Sammendrag

Ved sammenligning af LT-fiskemel og askefattigt fiskehelmel af kvaliteten »Special-A« havde LT-mel den bedste proteinværdi.

Produktionsforsøg med smågrise i alderen 4-8 uger og balanceforsøg med rotter viste, at 4 procent LT-mel kunne erstatte 8 procent skummetmælkspulver som proteintilskud i foderblandingen.

Ved stigende mængder af LT-fiskemel i foderet som erstatning for skummetmælkspulver og sojaskrå viste resultaterne, at nettoproteinudnyttelsen og fordøjeligheden af energi var stigende. Største tilvækst og bedste foderudnyttelse for grisene blev fundet med 12 procent LT-fiskemel i foderblandingen.

Indledning

Fiskemel af god kvalitet er et udmærket proteinfoder til smågrise. Det har et højt indhold af essentielle aminosyrer og dermed en høj biologisk værdi af proteinet. I et tidligere forsøg med stigende mængder fiskemel til smågrise (Meddelelse 390) blev grisenes foderoptagelse og tilvækst stimuleret ved op til 12% fiskemel i foderblandingen.

Kvaliteten af fiskemel er afgørende for de opnåede resultater. I er andet forsøg med forskellige kvaliteter fiskemel (Meddelelse 449) fandtes forskel i såvel daglig tilvækst som foderudnyttelse på 11 procent som effekt af fiskemelskvaliteten. De bedste resultater blev opnået for fiskehelmel, som var produceret på grundlag af råvarer med lavt TVN-tal samt høj fordøjelighed og høj biologisk værdi af proteinet.

Fiskemelsindustrien fremstiller og forhandler askefattigt fiskehelmel under betegnelsen "Special-A". I dette produkt må askeindholdet ikke overstige 20% af fedtfrit tørstof. Multienzymfordøjeligheden af protein skal være mindst 88% og titreringsværdien på max. 80 ml. Fiskemel af Special-A kvalitet anvendes ofte i smågriseblandinger.

fiskemelsindustrien er en ny metode ved produktion af specialfiskemel taget i brug. Metoden adskiller sig fra hidtidige ved en kombination af en skånsom tørremetode, hvor der anvendes vakuum, hvorved tørreprocessen gennemføres ved 70 grader celsius mod normalt op til 100 grader celsius, og ved en skånsom inddampningsmetode til opkoncentrering af limvandet. Det ved denne metode producerede fiskemel betegnes LT-mel (LT = Lav Temperatur). Da en lavere tørretemperatur under fremstillingen giver mulighed for fiskemel med forbedret proteinkvalitet, blev der i samarbejde med Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri gennemført forsøg med LT-mel. Formålet med forsøgene var at sammenligne LT-mel med askefattigt fiskehelmel (Special-A), samt at undersøge effekten af stigende mængder LT-mel som erstatning for skummetmælkspulver og sojaskrå. Forsøgene blev gennemført med rotter for vurdering af protein- og energiværdi og med smågrise for undersøgelse af effekt på foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse.

Materiale og metoder

To partier af fiskemel, henholdsvis LT-mel og Special-A-mel blev stillet til rådighed af Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri. Partierne blev analyseret for indhold af tørstof, aske, råprotein og aminosyrer. I tabel 1 er partiernes kemiske sammensætning og indhold af de vigtigste aminosyrer vist. Til sammenligning er tabelværdier for askefattigt fiskemel anført. Begge fiskemelspartier havde højt indhold af protein og lavt indhold af aske. Endvidere havde begge partier et relativt højt indhold af tryptofan.

Tabel 1. Kemiske analyser af fiskemelspartier

Fiskemel

Special-A

LT-Fiskemel

Tabelværdier*

Pct. tørstof

Pct. af tørstof

Aske

Råprotein

g aminosyrer pr. 16 g N

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

Tryptofan

94

12,6

78,4

7,8

2,9

0,9

4,3

1,0

92

13,8

78,7

7,9

2,9

1,0

4,2

1,0

91

15,7

76,5

7,8

2,8

1,0

4,0

0,6

* Fiskemel, askefattigt. 556. Beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg (1983).

