Sammendrag

I to vinter- og et sommerforsøg har man sammenlignet resultaterne fra grise i en uopvarmet, naturligt ventileret (åben) stald, hvor en del af hver sti var forsynet med en speciel afskærmning mod træk og kulde, med resultaterne fra grise i en kontrolstald med centralvarme og termostatstyret recirkulationsanlæg.

Da den åbne stald skulle indrettes i en allerede eksisterende stald, kunne dette ikke gøres så hensigtsmæssigt som ønskeligt. Dette øgede såvel arbejds- som strøelsesforbruget.

Temperaturen var ret konstant i kontrolstalden, men meget svingende, selv indenfor samme døgn i den åbne stald. I det afskærmede område har grisenes varmeproduktion sikret en ret tilfredsstillende temperatur, selv i meget kolde perioder.

Sundhedstilstand, tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet var omtrent på samme niveau hos grisene i den åbne stald som hos grisene i kontrolstalden.

Baggrund

Formål

Formålet med denne forsøgsrække har været at undersøge, om slagterisvin kan produceres med tilfredsstillende resultat i en uisoleret, uopvarmet og naturligt ventileret stald, hvori en del af hver sti er forsynet med en speciel afskærmning mod træk og kulde. En sådan stald vil være betydeligt billigere at opføre end en normal stald.

Staldtypen benævnes i det følgende: den åbne stald og sammenlignes med en stald med centralvarme, termostatstyret recirkulationsanlæg og inspektionsgang over en gødningskanal. Til forsøgene anvendtes to stalde (E og F) på Trollesminde, hvoraf stald E indrettedes som en åben stald. Hver stald indeholdt 12 stier med plads til 8 grise pr. sti.

Den åbne stald

Figur 1 og 2 viser indretningen af den åbne stald. Vinduerne har været fjernet omtrent hele året.

Arealet af disse udgør 4,4 m², d.v.s. ca. 450 cm² pr. gris. Den normale el-ventilation blev slået fra og centralvarmen lukket. 2/3 af lejet blev overdækket med blanke aluminiumsbølgeplader og afskærmet således, at der dannedes et mindre rum, hvor grisene kunne opholde sig i rigelig strøelse. Ud til staldrummet var der en 1 x 1 m stor åbning. Lejearealet pr. gris i den afskærmede del var på 0,52 m², medens der i det ubeskyttede område var 0,44 m² pr. gris, hvoraf spaltegulvet udgjorde knap halvdelen. Grisene har frit kunnet vælge mellem de to områder. Foran krybben var der ophængt plastic for at undgå træk direkte fra vinduesåbningerne.

Figur 1. Åben stald med afskærmet sti

Figur 2. Grise i afskærmet miljø. Vinduerne er fjernet, og det blæser ind; bemærk snoren

Temperaturen er målt kontinuerligt forskellige steder i de to stalde samt ude. I den åbne stald er den målt 1 m over og lige under aluminiumsbølgepladerne, medens den i kontrolstalden (stald F) er målt i udblæsningsluften.

Indholdet af ammoniak er målt hver uge i ventilationsluften og under pladerne.

Oversigt over de tre forsøg
		Antal grise i stald
Forsøg	Periode	Åben	Kontrol
1	17/2 75 - 3/7 75	96	96
2	6/7 75 - 18/12 75	96	96
3	28/1 76 - 24/6 76	96	96

Forsøgenes forløb

Luftfornyelsen i den åbne stald er reguleret ved, at vinduerne åbnes eller fjernes helt, se figur 3. (Figur 3 er ikke med i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf 33 11 60 50 eller hos Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Postbox 39, 8830 Tjele, tlf 89 99 19 00. (Red.)).

I februar-marts blev der lukket trinvis op for at undgå unødig kulde i stalden, medens grisene var små. Lufthastigheden ved indgangen til det afskærmede område var maksimalt på ca. 0,4 m/sek.

Det har ved røgprøver ikke været muligt at påvise direkte træk fra vinduerne i nævnte område; hvorimod der ofte er konstateret kraftig blæst over pladerne, hvilket bl.a. ses af figur 2.

I varme perioder er aluminiumspladerne flyttet for at undgå for høje temperaturer i det afskærmede område. Der er ikke observeret kondensvand på pladerne om vinteren.

Indholdet af ammoniak i luften under pladerne var i gns. 5 ppm, medens der måltes 12 ppm i kontrolstalden.

Ved indretningen af den åbne stald måtte der tages hensyn til de oprindelige stolper, skillevægge m.v., hvilket naturligvis ikke giver samme muligheder, som man har ved opførelsen af en ny stald. Disse forhold gav nogle problemer ved udrensning og tilsvining af lejer.

Mens grisene var små, var det således nødvendigt at rense ud under pladerne dagligt på grund af fugtig strøelse. Dette er specielt uheldigt i kolde perioder, hvor smågrisene stiller de største krav til nærmiljøet.

Strøelsesforbruget var i de tre forsøg henholdsvis 33, 16 og 23 kg pr. gris, d.v.s. lavest i det forsøg, der blev iværksat i august måned. Ved en mere hensigtsmæssig indretning af en åben stald skulle strøelsesforbruget kunne nedsættes.

Resultat og diskussion

Temperaturen

Som nævnt er temperaturen målt kontinuerligt flere steder, og resultaterne fremgår af figur 3. I kontrolstalden har temperaturen været ca. 18 ºC, undtagen i varme sommerperioder, hvor staldtemperaturen har ligget få grader under udetemperaturen.

