Sammendrag

Sammenhængen mellem absorptionsstedet, d.v.s. tyndtarmen eller blind-tyktarmen, og det absorberede råproteins (aminosyrer, kvælstofholdige forbindelser) værdi til proteindannelse hos voksende svin blev belyst ved forsøg med 24 foderrationer af meget forskellig sammensætning.

Der udførtes 120 fordøjelighedsforsøg med fistulerede sogrise til bestemmelse af absorptionen af råprotein fra henholdsvis tyndtarmen og fra blind-tyktarmen. Samtidig udførtes 120 proteinbalanceforsøg med ikke fistulerede sogrise til bestemmelse af foderrationernes proteinværdi.

Resultaterne viser, at det råprotein (kvælstofholdige forbindelser), der absorberes fra blindtyktarmen, ikke har nævneværdig proteinværdi til svin, idet 96-98 pct. af det absorberede udskilles med urinen.

Der var bedre overensstemmelse mellem aflejret protein og råprotein/aminosyrer absorberet fra tyndtarmen end med den mængde, der blev optaget fra hele fordøjelseskanalen. Forskellene var dog små og giver ikke anledning til ændringer i proteinvurderingsgrundlaget på nuværende tidspunkt.

Indledning

Undersøgelser beskrevet i meddelelse nr. 432 viste, at råprotein/aminosyrer infuseret i blindtarmen blev fordøjet næsten lige så godt, som hvis det havde været optaget gennem munden, men proteinværdien var næsten lig nul, idet 96-98 pct. af kvælstoffet i det absorberede råprotein/aminosyrer blev udskilt i urinen.

Andre forsøg har vist, at den del af det fordøjede råprotein/aminosyrer, der absorberes fra blind-tyktarmen, varierer med foderets sammensætning, specielt med indholdet af træstof (og rå kartoffelstivelse).

Det fordøjelige råproteins proteinværdi til svin varierer således med foderets sammensætning eller med absorptionsstedet. Herved opstår spørgsmålet om proteinvurderingen hos svin eventuelt burde ændres fra den totalt fordøjelige mængde råprotein til den mængde, der absorberes fra tyndtarmen.

Formålet med denne undersøgelse var at belyse, om forskellene i den del af det fordøjelige råprotein, der absorberes fra blind-tyktarmen, er så store, at de kan måles på proteinaflejringen i svinene.

Undersøgelserne blev udført med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd.

Materiale og metoder

Undersøgelsen omfattede 24 foderblandinger sammensat som skitseret i tabel 1.

Blandingerne blev sammensat med henblik på at opnå en stor variation i den del af det fordøjede råprotein/aminosyrer, der forventedes at blive absorberet fra blind-tyktarmen.

Formålet hermed var at opnå sikre korrelationskoefficienter mellem råproteinets/aminosyrernes absorptionssted og proteinaflejringen i svinene. Af samme årsag blev det tilstræbt, at blandingernes indhold af fordøjeligt råprotein/aminosyrer skulle være mindre end det, svinene har behov for. Blanding 24 dækker dog fuldt ud svinenes behov.

Udover de i tabel 1 nævnte foderstoffer indgik følgende foderstoffer i blandingerne: maniokmel, majsglutenfoder, majsstivelse, sukker, cellulose, animalsk fedt, L-lysin, DL-metionin og L-treonin. Alle blandinger blev tilsat mineraler og vitaminer i henhold til normerne.

Tabel 1. Foderets principielle sammensætning
A. Korn og mølleriprodukter. Intet proteintilskudsfoder
Blanding	1	2	3	4	5	6
Korn/mølleriprodukt	Byg	Bygskal- mel	Havre	Hvede	Hvede- klid	Rug
B. Forskellige proteinkilder. Tilstræbt 125 g ford. råprotein pr. FEs
Blanding	7	8	9	10	11	12
	Skummet- mælkspulver	Kødben- mel	Rapsskrå, dobbeltlave	Solsik- keskrå	Soja- skrå	Græs- grønmel
C. Forskelligt indhold af træstof og kartoffelstivelse. Tilstræbt 125 g ford. råprotein pr. FEs
Blanding	13	14	15	16	17	18
Træstof, g pr. FEs	40	40	80	80	120	120
Kartoffelstiv., g pr. FEs	0	200	0	200	0	200
D. Forskelligt indhold af råprotein uden og med tilskud af syntetisk lysin
Blanding	19	20	21	22	23	24
Ford. prot., g pr. FEs	80	80	110	110	140	140
Ford. lysin, g pr. FEs	5	7	5	7	5	7

