Sammendrag

Delvis afskallet solsikkeskrå er anvendt i foderblandinger til slagtesvin. 6 og 12 pct. solsikkeskrå har erstattet henholdsvis 4 pct. byg + 2 pct. sojaskrå og 8 pct. byg + 4 pct. sojaskrå. Da solsikkeskrå indeholder store træstofmængder, er der samtidig anvendt animalsk fedt.

Solsikkeskrå har ikke haft signifikant virkning på produktionsresultaterne, men der har været en tendens til fald i udnyttelsesprisen ved stigende indhold af solsikkeskrå i foderblandingerne. Smagsegenskaberne i bacon og koteletter var ikke påvirket af solsikkeskrå.

Indledning

Solsikkeskrå er i den senere tid blevet et aktuelt proteintilskudsfoder i foderblandinger til slagtesvin. Selv om der er tale om delvis afskallet solsikkeskrå, er træstofindholdet noget højere end i sojaskrå. Resultaterne i 17. Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg viser, at solsikkeskrå ikke egner sig til at udgøre 50 pct. af tilskudsfoderet, men anvendes der samtidig animalsk fedt, kan træstofindholdet holdes på et rimeligt niveau. Animalsk fedt indeholder ca. 3 FEs pr. kg og ingen protein, hvorfor der skal tilsættes ekstra protein for at holde protein- og aminosyreindholdet pr. FEs konstant. Forsøget er udført på svineforsøgsstationen Frydendal ved Holbæk.

Forsøgsplan

Tabel 1. Forsøgsplan
Hold	1	2	3	4
Antal grise	32	32	32	32
Byg, pct.	79,3	69,3	65,3	61,3
Sojaskrå, pct.	18,0	22,0	20,0	18,0
Solsikkeskrå, pct.	0	0	6,0	12,0
Animalsk fedt, pct.	0	6,0	6,0	6,0

Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. Normalholdet fik byg + sojaskrå, hold 2-4 fik 10 pct. byg ombyttet med 6 pct. animalsk fedt + 4 pct. sojaskrå, hold 3 fik desuden 4 pct. byg + 2 pct. sojaskrå ombyttet med 6 pct. solsikkeskrå, og hold 4 fik 12 pct. solsikkeskrå i stedet for 8 pct byg + 4 pct. sojaskrå. Den anvendte solsikkeskrå var delvis afskallet.

På hvert hold har der været 32 grise, fordelt på 4 stier à 4 galte og 4 stier à 4 sogrise. En gentagelse bestod af 8 stier, hvor grisene hovedsagelig stammede fra samme besætning, og hvor vægten for de enkelte gnse varierede mindst muligt.

I tabel 2 ses sammensætningen af de anvendte foderrnidler. For sojaskrå og solsikkeskrå er proteinindholdet lavere og træstofindholdet højere end gennemsnitsresultaterne angivet af Statens Foderstof kontrol, hvorimod indholdet af lysin og treonin er normalt i sojaskrå, men lidt under normalt for solsikkeskrå.

Tabel 2. Fodermidlernes sammensætning
Fodermiddel	Byg	Sojaskrå	Solsikkeskrå
Pct. tørstof	86,0	87,0	89,0
I pct. af tørstof:
Råprotein	12,9	49,2	35,8
Råfedt	3,0	2,4	2,4
Træstof	5,7	8,3	27,8
NFE	75,8	33,0	28,5
FEs pr. kg tørstof	1,17	1,29	0,70
Ford. protein, g/FEs	86	339	360
Ford. lysin, g/FEs	3,2	21,0	12,6
Ford. treonin, g/FEs	2,7	12,6	14,6

