Sammendrag

Fem fordøjeligheds- og balanceforsøg blev udført med hver af ialt 24 blandinger for at belyse indflydelsen af bygkvalitet (god, dårlig), produktionsteknik (melvarer, pelletering ved 60 eller 85 ºC), lagertemperatur (15 og 30 ºC), vandindhold (14 og 17 pct.) samt tilsætning af antioxidant (BHT) på blandingernes ernæringsmæssige kvalitet efter 5 ugers lagring. Desuden udførtes fordøjelighedsforsøg med tyndtarmfistulerede grise samt kombinerede balance-slagteundersøgelser med 6 af blandingerne.

Energiværdien af blandingerne med god byg var 4 pct. højere end i blandingerne med dårlig byg. Dette resultat kan ikke udelukkende sættes i relation til forskelle i den sundhedsmæssige kvalitet, da blandingerne med dårlig byg samtidigt indeholdt 1 procentenhed mere træstof, hvilket kan forklare forskellen i energiværdi.

Den ernæringsmæssige værdi af blandingerne indeholdende god byg blev ikke påvirket af produktionsteknik og vandindhold.

I blandingerne med byg af dårlig kvalitet fandtes en tendens til en forringelse i proteinets fordøjelighed, nar blandingerne blev pelleteret ved 85 ºC sammenlignet med pelletering ved 60 ºC. Der fandtes ingen positiv effekt af tilsætning af antioxidant (BHT), derimod fandtes en svag tendens til en lavere fordøjelighed og udnyttelse af proteinet.

Indledning

Foderets kvalitet såvel den sundhedsmæssige som den ernæringsmæssige har afgørende indflydelse på produktionsresultaterne i slagtesvineproduktioncn.

I meddelelse nr. 688 fra Statens Husdyrbrugsforsøg blev resultaterne vedrørende den sundhedsmæssige kvalitet m.v. beskrevet.

Efter en lagerperiode på 5 uger blev der udført fordøjeligheds- og balanceforsøg, til belysning af forskellige lagringsforhold og produktionsteknikkers indflydelse på foderblandingernes indhold af fordøjelige næringsstoffer.

Nogle af blandingerne blev endvidere underkastet et mere detaljeret fordøjelighedsforsøg med tyndtarmsfistulerede grise med henblik på at studere indflydelsen på næringsstoffernes absorptionsted, ligesom der udførtes et kombineret balance-slagteforsøg for at bestemme de fordøjede næringsstoffers udnyttelse.

Projoktet blev støttet økonomisk af Landbrugets Samråd for forskning og forsøg.

Materiale og metoder

Der udførtes 5 fordøjelighedsforsøg med hver af i alt 24 blandinger efter at disse havde været lagret i 5 uger. Blandingernes sammensætning, tekniske behandling og opbevaring blev beskrevet i meddelelse nr. 688. Dette fremgår også skematisk af tabellerne 1, 2 og 3, der også angiver blandingernes kemiske sammensætning.

Blandingernes indhold af fordøjeligt råprotein blev formuleret til at være i underkanten af normen for at sikre at en mulig effekt lettere kommer til udtryk.

Der udførtes fordøjelighedsforsøg med tyndtarmsfistulerede grise samt kombinerede balance- og slagteundersøgelser med i alt 6 blandinger.

I disse forsøg måltes effekten af: Produktionsteknik (formalede blandinger eller blandinger pelleteret ved 85 ºC), bygkvalitet (god, dårlig) samt tilsætning af antioxidant (BHT). Disse 6 blandinger blev alle lagret med et vandindhold på 14 pct. og ved en lagertemperatur på 30 ºC.

De blandinger, der indholdt byg af god kvalitet, havde følgende procentiske sammensætning: Sojaskrå 20,1 pct., byg 75,5 pct. og vitamin/mineralblanding, og blandingerne med byg af dårlig kvalitet følgende sammensætning: Sojaskrå 19,8 pct., byg 76,9 pct. og vitamin/mineralblanding. Da disse blandinger skulle anvendes i hele vækstperioden fra 20-90 kg, blev indholdet af fordøjeligt råprotein formuleret i henhold til normen, deres kemiske sammensætning fremgår af tabel 4.

Resultater og diskussion

Den kemiske sammensætning af blandingerne med god byg (tabel 1) varierede kun ubetydeligt i lagerperioden. Der var dog tendens til, at indholdet af råprotein og fedt var hendholdsvis højere og lavere efter lagring med et vandindhold på 17 pct. i sammenligning med de tilsvarende blandinger med 14 pct. vand (tabel 1 og 2). De øvrige lagringsforhold påvirkede ikke blandingernes kemiske sammensætning.