Der blev fremstillet seks foderblandinger, hvis sammensætning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Sammensætning af de seks foderblandinger
Blanding	1	2	3	4	5	6
Fiskemel-type	-	LT	LT	LT	LT	Special-A
Pct. i blanding Fiskemel Skum.m.pulver Sojaskrå Lysin (40%) Methionin (40%) Byg Hvede Animalsk fedt Mineralbl. Vitamin/mikrobl.	0 8,0 30,0 0,4 0,3 26,4 26,4 5,0 3,1 0,4	4,0 0 30,0 0,3 0,2 28,5 28,6 5,0 3,0 0,4	8,0 0 23,0 0,2 0,1 30,3 30,3 5,0 2,7 0,4	12,0 0 16,0 0,1 0 32,1 32,1 5,0 2,3 0,4	16,0 0 9,0 0 0 33,9 33,8 5,0 1,9 0,4	12,0 0 16,0 0,1 0 32,1 32,1 5,0 2,3 0,4

Blanding 1, hvor skummetmælkspulver og sojaskrå var de eneste proteinfodermidler, blev anvendt som kontrol.

Blandingerne 2, 3, 4 og 5 indeholdt LT-fiskemel i stigende mængder fra 4 til 16 procent. I blanding 2 erstattede 4 procent LT-mel (+ 4 procent korn) 8 procent skummetmælkspulver. I blandingerne 3, 4 og 5 med henholdsvis 8, 12 og 16 procent LT-mel, blev 7 procent sojaskrå erstattet af 4 procent fiskemel. Hertil kom regulering på blandingernes indhold af korn, mineralstoffer, Iysin og methionin. Blanding 6 indeholdt 12 procent Special-A-fiskemel og havde i øvrigt samme sammensætning som blanding 4 med en tilsvarende mængde af LT-mel. Blandingernes indhold af næringsstoffer var tilpasset grise, der fravænnes ved 4 uger. Foderet blev givet i melform.

Proteinkvaliteten og fordøjeligheden af energi i henholdsvis de to fiskemelspartier og de seks foderblandinger blev undersøgt i balanceforsøg med rotter. Forsøgene blev gennemført efter afdelingens sædvanlige procedure.

Proteinkvaliteten blev vurderet på sand fordøjelighed (SF), biologisk værdi (BV) og netto protein udnyttelse (NPU).

I forsøget med grise blev indsat 102 dyr, der blev fravænnet ved 28 dage. På fravænningsdagen blev udvalgt 6 grise fra hvert af 17 kuld. De 6 grise blev indsat individuelt på hver sin foderblanding, hvorefter de blev fodret efter ædelyst fra foderautomater i 28 dage. Grisenes vægt og foderoptagelse blev registreret med ugentlige intervaller. Omfanget af diarre ved grisene blev kontrolleret dagligt.

Resultater

Kemiske analyser af foderblandingerne er vist i tabel 3.

Som forventet medførte stigende tilsætning af fiskemel, at blandingernes indhold af protein og fedt var svagt stigende, mens indholdet af træstof og aske var faldende. I blanding 5 var indholdet af lysin lidt lavere, mens det de øvrige blandinger var lidt højere end forventet. Foderblandingernes indhold af de øvrige aminosyrer svarede ret godt til det forud beregnede.

Tabel 3. Kemiske analyser af foderblandinger

Blanding

1

2

3

4

5

6

Fiskemel-type

Pct. fiskemel

-

0

LT

4

LT

8

LT

12

LT

16

Special-A

12

Procent

Tørstof

Råprotein

Fedt

Træstof

Aske

NFE

Aminosyrer pr. kg

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

Tryptofan

Beregnet efter analyse

FEs pr. kg

g ford. prot./FEs

89,9

22,9

7,5

3,4

6,1

50,0

14,0

4,9

3,7

8,8

2,9

1,19

163

89,5

23,7

8,0

3,5

5,9

48,4

13,6

4,7

3,6

8,7

2,9

1,19

168

90,1

23,8

8,3

3,2

5,7

49,0

14,3

4,8

3,9

9,1

2,9

1,21

168

89,9

24,0

8,8

2,9

5,6

48,6

14,0

4,9

3,6

8,9

2,8

1,23

167

89,8

23,5

8,7

2,4

5,3

49,9

13,1

5,1

3,3

8,7

2,7

1,23

164

90,2

23,5

8,8

2,8

5,3

49,8

13,6

4,9

3,4

8,6

2,6

1,23

163

Protein- og energivurdering ved rotteforsøg

Resultaterne af balanceforsøget med de to typer af fiskemel er vist i tabel 4.