Tabel 3. Kemisk sammensætning af de anvendte foderblandinger
Hold	1	2	3	4
Pct. tørstof	87,4	88,0	88,3	88,4
I pct. af tørstof:
Råprotein	19,3	20,1	20,2	21,1
Råfedt	2,8	7,8	8,2	8,3
Træstof	6,6	5,7	7,0	7,8
NFE	65,2	60,6	58,7	56,9
Aske	6,1	5,8	5,9	5,9
FEs pr. kg tørstof	1,16	1,27	1,24	1,21
Ford. protein, g/FEs	139	134	135	141
Ford. lysin, g/FEs	7,07	7,06	6,89	6,94
Ford. treonin, g/FEs	4,93	4,79	4,89	5,16
Fedtsyrer i pct. af tørstof:
Laurinsyre	0,001	0,005	0,005	0,006
Myristinsyre	0,012	0,099	0,108	0,110
Myristolsyre	0,000	0,017	0,019	0,019
Palmitinsyre	0,550	1,618	1,699	1,731
Palmitonsyre	0,011	0,182	0,197	0,206
Sterinsyre	0,053	0,696	0,761	0,790
Oliesyre	0,317	2,056	2,229	2,316
Linolsyre	1,265	1,505	1,533	1,565
Linolensyre	0,164	0,229	0,227	0,222
Fedt (Stoldt)	3,33	7,95	8,39	8,73
Fedtsyrer i pct. af fedt	71,3	80,6	80,8	79,8

I tabel 3 er anført den kemiske sammensætning for de fire anvendte foderblandinger. På grund af det høje træstofindhold i solsikkeskrå, har blandingerne med solsikkeskrå et højere træstofindhold end blandingerne uden solsikkeskrå, men er dog på grund af fedtiblanding holdt på et acceptabelt niveau. Indholdet af ford. protein, ford. lysin og ford. treonin pr. FEs har været ret ens i blandingerne. Forskellen i fedtsyresammensætningen er især udtalt for palmitinsyre- og oliesyreindholdet, som er højt, når der indgår animalsk fedt i blandingerne.

Smagsegenskaber

Slagteriernes Forskningsinstitut har bedømt foderets indflydelse på slagtekroppens smag og fedtmarmorering. Karakterskalaen for smagsegenskaberne i bacon og koteletter går fra +5 (ideel) til -5 (slet) med 0 = hverken god eller dårlig. Fedtmarmorering bestemtes i kam ved hjælp af SBR-metoden.

Forsøgets forløb

Samtlige grise åd de tildelte fodermængder uden besvær, og der konstateredes ingen sygdom i forsøgsperioden. Ved slagtning blev 1 gris kasseret på grund af bughindebetændelse.

Resultater og diskussion

Resultaterne er anført i tabel 4. I hele forsøgsperioden var den daglige foderstyrke for hold 1 1,92 FEs pr. dag og lidt højere for de tre andre hold. Den daglige tilvækst varierede fra 655 til 664 g, mens foderforbruget varierede fra 2,94 til 2,99 FEs pr. kg tilvækst. Disse forskelle var ikke signifikante. Afregningsvægten er på grund af slagteristrejken ikke helt ens for de fire hold. Slagtesvindet har været størst for hold 1 på grund af foderets større fyldningsgrad. Kg kød i kam og skinke har udgjort henholdsvis ca. 4 og ca. 6,8 kg, der var ingen signifikante forskelle mellem holdene. Kød i hele siden er beregnet ud fra kg kød i kam og skinke og har været på ca. 18 kg. Pct. kød i siden, beregnet efter såvel KSA-metoden som på grundlag afdet totale kødindhold var ikke signifikant forskellig mellem holdene.

