Sammendrag

I tre foderblandinger ombyttedes henholdsvis 0, 50 og 100 pct. af byggen med hvede. De tre blandinger indeholdt normale mængder tilskudsfoder. Tre andre blandinger, hvori samme ombytning fandt sted, indeholdt derimod kun 2/3 af den normale mængde tilskudsfoder. De tre førstnævnte blandinger havde derfor et højere indhold afprotein og livsvigtige aminosyrer end de tre sidstnævnte. Ombytning afbyg med hvede havde næsten ingen indflydelse på blandingernes indhold af protein og aminosyrer.

Tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet var kun lidt påvirket, når halvdelen af byggen ombyttedes med hvede , mens der opnåedes ringere resultater, når al byggen blev ombyttet med hvede.

Beregninger viser, at 100 kg tørstof i den anvendte hvede har haft omtrent samme værdi som 100 kg bygtørstof.

Indledning

Den stigende interesse for hvededyrkning samt udbud, af hvede fra EF's interventionslagre var baggrunden for at gennemføre forsøg på svineforsøgsstationen Sjælland II, hvor hvede er sammenlignet med byg til slagtesvin i perioden 20-90 kg.

Forsøgsplan

Forsøgsfoderets sammensætning fremgår af tabel 1. Hold 1 og 4 fik byg som eneste kornart. Hold 2 og 5 fik 50 pct. af byggen ombyttet med hvede, mens hold 3 og 6 fik al byggen ombyttet. Hold 4-6 fik 2/3 af den normale proteinmængde, som blev givet til hold 1-3.

Analyser af byg, hvede og sojaskrå er vist i tabel 2, og på grundlag heraf er de i tabel 3 angivne mængder af protein, aminosyrer og foderenheder beregnet.

Råprotein beregnes ved at multiplicere indholdet af total N, som findes ved en Kjeldahl-analyse, med faktoren 6,25. For hvede er dog benyttet faktoren 5,7. Der er ikke analyseret for pepsin-saltsyre opløseligt råprotein. I tabel 2 og 3 er angivet indholdet af fordøjeligt protein.

Tabel 1. Hvede sammenlignet med byg
Hold	1	2	3	4	5	6
20-50 kg:
Byg, pct.	73,4	36,7	-	79,4	39,7	-
Hvede, pct.	-	36,7	73,4	-	39,7	79,4
Sojaskrå, pct.		( 24,0 )			( 18,0 )
Mineralbl. + vitaminbl., pct.		( 2,6 )			( 2,6 )
50-90 kg:
Byg, pct.	85,4	42,7	-	92,3	46,1	-
Hvede, pct.	-	42,7	85,4	-	46,2	92,3
Sojaskrå, pct.		( 12,0 )			( 5,0 )
Mineralbl. + vitaminbl., pct.		( 2,6 )			( 2,7 )

Tabel 2. Fodermidlernes indhold
Fodermiddel	Byg	Hvede	Sojaskrå
Trøstof, pct. (korr.)	85,00	85,00	90,00
Total N, pct.	1,71	1,70	7,28
Råprotein, pct.	10,69	9,69	45,50
Ford. protein, pct.	8,34	8,24	40,50
Ford. lysin, g pr. kg	2,86	3,26	24,61
Ford. treonin, g pr. kg	2,64	2,70	15,72
Ford. met. + cystin, g pr. kg	3,13	3,22	11,87
FEs pr. kg	1,01	1,11	1,18

Tabel 3. Foderblandingernes indhold i perioderne 20-50 og 50-90 kg
Hold	1	2	3	4	5	6	*Norm)**
20-50 kg:
FEs pr. kg	1,06	1,09	1,12	1,05	1,09	1,12	-
Ford. protein, pct.	16,0	15,9	15,8	14,1	14,0	14,0	15,0
Ford. lysin, pct.	0,80	0,82	0,83	0,67	0,69	0,70	0,78
Ford. treonin, pct.	0,57	0,57	0,58	0,49	0,50	0,50	0,53
Ford. met. + cystin, pct.	0,51	0,52	0,52	0,46	0,47	0,47	0,54
50-90 kg:
FEs pr. kg	1,05	1,08	1,12	1,04	1,08	1,12	-
Ford. protein, pct.	12,2	12,2	12,1	10,0	10,0	9,9	11,0
Ford. lysin, pct.	0,54	0,56	0,57	0,39	0,41	0,42	0,52
Ford. treonin, pct.	0,41	0,42	0,42	0,32	0,33	0,33	0,38
Ford. met. + cystin, pct.	0,41	0,41	0,42	0,35	0,35	0,36	0,43

*) Madsen og Mortensen (1975)

Ved fordøjeligt protein forstås mængden af råprotein multipliceret med fordøjelighedskoefficienten (FK) fundet ved forsøg med svin (Madsen og Mortensen, 1974).

