Sammendrag

I 1981 blev der høstet byg på tre tidspunkter og ved to metoder, mejertærsker- og helsædshøst. Ved sidstnævnte metode høstes aks og strå med grøntsnitter. Det snittede materiale tørres ved ca. 80 ºC i en tromletørrer og skilles derefter i kerne og halm.

Efter et års lagring blev de seks bygpartier analyseret for eventuelt indhold af tolv toksiner. Der blev ikke påvist toksin.

Bygpartierne blev benyttet i seks foderblandinger, der desuden indeholdt normale mængder af sojaskrå, mineralstoffer og vitaminer.

Den daglige tilvækst i perioden 20-90 kg var i gennemsnit 727 g og foderforbruget pr. kg tilvækst 2,93 FEs.

Opskæring af den ene side viste, at grisene indeholdt 56 pct. kød. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem holdene.

Indledning

Under danske høstvejrsforhold høstes kornet ofte ved et for højt vandindhold og er derfor heller ikke lagerfast. I årenes løb er forskellige kornbehandlingsmetoder blevet taget i anvendelse, ligesom deres indflydelse på kornets egnethed som foder til svin er blevet undersøgt i en lang række forsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg.

I 1980 indledtes en undersøgelse afen ny høstmetode, helsædshøst, på Shell Farm A/S, Ørum Sønderlyng. Nogle foreløbige resultater er beskrevet af R. Vind (Symposium på Carlsberg Forskningscenter 11.-13. august 1981) og Troels J. Ravn (Meddelelse fra Bioteknisk Institut, afdelingen for bioteknologi, Kolding 1981, 17. årg., nr. 1-4).

Ved helsædshøst forstås i denne forbindelse høst af modent byg med en grøntsnitter med skærebord.

Det snittede materiale transporteres derpå til et stationært anlæg, hvor kerne og strå først passerer et tørreanlæg og derefter en separator, hvor kerne og halm adskilles (se figur 1, figur 1 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, eller hos Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Postbox 39, 8830 Tjele, tlf. 89 99 19 00. (Red.)).

I 1981 sammenlignedes på Shell Farm de to høstmetoder ved tre tidspunkter. Kvaliteten af de seks bygpartier, der blev opbevaret i planlager og beluftet efter behov, blev løbende analyseret.

I februar 1982 transporteredes ca. 4 tons af hvert parti til svineforsøgsstationen Sjælland II, hvor der udførtes et fodringsforsøg med slagtesvin.

Høst og lagring

Resultaterne vedrørende lagring og kvalitetsundersøgelser er udførligt omtalt i de to nævnte publikationer. Her skal derfor kun refereres til enkelte resultater, hvor der er fundet forskelle mellem de forskellige bygpartier. Forhold vedrørende halmen skal her helt udelades.

Det fremgår af tabel 1, at mejetærskning giver den mest skånsomme behandling af kornet, idet mængden af kerner, der er overskåret og afskallet, er mindst ved denne metode. Sammenlignet med den mejetærskede byg vil dette kunne begunstige eventuelle svampeangreb i den helsædshøstede byg.

Bioteknisk Institut finder, at kernebeskadigelsen ved helsædshøst ikke har påvirket kvaliteten, hvilket kan skyldes, at temperaturen når op på ca. 80 ºC i tørretromlen.

Tabel 1.	Helsædshøstet byg sammenlignet med mejetærsket byg (Bioteknisk Institut, Kolding)
Høstmetode		(Mejetærskerhøst)				(Helsædshøst)
Høsttid 1981		7/8	21/8	27/8	7/8		18/8	27/8
hkg Kernetørstof/ha		35,4	33,5	32,5	35,5		34,6	32,5
Overskårne kerner, pct.		0,7	0,1	0,7	5,7		2,0	7,7
Afskallede kerner, pct.		3,3	1,1	2,3	9,5		9,7	10,2

Byggen, der blev mejetærsket 21/8, måtte kastes og gennemblæses med varm luft i september. Det konstateredes i øvrigt, at dette bygparti under hele fodringsforsøget havde en muggen lugt.

