Sammendrag

Denne undersøgelse har vist, at tidlig fravænning kan gennemføres med godt resultat uden brug af medicin. Der må imidlertid lægges vægt på et godt staldmiljø og et højt hygiejneniveau.

Væsentlige forudsætninger for heldig gennemførelse af tidlig fravænning er følgende:

-	at sundhedstilstanden i besætningen er god
-	at grisene straks ved fravænning placeres i en rengjort og desinficeret, varm og tør stald
-	at der ikke sker sammenblanding af grise fra forskellige besætninger
-	at grisene fodres moderat de første 2 uger efter fravænning
-	at foderet er sammensat i henhold til grisenes behov, og at der kun anvendes foderemner af god kvalitet.

Indledning

Grise, der fravænnes ved 3 ugers alderen, er meget lidt modstandsdygtige, fordi de både immunologisk og ernæringsmæssigt befinder sig på et kritisk stadium. Den beskyttelse, grisene har fået fra immunstofferne i råmælken, yder kun en meget lille beskyttelse ved 3 ugers alderen, og samtidig har grisene kun i meget ringe grad startet deres egen opbygning af disse vigtige immunstoffer. Ved fravænning fratages grisene desuden den beskyttelse og regulerende indflydelse i selve tarmkanalen, de hidtil har fået fra immunglobulinerne i somælken.

Grisenes fordøjelsessystem er ved 3 ugers alderen stadig i en tilstand af aktiv udvikling. Det er hovedsageligt de enzymer, som er nødvendige for at fordøje mælk, der er til stede ved 3 ugers alderen og i mindre omfang de enzymer, som er nødvendige for at fordøje vegetabilsk foder.

Der er således en række forhold, der må tages i betragtning, hvis fravænning ved 3 ugers alderen skal gennemføres uden svære fordøjelsesforstyrrelser og yderligere svækkelse af grisene.

Formålet med undersøgelserne har først og fremmest været at belyse, hvilken betydning foderstyrken og staldtemperaturen har på grises tilvækst, foderudnyttelse og sundhedstilstand, når de fravænnes ved 3 ugers alderen. Men også betydningen af skift af staldmiljø, staldhygiejne og indflydelse af almindeligt forekommende, sygdomsfremkaldende colibakterier er indgået i undersøgelsen.

Materiale og metoder

Til forsøgene anvendtes to adskilte stalde. Den ene var en ældre, traditionel svinestald, der anvendtes som farestald. Den anden, der anvendtes som fravænningsstald, var en forsøgsstald, der bestod af 5 helt adskilte rum med individuel regulering af varme og ventilation. Begge stalde var indrettet med forrum til SPF-drift.

Der blev indkøbt sekundære SPF-gylte i serier à 8 fra samme besætning. Hver serie af gylte, der var løbet omtrent samtidig, blev indkøbt ca. 1 måned før faringen. Når grisene i gennemsnit var 3 uger, blev de fravænnet. Der blev udvalgt 40 grise i blokke à mindst 4 grise fra samme kuld. Blokkene blev ligeligt fordelt i de 4 rum i fravænningsstalden. Overskydende grise blev placeret i rum 5. De fravænnede grise forblev i forsøg, til de var 10 uger gamle. Søerne blev slagtet ca. 3 uger efter fravænning. Farestierne blev højtryksrenset før næste hold gylte blev indsat. Før hver indsætning af fravænningsgrise blev forsøgsstalden grundigt renset og efter opvarmning til ca. 20 ºC desinficeret med 2 pct. formalinopløsning. Ved desinfektionen blev der anvendt gasmaske.

I forsøgene indgik 6 gylte-serier. Der var ved 3 ugers alderen i alt 330 grise. Af disse blev 275 anvendt direkte i forsøgene. To gylteserier blev anvendt i undersøgelsen over foderstyrkens betydning for tidligt fravænnede grise. Grisene blev enten fodret svagt eller efter ædelyst. I tabel 1 er vist normen for svag fodring. Staldtemperatur og hygiejne holdtes konstante i disse forsøgsserier.

