Sammendrag

Fodersukkerroer fra høsten 1976 opbevaredes i en kule og fra høsten 1977 i en lade. Udbyttet var ca. 100 hkg tørstof i rod pr. ha. Tørstoftabet indtil maj måned var ca. 5,5 pct.

De to partier blev benyttet i to forsøg, hvor roerne blev vasket, moset og udvejet hver dag. Et kontrolhold fik en færdig foderblanding, der indeholdt 24 pct. sojaskrå i perioden 20-50 kg og 12 pct. sojaskrå i perioden 50-90 kg. Forsøgholdene fik 30 pct. af nævnte foderblandinger ombyttet med mosede fodersukkerroer, dels uden, dels med udligning for roernes lave proteinindhold.

Den daglige tilvækst var lavere, og foderforbruget højere, når foderblandingerne ombyttedes med roer.

Slagtesvindet var størst hos de roefodrede grise, men slagtekvaliteten for disse var iøvrigt lige så god som for kontrolholdet, når der blev udlignet for proteinindholdet. Forsøgene viste, at 100 kg mosede fodersukkerroer plus 3,3 kg sojaskrå har erstattet 18 kg byg.

Indledning

Stigende kornpriser har øget interessen for alternative fodermidler. Roer forbedrer sæd skiftet, og da dyrkningen af roer efterhånden er mekaniseret ret stærkt, er forsøg med roer til slagtesvin blevet aktuelt.

På forsøgsstationen Sjælland II er der i 1976/77 gennemført forsøg med 36 galte og i 1977/78 med 56 galte + 56 sogrise. Roerne er høstet og opbevaret på Statens Forsøgsstation i Plantekultur, Roskilde. Forsøgsplanen fremgår af tabel 1.

I begge forsøg fik roeholdene ca. 30 pct. af foderet erstattet med roer. forsøg 319 er der udlignet for roernes lave proteinindhold ved at forhøje foderblandingernes indhold af sojaskrå. Der er anvendt dels almindelig byg (Tern), dels proteinrig byg (KVL 468). I forsøg 348 er der til hold 2 og 3 anvendt de samme blandinger som til hold 1, men hold 3 har desuden fået tilskud af lysin. Hold 4 fik derimod foderblandinger med et højere indhold af sojaskrå end kontrolholdet.

De to forsøg blev påbegyndt ved henholdsvis 20 og 25 kg. Roerne er vasket i vådvasker og straks derefter moset. De mosede roer og foderblandingerne er udvejet daglig til hver enkelt gris.

Tabel 1. Forsøgsplan
Hold	1	2	3	4
Roer, pct.	0	(	30	)
Sv 319: Pct. sojaskrå i foderblanding:
Perioden 20-50 kg	24	36	31 *)
Perioden 50-90 kg	12	21	16 *)
Sv 348: Pct. sojaskrå i foderblanding:
Perioden 25-50 kg	24	24	24	40
Perioden 50-90 kg	12	12	12	24
Tilskud af lysin	-	-	+	-

*)Proteinrig byg (KVL 468).

I tabel 2 ses fodermidlernes indhold, som for byg og sojaskrå svarer til de gennemsnitstal, der normalt anvendes. For roernes vedkommende er tørstofindholdet lavere end det, der er fundet i opbevaringsforsøget (tabel 4), hvilket skyldes, at roerne er vasket og moset, før analyseprøverne er udtaget.

Tabel 2. Fodermidlernes indhold
	Byg
Fodermiddel	Tern	KVL 468	Sojaskrå	Fodersukkerroer
Tørstof, pct.	86,3	87,4	86,9	16,8
Råprotein, pct.	12,5	15,1	45,8	1,4
Råfedt, pct.	2,1	2,4	0,9	-
Træstof, pct.	3,9	3,5	5,9	1,1
N-fri ekstraktst. pct.	66,1	64,4	28,7	13,1
Aske, pct.	1,7	2,0	5,6	1,0
Uopløselig aske, pct.	-	-	-	0,2
Ford. protein, pct.	9,7	11,8	40,8	1,0
Ford. lysin, pct.	0,3	0,4	2,5	0,03
FEs pr. kg	1,01	1,05	1,13	0,19

Beregningen af roernes indhold af FEs er vist i tabel 3.