Plan for fodringsforsøget

De seks bygpartier blev givet til seks hold grise. I perioden 20-50 og 50-90 kg blev der, som vist i tabel 2, givet henholdsvis 24 og 12 pct. sojaskrå som tilskudsfoder.

Tabel 2. Foderets sammensætning
Perioden, kg	20-50	60-90
Sojaskrå, pct.	24,0	12,0
Byg, pct.	73,4	85,4
Kridt, pct.	0,8	0,8
Dicaliumfosfat, pct.	1,2	1,2
Kogsalt, pct.	0,4	0,4
Vitamin- og mikromineralbl. *), pct.	0,2	0,2

*)

Vitamin- og mikromineralblandingen indeholdt pr. g: 1.500 i.e. A-vitamin, 500 i.e. D3-vitamin, 2,5 mg B2-vitamin, 7,5 mg pantotensyre, 0,01 mg B12-vitamin, 10 mg alfa-tocoferolacetat, 50 mg zinkoxid, 62,5 mg kobbersulfat, 62,5 mg jernsulfat, 62,5 mg mangansulfat, 2,5 mg koboltsulfat, 0,5 mg kaliumjodid, 0,066 mg natriumselenit.

Analyse af byg og sojaskrå

Tabel 3 viser sammensætningen af den anvendte byg og sojaskrå.

Den helsædshøstede byg havde lidt højere tørstofindhold end den mejetærskede og derfor også lidt højere indhold af FEs/kg. Dette er der taget hensyn til ved den daglige foderudvejning.

Tabel 3. Analyse af byg og sojaskrå
fodermiddel	*M1)**	M2	M3	H1	H3	H3	Sojaskrå
Tørstof, pct.	85,7	85,9	85,9	88,3	87,5	87,9	88,0
I pct. af tørstof:
Råprotein	14,2	14,7	14,5	13,9	14,8	14,5	46,9
Råfedt	2,3	2,2	2,3	2,3	2,5	2,3	1,2
Træstof	5,3	5,1	5,5	4,9	4,7	4,8	9,0
NFE	76,1	75,8	75,5	76,9	75,9	76,6	36,3
Aske	2,1	2,2	2,2	2,0	2,1	1,8	6,6
Pr. kg tørstof:
g ford. lysin	3,8	3,8	3,8	3,6	3,9	3,7	26,3
FEs	1,18	1,18	1,18	1,19	1,19	1,19	1,29