LT-mel havde højere sand fordøjelighed af protein (SF) og højere nettoproteinudnyttelse (NPU) end A-mel. Derimod var der ikke forskel på de to partier i proteinets biologiske værdi (BV) og på fordøjeligheden af energien (FE).

Tabel 4. Resultater af balanceforsøg (rotter) med to typer fiskemel

Fiskemel-type

LT

Special-A

Protein

Sand fordøjelighed (SF), %

Biologisk værdi (BV), %

Nettoproteinudnyttelse (NPU), %

Energi

Fordøjelighed (FEs), %

89,8a

91,0a

81,7a

88,9a

85,2b

89,7a

76,4b

88,5a

a, b: Værdier på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<O,O5).

Resultaterne af balanceforsøget med de seks foderblandinger er vist i tabel 5. For de første fem blandinger med stigende indhold af LT-mel var sand fordøjelighed af protein også stigende. Biologisk værdi af protein i blandingerne var ikke påvirket af indholdet af LT-mel, mens nettoproteinudnyttelsen var stigende til højeste niveau for blanding 5. Fordøjeligheden af energien i blandingerne blev øget med stigende indhold af LT-mel. Ved sammenligning af blandingerne 4 og 6 ses, at 12 procent LT-mel gav højere biologisk værdi og nettoproteinudnyttelse end 12 procent A-mel. Fordøjeligheden af energien i blandingerne var derimod ikke påvirket af fiskemelstypen.

Tabel 5. Resultater af balanceforsøg (rotter) med seks foderblandinger

Blanding

1

2

3

4

5

6

Fiskemel-type

Pct. fiskemel

-

0

LT

4

LT

8

LT

12

LT

16

Special-A

12

Protein

SF

BV

NPU

Energi

FE

85,4c

89,1a

76,1cd

84,3d

85,8c

89,9a

77,2bc

85,1cd

86,2bc

89,2a

76,8c

85,5bc

87,2b

89,9a

78,4ab

86,2b

88,6a

89,4a

79,2a

87,8a

86,9b

86,2b

74,8d

86,3b

a - d: Værdier på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<O,O5).

Smågriseforsøg

Grisenes vægt og foderforbrug er angivet i tabel 6.

Tabel 6. Vægt, foderforbrug og diarrefrekvens for smågrise

Blanding

1

2

3

4

5

6

Fiskemel-type

Pct. fiskemel

-

0

LT

4

LT

8

LT

12

LT

16

Special-A

12

Antal grise indsat

Antal grise udsat

Gns. vægt kg

Ved 28 dage

Ved 42 dage

Ved 56 dage

kg foder pr. gris

1. uge

2. uge

3. uge

4. uge

I alt

Diarre

Antal grise

Antal dage pr. gris

17

0

8,6

11,5

20,1

1,6

3,5

5,6

6,8

17,6

11

1,4

17

0

8,7

11,7

20,8

1,5

3,7

6,5

7,8

19,4

10

1,4

17

0

8,7

11,6

20,6

1,4

3,7

6,1

7,4

18,6

8

0,8

17

0

8,7

12,1

21,7

1,5

3,6

5,9

7,6

18,6

7

0,9

17

0

8,7

11,6

20,8

1,3

3,5

5,9

7,5

18,1

10

1,3

17

1

8,7

11,7

20,3

1,5

3,8

5,5

7,0

17,9

10

1,1

Største vægt ved forsøgets afslutning blev opnået for hold 4, som fik foderblanding med 12 procent LT-mel. Foderoptagelsen var for alle hold med fiskemel større end for kontrolholdet. Frekvensen af diarre hos grisene var ikke påvirket af foderblandingernes sammensætning.