Fordøjeligheden af råprotein, aminosyrer, råfedt, træstof, LHK, energi m.m. i henholdsvis tyndtarmen og blind-tyktarmen blev bestemt ved forsøg med tyndtarmsfistulerede sogrise, ialt fem forskellige grise pr. blanding. Metodikken er beskrevet i meddelelse nr. 433. Sogrisene vejede mellem 50 og 90 kg. Det daglige foder udgjorde ca. 80 pct. af normen. Urinen blev opsamlet med urinkatetre.

Proteinaflejringen blev samtidig bestemt ved proteinbalanceforsøg med normalt voksende sogrise, ialt fem forskellige grise pr. blanding, jævnfør planen anført i tabel 2. Urinen blev opsamlet via urinkatetre. Mellem de i tabel 2 anførte gentagelser blev svinene fodret med en blanding indeholdende 24 dele proteintilskudsfoder.

Tabel 2. Plan for proteinbalanceforsøg
				Foderblanding
Kuld	Gent.	Vægt af sogrise, kg	Daglig foderoptagelse, kg	1		-				24
				Gris nr.
A	1	42-45	1,6	1	2	3	4	5	6
A	2	53-57	2,0	5	6	1	2	3	4
B	1	42-45	1,6	1	2	3	4	5	6
B	2	53-57	2,0	3	4	5	6	1	2
C	1	49-52	1,8	1	2	3	4	5	6

Resultater og diskussion

Nogle af resultaterne er anført i tabel 3 sammen med fodertørstoffets indhold af råprotein, træstof og lysin. Der var betydelige forskelle på såvel den totale fordøjelighed som på den del, der blev fordøjet i blind-tyktarmen. Der var også store forskelle på den daglige aflejring af protein i svinene.

Regressionsanalyser viste, som anført i tabel 4, at fordøjeligheden af råprotein/aminosyrer i blind-tyktarmen faldt med stigende indhold af træstof og steg med stigende indhold af råprotein i foderet. Forklaringen på træstoffets indflydelse er, at den del af foderet, der transporteres hen i blind-tyktarmen, stiger med stigende indhold af træstof i foderet. Dette stimulerer den mikrobielle aktivitet og hermed dannelsen af mikrobielt protein/aminosyrer, der i stort omfang udskilles med fæces.

Korrelationskoefficienterne anført i tabel 5 viser, at råprotein/aminosyrer fordøjet i tyndtarmen har en langt større sammenhæng med protein aflejret i svinene end råprotein/aminosyrer fordøjet i blindtyktarmen. Forskellene på korrelationskoefficienterne med fordøjeligheden i tyndtarmen og med den totale fordøjelighed er små, men korrelationerne med fordøjeligheden i tyndtarmen er i alle tilfælde størst.

Den del, der blev fordøjet i blind-tyktarmen, udgjorde kun omkring 5-20 pct. af det totalt fordøjede, og derfor var usikkerheden på korrelationsberegningerne større end for den del, der blev fordøjet i tyndtarmen.

Tabel 3.	Fodertørstoffets sammensætning, fordøjelighed, de daglige mængder af råprotein fordøjet i henholdsvis tyndtarmen og totalt samt den daglige aflejring af protein i svinene.
Blanding		1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11
Råprot., g/kg ts		119	118	114	145	146	114	188	174	195	196	182
Træstof,g/kg ts		47	150	101	27	75	24	30	42	91	147	61
Lysin, g/kg ts		4,1	4,5	4,4	3,7	5,3	4,2	14,5	8,2	10,1	6,9	11,1
Pct. af råprotein fordøjet:
I tyndtarm		70	55	61	74	62	65	86	54	69	73	78
Totalt		77	63	76	85	70	73	93	75	72	77	80
Pct. af lysin fordøjet:
I tyndtarm		76	66	70	76	74	68	94	66	73	78	88
Totalt		67	54	74	75	65	66	96	72	73	71	84
Pct. af energi fordøjet:
I tyndtarm		72	42	68	73	64	70	85	70	63	60	69
Totalt		81	54	67	85	66	82	95	85	76	72	88
Fordøjet råprotein:
Tyndtarm,g/dag		135	110	119	165	147	119	228		209	258	195
Totalt, g/dag		148	127	148	191	168	135	245	216	216	275	201
Aflejret i svinene:
Protein, g/dag		52	53	68	36	52	43	131	62	104	113	106