*) M = Mejetærsket byg; H = Helsædhøstet byg

1, 2 og 3 = de tre høsttidspunkter

Tabel 4.	Helsædhøstet byg sammenlignet med mejetærsket byg. Tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet
Hold		1		2	3		4		5	6
Høstmetode		(M = Mejetærskerhøst)						(H = Helsædshøst)					M	H
Høstdato, 1981		7/8		21/8		27/8	7/8		18/8		27/8	-		-
Byg + min. + vit.		(	76 pct. indtil 50 kg; derefter 88 pct.												)
Sojaskrå		(	24 pct. indtil 50 kg; derefter 12 pct.												)
Antal sogrise/galte		10/10		10/10		10/10	10/10		10/10		10/10	30/30		30/30
20-50 kg:
FEs pr. gris daglig		1,52		1,54		1,53	1,54		1,53		1,53	1,53		1,53
Daglig tilvækst, g		653		628		662	661		653		636	648		650
FEs pr. kg tilvækst		2,34		2,46		2,33	2,33		2,35		2,42	2,38		2,37
50-90 kg:
FEs pr. gris daglig		2,65		2,68		2,66	2,64		2,62		2,64	2,66		2,63
Daglig tilvækst, g		798		793		806	787		807		820	799		804
FEs pr. kg tilvækst		3,38		3,41		3,33	3,41		3,27		3,24	3,37		3,30
*20-90 kg:)**
FEs pr. gris daglig		2,11		2,12		2,13	2,13		2,10		2,10	2,12		2,11
Daglig tilvækst, g		729		710		734	726		731		731	724		729
FEs pr. kg tilvækst		2,91		3,02		2,91	2,95		2,89		2,88	2,95		2,91
g ford. protein/FEs		135		137		136	133		138		136	136		136
g ford. lysin/FEs		6,27		6,28		6,31	6,10		6,34		6,23	6,29		6,22
Foderblanding, kg		203		209		202	198		196		195	205		196
Foderbl., FEs		204		211		203	205		201		201	206		202
Antal foderdage		96		99		95	96		96		97	97		96
Leveringsvægt, kg		89,5		90,0		90,0	90,0		90,4		90,8	89,8		90,4
Afregn. vægt, kg		65,9		65,8		65,8	66,1		66,3		67,0	65,9		66,5
Pct. kød (KSA)**)		54,7		54,2		54,5	54,3		54,4		54,4	54,5		54,3
Opskrået side:)**
Forende, kg		8,89		8,84		8,90	8,84		8,99		8,80	8,88		8,87
Brystflæsk, kg		5,22		5,27		5,34	5,32		5,27		5,32	5,28		5,31
Kam, kg		5,66		5,68		5,51	5,55		5,62		5,67	5,61		5,62
Skinke, kg		8,56		8,49		8,51	8,52		8,52		8,46	8,53		8,50
Kød i alt, kg		18,6		18,5		18,4	18,7		18,7		18,4	18,5		18,6
Kød i alt, pct.***)		56,2		55,8		55,6	56,4		56,5		55,7	55,9		56,1

*)	Korrigeret til gns. afregningsvægt og slagtesvind
**)	Korrigeret til gns. afregningsvægt
***)	kg kød i alt x 2 x 100/afregningsvægt

Forsøgets forløb

Grisene fortærede de seks foderblandinger i henhold til den anvendte fodernorm, også det mejetærskede bygparti, der havde en muggen lugt i hele forsøgstiden. Samtlige grise kunne leveres ved normal slagtevægt.

Toksinbestemmelse

I juni 1982 kunne der ikke påvises ochratoksin A i de seks bygpartier.

Da den helsædshøstede byg som tidligere nævnt var stærkt kernebeskadiget, og da det ene af de mejetærskede bygpartier havde en muggen lugt, blev der ved forsøgets afslutning, ca. et år efter at byggen var høstet, udtaget prøver til toksinbestemmelse af de seks bygpartier.

Samtlige prøver blev screenet for: aflatoksin B1, ochratoksin A, patulin, sterigmatocystin, zearalenon, penicillinsyre, citrinin, cyclopiazoninsyre, T-2 toksin, diacetoxyscirpenol og deoxynivalenol. Endvidere blev der undersøgt for xanthomegnin ved hjælp af en HPLC.

Der kunne ikke ved de anvendte analysemetoder påvises nogen af de nævnte toksiner.

Resultater og diskussion

De vigtigste resultater er anført i tabel 4.

Da undersøgelsen var planlagt som et 2x3x2 faktorielt forsøg (2 høstmetoder, 3 høsttidspunkter og 2 køn) blev der analyseret for eventuelle vekselvirkninger. Da sådanne imidlertid ikke blev fundet i perioden 20-90 kg, omfatter opgørelsen i tabel 4 kun simple gennemsnit, dels for de seks bygpartier, dels for helsædshøstet byg og mejetærsket byg.

Det fremgår af tabellen, at der var en tendens til, at grisene på hold 2 klarede sig lidt ringere end grisene på de øvrige hold. Der er ikke fundet signifikante forskelle mellem holdene.

Den helsædshøstede byg har givet samme resultater som den mejetærskede byg.

Helsædshøstet byg sammenlignet med mejetærsket byg til slagtesvin