Tabel 3. Beregning af FEs i fodersukkerroer
	g/kg tørstof	Ford. koeff.	Kcal/g ford. stof	Oms. E. kcal
Råprotein	85,8	66	5,1	289
Træstof	67,3	55	4,1	152
N-fri ekstr.	783,1	90	4,1	2.890
Omsættelig energi, kcal pr. kg tørstof					3.331

Nettoenergi, kcal = 3.331 x 0,75 - 450 = 2048

FEs = 2.048 : 1.845 = 1,11 pr. kg tørstof

FEs = 1,11 x 16,8 pct. tørstof = 0,19 pr. kg

Roernes dyrkning, udbytte og opbevaring

Fodersukkerroerne blev dyrket på Roskilde Forsøgsstation i 1976 og 1977 og var af sorten Meka Øtofte. Roerne blev sået til blivende bestand, aftoppedes med grønthøster og blev taget op med Holbæk optager.

Roerne fra høsten 1976 opbevaredes i kule, mens roerne fra høsten 1977 indgik i et opbevaringsforsøg, hvor opbevaringen fandt sted i en lade. Roerne lå her frit i en kule med en bundbredde på ca. 6 m og en højde af ca. 1,8 m. De blev dækket efter behov med plastfolie og halm, og om foråret blev de af hensyn til udtørringsrisikoen kun delvis afdækket for at skaffe den nødvendige ventilation.

Temperaturen i kulen faldt fra gennemsnitlig 11 ºC til ca. 4 ºC i marts og steg derpå til gennemsnitlig 7 ºC i april. Gennemsnit for perioden november-april blev 6,7 ºC.

I tabel 4 ses nogle af resultaterne fra opbevaringsforsøgene. Udbyttet var ca, 100 hkg tørstof i rod pr. ha. Tørstofindholdet var 20,5 pct.

Tabel 4. Roernes opbevaring
Dato	3/11	23/1	10/5
Opbevaret, dage	0	81	188
Udbytte, hkg rodtørstof pr. ha	100
Tørstof, pct.	20,5	21,1	20,6
Tørstoftab, pct.	0	2,8	5,5
Spirede roer, pct.	0	67	69
Pletrådne roer, pct.	0	1,0	7,6
Temperatur, gns. ºC	10,9	7,2	11,4

Tørstoftabet i opbevaringsperioden bestemtes på grundlag af indlagte prøver og var indtil januar 2,8 pct. og indtil maj ca. 5,5 pct. Dette tab er ret lavt i forhold til det målte tab i en 6-årig forsøgsserie, hvor de tilsvarende tal var 3,5 og 13,7 pct.

Antallet af spirede roer var ret højt, idet ca. 2/3 af roerne var spirede. Temperaturen i kulen har været mellem 2 og 12 ºC.

Forsøgets forløb

Der indgik henholdsvis 36 og 112 SPF-grise i de to forsøg. Forsøg 319 ornfattede kun galte, mens der i forsøg 348 var både galte og sogrise. Begge forsøg udførtes i vinterhalvåret.

En gris døde af transport-syge. Grisenes sundhed var iøvrigt tilfredsstillende.

Ved slagtningen blev 5 grise ikke bedømt: 3 varmaskinskadet, 1 var tvekønnet og 1 var halvorne. Årsagen til, at en del grise blev maskinskadet, kan måske skyldes for tynd svær. De 3 grise var kuldsøskende.

I forsøg 319 åd grisene de tildelte fodermængder uden besvær, hvorimod det kneb i forsøg 348, selv om der blev givet samme daglige fodermængder.

