Sammendrag

Der er gennemført et forsøg, hvor virkningen af 4 forskellige proteinmængder i pattegrisenes tilskudsfoder blev undersøgt. Grisene blev fravænnet ved 8 uger, og der blev anvendt henholdsvis 10, 15, 20 og 25 pct. råprotein i foderet, svarende til 83, 124, l56 og 191 g fordøjeligt råprotein pr. f.e. Resultaterne viser, at 150- g fordøjeligt råprotein pr. f.e. giver den bedste udnyttelse af grisenes anlæg for vækst.

Indledning

Forsøg med tidligt fravænnede grise har vist, at disse har et stort behov for protein af høj biologisk værdi i de første uger efter fravænning. Tidligere forsøg gennemført ved afdelingen har vist, at grise, der blev fravænnet ved 3 uger, var i stand til at udnytte op til 220 g ford. råprotein pr. f.e.

Pattegrise, der går hos soen til ca. 8 ugers alderen, vil teoretisk ikke kræve så meget proteintilskud i foderet for optimal vækst, da de får tilført protein af høj biologisk værdi gennem somælken. Et proteinniveau på 125-135 g ford. råprotein pr. f.e. i pattegrisenes tilskudsfoder anses derfor normalt for at være passende. For at undersøge, hvilken indflydelse, proteinindholdet i tilskudsfoderet har på pattegrises vækst og foder udnyttelse, er der gennemført et forsøg med 4 forskellige proteinmængder i tilskudsfoder til pattegrise, der blev fravænnet ved 8 uger.

Materiale og metoder

Forsøget blev gennemført efter en metode med fire-delte kuld. Ved denne metode anvendes 4 forskellige forderblandinger inden for samme kuld, hvorved den store variation mellem kuld kan elimineres ved vurdering af resultaterne.

Til forsøget blev anvendt specielle stier, der er udformet, som vist i figur 1.

Forsøgsbehandlingen startede, da grisene var 3 uger gamle. På dette tidspunkt blev kuldstørrelsen standardiseret til 8 grise, og kuldet blev inddelt i 4 ensartede hold à 2 grise. Hvert hold fik adgang til en foderblanding på den måde, at grisene blev taget fra soen og indsat holdvis i stierne med de respektive foderhlandinger i 2 x 70 minutter daglig. Resten af døgnet opholdt grisene sig hos soen.

Da grisene var 8 uger gamle, blev de fravænnet ved at soen blev fjernet fra stien. Forsøgsbehandlingen med adgang til foder i 2 x 70 minutter daglig fortsatte, til grisene var 10 uger gamle, hvorefter de blev kontrolfodret i enkeltstier til normal slagtevægt. Til forsøget blev anvendt 15 kuld grise svarende til 15 gentagelser. Forsøgsplanen er vist i tabel 1.

Figur 2. Vækstkurver for pattegrise fodret med forskelligt proteinindhold i tilskudsfoderet.

Tabel 4. Grisenes vægt, hæmoglobinprocent og foderudnyttelse
Hold	1	2	3	4
Antal grise indsat	30	30	30	30
Antal grise udsat	2	0	0	0
Vægt v. 3 uger, gns., kg	5,6	5,7	5,7	5,7
Vægt v. 8 uger, gns., kg	15,5	17,3	18,4	18,1
Vægt v. 10 uger, gns., kg	17,4	22,0	25,4	24,8
Hæmoglobin v. 3 uger, g pct.	10,7	10,6	10,5	10,3
Hæmoglobin v. 8 uger, g pct.	11,7	11,9	12,2	12,1
FEs pr. gris 3-8 uger	7,8	8,8	10,4	9,0
FEs pr. gris 8-10 uger	9,7	12,8	14,8	13,8
FEs pr. gris i alt	17,5	21,6	25,2	22,8
FEs pr. kg tilvækst 8-10 uger	5,83	2,75	2,13	2,06

Af vækstkurverne i figur 2 fremgår, at allerede efter 2 uger i forsøg - ved 5 ugers alderen - begyndte der at blive forskel i grisenes vægt til fordel for et højere proteinindhold i foderet. Ved 8 ugers alderen, hvor grisene blev fravænnet, var der 1,8 kg i forskel mellem hold 1 og hold 2, mens der var 1,1 kg mellem hold 2 og hold 3, og næsten ingen forskel mellem hold 3 og hold 4. Ved 10 ugers alderen var forskellene mellem holdene blevet større. Grisene i hold 3 var de største, og vejede i gennemsnit 8 kg mere end grisene i hold 1.

