Sammendrag

I tre forsøg fik slagtesvin byg eller hvede som eneste kornart. Hvedeholdene fik enten samme mængde sojaskrå som bygholdene, eller ekstra tilskud af sojaskrå eventuelt syntetisk lysin.

I et af forsøgene fik hvedeholdene samme daglige kilomængde foderblanding som normalholdet, der fik byg, mens de i to andre forsøg fik ca. 7 pct. mindre.

Resultaterne viser, at hvedeholdene havde den største daglige tilvækst, når der blev givet samme daglige kg foderblanding. Derimod havde de den mindste daglige tilvækst, når de fik samme mængde foderenheder dagligt som bygholdene. Der var ingen signifikante forskelle på slagtekvalitetsegenskaberne.

Beregninger viser, at hvedens foderværdi i denne undersøgelse har været ca. 5 pct. større end byggens foderværdi.

Indledning

I tidligere forsøg, som er omtalt i 161. og 232. meddelelse, blev 50 eller 100 pct. af byggen ombyttet med hvede. Resultaterne viste, at der skal kompenseres for hvedens lavere lysinindhold, og at hvedens foderværdi kun var nogle få pct. større end byggens. I cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1982, er imidlertid angivet, at foderenhedsværdien er 11 pct. højere i hvede end i byg. Hvis prisen står i forhold til indholdet af FEs, betyder det altså, at hveden bliver overvurderet i forhold til byg. Formålet med denne undersøgelse var derfor at belyse, om de tidligere fundne resultater stadig er gældende. Samtlige forsøgsgrise har fået byg eller hvede som eneste kornart.

Forsøgsplan

Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. Forsøg 560 og 561 er udført på Sjælland II, hvor grisene er fodret individuelt.

I forsøg 560 fik alle grisene samme kg foder pr. dag, uanset om der var byg eller hvede i foderet. Af hvedeholdene fik et hold samme sojaskråmængde i foderblandingen som bygholdet, mens et hold fik 3 procentenheder mere sojaskrå i foderet, og et hold fik tilskud afsyntetisk lysin i stedet for ekstra sojaskrå.

I forsøg 561 anvendtes de samme foderblandinger som i forsøg 560, men her fik hvedeholdene ca. 7 pct. mindre foder pr. dag end bygholdet, målt i kg, hvorved samtlige hold skulle få samme daglige mængde af FEs, når de officielle tal benyttes for såvel byg som hvede.

Et tredie forsøg, 559, er udført på Trollesminde, hvor der var 4 sogrise og 4 galte pr. sti. Hold 1 og 2 svarer til hold 1 og 4 i forsøg 561. Der var 96 grise pr. hold. Halvdelen af grisene på begge hold fik ca. 50 pct. af sojaskråmængden erstattet med flydende gær (se meddelelse nr. 496).

Tabel 1. Hvede plus ekstra tilskud af sojaskrå eller lysin sammenlignet med byg
Forsøg	(	560			)	(	561			)		( 559 )
Hold	1	2	3	4		1	2	3	4			1		2
Antal grise	16	16	16	16		16	16	16	16			16		16
	(	Individuel fodring									)		(Holdfodr.)
Pct. af kornblanding:
Byg	100	-	-	-		100	-	-	-			100		-
Hvede	-	100	100	100		-	100	100	100			-		100
Pct. sojaskrå i foderblanding:
Indtil 50 kg	24	24	27	24		24	24	27	24			24		24
Efter 50 kg	18	18	21	18		18	18	21	18			18		18
Ekst. lysin *), pct.	-	-	-	0,15		-	-	-	0,5			-		0,15
Kg foderbl. dgl.**)	(	2,1			)	2,1	(	1,95	)			2,1		1,95

*) Indeholder 50 pct. lysin, **) 85 pct. tørstof

Fodermidlernes indhold er vist i tabel 2. Der er anvendt Salka byg og Kraka hvede. Der er i alle tre forsøg anvendt samme to kornpartier, som begge er dyrket på Statens Gårde. Statsfrøkontrollen fandt, at hvedepartiet indeholdt 87 pct. mangelfrit korn. Der var 5,5 pct. knækkede og 4,6 pct. spirede kerner. Faldtallet var 62. Det fremgår af resultaterne, at byggen har indeholdt mindre mængder protein og aminosyrer, og at hveden har indeholdt større mængder end opgivet i cirkulæret fra Statens Foderstofkontrol, hvorimod indholdet af FEs pr. kg tørstof har svaret til gennemsnittet. lndholdet af foderenheder, fordøjeligt protein og fordøjelige aminosyrer er beregnet i henhold til de officielle faktorer.