Følgende norm er anvendt:
Vægt, kg	20	30	40	50	60	70	80	90
Roer, kg	1,4	2,0	2,6	3,3	3,8	4,4	4,9	5,3

Den nedsatte ædelyst kan måske skyldes, at roerne var stærkt spirede, hvorfor det kneb med rengøringen. De store roemængder har sandsynligvis givet et større foderspild end normalt.

Resultater

Resultaterne fra de to forsøg ses i tabel 5.

Som nævnt var begyndelsesvægten henholdsvis 20 og 25 kg. Det ses, at tilvæksten er faldet, og foderforbruget er steget såvel før som efter 50 kg, når der er anvendt roer. Roeholdene har haft en lidt højere foderstyrke end kontrolholdene.

Når der ikke er givet udligning for roernes lave proteinindhold, er den daglige tilvækst faldet med 10 pct., og foderforbruget er steget med 15 pct. (forsøg 348, hold 2). Denne forskel er reduceret til henholdsvis 5 og 10 pct. ved at give ekstra tilskud af syntetisk lysin (hold 3) eller sojaskrå (hold 4).

Tabel 5. Fodersukkerroer til slagtesvin
Forsøg	319								348
Hold	1		2		3		1			2	3	4
Pct. roer	0		( 30 )					0		(	30	)
Antal grise	12		12		12		28			28	27	28
20/25 - 50 kg:
FEs pr. gris dgl.	1,36		1,38		1,40		1,46			1,51	1,50	1,49
Daglig tilvækst, g	604		606		591		646			609	624	621
FEs pr. kg tilv.	2,26		2,29		2,39		2,28			2,50	2,45	2,44
50 - 90 kg:
FEs pr. gris dgl.	2,57		2,73		2,74		2,62			2,67	2,68	2,66
Dgl. tilvækst, g	817		782		802		796			711	738	759
FEs pr. kg tilv.	3,16		3,51		3,44		3,33			3,82	3,68	3,55
Beg. vægt - kold slagtevægt:	(	20 - 61,3 kg				)	(			25 - 62,0			)
FEs pr. gris dgl.	1,96		2,09		2,07		2,12			2,18	2,18	2,16
Dgl. tilvækst, g	721		691		688		734			660	687	688
FEs pr. kg tilv.	2,73		3,03		3,03		2,90			3,33	3,20	3,16
g ford. prot./FEs	146		135		133		137			113	113	141
g ford. lysin/FEs	6,4		6,3		6,0		6,2			4,8	6,5	6,8
Foderdage	100		104		105		90			100	96	96
FEs	196		218		217		190			217	210	207
Korr. til kold slagtevægt:	(			61,3 kg	)		(			62,0 kg			)
Rygspæk, cm	2,19		2,16		2,19		2,33			2,17	2,14	2,07
Sidespæk	1,70		1,67		1,60		1,48			1,55	1,54	1,39
Rygmuskel, cm²	32,6		33,1		33,8		33,2			31,7	33,5	33,9
Pct. kød i siden	60,8		60,6		60,6		60,7			60,1	61,0	61,9
Pct. kød (KSA)	52,0		52,4		52,4		53,5			52,3	52,8	53,6

Slagtekvaliteten har for de fleste grise været god. Ryg- og sidespækkets tykkelse har inden for de to forsøg været ret ens. Rygmusklens areal og kødindholdet er lavest for det hold, der ikke fik udligning for roernes lave proteinindhold.

Tabel 6 viser forbruget af de enkelte fodermidler i forsøgsperioden 25-90 kg.

Tabel 6. Forbrug af fodermidler
Forsøg	348
Hold	1	2	3	4
Kg sojaskrå	29,2	23,6	22,9	41,4
Kg byg	152,5	123,4	117,8	97,2
Kg mineralbl. + vitaminbl.	4,8	4,9	4,8	4,5
Kg lysinblanding *)	-	-	1,7	-
Kg fodersukkerroer	-	300	291	282

*) 20 pct. lysin opblandet i hvedestrømel

Fodersukkerroernes indhold af tørstof er korrigeret til 19 pct. Fodermængderne er anvendt som udgangspunkt for økonomiberegningen, som ses i tabel 7.

