderstyrkens betydning for foderforbruget og kroppens indhold af kød