Resultaterne fra fordøjeligheds- og balanceforsøgene viser, at energiværdien af blandingerne med god byg var 4 pct. højere end blandingerne med dårlig byg (sammenlign tabel 1 med 2 og 3). Dette fremgår tillige af resultaterne fra balanceslagteundersøgelserne (tabel 4).

Selvom den sundhedsmæssige kvalitet af blandingerne med god byg var bedre end de tilsvarende blandinger med dårlig byg, er det ikke sikkert at dette var årsagen til forskellen i energiværdi, da indholdet af træstof var 1 procentenhed højere i blandingerne med dårlig byg.

En forøgelse af træstof med en procentenhed reducerer normalt fordøjeligheden af energi og udnyttelsen af den omsættelige energi med ca. 4 pct., svarende til den fundne forskel. En nærmere forklaring på forskellen i energiværdien på disse blandinger indeholdende god og dårlig byg kan findes ved at se på fordøjeligheden af energi ved enden af tyndtarmen (tabel 4).

Energien fra blandingerne indeholdende god byg er ca. 6 pct. højere ved enden af tyndtarmen (ileum) end blandingerne indeholdende dårlig byg, derimod er forskellen målt total (fæces) kun ca. 3 pct.

Den del af energien som bliver absorberet fra blind- og tyktarmen er overvejende i form at flygtige fedtsyrer og udnyttelsen af disse er kun ca. den halve sammenlignet med den del af energien som bliver absorberet fra tyndtarmen (meddelelse nr. 433 Statens Husdyrbrugsforsøg).

Tabel 1.	Indflydelsen af produktionsteknik og vandindhold på proteinets og energiens fordøjelighed samt blandingernes indhold af foderstoffer (FEs). Alle blandinger indeholdt "god" byg og var lagret ved 30 ºC
		Produktionsteknik				Vandindhold
		Mel	Pel60	Pel85	14 pct.		17 pct.
Indhold i tørstof, pct.: Råprotein Råfedt Træstof		17,5 3,5 5,3	16,9 3,2 5,2	17,4 3,5 5,2	16,8 3,9 5,1		17,7 2,8 5,3
Fordøjelighed, pct.: Råprotein Energi		76 80	76 80	76 79	75 79		77 80
FEs pr. kg tørstof		1,10	1,10	1,09	1,10		1,10

Tabel 2.	Indflydelsen af produktionsteknik, vandindhold og lagertemperatur på proteinets og energiens fordøjelighed samt blandingernes indhold af foderstoffer (FEs). Alle blandinger indeholdt byg af "dårlig" kvalitet og er lagret uden antioxidant
		Produktionsteknik				Vandindhold,			Lagertemperatur
		Mel	Pel60	Pel85	14 pct.		17 pct.	15 ºC		30 ºC
Indhold i tørstof, pct.: Råprotein Råfedt Træstof		18,5 3,2 6,3	18,6 3,0 6,3	18,4 3,0 6,2	18,1 3,3 6,2		18,8 2,8 6,4	18,5 3,1 6,3		18,5 3,0 6,3
Fordøjelighed, pct.: Råprotein Energi		76 76	77 78	75 77	76 77		76 77	76 77		76 77
FEs pr. kg tørstof		1,05	1,07	1,05	1,06		1,05	1,06		1,05

Tabel 3.	Indflydelsen af produktionsteknik, antioxidanter og lagertemperatur på proteinets og energiens fordøjelighed samt blandingernes indhold af foderstoffer (FEs). Alle blandinger indeholdt byg af "dårlig" kvalitet og er lagret med 14 pct. vand
		Produktionsteknik				Lagertemperatur			Antioxidanter
		Mel	Pel60	Pel85	15 ºC		30 ºC	-		+
Indhold i tørstof, pct.: Råprotein Råfedt Træstof		17,5 3,5 6,3	18,1 3,8 6,1	18,0 3,3 6,1	17,9 3,7 6,2		18,1 3,4 6,1	17,8 3,7 6,1		18,1 3,3 6,2
Fordøjelighed, pct.: Råprotein Energi		76 77	77 77	75 76	75 77		76 77	76 77		75 77
FEs pr. kg tørstof		1,06	1,07	1,05	1,06		1,06	1,06		1,06

Fordøjeligheden af protein og energi samt indhold af FEs blev ikke påvirket af produktionsteknikken, når blandingerne bestod af byg af god kvalitet. Indflydelsen af at pelletere blandingen med god byg blev ligeledes afprøvet i fordøjelighedsforsøg med fistulerede grise samt i kombinerede balance-slagteundersøgelser (tabel 4). Resultaterne herfra viste heller ingen effekter og er således i overensstemmelse med resultaterne vist i tabel 1.