Det er i tabellen beregnet, hvor mange grise der leveres pr. stiplads pr. år fra de forskellige hold.

Indtægter og udgifter er beregnet i henhold til tabellens fodnoter. Uden proteinudligning er der kun blevet ca. 7 kr. til betaling af 100 kg roer. Det samme resultat er fremkommet ved tilskud af lysin, hvilket skyldes lysinets høje pris pr. kg.

Ved proteinudligning med sojaskrå er der i begge forsøg blevet ca. 15 kr. til betaling af 100 kg roer.

Tabel 7. Økonomiberegning
Forsøg	348
Hold	1	2	3	4
Grise pr. stiplads/år	3,29	3,02	3,12	3,12
Afregning, kr. *)	2.032	1.842	1.913	1.929
Indkøb af grise, kr. **)	956	887	906	906
Foder - roer, kr. **)	740	554	607	557
Forskel, kr.	336	401	400	466
Kr. til betaling af 100 kg roer	-	7,1	7,0	14,7

*)	9,50 kr./kg + 0,10 kr. i tillæg/fradrag pr. procentenhed, kødpct. overstiger/ligger under 52,0
**)	Galte på 25 kg: 279 kr.; sogrise på 25 kg: 302 kr.
***)	Byg 115 kr.; sojaskrå 145 kr., mineralblanding 150 kr. og lysinblanding 1.000 kr./100 kg

Diskussion

De omtalte forsøg viser, at grisene udmærket kan tåle, at store mængder af foderet erstattes med roer, men at den daglige tilvækst bliver lavere, og foderforbruget højere, ved at ombytte færdige foderblandinger med roer, hvilket eventuelt kan skyldes foderspild eller en dårligere udnyttelse end beregnet, hvorimod slagtekvaliteten stort set er ens. Resultaterne viser endvidere, at økonomien som helhed kan være udmærket, hvis arbejdsomkostningerne kan holdes på et rimeligt niveau. Det kan tilrådes at øge foderblandingernes indhold af sojaskrå med 34 pct. for hver gang, der ombyttes 10 pct. med roer. I praksis vil roerne kunne udgøre 20-25 pct. af det samlede foders energiindhold i perioden 25-90 kg.

Slutning

Forsøg udført for 15-20 år siden viste, at slagtesvin kan udnytte store roemængder. De senere års automatisering af fodringen har bl.a. bevirket, at interessen for at anvende roer har været dalende. I henhold til en rapport (den fremtidige foderforsyning til kvæg, svin og fjerkræ, udgivet i 1977 af Landbrugets Samråd for Forskning og Forsøg) tyder den seneste tids prisændringer, Danmarks medlemskab af EF og den teknisk-biologiske udvikling imidlertid på, at roer kan få øget interesse ved den fremtidige foderforsyning.

Roerne vil kunne erstatte store mængder korn, og det kan i denne forbindelse nævnes, at der, ved dyrkning af rodfrugter i stedet for korn, opnås en fordobling af energiproduktionen pr. arealenhed. I rapporten stilles der derfor forslag om et tværfagligt forskningsprojekt til fremskaffelse af forsøgsdata til belysning af fodringsteknikken, arbejdskraftproblemet og økonomien ved anvendelse af store roemængder.

Ovennævnte forsøg har været en forløber for sådanne undersøgelser, idet det skønnes nødvendigt at findele roerne meget stærkt, såfremt de skal kunne anvendes i et vådfodringsanlæg. Samrådet har netop bevilget midler til et tværfagligt projekt med deltagelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, Jordbrugsteknisk Institut og Statens Husdyrbrugsforsøg. Ved de kommende vinterforsøg vil roerne blive findelt og blandet med korn + tilskudsfoder. Denne blanding skal tildeles grisene ved hjælp af vådfodringsanlæg, som er ved at blive opstillet på Statens Forsøgsgård, Trollesminde.

Mosede fodersukkerroer til slagtesvin