Ved anvendelse af Piggy i sted for Lami fra høsten 1986 har den normale sojaksråmængde kunnet reduceres med 6,5 til 7 procentenheder, svarende til ca. 35 pct. af det totale sojaksråforbrug i perioden 20-90 kg.

Ved en intensiv forædlingsindsats er det lykkedes at frembringe en ny bygsort (Piggy), hvori mængden af de essentielle aminosyrer er formindsket i forhold til de gængse bygsorter, f.eks. Lami. I 1985 var proteinindholdet lavt i både Piggy og Lami, hvorfor der blev eftergødet med kvælstof i 1986. Proteinindholdet er forblevet på samme niveau som i de normale bygsorter. I 1986 blev indholdet af lysin og treonin forøget med henholdsvis 48 og 24 pct. i Piggy sammenlignet med Lami, hvorimod forøgelsen i 1985 var mindre. Udbyttet i hkg kerne pr. ha ligger for Piggy ca. 10 pct. under målesortsblandingen.

Der er udført et fordøjelighedsforsøg med de ovennævnte to bygsorter. Der er desuden udført tre fodringsforsøg med i alt 155 galte i perioden 20 til 90 kg. Foderblandingerne er sammensat således, at g fordøjeligt lysin pr. FEs var ens, uanset om der indgik Piggy eller Lami. Det vil sige, at blandingerne med Piggy indeholdt mindre sojaskrå end blandingerne med Lami. Forsøgene er udført med tre niveauer af sojaskrå indenfor hver sort. Der er udført forsøg med fordring efter norm og fodring efter ædelyst.

Fordøjelighedsforsøget viste, at fordøjeligheden af protein var lavere i Piggy end i Lami. Når Piggy blev anvendt, blev der aflejret mere protein i grisene, og der var mindre kvælstof i urinen end ved fodring med Lami.

Fodringoforsøgene viste, at produktionsresultaterne for byggen høstet i 19895 var dårligere for Piggy end for Lami, hvorimod produktionsresultaterne for byggen høstet 1986 var ens, enten der var anvendt Piggy eller Lami. Dette var tilfældet ved såvel de tre sojaskråniveauer som for de to fodernormer.

Ved anvendelse af Piggy i sted for Lami fra høsten 1986 har den normale sojaksråmængde kunnet reduceres med 6,5 til 7 procentenheder, svarende til ca. 35 pct. af det totale sojaksråforbrug i perioden 20-90 kg.

Udbytteforsøg i 1987 med nye linier af højlysinbyg tyder på, at det er muligt at opnå samme udbytte i hkg pr. ha som for målesortsblandingen.

Indledning

Spørgsmål vedrørende slagtesvins aminosyreforsyning er fornylig diskuteret i 627., 635. og 639. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Foderets hovedbestanddel har her været byg. Halvdelen af aminosyrerne lysin, treonin og methionin stammede således fra byg, og den anden halvdel fra sojaskrå eller tilsatte aminosyrer. Der er derfor store perspektiver knyttet til den fremtidige svinefodring, såfremt byggens indhold af de mest begrænsende aminosyrer kan hæves ved forædling.

Opdragelsen af nye lysinrige majsmutanter i 1964 viste, at det var muligt at hæve majsens lysinindhold. Senere fulgte milokorn og byg, som omtalt af Mertz (1986). Nærværende beretning omhandler kun forsøg med lysinrig byg.

Højlysinbyg

Munck et al. (1970) fandt på Svalöf i verdenssortimentet en sort (Hiproly) med 20 pct. mere lysin end i normale bygsorter. Ved selektionen benyttedes en specielt udviklet hurtigmetode for lysinbestemmelse, den såkaldte farvebindingsmetode. Samme metode blev benyttet på Risø, hvor det ved at mutagenbehandle sorten Bomi bl.a. lykkedes at selektere en højlysinmutant, kaldet R 1508 (Ingversen et al., 1973). R 1508 har et reduceret hordeinindhold (Doll, 1983), hvilket har stor betydning, da over halvdelen af hordeinfraktionen består af de ikke essentielle aminosyrer glutaminsyre og prolin.

Det skal kort nævnes, at ved ca. 11 pct. protein medfører lys 3a genet på kromosom 7 følgende ændringer i forhold til normale bygsorter: lysinindholdet øges med 40 pct., treoninindholdet øges med 20 pct., fedtindholdet øges med 40 pct., mens stivelsesindholdet falder 10 pct. Kernerne har en stor kim, og de er skrumpne. Mutantens udbytte ligger imidlertid ca. 10 pct. under modersortens.

I 1973 begyndte man derfor at krydse R 1508 på Carlsberg Forskningscenter. Efter gentagne tilbagekrydsninger og selektion er det lykkedes at udvælge en linie med stabilt udbytte og god kernekvalitet. Denne nye linie, Ca 70 02 02, er benævnt Piggy og er benyttet i de senere omtalte fodringsforsøg med slagtesvin (Munck et al., 1985 og Bang-Olsen et al., 1986).

Det ses af figur 1, at Piggy er en krydsning af R 1509 med to maltbygsorter. Dette har medført, at et af de største problemer, nemlig det lave stivelsesindhold i R 1508, er løst. Sorter indeholdende lys 3a genet på kromosom 7 er lette at kende på den forstørrede kim. I formalet stand får melet en lidt mørkere farve end normalt.

Udbyttet i hkg kerne pr. ha svarer til Zita, der var målesort indtil 1982, men i 1987 lå ca. 10 pct. under målesorten, som nu er en blanding af fire sorter. Piggy har været ret stabil fra år til år. Stivelsesindholdet i Piggy er 5 procentenheder højere end i R 1508, men stadig lavere end i de normale sorter. Energiindholdet er dog på højde med de gængse sorter pga. det forhøjede fedtindhold.

I modsætning til almindelige bygsorter, hvis lysinprocent i proteinet falde ved stigende proteinindhold, forbliver lysinprocenten tilnærmelsesvis konstant ved stigende proteinindhold i sorter med R 1508-genet.

Ved afprøvningen af sorter af korn ved Statens Planteavlsforsøg er Piggy ikke blevet godkendt, da "resultaterne ikke har vist nogen dyrkningsmæssig forbedring" (Rasmussen, 1988). Udbytteforsøg i 1987 med nye krydsninger viser, at det er muligt at opnå udbytter på højde med godkendte sorter.


Figur 1.	Piggy's herkomst

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Protein og aminosyrer til slagtesvin. 4