Sammendrag

I de fortløbende undersøgelser af fodermidlernes værdi til svin foreligger yderligere resultater fra 30 fodermidler eller foderpartier.

På grundlag af forsøgene er beregnet fordøjelighedskoefficienter for råprotein, stoldt fedt, træstof, NFE, let hydrolyserbare kulhydrater (LHK) og energi.

Endvidere er angivet indholdet af omsættelig energi og antal foderenheder til svin.

Indledning

De første resultater af en serie undersøgelser over fodermidlernes fordøjelighed og indhold af omsættelig energi hos svin er beskrevet i 126. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Der foreligger nu resultater for yderligere 30 fodermidler eller foderpartier.

Formålet med undersøgelserne er at belyse fodermidlernes værdi til svin.

Materiale og metoder

Som forsøgsplan er anvendt differens- og regressionsmetoden. Differensmetoden og den praktiske gennemførelse af forsøgene er beskrevet i 37. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Forsøgene med de koncentrerede proteintilskudsfodermidler (sojaskrå, kødbenmel og skummetmælkspulver) er udført efter regressionsmetoden.

Forsøgsplanen for byg og sojaskrå er skitseret nedenfor som eksempel på princippet i regressionsmetoden.
Gris nr.	1	2	3	4	5	6
Byg, pct.	90	80	70	60	50	40
Sojaskrå, pct.	10	20	30	40	50	50

Alle grise får lige store daglige fodermængder målt i kg. Mængden af korn ( f.eks. byg) falder fra gris nr. 1 til gris nr. 6, hvorimod mængden af proteintilskudsfoder (f.eks. sojaskrå) stiger fra gris 1 til gris 6. Planen gør det således muligt at bestemme fordøjeligheden af 2 forskellige fodermidler i et forsøg.

Hvert forsøg består af mindst tre gentagelser med forskellige kuld grise i vægtintervallet fra 40-70 kg. De daglige fodermængder varierer fra gentagelse til gentagelse og kan eksempelvis være 1,4, 1,7 og 2,0 kg.

Fordøjeligheden og indholdet af omsættelig energi beregnes ved multipel regressionsanalyse efter følgende ligning:

y = a + b1X1 + b2X2, hvor

y = total fordøjet mængde

a = intercept

X1 = mængde af næringsstof i korn

X2 = mængde af næringsstof i proteinfoder

b1 = fordøjelighedskoefficient for næringsstof i korn/100

b2 = fordøjelighedskoefficient for næringsstof i proteinfoder/100

Ved beregningen korrigeres for forskelle mellem perioder efter covariansprincippet.

I de tre første forsøg efter regressionsmetoden blev der udført 4 gentagelser eller i alt 24 bestemmelser, men da sikkerheden på resultaterne ikke blev forøget nævneværdigt ved at forøge antallet af bestemmelser fra 18 til 24, er der i de følgende forsøg kun udført 18 bestemmelser, eller 3 gentagelser.

Længden af de enkelte forsøg er som ved differensmetoden 12 dage, fordelt med 5 dage til forperioden og 7 dage til opsamlingsperioden.

Resultater og diskussion

De fodermidler, der har været anvendt ved forsøg efter regressionsmetoden, er i tabellen angivet med et (R) efter fodermidlets navn.

Da forsøgsfoderrnidlerne kan have en kemisk sammensætning, der er afvigende fra landsgennemsnittet jfr. Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol vedrørende beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi, må der korrigeres for de anvendte foderpartiers afvigelse, før resultaterne kan anvendes i praksis.

Som vist i tabellen er der undersøgt 2 partier sojaskrå, det ene normalt toastet, det andet med fire toastningsgrader: 1) Utoastet, kun tilført den mængde varme, der var nødvendig for at afdampe ekstraktionsmidlet, 2) Svagt toastet, toastet i ca. 5 min. ved 102 ºC, 3) Normalt toastet, toastet i ca. 10 min. ved 102 ºC, 4) Kraftig toastet, toastet i ca. 25 min. ved 102 ºC. I den normalt toastede sojaskrå er der fundet den højeste fordøjelighed af råproteinet og det højeste indhold af omsættelig energi.

Forskellene i fordøjelighed, indhold af omsættelig energi og foderenheder på de anvendte bygpartier kan ikke direkte tages som udtryk for sortsforskelle, da faktorer som dyrkningsbetingelser, gødskning, jordbund m.m. kan øve stor indflydelse. De fundne resultater illustrerer dog de forskelle, der kan være på forskellige partier af byg.

Resultaterne for hørfrø og kødbenmel tyder på, at indholdet af omsættelig energi og foderenheder er meget mindre end angivet i Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol vedr. beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi. Der vil derfor blive gennemført flere forsøg til belysning af disse fodermidlers værdi.