Som vist i tabel 4 var foderoptagelsen, såvel før som efter fravænning, stigende fra hold 1 til hold 3 og lidt mindre for hold 4. Foderforbruget pr. kg tilvækst i perioden efter fravænning var faldende med stigende proteinindhold i foderet, således at den bedste foderudnyttelse blev opnået ved hold 4. Ved alle hold blev der målt tilfredsstillende hæmoglobinværdier, og grisenes sundhedstilstand i det hele taget var god. I alt blev 17 grise behandlet for diarré. Fordelingen af behandlinger fra hold 1 til 4 var: 4, 4, 3 og 6 stk.

Resultaterne fra kontrolfodringsperioden fra 10 ugers alderen til slagtning er vist i tabel 5. Grisene blev slagtet ved 87 kg levendevægt i gennemsnit.

Tabel 5. Resultatet fra kontrolfodringsperioden
Hold	1	2	3	4
Antal grise indsat	28	30	30	30
Antal grise udsat	0	0	1	0
Hele kontrolperioden:
Dalig tilvækst, g	693	703	727	721
FEs pr. kg tilvækst	2,69	2,83	2,89	2,90
Foderdage i alt	101	92	84	87
Alder v. slagtning, dage	171	162	154	157
Pct. kød i slagtekrop	53,7	53,4	53,4	53,3
Korrigeret, 35 kg - slagtning:
Daglig tilvækst, g	828	798	795	794

En gris i hold 3 måtte udsættes på grund af brok. Grisenes daglige tilvækst blev naturligvis højst for de hold, der havde den største vægt ved 10 uger. Korrigeres tilvæksten til samme begyndelsesvægt (35 kg), var der ingen nævneværdig forskel på hold 2, 3 og 4, mens hold 1 forøgede den daglige tilvækst med ca. 30 g i forhold til de øvrige. Grisene i hold 3, der var de største ved 10 uger, var også de yngste ved slagtning. Procent kød i slagtekroppen var næsten ens for alle hold.

Diskussion

Det er velkendt, at unge grise har et stort proteinbehov. Grise, der fravænnes tidligt, må have dette behov dækket gennem foderet, mens grise, der går hos soen til 8 ugers alderen, får en del protein tilført gennem somælken.

Figur 3. Grisenes vægt ved 8 og 10 uger samt foderudnyttelse i perioden 8-10 uger

Kurverne i figur 3 viser, at med et stigende proteinindhold i tilskudsfoderet op til 156 g ford. råprotein pr. f.e., har grisene kvitteret med forøget tilvækst såvel i perioden før som efter fravænning. Forskellen mellem holdene blev imidlertid meget forøget i perioden efter fravænning. I tabel 6, hvor forholdstal for daglig tilvækst i de to perioder er anført, ses dette tydeligt.

Tabel 6. Forholdstal for daglig tilvækst
Hold	1	2	3	4
Ford. råprotein, g pr. FEs	83	124	156	191
3-8 uger	100	117	128	125
8-10 uger	100	255	375	360

Resultaterne understreger således, at når grisene ikke får somælk, stiger behovet for protein i foderet. Det vil afdenne grund næppe kunne betale sig at anvende ét proteinniveau før fravænning og et højere niveau efter fravænning, da der derved kan opstå overgangsbesværligheder.

Konklusion

Pattegrisenes vækst er meget påvirket af tilskudsfoderets proteinindhold. Specielt vil et lavt proteinindhold i perioden efter fravænning påvirke grisenes vækst og foderudnyttelse i negativ retning.

Resultaterne fra dette forsøg tyder på, at grise, der fravænnes ved 8 uger, skal have 150- g ford. råprotein pr. f.e. i tilskudsfoderet for optimal vækst. Samtidig må der tages hensyn til aminosyreindholdet, specielt lysin og metionin + cystin. Foderblandingen bør indeholde 9 g fordøjelig lysin og 5,5 g fordøjelig metionin + cystin pr. f.e.

Den anvendte metode med først at standardisere kuldet til 8 grise og derefter inddele det i 4 hold, som fodres 2 gange daglig, har vist sig at være en effektiv fremgangsmåde. Almindeligvis er der store variationer i grisenes ædelyst og vækst mellem kuld, og afprøver man derfor tilskudsfoder mellem kuld, skal man have et meget stort antal grise for at få et sikkert svar, mens den her anvendte metode giver sikre resultater med få grise.

Forsøget blev gennemført på De samvirkende danske Andelsslagteriers forsøgsstation Sjælland III, Roskilde.

Forskelligt proteinindhold i tilskudsfoder til pattegrise