Tabel 4. Solsikkeskrå til slagtesvin
Hold	1	2	3	4
Antal grise	32	32	32	32
Antal grise udsatte	0	1	0	0
Vægt ved forsøgets beg., kg	20,3	20,3	20,3	20,3
Indtil 50 kg:
FEs pr. gris daglig	1,37	1,38	1,37	1,37
Daglig tilvækst, g	546	531	539	548
FEs pr. kg tilvækst	2,50	2,60	2,55	2,50
50 kg - slagtning:
FEs pr. gris daglig	2,53	2,57	2,56	2,56
Daglig tilvækst, g	793	776	794	783
FEs pr. kg tilvækst	3,19	3,33	3,22	3,28
*Hele forsøgstiden ):**
FEs pr. gris daglig	1,92	1,96	1,94	1,94
Daglig tilvækst, g	655	655	662	664
FEs pr. kg tilvækst	2,94	2,99	2,94	2,93
g ford. protein pr. FEs	139	134	135	141
g ford. lysin pr. FEs	7,1	7,1	6,9	6,9
Foderdage	107	107	106	106
kg foderblanding	204	188	188	191
FEs i alt	206	210	206	205
Afregningsvægt, kg	64,2	66,0	65,3	65,1
Slagtesvind, pct.	28,9	27,2	27,8	27,5
Pct. kød (KSA) *	53,6	53,1	53,4	53,3
Vægt af kød i kam, kg *	4,11	3,93	4,00	4,02
Vægt af kød i skinke, kg *	6,79	6,81	6,88	6,75
kg kød i siden beregnet	18,2	18,0	18,2	18,0
Pct. kød, beregnet *	56,0	55,4	56,0	55,4

* Korrigeret til 65,2 kg afregningsvægt.

Bedømmelsen af smagskaraktererne i bacon og koteletter er vist i tabel 5. Som det fremgår, er kun galtene undersøgt, idet der her norrnalt findes den største forskel. Da der ingen signifikante udslag er fundet mellem holdene, er sogrisene ikke smagsbedømt. Pct. fedt i kam var signifikant højere for normalholdet end de øvrige hold, men fedtindholdet var lavt for samtlige grise.

Tabel 5. Smagsegenskaber i bacon og koteletter samt pct. intramuskulær fedt i kam
Hold	1	2	3	4
Antal galte	15	15	15	15
Smagskarakterer for:
	Bacon
Farve (stegt)	2,39	2,14	2,01	2,38
Saltsmag	0,34	-0,04	0,12	0,09
Egensmag	1,50	1,59	1,61	1,84
Konsistens	2,09	2,07	2,09	2,25
Helhedsindtryk	1,43	1,34	1,48	1,71
	Koteletter
Farve (stegt)	2,42	2,53	2,39	2,67
Egensmag	1,47	1,27	1,21	1,70
Mørhed	1,54	2,05	1,53	2,40
Saftighed	2,10	2,26	2,15	2,49
Helhedsindtryk	1,23	1,23	1,03	1,73
Stegesvind, pct.	13,9	13,6	14,0	13,1
Fedt i kam, pct.	1,42	1,13	1,28	1,21

Udnyttelsesprisen for solsikkeskrå er anført i tabel 6. Tallene er beregnet på grundlag af resultaterne fra hold 2, 3 og 4. Det fremgår heraf, at stigende indhold af solsikkeskrå giver en faldende udnyttelsespris, og kan endda blive lavere end bygprisen. Forbruget af animalsk fedt har været ens for de tre hold, hvorfor prisen på fedt ingen betydning har for ovennævnte beregning.

Tabel 6.	Udnyttelsesprisen for 100 kg solsikkeskrå ved varierende priser på byg og sojaskrå
		Kr. pr. 100 kg byg
Kr. pr. 100 kg sojaskrå		110	130	150
		6 pct. solsikkeskrå
		128	141	155
190		138	151	165
220		147	161	175
250		157	171	185
		12 pct. solsikkeskrå
		112	123	135
190		121	132	144
220		130	141	153
250		139	150	162

Konklusion

De omtalte resultater viser, at solsikkeskrå kan anvendes til slagtesvin uden at forringe produktionsresultaterne. Det er dog en forudsætning, at træstofindholdet holdes på et rimeligt niveau, f.eks. ved at blande fedt i foderblandingerne. Beregninger viser, at når foderets indhold af solsikkeskrå stiger, falder udnyttelsesprisen, dette giver en naturlig begrænsning af anvendelsen i foderblandinger til slagtesvin.

Solsikkeskrå til slagtesvin