Et parti hvedestrømel og et parti rugstrømel viste sig ved den kemiske analyse at indeholde over 6 procent træstof i tørstoffet. Når tørstoffet indeholder over 6 procent træstof, anvendes betegnelsen klid. Disse to fodermidler er derfor anført i tabellen under henholdsvis hvedeklid og rugklid. Et parti foder indkøbt som havrepolermel indeholdt 6,2 pct. træstof i tørstoffet. Da træstofindholdet i havrepolermel ikke bør være så højt, er dette parti anført i tabellen under betegnelsen biprodukt af havre.

Fordøjeligheden af animalsk fedt er beregnet på resultater fra et forsøg, der havde til formål at belyse fedtkoncentrationens indflydelse på foderværdien (164. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg). Indholdet af FEs i det animalske fedt er beregnet udfra den fundne fordøjelighedskoefficient som beskrevet i Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol vedrørende beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi.

		Kemisk indhold i pct. af tørstof
Fodermiddel	Tørstof pct.	Aske	Råprot.	Fedt *)	Træs.	NFE **)	LHK ***)	Mcal brutto- energi/ts ****)
Bomuldfrøskrå, ³12 og >25% træst.	93,9	7,3	38,9	6,0	17,4	30,4	8,6	4,78
Kokoskager (<11% råfedt)	89,1	6,1	22,3	8,4	12,0	51,2	15,0	4,57
Kokoskager (<11% råfedt)	90,2	5,9	22,3	7,8	11,7	52,3	15,1	4,68
Sojaskrå, normalt toastet (R)	87,4	6,7	51,0	3,5	6,3	32,5	14,5	4,70
Sojaskrå, utoastet (R)	88,2	6,6	50,3	2,1	7,4	33,6	15,5	4,59
Sojaskrå, svagt toastet (R)	88,3	6,4	50,9	2,3	6,2	34,2	15,8	4,64
Sojaskrå, normalt toastet (R)	87,7	6,3	50,3	3,1	6,8	33,5	16,4	4,68
Sojaskrå, kraftigt toastet (R)	88,7	6,9	50,4	2,6	6,5	33,6	15,5	4,70
Byg, Lami (R)	88,4	2,6	14,3	3,6	5,0	74,5	62,3	4,38
Byg, Lami (R)	87,5	2,2	14,2	3,4	5,0	75,2	64,1	4,44
Byg, Nordal (R)	87,3	2,1	14,3	3,3	4,3	76,0	64,1	4,42
Byg, Tern (R)	87,6	2,2	14,8	3,4	4,6	75,0	66,5	4,43
Byg, Zita (R)	87,3	2,5	18,1	3,2	5,7	70,5	59,9	4,54
Havre, Selma (R)	88,2	2,8	16,0	5,3	9,7	66,2	49,6	4,59
Hvede, Solid (R)	85,8	1,7	14,3	2,6	2,7	78,7	70,1	4,41
Hørfrø	91,8	6,8	23,1	33,7	7,8	28,6	9,9	5,92
Biprod.af havre, indk. som havrepolermel	87,9	3,1	15,1	8,0	6,2	67,6	50,7	4,71
Hvedekim	88,8	4,8	26,7	10,3	5,0	53,2	36,8	4,86
Hvedekim	89,6	4,7	27,8	10,0	4,2	53,3	37,3	4,86
Hvedeklid	86,6	4,7	16,7	5,4	8,4	64,8	38,0	4,59
Hvedeklid, indk. som hvedestrømel	87,6	4,4	16,5	6,1	8,0	65,0	34,5	4,64
Hvedeklid	87,3	4,3	15,5	4,9	8,7	66,6	40,6	4,50
Hvedestrømel	87,1	3,8	17,7	5,9	5,3	67,3	47,3	4,56
Majsklid	89,5	2,9	10,5	10,6	7,2	68,8	44,9	4,84
Rugklid, indk. som rugstrømel	88,1	5,3	17,0	4,2	6,3	67,2	33,9	4,53
Rugstrømel	86,8	5,0	16,4	3,9	5,4	69,3	38,9	4,55
Animalsk fedt (R)	99,7	-	-	99,9	0	-	-	-
Kødbenmel, askef. (<40% aske) (R)	90,9	34,7	54,5	8,7	0	2,1	0,8	3,75
Skummetmælksp. (R)	95,6	8,3	38,2	0,6	0	52,9	36,9	4,34
Citruskvas	89,6	6,4	8,9	2,4	16,1	66,2	22,1	4,17

Tabel - fortsat

Fordøjelighedkoefficienter og middelfejl a)

Fodermiddel

Råprot.

Fedt

*)

Træ-

stof

NFE

**)

LHK

***)

Brutto

energi

Indh.

af OE

*****)

FEs/

100kg

tørstof

Bomuldfrøskrå,

³12 og >25%træst.