De fordøjelige mængder af de enkelte aminosyrer er beregnet ved at multiplicere de i laboratoriet fundne totale mængder med FK for total N.

FEs er beregnet i henhold til Cirkulære fra statens foderstofkontrol (1976), hvori FK for byg, hvede og sojaskrå angives til henholdsvis 78, 85 og 89.

Tabel 2 viser, at den anvendte byg (Tern) og hvede (Solid) har indeholdt nogenlunde samme fordøjelige mængder af protein og essentielle aminosyrer. Indholdet af FEs var derimod 10 pct. højere i hveden end i byggen. Ved forsøgets planlægning benyttedes skandinaviske foderenheder, og da de to partier af byg og hvede indeholdt henholdsvis 1,01 og 0,99 FE pr. 0,85 kg tørstof, blev der givet samme daglige kilomængder pr. gris.

Forsøgets forløb

Der indgik 12 kuld à 5 SPF-galte i dette forsøg, og grisenes sundhedstilstand var god. Ved slagtningen fik 5 grise bemærkninger om muskeldegeneration, heraf blev kasseret 2 grise fra samme kuld.

Grisene blev fodret efter den moderate fodernorm, men det kneb for en del grise at æde op navnlig på hold 3 og 6, der fik hvede som eneste kornart.

Resultater og diskussion

De vigtigste resultater fremgår af tabel 4. På grund af det højere proteinindhold voksede hold 1-3 13 dage hurtigere på 31 kg foderblanding mindre end hold 4-6. Samtidig var slagtekvaliteten bedre. Kødindholdet var således 4 procentenheder højere for hold 1-3 end for hold 4-6. Dette svarer til resultaterne fra tidligere forsøg med forskellige proteinmængder.

Tabel 4. Stigende mængder hvede
Hold	1	2	3	4	5	6
Pct. byg ombyttet med hvede	0	50	100	0	50	100
Antal galte	12	12	12	12	12	12
20-50 kg:
Foderblanding dgl., kg	1,38	1,37	1,35	1,35	1,35	1,38
Daglig tilvækst, g	627	630	614	583	579	581
50-90 kg:
Foderblanding dgl., kg	2,48	2,48	2,54	2,57	2,59	2,55
Daglig tilvækst, g	834	806	792	718	708	665
20 kg - 61,3 kg kold sl.vægt:
Daglig tilvækst, g	722	714	713	646	641	619
FEs pr. kg tilvækst	2,81	2,95	3,06	3,21	3,37	3,66
Foderdage	96	97	98	108	109	112
Foderblanding, FEs	194	204	212	222	233	253
Slagtesvind, pct.	31,7	31,2	30,2	31,9	31,7	32,0
Korrigeret til 61,3 kg:
Rygspæk, cm	2,31	2,38	2,50	2,54	2,57	2,68
Sidespæk, cm	1,87	1,89	2,08	2,23	2,38	2,59
Rygmuskel, cm²	30,9	30,8	31,0	28,2	28,3	26,2
Pct. kød i siden (beregnet)	59,5	58,9	58,1	55,8	54,9	53,1
Pct. kød (KSA)	51,4	51,3	50,8	49,3	49,1	46,7

Ombytning af 50 pct. af byggen med hvede påvirkede tilvækst og foderforbrug i uheldig retning, ligesom der var tendens til en lidt ringere slagtekvalitet. Nævnte forskelle var dog ikke signifikante. Holdene 3 og 6, der fik 100 pct. byg ombyttet med hvede, havde derimod signifikant lavere daglig tilvækst, større foderforbrug og mindre kødindhold end holdene, der kun fik byg. Det gælder specielt, når hveden blev givet sammen med små mængder sojaskrå (hold 6).

Proteinkvaliteten i hvede regnes normalt for at være ringere end i byg på grund af et lavere indhold af lysin og treonin. Det fremgår imidlertid af tabel 3, at de anvendte foderblandingers indhold af lysin, treonin og methionin + cystin har været ens uanset indholdet af byg og hvede.

Forsøget giver ikke svar på, om et ekstra tilskud af f.eks. sojaskrå til hvedeholdene vil kunne udjævne de fundne forskelle. Det må fremtidige forsøg afgøre.