Tabel 2. Fodermidlernes indhold
Fodermiddel	Byg	Hvede	Sojaskrå
Tørstof, pct.	85,7	85,0	86,2
I pct. af tørstof:
Protein	12,45	15,35	48,12
Fedt	2,30	2,31	1,48
Træstof	4,74	2,58	7,27
Aske	2,67	2,04	6,49
NFE	77,84	77,72	36,64
Ford. protein, pct.	8,00	11,22	35,66
Ford. lysin, g pr. kg	2,79	3,26	22,33
Ford. treonin, g pr. kg	2,64	3,12	14,14
Ford. met.+cystin, g pr. kg	2,85	3,91	9,74
FEs pr. kg tørstof	1,18	1,30	1,29
FK-protein	75	86	86

Forsøgenes forløb

Forsøg 559 udførtes på Trollesminde i stald A og B, der hver rummer 12 stier med plads til 8 grise pr. sti. I de 24 stier er indsat 24 kuld à 4 sogrise + 24 kuld à 4 galte, d.v.s. 4 sogrise + 4 galte pr. sti. Tre grise døde på grund af slagsmål. Ved slagtning fik 7 grise bemærkninger for forskellige lidelser.

I forsøg 560 og 561 indgik der i hvert forsøg 8 kuld à 4 sogrise og 8 kuld à 4 galte. I begge forsøg fik en del af grisene diarre i begyndelsen af forsøgstiden, hvorved nogle af grisene fik en lavere tilvækst end forventet. Det gik mest ud over grisene i forsøg 560 især hold 1. Diarreen blev dog hurtigt standset, efter at grisene var blevet behandlet med antibiotika. Ingen grise blev udsat. Ved slagtning fik 18 grise bemærkninger for forskellige lidelser, heraf 11 på grund af muskeldegeneration, 3 af disse blev kasseret.

Resultater og diskussion

I tabel 3 og 4 ses resultaterne fra de tre forsøg. Som tidligere nævnt fik samtlige grise i forsøg 560 samme kg foder pr. dag, hvorimod hvedegrisene i forsøg 559 og 561 fik ca. 7 pct. mindre kg foder pr. dag end byggrisene.

Den daglige foderstyrke i FEs, udregnet efter de officielle tabeller, blev derfor ca. 5 pct. højere for hvedegrisene i forsøg 560 end for byggrisene, men ens for alle grisene i henholdsvis forsøg 559 og 561. I forsøg 559 var der i perioden indtil 50 kg ingen forskel på, om grisene fik byg eller hvede, men efter 50 kg voksede byggrisene lidt bedre end hvedegrisene.

For hele forsøgstiden var der ingen forskel på tilvækst og foderforbrug efter korrektion for forskelle i afregningsvægt og slagtesvind. Der var heller ikke signifikant forskel på kødindholdet.

Tabel 3. Hvede sammenlignet med byg (Holdfodring)
Forsøg	559
Hold	1	2
Kornart	Byg	Hvede
Antal grise	96	96
Antal grise døde	2	1
Vægt ved forsøgets beg., kg	24,9	25,2
Indtil 50 kg:
FEs pr. gris daglig	1,65	1,65
Daglig tilvækst, g	593	587
FEs pr. kg tilvækst	2,78	2,83
Efter 50 kg:
FEs pr. gris daglig	2,59	2,58
Daglig tilvækst, g	746	725
FEs pr. kg tilvækst	3,47	3,57
*Hele forsøgstiden: )**
FEs pr. gris daglig	2,17	2,18
Daglig tilvækst, g	673	668
FEs pr. kg tilvækst	3,23	3,26
g ford. protein pr. FEs	137	149
g ford. lysin pr. FEs	6,8	7,3
Foderdage	97	98
FEs i alt	211	213
*Forbrug af fodermidler: )**
Bygblanding, kg	167	-
Hvedeblanding, kg	-	157
Sojaskrå, kg	31	29
Flydende gær, l	91	91
Lysinblanding, g	-	279
Slagtesvind, pct.	27,7	26,7
Afregningsvægt, kg	65,5	66,3
Pct. kød (KSA) **)	54,3	54,0

*) Korrigeret til gns. afregningsvægt og slagtesvind, **) Korrigeret til gns. afregningsvægt.

I forsøg 560, hvor grisene fik samme kg foder pr. dag, havde hvedegrisene den største daglige tilvækst, og et højere foderforbrug, både før og efter 50 kg. Den største forskel fandtes efter 50 kg. Der var ingen forskel på slagtekvalitetsegenskaberne.

I forsøg 561, hvor hvedegrisene fik en mindre fodermængde pr. dag, men samme antal FEs som byggrisene, havde byggrisene den største daglige tilvækst, og det laveste foderforbrug, både før og efter 50 kg. Heller ikke i dette forsøg var der nogen forskel på slagtekvalitetsegenskaberne.

I forsøg 560 og 561 har hvedegrisene fået enten samme sojaskråmængde i foderblandingen som byggrisene eller ekstra tilskud af sojaskrå eventuelt syntetisk lysin.

Det fremgår af tabel 4, at ekstra sojaskrå eller lysin har givet en større daglig tilvækst og et lavere foderforbrug i forsøg 560, hvorimod udslaget i forsøg 561 kun kan ses på tilvæksten, når der er givet ekstra sojaskrå.

Tilskud af sojaskrå eller lysin har ingen indflydelse haft på slagtekvalitetsegenskaberne.

