Sammendrag

Der er gennemført to forsøg, hvor pattegrise, der blev fravænnet ved 5 uger, dels har haft adgang til tilskudsfoder i diegivningstiden fra 2 ugers alderen, dels kun har fået somælk. Alle grise blev fodret efter ædelyst i en 3 ugers periode efter fravænning. I gennemsnit fortærede grisene ca. 0,7 kg foder i diegivningstiden, hvilket medførte, at de voksede ca. 0,75 kg mere. De udnyttede således foderet særdeles godt. Til trods for at grisene således kun åd små mængder foder i diegivningstiden, havde det betydning, fordi grisene var større ved fravænning, og de havde også større vægt ved 8 ugers alderen. Desuden havde grisene, der fik tilskudsfoder, de højeste hæmoglobinværdier ved 5 ugers alderen. Pattegrise der får tilskudsfoder vil derfor generelt lettere modstå problemer omkring fravænning.

Indledning

Det bliver almindeligvis anset for en fordel, at pattegrise så hurtigt som muligt kommer i gang med at æde tørfoder som supplement til somælken. I praksis begynder man i reglen med at give pattegrise lidt foder allerede, når de er en til to uger gamle. Ældre forsøg har da også vist, at tilskudsfoder har stor betydning for pattegrisenes vægt ved fravænning og dermed også for den senere vækst.

Grise, der fravænnes ved 8 uger, og som kun har fået somælk, vil i reglen veje 10-11 kg ved fravænning. Ved tidligere fravænning f.eks. ved 4-5 ugers alderen, anser man det også for en fordel, at grisene kommer i gang med at æde, før de tages fra soen. Der er imidlertid kun få forsøgsresultater med tilskudsfoder til tidligt fravænnede grise. Der er stor uenighed om, hvor meget tilskudsfoder pattegrisene æder i de første 4-5 uger af diegivningstiden. Desuden er det ikke klart, hvilken betydning tilskudsfoderet har for grisenes senere vækst og udvikling.

Formålet med dette forsøg har været at belyse, hvilken indflydelse fodring af pattegrise har på grisenes vækst samt foderudnyttelse før og efter fravænning ved 5 uger. Endvidere at undersøge, hvilken indflydelse tilskudsfoderet har på grisenes almene velbefindende lige efter fravænningen. Desuden er sammenlignet to forsøgsmetoder. Ved den ene metode blev grisene delt inden for kuld, således at halvdelen af grisene i et kuld fik tilskudsfoder, og den anden halvdel fik intet tilskudsfoder. Ved den anden metode blev grisene delt således, at nogle kuld fik tilskudsfoder, medens andre kuld ikke fik ekstra foder udover somælken.

Materialer og metoder

I alt 42 kuld blev anvendt i forsøget. Alle kuld blev standardiseret ved en alder af 2 uger, således at der kun var 8 grise i kuldet. Grisene blev fodret med samme foderblanding før og efter fravænning ved 5 uger. Forsøget varede fra de var 2 uger, til de var 8 uger gamle. Alle grise fik foder efter ædelyst i en 3 ugers periode efter fravænning. Sammensætningen af foderblandingen, der blev anvendt i melform, er vist i tabel 1.

Tabel 1.	Det procentiske indhold af foderblanding der blev anvendt til grisene før og efter fravænning
Byg Hvede Sojaskrå Skummetmælkspulver Fiskemel Sukker Animalsk fedt Dicalciumfosfat Kridt Salt Mikromineraler + vitaminer		22,4 22,4 25,0 10,0 6,0 3,0 8,0 1,8 0,5 0,3 0,6
FEs pr. kg g fordøjeligt råprotein pr. FEs		1,27 172

Grisene blev vejet en gang om ugen, og foderoptagelsen blev ligeledes kontrolleret ugentlig. Desuden blev grisenes hæmoglobinindhold bestemt ved 2, 5 og 8 ugers alderen.

Forsøg 1. Der blev i dette forsøg anvendt 10 kuld. Det enkelte kuld blev delt i 4 hold à 2 grise, hvoraf 2 hold fik adgang til at æde tilskudsfoder i en 2 x 70 minutters periode. De 2 øvrige hold blev isoleret fra soen i samme periode, men de fik ingen foder. En skitse af so- og pattegrisestierne er vist i figur 1. Forsøgsmetoden er en modificering af en model, der anvendes i forsøg med pattegrise, og som er beskrevet i Medd. 147 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Figur 1. Skitse af sti til fodring af pattegrise i forskellige hold

Gødningskonsistensen fra grisene blev daglig bedømt efter en skala gående fra 0 til 3 med 0 som fast gødning og 3 som meget flydende.

Forsøg 2. I alt 32 kuld blev anvendt i dette forsøg. Af disse fik 16 kuld tilskudsfoder (hold 1) fra 2 ugers alderen, og 16 kuld fik ikke tilskudsfoder før fravænning (hold 2). Frekvensen af diarre i perioden efter fravænning blev registreret.

Resultater

Resultaterne fra forsøg 1 er vist i tabel 2, og i tabel 3 er vist resultaterne fra forsøg 2. I forsøg 1 fortærede grisene i hold 1 i gennemsnit 0,75 kg foder i diegivningstiden. Det resulterede i en større vægt ved fravænningen på 0,8 kg, idet vægten for grise der havde adgang til tilskudsfoder var 9,4 kg mod 8,6 kg for grise, som ikke fik tilskudsfoder. Pattegrisene, der fik tilskudsfoder, havde højere hæmoglobinværdier ved 5 ugers alderen end grise, der kun fik somælk. Hæmoglobinværdierne var 9,6 g pct. for hold 1 mod 8,7 g pct. for hold 2.