I blandingerne med dårlig byg blev fordøjeligheden af protein forøget og reduceret med 1 procentenhed ved at pelletere blandingerne ved henholdsvis 60 og 85 ºC i forhold til melvarerne (tabel 2 og 3). Som det fremgår af meddelelse nr. 688 var den sundhedsmæssige kvalitet markant bedre efter pelletering ved 60 ºC, en effekt der blev yderligere forbedret efter pelletering ved 85 ºC. Det tyder således på, at forskellen i fordøjeligheden af protein på 2 procentenheder mellem blandingerne pelleteret ved 60 og 85 ºC skyldes pelleteringstemperaturen.

Tabel 4.	Indflydelsen af bygkvalitet, produktionsteknik og antioxidanter på fordøjeligheden, aflejring og udnyttelsen af protein og energi, samt daglig tilvækst og foderudnyttelse.
		"God" byg			"Dårlig" byg
		Produktionsteknik			Produktionsteknik			Antioxidant
		Mel	Pel85	Mel		Pel85	-		+
Indhold i tørstof, pct.: Råprotein Råfedt Træstof		20,9 3,3 5,6	20,7 3,4 5,4	21,7 3,1 6,3		21,5 3,0 6,3	21,7 3,1 6,3		21,6 3,1 6,3
Fordøjelighed: Råprotein, ileum Råprotein, fæces Lysin, ileum Lysin, fæces Treonin, ileum Treonin, fæces Energi, ileum Energi, fæces		75 79 85 77 76 77 69 79	74 80 84 77 74 76 64 80	71 77 81 74 72 74 64 77		70 78 80 74 74 74 61 78	71 78 82 74 74 74 63 78		70 77 79 74 72 74 62 77
Aflejret: Protein, g pr. dag Afl. pct. fordøjet Energi, MJ pr. dag Afl. pct. omsættelig		123 48 7,99 34	123 48 7,72 34	121 45 7,44 33		122 47 7,45 33	123 46 7,40 33		120 45 7,48 33
FEs pr. kg tørstof		1,16	1,18	1,12		1,12	1,13		1,12
Tilvækst *, g pr. dag FEs pr. kg tilvækst		851 2,27	859 2,23	830 2,24		845 2,21	842 2,19		834 2,24
*: korrigeret til 28,5 pct. slagtesvind

I forsøget med de tyndtarmsfistulerede grise og balance-slagteforsøget undersøgtes effekten af pelletering ved 60 ºC ikke, men der fandtes en tendens til et fald i fordøjeligheden at protein og den vigtige aminosyre lysin ved enden af tyndtarmen efter pelletering ved 85 ºC sammenlignet med melblandingerne (tabel 4). Som vist i meddelelse nr. 432 og 537 fra Statens Husdyrbrugsforsøg har den del af proteinet (aminosyrerne) som absorberes fra blind-tyktarmen ingen proteinværdi for grisene.

Effekten af tilsætning af antioxidant (BHT) blev kun undersøgt i blandingerne med byg af dårlig kvalitet, idet det her kunne forventes at have en gunstig virkning. I forsøget fandtes derimod en svag tendens til at fordøjeligheden og udnyttelsen at protein blev nedsat ved tilsætning af antioxidant (tabel 3 og 4).

Forklaringen på den dårligere udnyttelse af proteinet i blandingerne tilsat antioxidant kan være at fordøjeligheden af protein og specielt lysin var reduceret ved enden af tyndtarmen. Selvom ingen af resultaterne er statistisk sikre viser de 3 udførte forsøg samme tendens. Indholdet af FEs var ikke påvirket af BHT tilsætning. Anvendelse af BHT til blandinger uden tilsætning af fedt, synes således ikke at have nogen gunstig effekt.

Sammenholdes resultaterne fra meddelelse nr. 688 og resultaterne fra denne meddelelse, synes der således ikke at være nogen sammenhæng mellem den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet bedømt ud fra de anvendte metoder.

Foderets kvalitet til svin - 2. ernæringsmæssig kvalitet