73

±0,8

70

±7,7

28

±10,6

53

±3,0

97

±0,3

59

±0,9

2,59

±0,04

81

Kokoskager (<11% råfedt)

68

±2,5

75

±2,0

73

±1,1

84

±1,2

98

±0,3

75

±1,5

3,32

±0,06

111

Kokoskager (<11% råfedt)

56

±4,0

75

±3,3

67

±3,8

81

±1,8

97

±0,9

70

±1,7

3,15

±0,07

104

Sojaskrå, normalt

toastet (R)

85

±1,1

54

±3,6

79

±4,4

94

±1,3

98

±0,4

87

±1,3

3,73

±0,06

127

Sojaskrå,

utoastet (R)

68

±1,7

26 ±6,2

73

±5,9

95

±1,1

97

±0,8

75

±1,6

3,16

±0,07

104

Sojaskrå, svagt

toastet (R)

84

±1,9

50±

7,0

68

±6,1

96

±2,8

99

±0,5

85

±1,8

3,63

±0,08

123

Sojaskrå, normalt

toastet (R)

85

±1,6

53

±5,9

85

±9,6

96

±3,1

98

±0,3

87

±2,9

3,75

±0,13

128

Sojaskrå, kraftigt

toastet (R)

83

±1,4

50

±5,1

76

±6,3

93

±2,1

98

±0,4

84

±1,7

3,63

±0,08

123

Byg, Lami (R)

76

±3,2

52

±2,8

21

±4,6

90

±0,5

99

±0,1

80

±1,1

3,40

±0,05

114

Byg, Lami (R)

72

±5,1

44

±4,9

6

±11,7

90

±1,2

100

±0,1

78

±2,7

3,37

±0,12

113

Byg, Nordal (R)

78

±4,3

51

±9,8

23

±5,4

92

±0,7

100

±0,2

83

±1,8

3,55

±0,07

120

Byg, Tern (R)

77

±2,8

38

±2,9

26

±3,6

91

±0,5

100

±0,1

81

±0,9

3,49

±0,04

117

Byg, Zita (R)

82

±3,5

46

±3,7

32

±6,7

92

±0,9

100

±0,1

83

±1,6

3,65

±0,07

124

Havre, Selma (R)

70

±5,5

63

±2,7

5 ±

3,5

79

±1,3

99

±0,1

68

±1,6

3,01

±0,07

98

Hvede, Solid (R)

87

±5,5

45

±4,7

29

±14,7

94

±0,4

100

±0,2

88

±1,5

3,78

±0,06

129

Hørfrø

67

±1,3

45

±2,6

20

±3,1

83

±1,3

92

±1,0

55

±1,6

3,13

±0,09

103

Biprod. af havre, indk

som havrepolermel

81

±2,6

71

±1,8

23

±2,9

90

±0,3

100

±0,1

82

±1,5

3,76

±0,07

128

Hvedekim

79

±3,2

64

±6,2

34

±2,1

86

±1,8

100

±0,2

76

±2,6

3,52

±0,12

119

Hvedekim

85

±1,2

72

±1,3

45

±3,4

91

±0,9

99

±0,1

83

±0,9

3,84

±0,04

132

Hvedeklid

67

±2,3

33

±2,6

12

±2,8

78

±0,4

100

±0,1

64

±0,8

2,83

±0,03

91

Hvedeklid, indk. som

hvedestrømel

67

±3,3

53

±3,2

20

±3,3

78

±0,8

99

±0,3

66

±0,9

2,95

±0,04

96

Hvedeklid

67

±2,4

53

±2,4

24

±3,6

81

±0,9

99

±0,1

68

±0,9

2,98

±0,04

97

Hvedestrømel

77

±2,2

64

±1,8

26

±3,0

87

±0,4

100

±0,0

78

±0,6

3,44

±0,03

115

Majsklid

35

±11,7

66

±6,0

33

±6,6

75

±3,3

99

±0,27

65

±2,9

3,08

±0,13

101

Rugklid, indk, som

rugstrømel

60

±4,3

25

±6,2

24

±4,3

82

±0,4

99

±0,2

66

±1,8

2,90

±0,07

93

Rugstrømel

65

±3,8

28

±5,6

20

±5,2

82

±0,9

99

±0,1

68

±1,4

3,01

±0,06

98

Animalsk fedt (R)

-

84

±0,7

0

-

-

-

-

283

Kødbenmel, askef.

(<40% aske) (R)

75

±1,8

8

±6,0

0

68

±38,0

34

±24,3

61

±3,4

1,96

±0,12

55

Skummetmælksp. (R)

90

±2,3

-

0

99

±1,4

100

±0,3

95

±2,0

3,83

±0,08

131

Citruskvas

32

±4,4

4

±3,2

69

±1,9

87

±0,7

98

±0,2

70

±1,3

2,86

±0,06

92

*)	Fedt bestemt efter Stoldts metode
**)	NFE = kvælstoffrie ekstraktstoffer
***)	LHK = let hydrolyserbare kulhydrater (stivelse)
****)	1 mcal = 1.000 kcal.
*****)	OE = omsættelig energi bestemt kalorimetriks, og middelfejl, mcal/kg tørstof a) angiver middeltallets spredning

Fodermidlernes værdi til svin. - 8. fodermidlernes fordøjelighed og indhold af omsættelig energi