Tabel 3.	Fodertørstoffets sammensætning, fordøjelighed, de daglige mængder af råprotein fordøjet i henholdsvis tyndtarmen og totalt samt den daglige aflejring af protein i svinene - fortsat
Blanding		12	13	14	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24
Råprot, g/kg ts		89	188	153	177	147	166	140	139	141	178	179	218	219
Træstof, g/kg ts		143	48	39	88	73	125	105	49	49	52	52	57	57
Lysin, g/kg ts		3,5	8,6	7,0	8,4	6,9	7,8	6,6	6,6	8,9	7,0	9,1	7,6	9,6
Pct. af råprotein fordøjet:
Tyndtarm		35	75	70	68	68	65	64	68	74	71	73	69	72
Totalt		37	81	79	77	71	74	67	84	83	83	83	83	83
Pct. af lysin fordøjet:
Tyndtarm		62	85	80	80	79	81	76	81	88	80	85	76	81
Totalt		24	80	78	77	69	73	63	83	88	79	84	77	82
Pct. af energi fordøjet:
Tyndtarm		54	69	57	61	58	62	51	73	77	63	70	60	64
Totalt		66	82	84	75	76	68	70	87	87	83	83	79	79
Fordøjet råprotein:
Tyndtarm g/dag		49	217	163	205	167	205	175	139	153	184	191	210	223
Totalt, g/dag		51	235	183	234	174	233	182	171	173	215	217	253	259
Aflejret i svinene:
Prot. g/dag		12	117	76	119	82	107	100	83	105	79	113	73	94

Tabel 4.	Træstof- og råproteinindholdets indflydelse på størrelsen af den del af råproteinet/aminosyrerne, der fordøjes i blind-tyktarmen
			Regressionkoefficienter
		Intercept (pct. ford. i blindtyktarm)	Pr. g træstof	Pr. g råprotein	R2
Råprotein		13	-0,06*	-	0,10
Råprotein		11	-0,06*	0,01	0,11
Lysin		4	-0,12*	-	0,26
Lysin		-14	-0,11*	0,11*	0,42
Metionin		3	-0,12*	-	0,25
Metionin		-15	-0,12*	0,10*	0,40
Treonin		16	-0,09*	-	0,18
Treonin		11	-0,09*	0,03	0,20

*P <0,05

Tabel 5.	Korrelationer mellem protein aflejret i svinene og den mængde af råproteinet, der blev fordøjet i henholdsvis tyndtarmen, blind-tyktarmen og totalt
		Korrelationskoefficienter mellem aflejret protein, g/dag og:
		Fordøjet i tyndtarm, g/dag	Fordøjet i blindtyktarm, g/dag	Fordøjet totalt, g/dag
Råprotein		0,81*	0,02	0,75*
Lysin		0,88*	0,17	0,87*
Metionin		0,78*	0,23	0,76*
Treonin		0,91*	0,28	0,89*

*P <0,05

Konklusionen af undersøgelsen bliver, ligesom konklusionen af undersøgelsen beskrevet i meddelelse nr. 432, at det råprotein/aminosyrer, der fordøjes (absorberes) i blind-tyktarmen, ikke har nævneværdig værdi til proteindannelse i svinene. Det bør dog bemærkes, at i praksis vil forskellene på den del af det totalt fordøjede, der fordøjes i blind-tyktarmen, være langt mindre end fundet ved denne undersøgelse, fordi så ekstremt sammensatte foderblandinger kun sjældent anvendes.

Resultaterne giver således ikke anledning til en øjeblikkelig ændring af det nuværende proteinvurderingsgrundlag, hvor de enkelte aminosyrers fordøjelighed beregnes udfra råproteinets totale fordøjelighed, men på længere sigt bør muligheden for en ændring til tyndtarmsfordøjeligt råprotein/aminosyrer overvejes.

Sammenhængen mellem protein aflejret i voksende sogrise og mængden af råprotein fordøjet i henholdsvis tyndtarmen og blind-tyktarmen