Tabel 2. Tilvækst, foderforbrug, hæmoglobin og gødningskarakter hos pattegrise. Forsøg 1
Hold	1	2	Signifikans
Alder ved fravænning, uger Tilskudsfoder i diegivn.	5 +	5 -
Antal kuld	10
Antal grise	40	40
Vægt gns. pr. gris, kg:
Ved 2 uger	4,3	4,3
Ved 5 uger	9,4	8,6	***
Ved 8 uger	16,7	15,8	*
Foder pr. gris, kg:
2-3 uger	0,03	0
3-4 uger	0,12	0
4-5 uger	0,60	0
I alt indt. frav.	0,75	0

5-6 uger	2,3	2,1
6-7 uger	3,6	3,5
7-8 uger	6,1	5,9
I alt efter frav.	12,0	11,5
Foder/tilvækst (frav.-8 uger)	1,66	1,60
Hæmoglobin g pct.:
Ved 2 uger	11,0	10,9
Ved 5 uger	9,6	8,7	*
Ved 8 uger	11,1	11,2
Gødningskarakter, gns.	0,20	0,27

I denne og i de efterfølgende tabeller er:

*) = P < 0,05, **) = P < 0,01 og ***) = P < 0,001

I perioden fra 5 uger til 8 uger var der ingen nævneværdig forskel i den daglige tilvækst mellem de to hold, og der var heller ingen forskel i fortæret foder pr. gris, således at forskellen i vægt ved 5 uger holdt sig også i de tre sidste uger. Vægt ved 8 uger var 16,7 kg for grise, der havde fået tilskudsfoder mod 15,8 kg for grise, der ikke havde adgang til tilskudsfoder.

I forsøg 2 fortærede pattegrisene i hold 1 i gennemsnit 0,68 kg foder, mens de gik hos soen. Det har givet sig udslag i en større tilvækst på 0,7 kg. I dette forsøg var der heller ingen nævneværdig forskel på grisenes tilvækst efter fravænning. Således at grisene i hold 1, der var tungest ved fravænning, også var tungest ved 8 uger. Vægten ved 8 uger var således 15,5 kg i hold 1 mod 14,6 kg for grisene i hold 2.

I begge forsøg blev der iagttaget visse diarreproblemer umiddelbart efter fravænning. I forsøg 1 var der flest diarreer, bedømt på grundlag af gødningskarakter, hos grisene i hold 2. Derimod var der ingen nævneværdig forskel på diarrefrekvensen mellem de to hold i forsøg 2.

Tabel 3.	Tilvækst, foderforbrug, hæmoglobin og gødningskarakter hos pattegrise. Forsøg 2
Hold		1	2	Signifikans
Alder ved fravænning, uger Tilskudsfoder i diegivn.		5 +	5 -
Antal kuld		16	16
Antal grise v. 2 uger		128	128
Antal grise v. 5 uger		127	127
Antal grise v. 8 uger*)		103	101
Vægt gns. pr. gris, kg:
Ved 2 uger		4,0	4,2
Ved 5 uger		9,1	8,6	**
Ved 8 uger		15,5	14,6
Foder pr. gris, kg:
2-3 uger		0,03	0
3-4 uger		0,12	0
4-5 uger		0,53	0
I alt indtil frav.		0,68	0

5-6 uger		1,8	1,7
6-7 uger		3,3	3,1
7-8 uger		5,2	5,2
I alt efter frav.		10,3	10,0
Foder/tilvækst (frav.-8 uger)		1,61	1,67
Hæmoglobin g pct.:
Ved 2 uger		10,9	10,5
Ved 5 uger		10,0	8,9	**
Ved 8 uger		11,0	11,4
Diarréfrekvens		0,47	0,40

*) I perioden 5-8 uger indgik 6 kuld kun med 4 grise hver

Diskussion

Resultaterne fra de 2 forsøg viser, at pattegrise, der fravænnes ved 5 uger, kun æder små mængder tilskudsfoder i perioden 2 til 5 uger. Imidlertid er der ret stor forskel på ædelysten mellem kuld. Således blev der kun ædt 0,1 kg foder i gennemsnit pr. gris for det kuld, der åd mindst foder i diegivningstiden mod 3,6 kg i gennemsnit pr. gris i det kuld, der fortærede mest foder.

I tabel 4 er vist korrelation mellem foderoptagelsen før fravænning og grisenes tilvækst samt hæmoglobinværdier. Det ses af tabellen, at foderoptagelsen før fravænning har haft en positiv indflydelse på tilvæksten både før og efter fravænning samt på grisenes hæmoglobinindhold ved 5 uger.

Tabel 4.	Korrelation mellem foderoptagelse før fravænning og tilvækst før og efter fravænning samt hæmoglobinindhold ved 5 uger
		Forsøg 1	Forsøg 2
Tilvækst 2-5 uger		0,87***	0,82***
Tilvækst 5-8 uger		0,66**	0,46
Hæmoglobin ved 5 uger		0,67**	0,60*

Forsøgene viser, at det er en fordel, at pattegrisene kommer i gang med at æde tørfoder før fravænning. De udnytter foderet særdeles godt, og den mertilvækst de har ved fravænning, holder sig efter fravænning. Hvis pattegrisene ikke kommer igang med at æde, før de fravænnes, må man være opmærksom på, at hæmoglobinværdierne kan blive for lave, og det vil være grise med lavt hæmoglobinindhold, der vil give problemer i form af nedsat ædelyst og diarreer i forbindelse med fravænning.

Forsøgene er gennemført på forsøgsstationen Sjælland III, Roskilde.

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd har ydet økonomisk støtte til projektet (J.Nr. 513-15115).

¹ University of Alberta, Edmonton, Alberta, Canada.

Foder til pattegrise