I den åbne stald har temperaturen om vinteren været væsentlig lavere end i kontrolstalden; samtidig har grisene været udsat for store temperatursvingninger. Temperaturmålingerne for marts 1975 er vist i figur 4,(Figur 4 er ikke med i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf 33 11 60 50 eller hos Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Postbox 39, 8830 Tjele, tlf 89 99 19 00. (Red.)). Grisene vejede da i gennemsnit ca. 35 kg.

Gemmensitstemperaturen var henholdsvis:
	Ude	Over pladerne	Under pladerne	Stald F
Min.	0 ºC	3 ºC	8 ºC	16 ºC
Max.	8 ºC	10 ºC	15 ºC	19 ºC

Det ses, at temperaturen under pladerne i gennemsnit var 5 ºC højere end over pladerne. Den gennemsnitlige temperaturforskel pr. døgn, som grisene var udsat for, var 12 ºC, idet temperaturen i rensegangen svarer til temperaturen over pladerne. Under pladerne var forskellen 7 ºC.

Ovennævnte temperaturer er målt i marts 1975. Om sommeren har der som forventet ikke været så store temperaturforskelle mellem de to stalde.

Grisenes sundhedstilstand

Det fremgår af tabel 1, at der måtte udsættes 4,5 pct. af grisene i begge stalde, hvoraf de 3,1 pct. døde af lunge- eller tarmbetændelse.

I den åbne stald er 4,2 pct. af grisene behandlet mod lungebetændelse og 5,5 pct. fik ved slagtning bemærkninger om kronisk lungehindebetændelse. De tilsvarende resultater for grisene i kontrolstalden var henholdsvis 8,7 og 8,0 pct. Det største antal bemærkninger forekom i det andet forsøg, der blev iværksat i august 1975.

I den åbne stald og kontrolstalden blev henholdsvis 6,6 og 6,3 pct. af grisene behandlet mod diarré ved injektion. Herudover blev der via foderet givet 2,8 og 2,2 kollektive behandlinger pr. sti. Der var ca. 2 pct. halebidte grise i hver stald.

Tabel 1. Åben stald med afskærmede stier sammenlignet med kontrolstald
Forsøg	1			2			3			Gns.
Stald	E	F	E		F	E		F	E		F
Vægt ved beg., kg	23,6	23,0	22,2		22,5	20,1		20,2	22,0		21,9
Pct. grise udsatte	7	7	3		5	3		1	4,5		4,5
Pct. grise inj. mod diarré	1	0	3		7	15		11	6,6		6,3
Antal koll. beh./sti mod diarré	1,3	1,0	3,4		2,2	3,8		3,3	2,8		2,2
% grise inj. mod lungehindebet.	1	0	7		17	4		8	4,2		8,7
% bem. kronisk lungehindebet.	3	3	11		14	2		5	5,5		8,0
Pct. halebidte grise	3	2	1		0	1		4	1,7		2,0
FEs pr. gris daglig	2,00	2,01	2,03		2,01	1,89		1,90	1,98		1,98
Daglig tilvækst, g, korr.	607	617	609		603	568		577	595		599
FEs pr. kg tilvækst, korr.	3,30	3,26	3,35		3,34	3,33		3,29	3,33		3,30
Pct. slagtesvind *)	30,0	28,8	29,9		30,1	27,6		27,4	30,0		29,5
Rygspæk tykkelse, gns., cm	2,28	2,22	2,30		2,29	-		-	2,29		2,26
Sidespækkets tykkelse, cm	1,63	1,68	1,71		1,76	-		-	1,67		1,72
Pct. kød i siden (beregnet)	59,1	59,6	60,1		59,8	-		-	59,5		59,7
Pct. kød (KSA)	-	-	-		-	51,8		52,3	51,8		52,3
Kødfarve	1,89	1,84	2,06		2,33	-		-	1,98		2,09

Stald E = åben, Stald F = kontrol

*) Forsøg 3 er beregnet på grundlag af varm slagtevægt, da grisene ikke er bedømt på

bedømmelsescentralen i Ringsted.

Tilvækst og foderforbrug

Grisene voksede 595 g daglig i den åbne stald og 599 g i kontrolstalden. Selv om vinteren har den største forskel været 10 g.

Foderforbruget pr. kg tilvækst var henholdsvis 3,33 og 3,30. En gris i den åbne stald har således kun fortæret 2 kg foder mere i hele forsøgstiden end en tilsvarende gris i kontrolstalden.

Slagtekvalitet

Slagtekvaliteten var meget nær ens hos grisene fra de to stalde. Pct. kød i siden bestemt på bedømmelsescentralen og på slagteriet (KSA) var i de to vinterforsøg 0,5 procentenheder lavere hos grisene i den åbne stald end hos grisene i kontrolstalden.

Konklusion

De tre forsøg, der hidtil er gennemført med svin af Dansk Landrace i en åben stald, synes meget lovende, og forsøgene vil derfor blive fortsat. Som nævnt har arbejdsforholdene ikke været ideelle i den åbne stald, hvilket der imidlertid kan tages hensyn til ved nybyggeri. Halmforbruget vil da også kunne nedsættes væsentligt, men rigelig, tør og sund strøhalm er uden tvivl en vigtig forudsætning for at opnå gode resultater i en åben stald.

Åben svinestald med afskærmede stier