Tabel 1. Fodernorm for svagt fodrede grise
Dage efter fravænning	1. og 2.	3. og 4.	5. og 6.	7.
Gram foder daglig	50	100	150	200
Efter vægt, kg	5-7	8-10	11-13	14-16	17-19
Gram foder daglig	300	450	600	750	850

Fire gylte-serier blev brugt i undersøgelser over staldtemperaturens betydning for tidligt fravænnede grise .AIle grise blev i disse forsøg fodret efter ædelyst. Der blev sammenlignet 2 forskellige temperaturniveauer. Staldtemperaturen var ved indsættelse af grisene henholdsvis 18 og 24 ºC. Gennem forsøgsperioden blev temperaturen sænket med 1 grad celsius pr. uge.

I gylte-serierne med fravænning ved høj og moderat temperatur forsøgtes det at belaste grisene ved fravænning ved efter desinfektionen at tilføre gulvene i både de 18 og 24 ºC varme rum en ensartet, kendt mængde colibakterier af den type, der forekommer hyppigt i stort tal hos grise med fravænningsdiarré i praksis.

For at undersøge belastningen ved et almindeligt staldmiljø, blev 24 grise i to forsøgsserier gående i faremiljøet efter fravænning, mens kuldsøskende fravænnedes til et rent staldrum (rum 5), hvor der holdtes samme temperatur som i farestalden. Fodring af disse hold var efter ædelyst.

Tabel 2.	Den procentiske sammensætning af den anvendte foderblanding til smågrise
Kornblanding		57,3
Sojaskrå		23,0
Sildemel		4,5
Hørfrø		3,0
Tørgær		2,0
Sukker		5,0
Fedt		2,0
Mineral/vitaminblanding		3,2

I tabel 2 er vist sammensætningen af den anvendte foderblanding. Blandingen indeholdt 21,2 pct. råprotein svarende til 18,2 pct. fordøjeligt råprotein og 110,8 f.e. pr. 100 kg. Der var ca. 10 g lysin og 5,6 g metionin plus cystin pr. f.e.

Grisene fra alle søer blev vejet ved fravænning og derefter en gang om ugen, og foderforbruget blev registreret.

Der blev dagligt foretaget en registrering af grisenes almene tilstand og af gødningens konsistens. Grise der døde under forsøget blev obduceret.

Resultater

a. Foderstyrkens indflydelse på vækst, foderforbrug og sundhedstilstand

Resultaterne af foderstyrkens indflydelse på tilvækst, foderforbrug og sundhedstilstand hos grise, fravænnet ved 3 uger, er vist i tabel 3. Det ses, at grise der blev fodret efter ædelyst fra 3 til 10 uger havde en langt større tilvækst, end de der blev fodret svagt i henhold til normen som er angivet i tabel 1. Således vejede grisene, der blev fodret efter ædelyst, 6,6 kg mere ved 10 ugers alderen end de svagt fodrede grise.

Tabel 3.	Foderstyrkens indflydelse på tilvækst, foderforbrug, antal dage med diarré og antal udsatte
Foderstyrke		svag	ædelyst
Antal grise		40	40
Vægt ved 3 uger, kg		5,5	5,5
Vægt ved 6 uger, kg		8,1	9,2
Vægt ved 10 uger, kg		15,9	22,5
Daglig tilvækst, gns., g		212	347
FEs pr. kg tilvækst		1,98	2,12
Antal udsatte (døde)		0	2
Antal dage pr. gris med diarré		1,7	2,8

Der blev imidlertid konstateret en betydelig højere frekvens af diarre hos de grise, der blev fodret efter ædelyst, og foderforbruget pr. kg tilvækst var også størst for denne gruppe.