I tabel 7 er foretaget en sammenligning af holdene 4 og 6, som fik tildelt henholdsvis LT-mel og Special-A-mel på samme niveau. For grisene på LT-mel var der tendens til størst foderoptagelse. LT-mel gav endvidere forbedret tilvækst og foderudnyttelse i forhold til Special-A-mel. Dette er i god overensstemmelse med resultaterne af rotteforsøgene, som viste, at LT-mel gav den største nettoproteinudnyttelse.

Tabel 7. Sammenligning af LT- og Special-A fiskemel
Hold	4	6	P-værdi
Fiskemel-type Pct. fiskemel	LT 12	Special-A 12
Dgl. tilvækst, g FEs pr. gris FEs pr. kg tilvækst	462 22,9 1,77	414 22,0 1,90	0,01 0,27 0,06

Resultaterne i tabel 8 viser effekten af stigende mængder LT-mel som erstatning for skummetmælkspulver og sojaskrå. Ved sammenligning af holdene 1 og 2 med henholdsvis 8 procent skummetmælkspulver og 4 procent LT-mel ses, at fiskemel stimulerede grisenes foderoptagelse, mens der var tendens til øget tilvækst og lidt dårligere foderudnyttelse. Ved vurdering af samtlige fem hold viste resultaterne, at hold 4 med 12 procent LT-mel havde den største tilvækst og den bedste foderudnyttelse. Forøgelse af fiskemelsindholdet til 16 procent af foderblandingen gav ikke yderligere forbedring af tilvækst eller foderudnyttelse.

Tabel 8.	Effekt af stigende mængder LT-mel som erstatning for skummetmælkspulver og sojaskrå
Hold		1	2	3	4	5
Pct. skm. pulver Pct. LT-mel Pct. sojaskrå		8 0 30	0 4 30	0 8 23	0 12 16	0 16 9
Dgl. tilvækst, g FEs pr. gris FEs pr. kg tilvækst		412a 20,8a 1,81ab	429ab 23,1b 1,92a	426ab 22,4ab 1,88ab	462b 22,9b 1,77b	434ab 22,3ab 1,84ab

a, b: Værdier på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<0,05)

Diskussion

Ved sammenligning af de to fiskemelspartier viste balanceforsøget med rotter, at nettoproteinudnyttelsen var størst for LT-mel. Ved vurdering af de tilsvarende foderblandinger, hvor hvert af fiskemelspartierne indgik med 12 procent, viste balanceforsøget ligeledes, at blandingen med LT-mel gav den største nettoproteinudnyttelse. I overensstemmelser hermed viste forsøget med grise, at foderblandingen med 12 procent LT-mel gav bedre tilvækst og foderudnyttelse end den tilsvarende blanding indeholdende Special-A-fiskemel.

Ved udskiftning af 8 procent skummetmælkspulver med 4 procent LT-mel blev grisenes foderoptagelse forøget, mens der samtidig var tendens til øget tilvækst. Ved yderligere tilsætning af LT-mel som erstatning for sojaskrå blev både tilvækst og foderudnyttelse forbedret til optimum ved 12 procent fiskemel i foderet.

Dette er i overensstemmelse med, at balanceforsøget med de samme foderblandinger viste øget nettoproteinudnyttelse og øget fordøjelighed af energien med stigende tilsætning af LT-mel. Når grisene ikke viste forbedret tilvækst og foderudnyttelse ved 16 procent LT-mel skyldes det primært, at foderoptagelsen på dette niveau var vigende. Samme iagttagelse blev gjort i det tidligere forsøg med almindeligt askefattigt fiskemel (Meddelelse 390), hvor 12 procent fiskemel ligeledes gav optimal tilvækst.

Konklusion

1	LT-fiskemel havde en bedre proteinværdi end Special-A-mel.
2	Fire procent LT-mel og fire procent korn kunne erstatte otte procent skummetmælkspulver.
3	Tolv procent LT-mel som erstatning for skummenmælkspulver og sojaskrå gav de bedste resultater på grisenes tilvækst og foderudnyttelse.

{ewc MVBMP2, ViewerBmp2,

Lt-fiskemel til smågrise