Tabel 4. Hvede sammenlignet med byg (individuel fodring).
Forsøg	(	560						)	(	561				)
Hold	1		2		3	4			1	2		3	4
Kornart	Byg		(	Hvede			)		Byg	(	Hvede			)
Antal grise	16		16		16	16			16	16		16	16
Antal grise udsatte	0		0		0	0			0	0		0	0
20-50 kg:
FEs pr. gris daglig	1,56		1,64		1,64	1,63			1,56	1,56		1,59	1,58
Daglig tilvækst, g	634		641		656	649			672	624		659	644
FEs pr. kg tilvækst	2,50		2,61		2,55	2,58			2,35	2,51		2,43	2,46
50-90 kg:
FEs pr. gris daglig	2,60		2,75		2,75	2,77			2,58	2,56		2,57	2,57
Daglig tilvækst, g	796		812		852	874			857	815		815	809
FEs pr. kg tilvækst	3,28		3,44		3,25	3,24			3,02	3,17		3,17	3,21
*20-90 kg: )**
FEs pr. gris daglig	2,09		2,21		2,20	2,20			2,08	2,07		2,10	2,09
Daglig tilvækst, g	717		726		745	753			766	719		741	728
FEs pr. kg tilvækst	2,94		3,08		2,98	2,96			2,73	2,88		2,86	2,88
g ford. protein pr. FEs	134		148		155	148			134	148		155	148
g ford. lysin pr. FEs	6,7		6,6		7,1	7,3			6,7	6,6		7,1	7,3
Foderdage	97		95		93	92			90	96		93	95
FEs i alt	202		210		204	202			188	199		195	198
*Forbrug af fodermidler: )**
kg bygblanding	161		-		-	-			149	-		-	-
kg hvedeblanding	-		156		146	149			-	148		140	147
kg sojaskrå	41		40		44	38			38	38		42	37
g lysinblanding	-		-		-	282			-	-		-	277
Slagtesvind, pct.	27,0		26,5		27,5	27,2			26,7	26,5		26,5	26,7
Afregningsvægt, kg	65,0		65,9		64,9	65,0			65,2	65,8		66,1	65,1
Pct. kød (KSA) **)	54,8		55,6		55,3	55,4			55,3	55,1		55,7	55,7
Opskåret side: )**
Forende, kg	8,80		8,88		8,94	8,85			9,08	8,96		8,94	8,93
Brystflæsk, kg	5,17		5,10		5,10	5,12			5,15	5,15		5,20	5,18
Kam, kg	5,50		5,61		5,28	5,37			5,42	5,42		5,52	5,51
Skinke, kg	8,34		8,15		8,40	8,33			8,45	8,49		8,32	8,43
kg kød + knogler i kam	4,07		4,20		3,99	4,02			4,05	4,08		4,17	4,19
kg kød + knogler i skinke	6,92		6,77		6,97	6,91			7,02	7,05		6,92	6,97
Kød i alt, kg	18,4		18,3		18,4	18,3			18,5	18,6		18,5	18,6
Kød i alt, pct.	56,3		56,0		56,3	56,0			56,5	56,8		56,5	56,8

*) Korrigeret til gns. afregningsvægt og slagtesvind, **) Korrigeret til gns. afregningsvægt.

Årsagen til, at tilskud af sojaskrå eller lysin ikke har haft indflydelse på slagtekvalitetsegenskaberne, skyldes sandsynligvis lysinindholdet, idet hveden som tidligere nævnt indeholdt mere lysin end forventet, mens byggen indeholdt mindre lysin.

De tidligere udførte forsøg viste, at når byg ombyttedes med hvede, var det nødvendigt at udligne for hvedens lavere lysinindhold for at få samme kødindhold som i byggrisene.

Sættes prisen på 100 kg byg og 100 kg sojaskrå til henholdsvis 171 og 233 kr., har 100 kg hvedetørstof haft følgende værdi i forhold til 100 kg bygtørstof:
Forsøg 559	hold 2	106
Forsøg 561	hold 2	99
Forsøg 561	hold 3	103
Forsøg 561	hold 4	99
Forsøg 560	hold 2	107
Forsøg 560	hold 3	111
Forsøg 560	hold 4	112

I forsøg 559 og 561 har værdien af 100 kg hvede varieret fra 99-106 kg, og i forsøg 560 fra 107-112 kg byg, men som tidligere nævnt var normalholdets resultater i forsøg 560 ringere end forventet, hvilket har begunstiget hvedeholdene, hold 2-4.

Konklusion

Forsøgene viser, at hvede kan anvendes til slagtesvin som eneste kornart, når der gives ekstra tilskud af proteintilskudsfoder. Når dette tages i betragtning, må 1 kg hvedetørstof koste ca. 5 pct. mere end 1 kg bygtørstof. Stigende priser på sojaskrå i forhold til byg vil naturligvis stille hveden mindre gunstigt og omvendt ved faldende priser på sojaskrå.

Hvede sammenlignet med byg til slagtesvin