b. Staldtemperaturens indflydelse på tilvækst, foderforbrug og sundhedstilstand

Tabel 4.	Staldtemperaturens indflydelse på tilvækst, foderforbrug, antal dage med diarré og antal udsatte
Temp. ved forsøgets begyndelse		18 ºC	24 ºC
Antal grise		74	74
Vægt ved 3 uger, kg		5,4	5,4
Vægt ved 6 uger, kg		9,0	8,7
Vægt ved 10 uger, kg		22,8	22,6
Daglig tilvækst, gns., g		355	351
FEs pr. kg tilvækst		2,09	2,16
Antal grise med sløjhed og diarré		57	23
Antal døde med E.coli infektion		3	2
Antal grise udsatte iøvrigt *)		1	3
Antal dage pr. gris med diarré		10,0	8,6
Grise med sløjhed og nedsat ædelyst, dg		4,6	2,1

*) Dødsfald på grund af bughindebetændelse, medfødt hjertefejl, ledbetændelse, tarmslyng.

Det ses i tabel 4, at grisene ved de to forskellige temperaturer stort set har haft samme tilvækst og foderudnyttelse. Der var dog en højere frekvens af diarre hos grisene i rummene med den lave temperatur, og diarreerne var sværere, mere langvarige, og mere end dobbelt så mange grise var synligt påvirket af sygdommen i disse rum end i rummene med den højere temperatur. Blandt grisene fravænnet ved den lave temperatur døde 3, og blandt grisene ved den højere temperatur døde 2 af akut E. coli-tarminfektion.

c. Kontakt med faringsmiljøet

Et led i forsøgene var at undersøge, hvilken betydning det har for grise, fravænnet ved 3 uger, at bevare smittekontakten med faringsmiljøet. Undersøgelsen blev som nævnt gennemført med delte kuld. Resultaterne fra undersøgelsen, der har omfattet to serier, er vist i tabel 5.

Tabel 5.	Indflydelsen af kontakt med faringsmiljøet på tilvækst, foderforbrug, antal dage med diarré og antal udsatte
Kontakt med faringsmiljøet		+	-
Antal grise		24	23
Vægt ved 3 uger, kg		5,3	5,4
Vægt ved 6 uger, kg		7,7	8,6
Vægt ved 10 uger, kg		18,0	19,8
Daglig tilvækst, gns., g		259	294
FEs pr. kg tilvækst		2,42	2,32
Antal døde med E.coli infektion		0	5
Antal dage pr. gris med diarré		38,3*	12,0*
Antal dage pr. gris med sløjhed og nedsat ædelyst		2,6*	0,2*

*) kun 15 grise.

Det fremgår af tabel 5, at grisene, som blev i sostalden, havde diarre i en stor del af forsøgsperioden, og 9 af 15 grise var en periode synligt påvirket af diarre. Der var også problemer med diarre blandt grisene, som blev fjernet fra faringsmiljøet. I denne gruppe optrådte der ca. 1 uge efter fravænningen let diarre hos nogle af grisene, og 3 uger efter fravænning døde 5 grise i løbet af 3 dage uden forudgående diarre af akut E. coli-tarminfektion (type 0149, K91). Bakterietypen tyder på, at der har været tale om en overslæbning fra de kontaminerede rum. Af de øvrige grise i gruppen viste kun en tegn på sløjhed og nedsat ædelyst i en kort periode.

Diskussion

Ved undersøgelsen er det under forsøgsbetingelser søgt at belyse enkeltfaktorers indflydelse på tidligt fravænnede grise.

Forsøgene viser, at fodres tidligt fravænnede grise efter ædelyst, øges frekvensen af fordøjelsesforstyrreIser. Men de stærkt fodrede grise voksede alligevel hurtigere end de svagt fodrede.