Ovennævnte kornpartier var høstet i 1975. I sommeren 1975 udførtes på Sjælland II et forsøg med to kornpartier, høstet i 1974. Nogle resultater herfra er vist i tabel 5. De to hold fik foderblandinger svarende til hold 4 og 6 i tabel 4.

Resultaterne i tabel 4 og 5 viser samstemmende, at ensidig anvendelse af hvede til slagtesvin giver ringere resultater end fodring med byg som eneste kornart.

Thomke (1971) sammenlignede tre foderblandinger, der indeholdt 40 pct. hvede og stigende mængder sojaskrå, med tre tilsvarende blandinger uden hvede og fandt, at grisene ved samme sojaskråniveau klarede sig bedre på byg end på hvede, sandsynligvis på grund af hvedens lavere biologiske værdi.

Det opgives, at en blanding med 40 pct. hvede derfor kræver et ekstra tilskud f.eks. af sojaskrå, således af foderets samlede proteinindhold hæves med en procentenhed.

Tabel 5. Byg sammenlignet med hvede
Kornart	Byg	Hvede
Antal galte	12	12
Pct. ford. protein i korn (85% tørstof)	8,57	8,00
g ford. lysin pr. kg korn (85% tørstof)	2,59	2,67
Korrigeret til 61,4 kg kold slagtevægt:
Foderdage	101	111
Foderblanding, FEs	205	248
Rygspæk, cm	2,65	2,74
Sidespæk, cm	2,51	2,85
Rygmuskel, cm²	28,2	25,2
Pct. kød i siden	54,6	51,7

Hvedens foderværdi

Ved at benytte priserne i januar 1977 for de i tabel 6 anvendte fodermidler fås de anførte foderudgifter. Forudsætter man, at forskellen i foderudgifter mellem hold 1 samt 2 og 3 (og mellem hold 4 samt 5 og 6) er det beløb, der bliver til betaling afden fortærede mængde hvede, får man følgende:

Hold 2: 103 kr. pr. 100 kg hvede

Hold 3: 105 kr. pr. 100 kg hvede

Hold 5: 104 kr. pr. 100 kg hvede

Hold 6: 100 kr. pr. 100 kg hvede

Gns. : 103 kr. pr. 100 kg hvede

Som vist i tabel 4 var slagtekvaliteten bedst for holdene, der fik byg. Beregninger viser, at afregningen er faldet med ca. 2 kr. pr. 100 kg hvede, der er fortæret.

Hvedens foderværdi kan således beregnes til 103 - 2 = 101 kr. pr. 100 kg. Ved en bygpris på 106 kr. har 1 kg hvede altså haft samme værdi som 0,95 kg byg. Såfremt man kun tager hensyn til hold 2 og 5, får 1 kg hvede samme værdi som 0,97 kg byg.

Det fremgår endvidere af tabel 6, at hold 1-3 har fået ca. 10 kg sojaskrå mere i gennemsnit pr. gris end hold 4-6. Det kan beregnes, at dækningsbidraget derved er øget med knap 50 kr. pr. gris, selvom prisen på sojaskrå har været ca. 50 pct. højere end på byg.

Tabel 6. Foderudgifter i perioden 20 kg levendevægt til 61,3 kg kold slagtevægt
Hold	1	2	3	4	5	6
Byg, g (85% tørstof)	157,2	79,8	-	196,6	99,4	-
Hvede, kg (85% tørstof)	-	78,7	158,0	-	98,1	206,1
Sojaskrå, kg (90% tørstof)	29,9	30,1	30,3	19,5	19,7	20,3
Mineralbl. + vitaminbl., kg	4,8	5,0	4,9	5,6	5,7	6,1
Foderudgifter (excl. hvede) *)	219,8	138,4	54,0	246,6	144,1	40,2

*) Pris pr. 100 kg: Byg 106 kr.; sojaskrå 155 kg og mineralbl. + vitaminbl. 143 kr.

Konklusion

Forsøget viser, at hvede kan udgøre en væsentlig del af kornblandingen til slagtesvin, men at det næppe betaler sig, såfremt prisen på hvede er højere end på byg.

Litteratur

Cirkulære fra statens foderstofkontrol (1976): Beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi.

Madsen, A. & H. P. Mortensen (1974): Fordøjeligt protein til svin. Tolvmandsbladet 46: 105-117.

Madsen, A. & H.P. Mortensen (1975): Protein og aminosyrer til slagtesvin. Ugeskrift f. Agronomer og Hortonomer 120: 325-326.

Thomke, S. (1971): The protein quality of wheat compared to barley for pigs. VI. Int. Symp. on cereal fodders. Milano, 15-17 April, p. 608-617.

Hvede sammenlignet med byg til slagtesvin