Den større tilvækst er især udtalt efter, at grisene har overstået de første par uger efter fravænningen. Fodring efter ædelyst har medført en tendens til, at grisene udnytter foderet dårligere. Det er formentlig især en følge af den højere diarrefrekvens og dermed en nedsat absorption af næringsstofferne gennem tarmvæggen. Den højere diarrefrekvens hos de stærkt fodrede grise, der i dette forsøg udelukkende havde karakter af fordøjelsesforstyrrelser, gjorde sig navnlig gældende i de 2 første uger efter fravænningen.

Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at fodre tidligt fravænnede grise efter norm de første 2 uger og derefter efter ædelyst. Det vil give den bedste fodringsøkonomi, og samtidig nedsættes diarrefrekvensen, hvorved der undgås en svækkelse af de nyligt fravænnede grise.

Forsøgene viste i øvrigt, at der kunne opnås en særdeles tilfredsstillende tilvækst med den anvendte foderblanding, der er sammensat med henblik på at dække grisenes næringsbehov med gængse fodermidler uden anvendelse af mælkepulver. Andre forsøg har dog vist, at grise foretrækker foderblandinger med skummetmælkspulver, og at et tilskud af 10-15 pct. har givet en forøgelse af væksten på 6-7 pct.

Hygiejneniveauet i fravænningsmiljøet blev fundet at have afgørende indflydelse på resultatet af fravænning ved 3 uger. De grise, der overflyttedes til en helt rengjort og desinficeret stald, havde en betydeligt lavere diarrefrekvens (tabel 3), end de grise, der fravænnedes til en stald, hvor der som eneste smitte ved indsættelsen forekom E. coli bakterier (tabel 4) eller som forblev i et alm. staldmiljø (tabel 5).

Staldtemperaturen har ikke ved de anvendte temperaturniveauer vist nogen signifikant indflydelse på foderforbrug og tilvækst i forsøgsperioden som helhed. I disse serier, hvor grisene var belastet ved tilstedeværelse af E. coli bakterier i staldmiljøet, var der dog en væsentlig lavere frekvens af diarre i de varme rum, og de diarreer, der forekom her, tåltes væsentligt bedre og påvirkede grisenes velbefindende mindre og mere kortvarigt end i staldrummene med den lavere temperatur (tabel 4).

I praksis, hvor der foruden E. coli bakterier ofte kan være et betydeligt infektionspres af flere andre smitstoffer, vil det derfor utvivlsomt være en fordel at anvende en høj staldtemperatur i hvert fald de første 2-3 uger efter fravænningen og derefter gradvis sænke temperaturen til niveauet i slagtesvinestalden. Den høje staldtemperatur har imidlertid i forsøget ikke kunnet forebygge dødsfald som følge af E. coli fravænningsdiarre, idet 2 grise mistedes i de varme rum og 3 i rummene med 18 ºC. Disse tab viser, at de almindeligt forekommende E. coli bakterier, der er lejlighedsvis sygdomsfremkaldende, også kan give alvorIige problemer ved fravænning i 3 ugers alderen.

Besætninger, som har vanskeligheder med at styre E. coli tarminfektioner ved 7-8 ugers fravænning, kan derfor næppe forvente færre sygdomsproblemer alene ved at gå over til en tidligere fravænning f.eks. ved 3-4 ugers alderen.

Indtil en bedre forebyggelse af E.coli fravænningssygdommene er udviklet, vil man derfor i de besætninger, hvor fravænningsdiarre udgør et problem, være henvist til at støtte de angrebne grise med antibiotikabehandling for at undgå dødsfald blandt de fravænnede grise. Foruden de sundhedsmæssige problemer, som dog i vidt omfang kan styres gennem et højt hygiejneniveau i fravænningsstalden (alt-ud/alt-ind), er der under visse fravænningsforhold nogle uløste problemer med grisenes adfærd. Endvidere kan der opstå frugtbarhedsproblemer hos soen, når der fravænnes tidligt.

Forsøgene blev gennemført på De samvirkende danske Andelsslagteriers forsøgsgård Tavlebakkegård, Brøndbyvester.

Indflydelse af foderstyrke og andre miljøfaktorer på tidligt fravænnede grise